Hånden

Bænken

Før jeg gav Gakkeren min hånd, tog han min arm. Hvor mange sekunder var der gået? Ingen andre havde turdet. Vi gik ind gennem porten som et gammelt ægtepar. Frederiksberg Have flimrede og så anderledes ud med en ekstra arm. Jeg var nødt til at tage min frakke af.

Sikke en flot skjorte! sagde Gakkeren, som gakkede uafbrudt. Om træerne og fuglene og folkene på tæpperne og nu skjorten, og jeg kan ikke huske det. Gakkeren holdt min arm.

SÅ Gakker! Nu er det min tur. Stop gakkeriet og stil mig et spørgsmål.

Øjnene i ballonhovedet blev store.

Hvad for et spørgsmål?

Det er ligegyldigt. Bare et spørgsmål. Når man går tur i parken, skiftes man til at snakke og spørge.

Jamen.

Nu ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige.

Hvor bor du? Nå nej. Kan du lide at gå tur i parken med mig?

Ja, jeg kunne godt lide at gå tur i parken med Gakkeren. Som lige skulle samle sig for at gakke videre. Om solen og blomsterne og himlen og elefanterne og jeg kan ikke huske det. Gakkeren holdt min arm.

Til sidst satte vi os på en bænk, så Gakkeren kunne lægge armen om mig og røre mig i nakken, der hvor knappen til det hele sidder. Og gakke videre og gakke videre og gakke videre.

SÅ Gakker! Der er noget, jeg gerne vil sige til dig.

Ja? Ballonen stivnede. Skal jeg spørge om noget?

Nej. Du skal kysse mig. Jeg har ikke kysset nogen i over et halvt år, og jeg synes, det er på tide. Jeg vil gerne kysse nu.

Kysse mig?

Ja dig.

Nu?

Ja nu.

Jeg kan ikke huske, hvad der mere blev sagt. Gakkeren kyssede mig.

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_8202 Sundholmsvej bænken er din byg selv videre_700
Sundholmsvej

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hånden