Bænken

Frygten

Før vi satte os på en bænk, sad jeg på en anden bænk.

Gakkeren: Glæder mig! Kommer du på rulleskøjter?

Mig: Nej. Sidder ved siden af pølsevognen. Forvent det værste. Jeg er en idiot til dates.

Gakkeren: Så er det ikke en date. 

Mig: Så kan jeg muligvis smile og sige ord.

Gakkeren: Er i bussen de næste 10 minutter. Beklager.

Mig: Ved slet ikke, om vi kan komme ind i haven. Der sker noget vildt. Lang kø.

Gakkeren: Det er rygtedes, at du er der? Nu kører min bus en omvej pga. en ulykke.

Mig: Ok. Jeg spiller Wordfeud og finder andre mænd på Tinder.

Gakkeren: Sådan. Du er god. Vi kan gå i zoologisk have?

Mig: Kom nu bare frem.

Gakkeren: Jeg er der næsten.

Gakkeren: Venter i kø. Men glæder mig endnu mere end før.

Gakkeren: Rådhuset. Nærmer mig.

Gakkeren: Jeg gør mig umage, når jeg skriver til dig.

Telefonen plingede. Gakkeren havde sendt et billede af sig selv fra bussen. Med hat.

Pis.

Mig: Ok. Kigger efter en hat.

Gakkeren: Meget snart!

Gakkeren: Nu kommer jeg mod dig.

Gakkeren: Frygt ikke.

Gakkeren: Hat om 20 meter.

Der kom bussen. Og der kom hatten og ballonen og det nydelige søndagstøj på den krumme ryg med de tunge, langsomme bevægelser. Skulle jeg date en gammel mand?

Nej. Det var en gammel mand, der vendte sig om, men en lille drengs blik, der fandt mig.  Det var Gakkerens. Og han smilede.

Det her var ikke en date.

Hej Gakker.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_7160 Islands Brygge Bænk for de som tør møde hinanden
Islands Brygge

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

   

4 kommentarer

  • Maika

    Jeg elsker at læse din fortælling om gakkeren og dig. Hvis ikke jeg havde læst med fra start (altså slut), lyder I ret perfekte for hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvis ikke Gakkeren var en gift løgner, tror jeg også, vi ville passe meget godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • d

    første møde ?!
    Kan fornemme vi nærmer os en afslutning.
    Måske kan historien begynde igen, bare forward ?
    Måske ændres den, måske heler det ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Historien har hjulpet mig igennem. Gakkeren fuckede gevaldigt med min hjerne og mit hjerte, men jeg er ude på den anden side nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bænken