Til sagen

Jeg fik dårlig samvittighed, når vi i hemmelighed kaldte ham gakkeren.

Og når jeg bagtalte hans sandaler.

Og jeg fik dårlig samvittighed, når jeg advarede ham: Lad vær’ med at blive forelsket.

Og når jeg krævede, at vågne op alene.

Og jeg fik dårlig samvittighed, når mit sengetøj lugtede af en anden.

Mens han savnede mig.

Og jeg fik dårlig samvittighed, når jeg ikke måtte slå op.

Og når jeg ikke ville hentes ved toget.

Og når jeg ignorerede hans sms’er.

Og når jeg smilede ad hans vrøvledigte.

Jeg fik dårlig samvittighed, når jeg bare ville være venner.

Og når han pippede, at han var ensom.

Jeg fik dårlig samvittighed, når han bar mig igennem min stress.

Og når han tjekkede, om jeg var ok.

Jeg fik dårlig samvittighed, når jeg igen sagde stop.

Og jeg fik dårlig samvittighed, når han manglede mig at snakke med.

Jeg fik dårlig samvittighed, når jeg skypede med Madrid.

Og når jeg PISSEDE ”på det, vi havde haft sammen!”

Jeg fik dårlig samvittighed, når jeg igen hviskede ”Vi lover ikke hinanden noget”.

Men jeg fik overhovedet ikke dårlig samvittighed, da jeg efter måneder fortalte min søster: Bliver jeg ved med at se ham, elsker jeg ham nok en dag.

Og det var måske også på tide.

For ugen efter fandt jeg ud af, han er gift. At han bor med sin kone og sit barn på Østerbro. Og at al min dårlige samvittighed er spildt.

Slut.

IMG_7898_Tovelillevej_700
Tovelillevej

Jungledage går til…

I er meget vildere end mig.

I har besteget bjerge, været fulde, er strandet i farlige kvarterer, blevet omringet af elefanter og bøller, har mistet bilnøgler og pas, vovet jer ind i Taliban-land og en enkelt har endda knækket en negl.

Og jeg har trukket lod.

Vinderen blev nr. 3 Charlie, som hev ungerne med en tur til Afghanistan. Får jeg din adresse Charlie? Så får du snart Jungledage med posten.

IMG_6126 Ved Langebro_700
Ved Langebro

    Newer posts