Forståelsen

Før jeg sagtens kunne sove, havde jeg ikke set Gakkeren i flere dage, men så skrev han.

Gakkeren: Jeg er lidt nervøs. Hvor lang tid går der, hvor du ikke vil se mig?

Mig: Det er dig, der ikke vil se mig. Jeg kan godt forstå det. Det er ok.

Gakkeren: Men jeg vil gerne se dig.

Mig: Men jeg vil også gerne se dig.

Gakkeren: Skal vi ses så?

Mig: Så skal vi ses.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_2495 Sundholmsvej_700
Amager Fælled Skole, Sundholmsvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Katten

Før jeg gik hjem, lod jeg være med at cykle hjem.

Nu gjorde jeg det. Nu sov jeg hos Den Normale. Det var vel ikke noget, man kunne dø af. Mange normale mennesker havde sovet hos hinanden gennem tiden. Selv jeg havde sovet hos nogen, så vidt jeg huskede, og Den Normale syntes, det var helt normalt. Nu sov jeg hos ham.

Det gjorde jeg. Nu sov jeg.

Altså så snart katten holdt op med at kradse på døren. Hans kat.

En voksen mand med kat.

Men det er vel for børnenes skyld?, sagde folk.

Men der hænger billeder af den på badeværelset, sagde jeg.

Hvorfor bor en voksen mand med en kat?

Nu sov jeg altså.

I en helt normal seng. Det var helt normalt det her. Nu sov jeg.

Altså så snart de var færdige med at skændes  i et nærliggende liv, og S-toget var færdigt med at køre forbi, og Den Normales vejrtrækning var færdig med at gennemtrænge universet.

Så skulle jeg sove.

Og så skulle jeg tisse.

Den Normale var svær at kravle ubemærket hen over. For mange knæ, albuer og fødder.

Katten.

Selvfølgelig sad den ude i gangen og ventede.

Og skulle ikke med ind på toilettet! Jeg nåede det og styrede en lydløs stråle ind mod kummen.

Lige om lidt. Så sov jeg altså.

Jeg skulle bare lige tørre mig og vaske hænder. Og pause foran katten, der hang i glas og ramme over håndklædet.

Katten.

Hvordan vender man tilbage til et soveværelse bevogtet af en kat?

Pjyyyyv!

Pjyyyyv!

Gå væk!

Pjyyyyv!

Når katten opgav og forlod sin post ved døren, så skulle jeg sove. Når jeg ikke længere behøvede at sidde inde i stuen. Og vente. Og glo. Og overveje at cykle hjem.

Gakkeren havde ikke nogen kat.

Så unormalt var det da heller ikke at cykle hjem. Var det?

Nej.

Jeg sov der altså!

Og nu skulle jeg vise den afskyelige kat, hvor det var, jeg skulle sove!

Hvor var den overhovedet?

Straks jeg sprang ind, kradsede det på døren. Ha!

Nu sov jeg altså.

I den rigtige position. På siden. Med det ene ben bukket under brystet og det andet ben bagud. Sig mig, hvor mange ben troede han egentlig, vi havde plads til i denne her seng! Kunne Den Normale ikke ligge bare en anelse mere normalt! Hvordan skulle jeg ellers være der?

Lige om lidt. Så sov jeg.

Så sov jeg altså.

Altså hvis solen lod være med at stå op nu, og fuglene dæmpede sig, og dørene holdt op med at smække, og bilerne ville vente med at starte.

Så kunne jeg sove. Så kunne jeg da sagtens sove.

Hvis han aldrig åbnede øjnene og smilede og begyndte med sine spørgsmål.

Har du sovet godt?

Ja. Jeg tror, jeg cykler hjem nu.

Det er helt normalt. Det er det altså.

Det er helt normalt at cykle hjem, når man har sovet.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_1124 Brigadevej_700
Brigadevej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Depressionen

Før jeg ikke kunne huske det, kunne jeg ikke forstå det.

Jamen? Du er jo til mænd?, snøvlede jeg til den skaldede amerikaner, som pludselig ville mere end skåle og dele vindueskarm med mig på den larmende bar.

Tror du, jeg er til mænd?

Ja det tror jeg da?

Nå okay, det var han måske også en gang imellem, men han var altså mest til damer, og meget til mig. Rigtigt meget til mig faktisk. Ville jeg ikke have en øl mere?

Jeg tror mest, du er til mænd.

Hvis det virkelig var det, jeg troede, måtte den skaldede amerikaner vist hellere fortælle mig hele sin livshistorie. Som var noget med en meget ung kæreste. En meget ung kæreste, som vist nok var pornoskuespiller. Eller prostitueret. Eller begge dele. Og som vist nok havde skaffet ham et job som lydtekniker i et pornostudie. Og som vist nok sad derhjemme med en depression og hyggede sig gevaldigt med deres sunde og åbne forhold. Og som vist nok, nej i hvert fald!, var en dame.

Og vidste jeg overhovedet, hvor lækker jeg var?

Det var den mest triste og mærkelige historie, jeg længe havde hørt. Jamen, du er jo til mænd!

Nej jeg gad ikke. Jeg forstod det ikke. Og jeg forstod ikke, hvorfor Gakkeren ikke kom, når han så gerne ville se mig. Jeg forstod ingenting. Og nu stillede jeg altså mit tomme glas fra mig og gik hjem.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3832 Njalsgade_700
Njalsgade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Slutningen

Før jeg havde en brækspand ved siden af hovedet, var der noget, jeg ikke kunne huske. Hvad var det, jeg ikke kunne huske? Øl med Pille, flere øl med Pille. Jo mere jeg stirrede op i loftet, jo mindre kunne jeg huske det.

Måtte tjekke min telefon. Beskeder. Hvad var det, jeg ikke kunne huske? Pludselig kunne jeg huske det.

Kære søde, mærkelige Gakker. Jeg ved nærmest ikke, hvad der skete. Det gjorde ondt, og det gjorde godt, og jeg orker ikke mere. Dette er slutningen. Farvel.

Det var det, jeg ikke kunne huske.

Men hvorfor gjorde det ondt, og hvorfor var det slutningen? Jeg kunne huske, jeg havde tastet bogstaverne, men nattens linjer var tomme.

Hvad var det, jeg ikke kunne huske, og hvorfor kunne jeg ikke huske det?

Jeg kunne ikke huske det.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_2793 Tingvej_700
Tingvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Brækspanden

Før jeg vinkede, kunne jeg næsten ikke bevæge mig. Heldigvis lå telefonen ved siden af sengen, da han svarede.

Gakkeren: Kære M. Jeg har været ekstremt presset på økonomien, og lige pludselig skulle jeg udarbejde en masse papirer. De skal sendes anbefalet i morgen.

Mig: Helt ok. Jeg var latterligt fuld, og mit hoved dunker. Held og lykke med alt.

Gakkeren: Forsvinder du?

Mig: Du forsvandt selv.

Gakkeren: Jeg vil gerne sige noget.

Mig: Sige hvad?

Gakkeren: På vores første gåtur sagde du, at du altid afbrød forbindelsen efter første date. Eller i hvert fald efter sex. Det har jeg hele tiden været bange for skulle ske. Men så mødtes vi heldigvis igen. Og igen. Og blev ved. Og nu afbryder du det så, fordi det gør godt og ondt?

Mig: Ja jeg har været mærkelig.

Gakkeren: Jeg synes også, jeg er meget mærkelig.

Mig: Det er du.

Gakkeren: Du må ikke slå op med mig.

Mig: Jeg kan så godt lide dig. Er bange for at gøre dig ked af det.

Gakkeren: Du gør mig ked af det, hvis du forsvinder.

Mig: Jamen hvad skal jeg sige.

Gakkeren: Sig ja.

Mig: Til hvad?

Gakkeren: Til at se mig igen.

Mig: Har en brækspand ved siden af hovedet. Må sove.

Gakkeren: En anden dag. Sov godt, søde onde søde onde søde M.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_3706 Store Krog_700
Store Krog

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.