Advarslen

Før Gakkeren klikkede videre, spiste jeg aftensmad på Frederiksberg. I et køkken, hvor adskillige Tinder-mænd var blevet vendt og drejet over adskillige glas rødvin hen over sommeren, men i aften grinede vi mindre, end vi plejede.

Manden er gal! sagde min svoger for bordenden. Ham skal du ikke have. Rablende gal.

Jeg nikkede, men kunne måske have nikket mere.

Du skal væk fra det der. Væk!

Jamen, jeg ér jo væk. Kunne ikke huske, min svoger før havde set så vredt på mig. Det er slut.

Kunne heller ikke huske, jeg før havde følt mig som en 8-årig, der højt og helligt lover aldrig mere at lege med Gakkeren, som har stjålet tyggegummi nede på tanken.

Han er syg i hovedet, SYG! Slet ikke noget for dig. Drop det!

Jamen jeg hár jo droppet det. Han er gift!.

Alligevel blev advarslerne ved med at lyne hen over bordet.

Det var næsten som om, min svoger udmærket godt vidste, jeg ikke ville cykle lige hjem, når jeg havde sagt tak for mad.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3861 Njalsgade_700
Njalsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Indbruddet

Før Gakkeren ville åbne deres øjne, cyklede jeg brødebetynget over Langebro og ud på Gakkerens kontor, hvor jeg tastede koden. Han er syg i hovedet. Syg, sagde de. Ja, det var han vel. Jeg havde koden til at besøge en syg, gift mand på hans arbejde.

På vej op ad trapperne slog det mig. Ingen ville mistænke mig, hvis jeg begik indbrud i huset. Hvor skulle jeg have koden fra? Jeg kendte jo ingen i den bygning?

Afsløret. Rengøringsdamen åbnede. Intet indbrud i denne omgang. Gakkeren kom løbende. Det så gakket ud, når han løb. Jeg havde aldrig før besøgt hans arbejde, og jeg havde aldrig før set ham løbe.

Nu skal jeg vise dig rundt. Gakkeren svingede armen ud over et sort hvidt kontorlandskab. Var det virkelig Gakkerens verden? Her var det ugakkede køkken. Her var den ugakkede tagterrasse. Her var det ugakkede mødelokale. Her var det ugakkede skrivebord.

Jeg skal lige gøre noget færdigt, sagde han og gav mig en stol.

Selv Gakkeren virkede en anelse ugakket, som han sad og klikkede koncentreret foran skærmen. Ingen flagrende arme, ingen kryptiske bemærkninger, ingen rablende historier.

Kunne Gakkeren have et helt almindeligt, ugakket liv, som jeg ikke kendte til? Lod han være med at gakke foran sine kollegaer? Cyklede han hver dag hjem til en ugakket kone og et ugakket barn og gik ugakkede ture i skoven? Spiste de ugakket aftensmad, så ugakkede nyheder og gik ugakkede i seng?

Umuligt. Gakkeren er gak. Han er syg i hovedet. Syg syg syg i hovedet. Anderledes kunne det ikke være. Og var han ikke snart færdig, så vi kunne gå? Gakkeren klikkede videre.

Hvis jeg begik indbrud, var jeg nødt til at slå rengøringsdamen ihjel.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_6594 Oresundskollegiet Dalslandsgade_700
Øresundskollegiet, Dalslandsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Kareten

Før vi styrtede op ad trapperne, sank vi ned på Kareten som næsten de eneste gæster. Jeg med en plan om at rydde op. Lægge fortiden i én bunke, fremtiden i en anden bunke, løgn for sig, sandhed for sig, for til sidst at sidde med en slags plan. Måske hed den venskab. Måske hed den slut. Måske hed den noget helt tredje.

Men planer kunne jeg godt glemme alt om. Kareten var uegnet til voksensnak. Fra højtaleren strømmede den ene gamle revyvise ud efter den anden, og revyviser var åbenbart Gakkerens ting. Han kunne slet ikke styre sit gakkeri. Dingelingeling. Pling. Dingelingeling. Pling. Munden gik, benene gik, armene gik. Det var som at tale til et stroboskoplys. Dingelingeling. Pling.

Før kunne jeg ikke fordrage Amager, men så mødte jeg dig. Nu kan jeg godt lide Amager. Nu er jeg vild med Amager, jeg vil jeg gerne bo her! Dingelingeling. Pling.

Hej tjener! Hvad er der sket med banken, som lå ved siden af? Dingelingeling. Pling.

Skal du have selskabslokaler derinde? Hvilket tema? Hvordan vil du pynte op? Dingelingeling. Pling.

Gakkeren vendte sig mod mig. Pegefingeren gik som en manisk metronom ved tindingen. Dingelingeling. Pling. Dingelingeling. Pling.

Jeg har aldrig hørt dig sige, at du elsker mig. Det har jeg ikke. Det har du ikke sagt. Dingelingeling. Pling. Dingelingeling. Pling.

Nej det havde jeg ikke sagt.

Har du nogensinde tænkt, hvor sørgeligt, det er, at ingen kender de gamle sange mere? De er glemt. Og stjernerne? Dirch Passer, Liva Weel… En dag vil jeg grave skatten op og vise danskerne guldet. Åbne deres øjne. Det ville gøre mig glad. Har du aldrig tænkt på det? Dingelingeling. Pling.

Nej det havde jeg ikke tænkt på. Men lige nu kom jeg til at tænke på dengang, jeg blev psykopat af at spise lykkepiller. Gad vide, hvad Gakkeren havde spist i aften.

Vi blev bedt om at drikke ud. Det var tid til at sige farvel. Dingelingeling. Pling.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_0127 Sundholmsvej_700
Sundholmsvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Farvellet

Før Gakkeren blev forældreløs, lovede jeg mig selv at kysse Gakkeren farvel og aldrig se ham igen.

Så jeg kyssede ham farvel ude ved cyklerne.

Og kyssede ham farvel foran min dør.

Og kyssede ham farvel inde i opgangen.

Og kyssede ham endnu mere farvel inde i opgangen.

Og da Gakkeren spurgte, om jeg var sikker, svarede jeg nej og kyssede ham farvel, før vi styrtede op ad trapperne.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_2690 Amagerfælledvej_700
Amagerfælledvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.