Møddingen

Tricket

Før Gakkeren spurgte, om jeg var hjemme, sad jeg og blev et år ældre på Louisiana og bitchede over Olafur Eliassons alt for lange film med alt for mange mennesker med alt for mærkelige armbevægelser, da Gakkerens sms vibrerede i min taske. Det var et foto fra en skov. Far og søn. Gakker og mini-Gakker med store, runde gak-hoveder, løbet væk fra de voksne for at bygge en hemmelig hule. Lignede de.

Beskidt trick. Blev min søster og jeg enige om. Meget beskidt trick.

Det var heldigt, at kunstmuseer sælger alkohol, og at tjeneren på restauranten inde byen åbnede vin, og at Lidkoeb serverede drinks, og at badebassinet på gulvet af Vesterbro-festen, vi landede i, var fyldt til randen med øl, og at søstre kan grine sig fra sans og samling.

Men uanset hvor højt, jeg grinede, og hvem der troede, vi havde spist alle hashkagerne, og hvor mange dåser der stod i kø på bordet eller trillede ned på gulvet, vidste jeg det stadig. Jeg havde svaret det, jeg ikke skulle svare:

Shit I ser søde ud.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_7848 Tovelillevej Svart Fremtid_700
Tovelillevej

Læs historien om Gakkeren fra begyndelsen.

4 kommentarer

  • muttilove

    og der er det så, det gode gamle mundheld kommer i spil: det er ikke alt der glimrer, der er guld = de SER søde ud, men ER det ikke… jeg kan sagtens forstå, det er (umuligt) svært at holde sin faste aftale med sig selv om IKKE at svare (endsige læse) på gak-beskeder, men for fanden jeg ville ønske, jeg kunne hokuspokustrylle dig ud af det mareridt… -Glæder mig, du og din søster fik slået et festligt hul i vesterbros brolægning<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Aftaler med mig selv kunne godt gå hjem og lægge sig de sidste mange måneder. Det er helt vildt. Jeg har aldrig før prøvet at miste min vilje på den måde. Men heldigvis er mareridtet slut nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • muttilove

    Sådan!!! GODT:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Møddingen