Kareten

Indbruddet

Før Gakkeren ville åbne deres øjne, cyklede jeg brødebetynget over Langebro og ud på Gakkerens kontor, hvor jeg tastede koden. Han er syg i hovedet. Syg, sagde de. Ja, det var han vel. Jeg havde koden til at besøge en syg, gift mand på hans arbejde.

På vej op ad trapperne slog det mig. Ingen ville mistænke mig, hvis jeg begik indbrud i huset. Hvor skulle jeg have koden fra? Jeg kendte jo ingen i den bygning?

Afsløret. Rengøringsdamen åbnede. Intet indbrud i denne omgang. Gakkeren kom løbende. Det så gakket ud, når han løb. Jeg havde aldrig før besøgt hans arbejde, og jeg havde aldrig før set ham løbe.

Nu skal jeg vise dig rundt. Gakkeren svingede armen ud over et sort hvidt kontorlandskab. Var det virkelig Gakkerens verden? Her var det ugakkede køkken. Her var den ugakkede tagterrasse. Her var det ugakkede mødelokale. Her var det ugakkede skrivebord.

Jeg skal lige gøre noget færdigt, sagde han og gav mig en stol.

Selv Gakkeren virkede en anelse ugakket, som han sad og klikkede koncentreret foran skærmen. Ingen flagrende arme, ingen kryptiske bemærkninger, ingen rablende historier.

Kunne Gakkeren have et helt almindeligt, ugakket liv, som jeg ikke kendte til? Lod han være med at gakke foran sine kollegaer? Cyklede han hver dag hjem til en ugakket kone og et ugakket barn og gik ugakkede ture i skoven? Spiste de ugakket aftensmad, så ugakkede nyheder og gik ugakkede i seng?

Umuligt. Gakkeren er gak. Han er syg i hovedet. Syg syg syg i hovedet. Anderledes kunne det ikke være. Og var han ikke snart færdig, så vi kunne gå? Gakkeren klikkede videre.

Hvis jeg begik indbrud, var jeg nødt til at slå rengøringsdamen ihjel.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_6594 Oresundskollegiet Dalslandsgade_700
Øresundskollegiet, Dalslandsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kareten