Læserne fortæller: Twitter-Gakkeren

Dagens Gakker mangler en samtalepartner. Har du ikke en lækker samtale til ham? Hjemme hos dig?

Tak til en anonym tweep for at fortælle om Twitter-Gakkeren.

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

———————————————————————————————————

Han fisker i en tønde, og hans orm er klistret poesi. Tønden er Twitter, fyldt med sultne, længselsfulde damefisk. Det er næsten for let.

Det begyndte så uskyldigt, med en direkte besked og et tilbud om hjælp, i forbindelse med et tweet. Hjælpen blev selvfølgelig ikke til noget, men fra da af var der hul igennem. Vi skrev sporadisk, med lange pauser, over det næste halve år. En dag aftalte vi at drikke en kop kaffe. Ikke noget hanky panky, for fiskeren var jo gift. Selvom konen ikke ville ham, og livet var en endefuld, han ikke kunne gøre for. Den stakkel. Men han var på udkig efter en “samtalepartner”, så vi drak vores uskyldige kaffe.

Efter det møde var jeg godt klar over, han var en, jeg kunne falde for. At jeg skulle holde mig fra at møde ham igen. Sagde det endda til ham. Han havde det på samme måde, skrev han. Ville gerne ses igen alligevel. Maven skreg nej. Hvornår har den nogensinde taget fejl? Men længselsfulde damefisk vil ikke høre, de vil kun føle.

Hvor skal vi så mødes? spurgte damefisken. Hjemme hos dig? foreslog fiskeren. Jeg er ikke normal. Det er måske det eneste, han har fortalt om sig selv, der ikke er løgn. Med overhørt mavefornemmelse kastede jeg mig ud i det forbudte. Hvordan kunne noget, der føltes så rigtigt, være forkert? Han havde aldrig lavet den slags før, forsikrede han mig. En slags bevis for, at jeg var noget særligt. Det blev til fire timer, hver mandag, i knap tre måneder. Hvor verden stod stille, og alt gav mening. Tre timer til at finde hinanden igen, søge i øjne og afmærke hud, og en til sex, efterfulgt af en tung stemning, hurtigt i tøjet og ud at købe ind. Hvordan kunne det forveksles med andet end en tarvelig affære? Hvor længselsfuld har man lov at være?

Jeg stillede ingen krav, det lå i sagens natur. Han kunne ikke love noget. Sagde faktisk aldrig noget sødere til mig direkte end, at han “godt kunne lide mig”. Men på Twitter var det noget andet. Dér kom alle de kærlighedserklæringer, jeg hungrede efter. I tredje person, klisterdigtform. Uden hende var alt gråt. Hun var regnbuen, hun var lyset i hans liv, oh forpinte hjerte, oh grumme skæbne (kan næsten ikke skrive det her uden at kaste op i munden). Fodringstid for damefisk, det dryssede med stjerner og følgere. Men det hele var selvfølgelig til mig, det vidste vi to. Jeg skulle blive klogere.

Da de obligatoriske tre måneder var gået, havde jagten mistet sin tiltrækning for den poetiske fisker. Hvor jeg håbede på en optrapning af forholdet og fremsatte mit måske første krav: Skal jeg vente på dig?, kom fiskeren på bedre tanker. Desværre, jeg kan ikke det her, sagde han i en DM, og så var det slut. Det var næsten som at dø. Noget af det værste jeg har været udsat for. I over et år fortalte jeg mig selv, at det var et svært valg, han havde måtte træffe, for at bevare sin familie. At han havde ofret sig selv for dem.

Men når man fisker i en lille tønde, slipper historierne ud. Og der blev flere, og de blev sværere at overhøre. Ikke nok med han havde haft gang i flere andre kvinder samtidig med “os”, allerede ugen efter, han afbrød forholdet, var han i fuld gang med at bage på den næste. Pludselig forstod jeg, at klisterromantikken var så smart konstrueret, at den passede på alle hans tilbedere og samtidig fungerede som den ultimative madding.

Og jeg havde været en idiot. En fjollet fisk, der på afstand kunne se dansen fortsætte med andre længselsfulde damefisk. Se dem drages, fanges og ristes. Se kølvandet af knuste hjerter, der besvarede hans klisterromantik med endnu mere klisterromantik. Fiskeren er for evigt blokeret. Tilbage er kun en advarsel til de andre damefisk på Twitter: Svøm for livet.

IMG_0218 Flinterenden_700Flinterenden

Læserne fortæller: Kendisgakkeren

Dagens gakker laver TV. Jeg begynder at tro, alle mænd i mit fjernsyn er psykopater.

Tak til en anonym læser for at fortælle om Kendisgakkeren.

PS! Gakkerierne gakker mod enden. Hvis du har en gakker (eller gakkerinde!), der vil ud, skal du sende den til mig på mail.amarOrama@gmail.com.

———————————————————————————————————

For nogle år siden var jeg aktiv på datingsiden Elitedaters.

Det gik ret hurtigt op for mig, at for fyrene handlede det ikke om at finde en partner, men om at få noget fisse – på det tidspunkt i mit liv, passede det mig egentlig fint. Jeg var rimeligt ukritisk, og havde det sjovt i det års tid, jeg brugte siden.

Jeg havde lidt kontakt med en mand uden profilbillede, men han skrev fantastisk og skarpt, så han fik min interesse og min adresse.

Da jeg åbnede døren for ham, tænkte jeg: Ham har jeg da set før?

Han var i 40’erne, havde briller, var pæn og veltrænet, men han så lidt spøjs ud, da han trappede op i strikket peru-hue, cargobukser og rygsæk.

Han sagde, han kom næsten direkte fra Sydamerika, hvor han havde arbejdet. Nu var han hjemme i Danmark og flakkede lidt rundt, boede hos venner og familie, mens han fandt ud af, hvad han skulle.

Han havde en fortid som journalist i tv-verdenen, hvilket ligger tæt på min sfære, så jeg spurgte ind til det. Men han afviste hurtigt. Han ville ikke tale om fortiden, det handlede om nuet og fremtiden.

Okay.

Jeg var ellers sikker på, jeg havde set ham før, men det afviste han.

Vi drak rødvin, spiste omelet og knaldede hele natten.

Det skete nogle gange. Han kom forbi, iklædt fjollet hue og rygsæk, og vi havde hed sex.

Han var glad for mine råd og min indsigt, når han åbnede op om sig selv. Men han var for det meste en lukket bog, og de ting han fortalte, var modstridende. Det konfronterede jeg ham med, hvilket gjorde ham småsur. Så da han en anden gang skrev og spurgte, om han måtte komme forbi, afviste jeg ham, og det var det.

Han havde bare været en veludrustet bolleven, så jeg spekulerede ikke mere over ham. Indtil jeg en dag så et billede fra et tv-program på Facebook. Det var jo ham! Tænk at jeg ikke havde genkendt ham. Han så dog lidt anderledes ud, klædt i strømlinet jakkesæt. Kunne det virkelig være ham?

Jeg googlede og fandt et privatbillede af ham, hvor han sad i shorts og bar overkrop på en ferie. På armen havde han en kæmpe tatovering – ligesom min bollefyr.

Den tid, jeg havde knaldet med ham, var han lige gået fra konen, der i samme periode havde født hans fjerde barn.

Alle historierne om hans rejser, hans dokumentar om bøfler, og hytterne, han havde bygget i regnskoven, var altså pure opspind. Derfor hang historierne, han fortalte, ikke sammen.

Jeg var på en måde imponeret over, at en så kendt person som ham turde digte historier og knalde rundt, som han havde gjort med mig – og jeg var nok ikke den eneste.

Samtidig var det lidt skægt, at han havde behov for at udgive sig for en anden, og opdigte et helt andet liv.

Halvandet år senere mødte jeg ham i Frederiksberg Centret, hvor han skubbede rundt på barnevogn med en søn ved sin side. Han så forskrækket ud og vendte barnevognen rundt. Han endte med andre ord hjemme hos konen igen. Stakkels hende.

IMG_7708 Tovelillevej upindaho_700Margretheholmsvej

Flere gakkere i Gakkoteket.

Læserne fortæller: Lærergakkeren

Altid huske at poste familiebilleder og kærlighedserklæringer på Facebook, når du har været utro! – står der i Gakkerhåndbogen. Dagens Gakker husker det.

Tak til en anonym læser for at fortælle om Lærergakkeren.

PS! Gakkerierne gakker mod enden. Hvis du har en gakker (eller gakkerinde!), der vil ud, skal du sende den til mig NU på mail.amarOrama@gmail.com.

———————————————————————————————————

Jeg har i en lidt sen alder taget et par uddannelser. Det har været fedt, men også lidt hårdt, med børn på sidelinjen og en kæreste gennem mange år, der slog op, da det pludselig handlede for meget om mig. Det gjorde nok, at jeg trak mig lidt tilbage i forhold til mænd og mødte heller ikke nogen i flere år.

Men på det sidste uddannelsessted fik jeg en meget sød lærer. Han var et par år yngre end mig og utroligt opmærksom og hjælpsom.

Han sad helt tæt op ad mig, når han hjalp med en opgave, arm mod arm, lår mod lår, og jeg begyndte at blive temmelig lun på ham. Men da han var en gift mand, havde en stor ring på fingeren, overvejede jeg ikke at gøre tilnærmelser. Det var bare en hyggelig flirt. Noget der gjorde det lidt sjovere at gå i skole.

En dag kom der en venneanmodning på Facebook fra ham, og vi chattede kort. Han skrev, jeg var den eneste, han så, når han kom ind i lokalet og videre i den dur. Det var vildt og fantastisk. Han var ligeså interesseret i mig, som jeg var i ham, og han foreslog at køre mig hjem efter skole næste dag.

Vi nåede ikke så langt, før vi stoppede og havde en slags sex. Bagefter kørte han mig hjem.

I de følgende uger begyndte det så småt at gå op for mig, at projektet var håbløst. Han havde næsten ikke tid til at ses. Vores møder var bare noget, der skulle foregå i hans bil, inden han tog hjem. Han havde godt nok fortalt om sin sure, kontrollerende kone og deres triste kærlighedsløse ægteskab, og jeg forestillede mig, at det med mig var en mulighed for, at komme ud af det. Men efter et par uger gik det op for mig, at det aldrig ville blive til noget. Jeg brød tudende sammen i skolen og sagde, jeg ikke ville mere, og han syntes, det var ok og måske bedst det samme. Og så burde den historie slutte, men nej, for jeg er en idiot.

Efter en lang, indre diskussion, blev jeg enig med mig selv om, at jeg havde brug for, der skete noget i mit liv. Følte, at jeg ligesom havde været slukket i flere år, og nu var der en, der havde vækket mig til live. Han var med på at fortsætte, og han vidste jo også, jeg var en voksen kvinde, der nok kunne klare mosten.

Det blev til sex, når han lige havde tid og lyst. Ofte noget der skulle overstås hurtigt. I perioder blev jeg ignoreret helt, hvilket gjorde mig gal og frustreret, og så blev jeg med rette sat på plads, for det var jo de betingelser, jeg var gået ind på. Når vi havde været sammen, postede han tit et billede af familien på Facebook, så hele verden kunne se, hvor dedikeret en mand og far han var. Han var i sagens natur utroligt paranoid over, at konen skulle opdage, hvad han lavede. Det kom frem, at han havde haft en affære med en kollega et par år forinden, en affære, som var blevet afsløret, og siden havde hans kone været urimeligt sur og mistroisk. Hun opdagede også, at vi skulle lave et projekt sammen, og så var der krise i hjemmet. Vi skulle ikke ses mere, og jeg græd og græd og så videre. Efter et stykke tid kontaktede han mig igen og så fremdeles i det halvandet år, jeg gik på skolen.

Da jeg skulle til eksamen, fik han det dårligt. Det gik op for mig, at han led af en galopperende angst for at blive syg. Han blev sygemeldt, men sendte mig dagligt utallige sms’er, hvor jeg skulle afkræfte, at han led af diverse livsfarlige sygdomme. Jeg mødtes også med ham i hans hjemby, så vi kunne gå tur, og så jeg kunne trøste ham og undersøge ham for forskellige sygdomstegn. Han var totalt ynkelig. Hans onde kone gad ikke at lytte på ham og trøste, men det gjorde jeg selvfølgelig, for jeg var hans bedste og eneste ven.

Efter jeg sluttede på skolen, blev vi ved med at skrive sammen og ses af og til. I samme periode forsøgte han sig også med en anden elev, som dog gik til skolens ledelse, så han fik en advarsel. Og så han fik det skidt igen og var enormt bange for, at konen skulle få det at vide og ville skilles. Jeg blev pænt såret, især over at han havde pjækket for at besøge eleven. Det havde han aldrig gjort for mig. Jeg sagde til ham, at jeg ikke gad mere, at det her var dråben. Et par dage efter ringede han og bad om tilgivelse, og det gav jeg ham. Havde ellers foreslået, han skulle bede sin kone om det.

Jeg har nu kendt manden i tre et halvt år, og han kontakter mig med jævne mellemrum, primært når han er liderlig eller har brug for opmærksomhed. Jeg er holdt op med at tage initiativ til kontakt, men mangler stadig at lade være med at svare, når han skriver. Kan dog mærke, jeg er på vej dertil, og gakkerhistorierne har klart sat tingene lidt mere i relief, tak for det.

IMG_2233 Amagerbrogade_700Amagerbrogade

Flere gakkere i Gakkoteket.

Læserne fortæller: Narregakkeren

Dagens gakker elsker dig. Altså indtil du gider være kærester. Så elsker han dig ikke så meget alligevel.

Tak til en anonym læser for at fortælle historien om Narregakkeren.

———————————————————————————————————

Han rev mit hjerte ud for syv år siden. Erklærede mig sin kærlighed, og jeg var fuldstændig væk.

Gakkeren og jeg arbejdede sammen.

Vi smilede genert til hinanden i kantinen, jeg kunne mærke, han kiggede efter mig. Han var blevet skilt året inden. Jeg var gift og havde to små børn. Syntes, han var vildt lækker.

Til en fest hos en kollega dansede vi tæt sammen hele aftenen. Måneden efter var der julefrokost. Efter en del øl kom han hen til mig og ville snakke på mit kontor.

Han erklærede mig sin kærlighed. Jeg var meget smigret og var jo også vild med ham. Vi kyssede. Vi gik ned til festen, dansede videre. Gik væk fra festen, kyssede.

Jeg tog hjem.

Næste morgen sms’ede han, og det fortsatte hele weekenden. Dejlige, kærlige sms’er. Jeg var helt kulret, syntes det var et eventyr. Glædede mig som en sindssyg til mandag morgen, hvor vi kunne ses igen. Jeg kom op på hans kontor, vi kyssede. Det var fantastisk.

Han gjorde stormkur, sendte mange hede sms’er. Han skrev, at han elskede mig. At han tænkte på mig hele tiden.

Det blev jul, vi kunne ikke ses, men sendte mange sms’er den jul.

Bare det kunne blive os.

Jeg vil ha’ dig for mig selv.

Jeg håber solen skinner på dig.

Efter nytår fik jeg arbejde et nyt sted, og vi kunne ikke ses.

I mellemtiden havde jeg fortalt min mand, at jeg så en anden, og at jeg var forelsket i ham. Det var ikke rart, det var frygteligt, men jeg måtte ha’ gakkeren. Jeg kunne kun tænke på ham. Han gav mig noget, jeg ikke havde fået før.

Set i bakspejlet er det jo fuldstændig sindssygt, og jeg var vel også sindssyg? Måske er det mig, der er gakkeren?

En måned senere flyttede jeg hjem til ham midlertidigt. Vi var meget forelskede, knaldede ustandseligt. Gik på museum, spiste sushi, drak øl.

Jeg var så vild med ham, som jeg ikke havde været med nogen længe – ja, måske faktisk aldrig.

Jeg fandt en lejlighed.

Jeg blev nødt til at bo en uge hjemme ved min eksmand, da gakkeren skulle have sine børn den uge.

Jeg ringede til ham en aften, jeg lå på vores gamle arbejdsværelse med mine flyttekasser over alt, helt tyndslidt af det hele. Han var anderledes. Kold. Sms’erne blev kolde, og der gik meget længe mellem svarene. Da vi mødtes næste gang, ville han ikke rigtig kysse.

Jeg flyttede i min lille lejlighed. Han var der ikke på flyttedagen.

Han kom og besøgte mig. Noget var anderledes.

Der gik en måned eller to, hvor han altid skulle arbejde i weekenden og ikke kunne ses.

Han skrev på andre pigers Facebook-sider, når han sagde til mig, han havde travlt med arbejde i weekenden.

Jeg var ulykkelig. Jeg havde forladt min mand og mine børn for ham. Han havde erklæret mig sin kærlighed.

Nu var han pludselig ikke parat til et forhold. Han slog op. Han var ikke klar til det her. Ikke klar til at lukke en ny kvinde ind i sin familie.

Jeg følte mig helt fortabt. Jeg sad alene i min lillebitte lejlighed og havde opgivet alt for ham, jeg troede var mit livs kærlighed.

Jeg tog ud til en veninde, der arbejdede samme sted som ham. Der var noget, hun blev nødt til at fortælle. Han havde opført sig på samme måde over for en fælles kollega. Jeg ringede til hende. Ligheden var uhyggelig. Han havde også erklæret sin kærlighed til hende efter ganske få dage. Han havde brugt de samme udtryk i sms’er.

Håber solen skinner på dig.

Du er vigtig, husk det.

Hun havde fundet ud af, at han havde set andre kvinder, mens de var sammen.

Jeg begyndte at google psykopat. Måske for at beskytte mig selv? Det var jo mig, der havde taget så meget fejl af manden. Det var mig, der havde været min mand utro, havde forladt ham, opløst min familie.

Men det værste var næsten, at min eksmand havde hørt rygter om gakkeren. At han mest var det, man kan kalde en skørtejæger, var berygtet for at score damer i stribevis. Jeg følte mig til grin.

Efter nogle dage konfronterede jeg ham med det. Han blev sur. Sendte mig efterfølgende en meget vred mail.

Jeg tænker stadig på ham hver dag.

IMG_3968 Jenagade_700Jenagade

Flere gakkere i Gakkoteket.

Læserne fortæller: Den taktløse Gakker

Uh, tanken om, hvad vi ville finde af stinkende sygt MOR-snask, hvis vi åbnede låget på gakkerens barndom, giver mig næsten kvalme.

Tak til en anonym læser for at fortælle om Den Taktløse Gakker.

———————————————————————————————————

Jeg mødte ham på Wordfeud, da det var på sit højeste. Er du tryllekunstner?, skrev han i chatten. Nysgerrig og helt imod mine principper svarede jeg ham.

Vi skrev sammen i månedsvis. Om hans ægteskab. Om min ensomhed. Om hans ensomhed i sit ægteskab. Om alt. Jeg MÅ møde dig, skrev han. Vi havde kejtet, men fantastisk sex. Han så på mig på en måde, jeg aldrig havde oplevet. Så ind i mig. Udstrålede ro, som forplantede sig i mig. Du er simpelthen så fantastisk, skrev han bagefter. Det var første gang, en mand havde syntes sådan om mig.

I de næste 5 måneder mødtes vi så ofte som muligt. Han tog store chancer for at se mig. Rettede sit skema, så ekstravagter opstod. Brugte hver en ledig stund på jobbet på at skrive med mig. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne fortælle nogen om dig, skrev han. Jeg hader at gå fra dig, sagde han, når han havde sneget sig til et døgn med mig.

Jeg blomstrede i de måneder. Oplevede mig selv med hans øjne og havde slet ikke tid eller plads til min gamle hobby, selvkritik. Tænk, hvis jeg gør dig gravid, sagde han med spænding i stemmen. Mit 41-årige, barnløse hjerte sprang et slag over, og jeg glemte helt at tænke på, at ham og konen havde fået hjælp til at få deres børn. Ja, tænk hvis …
Min kone og jeg har slet intet sammen mere. Jeg er efterhånden ligeglad med, om jeg bliver afsløret!, sagde han. Det er alt for hårdt at undvære dig. Jeg savner dig. Skrev han hver dag. Jeg dagdrømte og turde ikke stille spørgsmål.

Og så blev han afsløret.

Han var helt væltet omkuld. Jeg trøstede alt, hvad jeg kunne. Krympede mig af dårlig samvittighed. Krympede mig så meget og trøstede så meget, at jeg ikke havde tid til at spørge ind til måden, han var blevet afsløret på. Jeg var selvfølgelig fuld af forståelse for, hvorfor han ikke kunne se mig. Jeg genoptog min hobby, mens hans skrev, hvordan hans kone var hans livs kærlighed, den smukkeste kvinde i verden, den klogeste og mest fantastiske kvinde, han nogensinde havde truffet. Han var fuld af undren over, at hun ikke ville tilgive ham. Hvis jeg skrev noget, der var bare svagt kritisk eller undrende, ville han ikke svare mig i flere timer. Så jeg holdt mig til at please og trøste.

Så ville han have fred. Jeg gav ham fred. Jeg led.

Så ville han gerne se mig igen. Vi drak rødvin i min stue. Han genoptog lovprisningen af konen, mens jeg strøg ham kærligt på kinden. Min kone er min Madonna, sagde han. Er jeg så Luderen?, spurgte jeg. Der gik en evighed, før han svarede nej. Med bortvendt ansigt. Alt for stille. Slet ikke overbevisende nok. Jeg blev så lillebitte indeni.

Få dage efter ville han igen have fred. Til at finde ro.

Et par uger efter ville han se mig igen. Mens vi tæt omslyngede drak cognac, og jeg guidede ham udi Facebooks muligheder, fortalte han, at han agtede at oprette en profil på Scor. På et tidspunkt skal jeg jo finde en kæreste igen. Jeg blev så ubetydelig indeni, at min stemme forsvandt. Da jeg få dage efter samlede mod til at fortælle ham, at jeg var blevet ked af hans bemærkning, var hans respons: Sådan er jeg. Jeg lå i min seng, da jeg læste hans ord.  Jeg brækkede mig på gulvet. Skreg. Græd nat og dag i 4 uger. Jeg har ikke sovet i min seng siden den dag.

Alligevel sendte jeg ham jule- og nytårshilsner. Burde du ikke ligge i en mands seng?, bemærkede han, da jeg nytårsaften skrev, at jeg lå på en venindes seng og ventede på midnat. Jeg forstod ikke spørgsmålet, men blev for en sikkerheds skyld lige lidt mere ubetydelig og usynlig indeni.

Jeg har siden fulgt med i hans eskapader via Facebook. Vi har skrevet sammen om hans fortsatte udfordringer med (nu) ekskonen. Han søgte min hjælp, da han oplevede impotens i sin nyvundne singletilværelse, og jeg hjalp selvfølgelig med råd og trøst. Jeg opfandt problemstillinger med bilen, blot for legalt at kunne skrive til ham. Forsøgte at skubbe smerten væk ved at kalde hans venneliste ”kneppelisten”. Et par gange skrev han, at han savnede mig. Jeg græd øjnene ud af hovedet.

Og pludselig forsvandt han fra Facebook. ”Kirsten-med-den-frastødende-underlæbe” har et par gange postet opmuntrende Gajol-citater på hans væg. Jeg går ud fra, hun er den nye Madonna.

Jeg er stadig tom indeni.

IMG_7480 Hans Bogbinders Alle_700Hans Bogbinders Allé

Flere gakkere i Gakkoteket.

 

Older posts