Valget

Hjælpen

Før det skulle være på den måde, skrev Gakkeren:

Gakker-barnets mor og jeg er ikke sammen. Jeg er hverken syg eller ond. Eller ude på at skade dig. Det gør mig ondt, at du tænker sådan om mig. Jeg glemmer dig aldrig.

Det hjalp ikke.

Så ringede jeg til psykologen og sagde, det var akut.

Hun kunne godt hjælpe. Om halvanden måned.

Men det er NU græd jeg.

Og hun kunne skam godt hjælpe. Om halvanden måned.

Det hjalp ikke.

Så købte jeg en bog om psykopater og lå i to dage på min mors sofa og læste om Peter Lundin og Kurt Thorsen og en opdigtet steward, der myrdede thaipiger.

Det hjalp heller ikke.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_4868 Carlsgade_700
Carlsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

6 kommentarer

  • Susling

    Jeg bliver ærlig talt lidt i tvivl om, du virkelig har haft med en psykopat at gøre eller om det bare er din egen udlægning. På mig har han indtil videre ikke virket som en psykopat – eller rettere sociopat, som man siger nu. På mig lyder han som en helt almindelig fucked up mand i start 40’erne. Dem vader man i til knæhaserne. Det samme med de kvindelige udgaver. Dem er der også mange af. Der er virkelig dage, hvor jeg priser mig lykkelig over, at være en dame på 50. Der var mange spassere i min årgang, men de fleste var normale. Det er som om spassanomiet har taget overhånd i generationen efter mig. Eller, måske har jeg bare været umådelig klarsynet, når det handlede om valget af mænd. Undskyld og spank mig bare for denne kommentar. Jeg kan tage det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg ved ikke, hvem jeg har haft med at gøre. Det finder vi aldrig ud af. Helt almindeligt fucked up er han nok ikke, men jeg behøver vel ikke minde om, at Gakker-historien ikke er virkelighed. Den er min oplevelse af virkeligheden i forskellige situationer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan anbefale bogen “Charmør og tyran” der også handler om den almindelige psykopat. Har selv haft sådan en inde på livet, og de er svære at ryste af sig igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha. Har meget svært ved at se den kluntede Gakker som charmør eller tyran, men tak. Jeg tror, jeg vil læse den alligevel. Kunne godt bruge en forklaring eller bare noget at spejle mig i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kir

    Er Kurt Thorsen psykopat? Det er nyt for mig. Jeg har engang givet ham en high-five, da jeg mødte ham på gaden. Ved egentlig ikke hvorfor.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valget