Masken

Før den perfekte løsning lå jeg syg i sengen. Og Gakkeren skulle komme om lidt. Og jeg måtte hellere lige skrive.

Mig: Pas på ikke at blive smittet. Og husk, at jeg er kedelig, grim og træt.

Gakkeren: Hvordan undgår jeg at blive smittet?

Mig: Maske.

Mig: Er du død?

Gakkeren: Jeg forstod ikke ordet “maske”. Det var underligt.

Mig:?

Mig: For at undgå smitte!

Mig: Sig mig er du ikke på vej?

Gakkeren: Selvfølgelig er jeg på vej. Jeg kan så godt lide dig.

Mig: Jeg fatter intet. Vi ses.

Gakkeren: Nu.

Gakkeren: Nu.

Gakkeren: Nu.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_6123 Amager_700
Måske Amager Boulevard?

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Løsningen

Før Gakkeren tænkte på mig, tænkte jeg tit på Tilda Swinton. Og hendes gamle mand og hendes unge mand.

Og på Gakkeren og Den Normale.

Som jeg havde mødt i maj med 14 dages mellemrum.

Jeg så dig ved søerne! Du kom gående med en meget flot mand, sagde en kollega efter første date med Den Normale.

Det ville hun ikke have sagt, hvis hun så mig på første date med Gakkeren i Frederiksberg Have.

Den Normale var den høje, mørke sportsmand. Gakkeren var den høje, mærkelige gøgler. Den Normale var ham med katten og IKEA-kunsten. Gakkeren var ham med hatten og de svedige hænder, som pigerne i folkeskolen havde undveget til klassefester, forestillede jeg mig.

Den Normale var ung. Gakkeren var et barn eller en olding. Den Normale løb maraton. Gakkeren cyklede langsomt. Den Normale lavede mad. Gakkeren kom med vin. Den Normale havde verden hængende på væggen. Gakkeren rejste rundt i den. Den Normale boede i lejlighed. Gakkeren boede på værelse. Den Normale var bange for min bogreol. Gakkeren åd den med øjnene. Den Normale spurgte, om han måtte komme forbi. Gakkeren kom cyklende i tide og utide. Den Normale havde børn og ekskone og eksparcelhus. Gakkeren havde nok aldrig haft en kæreste. Sådan rigtigt.

Den Normale fik mig til at huske, jeg havde en krop. Gakkeren fik mig til at huske, jeg havde et hjerte.

Den Normale var ham, jeg sagtens kunne se blive præsenteret ude i verden. Gakkeren var ham, jeg ville stuve af vejen på et loft.

Den perfekte løsning, tænkte jeg.

At gå rundt og virke normal med Den Normale om dagen. Og gå hjem til Gakkeren på loftet og gakke om aftenen.

Og hvis Tilda Swinton kunne?

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_0512 Skotlandsgade_700
Skotlandsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Ballonen

Før det var Gakkeren, spekulerede jeg meget på, hvorfor det var Gakkeren. Var det hans store, runde ballonhoved, som var lige så stort som mit? Eller hvad var det?

Ligner han min familie?

Nej, han har for meget kød i ansigtet, sagde Pille.

Ligner han min far?

Måske lidt. En grim udgave af din far, sagde en anden veninde.

Ligner han mig?

Overhovedet ikke, du keder dig bare, sagde en tredje veninde.

Var det dét? En grim, kødfuld, pauseklovn?

Nej.

Du er så let, sagde Gakkeren, en dag vi kyssede farvel. Du griner let, du smiler let, dit sind er let. Jeg bliver let.

Det var derfor, det var ham. Med det store, runde ballonhoved.

Når Gakkeren kom, løsnede jeg snoren og fløj væk.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3779 Orestads Boulevard_700
Ørestads Boulevard

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Velkomsten

Før jeg ikke havde set Gakkeren i flere dage, så jeg ham tit. Han skrev nu, jeg trykkede ham ind, hans fodtrin startede turen op ad trappen.

Men Gakkeren forstod det ikke.

Hvorfor står du aldrig i døråbningen, når jeg kommer?

Hvorfor ventede velkomsten med ryggen til i køkkenet eller ved bordet på værelset eller på sengen med computeren? Hvorfor fik Gakkeren selv fik til opgave at gå ind og lukke døren?

Jeg forstod ikke spørgsmålet.

Men det er jo dig? 

Hvis du var en fremmed, ville jeg vente i døren. Men ikke når det er dig.

Forstår du det?

Jeg forstod ikke, at Gakkeren ikke forstod det.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_0237 Amagerbrogade_700
Sundby Kirke, Amagerbrogade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Older posts