Frygten

Før vi satte os på en bænk, sad jeg på en anden bænk.

Gakkeren: Glæder mig! Kommer du på rulleskøjter?

Mig: Nej. Sidder ved siden af pølsevognen. Forvent det værste. Jeg er en idiot til dates.

Gakkeren: Så er det ikke en date. 

Mig: Så kan jeg muligvis smile og sige ord.

Gakkeren: Er i bussen de næste 10 minutter. Beklager.

Mig: Ved slet ikke, om vi kan komme ind i haven. Der sker noget vildt. Lang kø.

Gakkeren: Det er rygtedes, at du er der? Nu kører min bus en omvej pga. en ulykke.

Mig: Ok. Jeg spiller Wordfeud og finder andre mænd på Tinder.

Gakkeren: Sådan. Du er god. Vi kan gå i zoologisk have?

Mig: Kom nu bare frem.

Gakkeren: Jeg er der næsten.

Gakkeren: Venter i kø. Men glæder mig endnu mere end før.

Gakkeren: Rådhuset. Nærmer mig.

Gakkeren: Jeg gør mig umage, når jeg skriver til dig.

Telefonen plingede. Gakkeren havde sendt et billede af sig selv fra bussen. Med hat.

Pis.

Mig: Ok. Kigger efter en hat.

Gakkeren: Meget snart!

Gakkeren: Nu kommer jeg mod dig.

Gakkeren: Frygt ikke.

Gakkeren: Hat om 20 meter.

Der kom bussen. Og der kom hatten og ballonen og det nydelige søndagstøj på den krumme ryg med de tunge, langsomme bevægelser. Skulle jeg date en gammel mand?

Nej. Det var en gammel mand, der vendte sig om, men en lille drengs blik, der fandt mig.  Det var Gakkerens. Og han smilede.

Det her var ikke en date.

Hej Gakker.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_7160 Islands Brygge Bænk for de som tør møde hinanden
Islands Brygge

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Bænken

Før jeg gav Gakkeren min hånd, tog han min arm. Hvor mange sekunder var der gået? Ingen andre havde turdet. Vi gik ind gennem porten som et gammelt ægtepar. Frederiksberg Have flimrede og så anderledes ud med en ekstra arm. Jeg var nødt til at tage min frakke af.

Sikke en flot skjorte! sagde Gakkeren, som gakkede uafbrudt. Om træerne og fuglene og folkene på tæpperne og nu skjorten, og jeg kan ikke huske det. Gakkeren holdt min arm.

SÅ Gakker! Nu er det min tur. Stop gakkeriet og stil mig et spørgsmål.

Øjnene i ballonhovedet blev store.

Hvad for et spørgsmål?

Det er ligegyldigt. Bare et spørgsmål. Når man går tur i parken, skiftes man til at snakke og spørge.

Jamen.

Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige.

Hvor bor du? Nå nej. Kan du lide at gå tur i parken med mig?

Ja, jeg kunne godt lide at gå tur i parken med Gakkeren. Som lige skulle samle sig for at gakke videre. Om solen og blomsterne og himlen og elefanterne og jeg kan ikke huske det. Gakkeren holdt min arm.

Til sidst satte vi os på en bænk, så Gakkeren kunne lægge armen om mig og røre mig i nakken, der hvor knappen til det hele sidder. Og gakke videre og gakke videre og gakke videre.

SÅ Gakker! Der er noget, jeg gerne vil sige til dig.

Ja? Ballonen stivnede. Skal jeg spørge om noget?

Nej. Du skal kysse mig. Jeg har ikke kysset nogen i over et halvt år, og jeg synes, det er på tide. Jeg vil gerne kysse nu.

Kysse mig?

Ja dig.

Nu?

Ja nu.

Jeg kan ikke huske, hvad der mere blev sagt. Gakkeren kyssede mig.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_8202 Sundholmsvej bænken er din byg selv videre_700
Sundholmsvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Hånden

Før det gik nedad, gik vi ud af Frederiksberg Have for at hente min cykel.

Min søster er flyttet ind lige i nærheden. Hun dør af chok, hvis hun ser mig holde i hånd, sagde jeg og drejede hovedet bagud for at spejde efter rækkehuset med de røde mursten. Men hvad med Gakkerens familie?

Min mor er død, og min far, det er noget værre noget. Og min bror ser jeg ikke. Han vil ikke se mig.

Gakkerens nøgne stemme gav mig kuldegysninger. Indtil han pludselig skiftede kanal.

I DENNE BLOMSTERBUTIK FÅR DU DE DEJLIGSTE BLOMSTER. OG EN FANTASTISK SERVICE. JEG KAN KLART ANBEFALE DENNE BLOMSTERBUTIK!, nærmest råbte han, da vi passerede en biks med tulipaner, roser og potteplanter, som fik voldsomme armbevægelser med på vejen.

Du er meget begejstret for blomster?

Jeg ved ikke så meget om blomster, men dem derinde har engang støttet et af mine projekter, og så må de gerne tro, jeg gør reklame for dem.

Hvorfor vil din bror ikke se dig?

Han kan ikke lide mig. Han synes, jeg er kommet for let til alting.

Det er altså for mærkeligt, at holde hånd her ude på gaden.

Jamen så går vi bare DENNE her vej! Gakkeren hev mig med i et skarpt højresving. Her er der ingen, der ser os. Uden at slippe sit tag.

Den sidste jeg offentligt havde givet min hånd, var ham jeg lovede at gifte mig med.

Men hvis søstre havde så let ved at dø, kunne de vel bare holde sig væk fra gaden.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_1167 Amagerbrogade_700
Amagerbrogade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Samfundet

Før Gakkeren sikkert var for gakket, var jeg på date med ham. Vi havde kysset i Frederiksberg Have, kysset på gaden, kysset i Metroen, og nu kørte vi til Amager. Han skulle på arbejde, og jeg skulle hjem, og han skulle ikke med nej. Jamen hvorfor skulle han ikke med?

Så bliver jeg bare forelsket i dig, havde jeg sagt. Den virker altid, hvis man vil have en mand til at trække hænder og planer til sig. Men ikke på Gakkeren. Han lignede en nyslået Lotto-millionær, som overvældet og en smule vantro var i gang med at nærstudere sin vinderkupon.

Jamen bliver du da nemt forelsket?

Aldrig var jeg gået så galt i byen med den sætning.

Nej!

Overhovedet ikke.

Faktisk tror jeg slet ikke, jeg kan blive forelsket. Og hvis vi har sex i dag, gider jeg nok aldrig se dig igen.

Det virkede. Gakkeren opgav at komme med. Og jeg opgav min psykose. Og vi gik ind i elevatoren, der skulle fragte os ned på gadeniveau.

Men jeg kunne se, det stadig gakkede inde i hovedet på Gakkeren.

Det går nedad! Sagde han pludselig med myndig røst, så hele elevatorens opmærksomhed måtte rette sig mod ham og afvente resten af hans vigtige tale.

Med samfundet?, spurgte en lille, klokkeformet dame i beige frakke forsigtigt.

Nej! Gakkeren så forskrækket på hende. Med elevatoren!

Nå.

Ude på gaden tog han fat i mig.

Jeg er bange for, du aldrig vil se mig igen.

Men selvfølgelig ville jeg se Gakkeren igen. Og så kyssede vi igen. Og igen. Og igen.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_9947 Sundholmsvej_700
Sundholmsvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Daten

Før jeg hadede hatten, kom jeg hjem efter en meget gakket gåtur med en meget gakket mand. Sikkert FOR gakket. Men hvis det var sådan, man gik på date, kunne jeg da sagtens finde ud af det. Faktisk var det overhovedet ikke svært eller kedeligt. Eller nødvendigt at være fuld.

Måske havde jeg bare lært det med dating nu? Lært at være afslappet? Være mig selv?

Jeg tændte min telefon. Havde han virkelig allerede skrevet?

Du er endnu smukkere end på billedet. Vi går sammen i Frederiksberg Have. Du ved ikke, jeg skriver til dig.

Eller måske var denne her gakkede mand bare gakket nok til mig?

Troede du, jeg var grimmere end på billedet?

Man ved aldrig.

Men så mødte jeg dig.

Nej, han var sikkert for gakket.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_2809 Amager Helgoland_700
Amager Helgoland

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

Older posts