Samfundet

Hånden

Før det gik nedad, gik vi ud af Frederiksberg Have for at hente min cykel.

Min søster er flyttet ind lige i nærheden. Hun dør af chok, hvis hun ser mig holde i hånd, sagde jeg og drejede hovedet bagud for at spejde efter rækkehuset med de røde mursten. Men hvad med Gakkerens familie?

Min mor er død, og min far, det er noget værre noget. Og min bror ser jeg ikke. Han vil ikke se mig.

Gakkerens nøgne stemme gav mig kuldegysninger. Indtil han pludselig skiftede kanal.

I DENNE BLOMSTERBUTIK FÅR DU DE DEJLIGSTE BLOMSTER. OG EN FANTASTISK SERVICE. JEG KAN KLART ANBEFALE DENNE BLOMSTERBUTIK!, nærmest råbte han, da vi passerede en biks med tulipaner, roser og potteplanter, som fik voldsomme armbevægelser med på vejen.

Du er meget begejstret for blomster?

Jeg ved ikke så meget om blomster, men dem derinde har engang støttet et af mine projekter, og så må de gerne tro, jeg gør reklame for dem.

Hvorfor vil din bror ikke se dig?

Han kan ikke lide mig. Han synes, jeg er kommet for let til alting.

Det er altså for mærkeligt, at holde hånd her ude på gaden.

Jamen så går vi bare DENNE her vej! Gakkeren hev mig med i et skarpt højresving. Her er der ingen, der ser os. Uden at slippe sit tag.

Den sidste jeg offentligt havde givet min hånd, var ham jeg lovede at gifte mig med.

Men hvis søstre havde så let ved at dø, kunne de vel bare holde sig væk fra gaden.

 

Læs næste afsnit af Gakkeren.

IMG_1167 Amagerbrogade_700
Amagerbrogade

Historien om Gakkeren kører baglæns og starter her.

5 kommentarer

  • Lige her. Lige præcis her fatter jeg først hvorfor gakkerens lyverier væltede dig så meget om kuld at historien kom på bloggen. Det tog sgu sin tid. Hilsen fatsvag læserventype

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara

    At han fortæller om sine nærmeste relationer…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ah. Ja når Gakkeren ikke løj, var han meget ærlig. Eller det tror jeg i hvert fald, han var. Fortalte mange private og sørgelige ting om sin familie, som jeg ikke kan blogge om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvem ved. Måske var familiehistorierne også løgn. We’ll never know.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samfundet