Frygten

Begyndelsen

Før Gakkeren smilede, før han tog min arm, før han besøgte mig, før han sang for mig, før han cyklede rundt foran vinduet i psykopatsandaler, før han lovede at slå op, før han tænkte på mine kjoler, før han afleverede en vigtig souvenir under vinduesviskeren, før det første, han faldt for, var øjnene, før han sendte mit bogstav, før han leverede juice for at forbedre min helbredstilstand, før han fik mig til at huske, jeg havde et hjerte, før han tænkte på mig til begravelsen, før han ønskede, jeg stod i døråbningen, før jeg ikke måtte slå op, før han var et barn med nye bukser, før han bad mig tænke over det i Madrid, før han var svær at holde af, før han besøgte en skov, før han sagde, han var heldig, før han ikke ville have normale sætninger, før han fotograferede min ryg, før han blev vred over, at jeg pissede på det, vi havde sammen, før han ville være min ven, før han informerede om en redningskrans, før han anmeldte gadeprostituerede, før han fotograferede Christiania-lamper, før han trøstede mig, mens jeg havde stress, før han selv fik stress, før han nægtede at forlade kirkegården, før han ville sælge mig til sin kaptajnven, før han var glad for at være tæt på Legoland, før han vandt en konkurrence, før han løj om sit barn, før han aede min ankel i Cinemateket, før han kiggede på lejlighed i Ørestad, før han ikke havde en diagnose, før han sagde farvel på en mistænkelig måde, før han spurgte, om han skulle sende et brev, før han lovede, han ikke var gift, før han troede, jeg var så uskyldig, før han fik skæld ud, før han manglede portrætter, før han kørte til Valby, før han ikke kunne få bilen til at starte, før han var giftig, før han syntes, vi skulle lave en udstilling, før han krævede betænkningstid, før han viste mig sit arbejde, før han gik amok til revyviser, før han var bange for at ende som sin far, før han kørte hånden ned over mit ansigt, før han blev tegnet af Maren Uthaug, før han sendte billeder af sin søn, før han næsten kunne se havet, før han blokerede mig på Facebook, før han vågnede i min seng, før han døbte en sten, før han inviterede mig ind i sin kones seng, før han kunne se mig læse godnathistorier for sin søn, før han spiste piller, før han glemte sin trøje, før han følte sig som en fremmed, før han ønskede mig held og lykke, før han skrev nu og nu og nu, før alt det, før han kyssede mig på en bænk i Frederiksberg Have, svarede Gakkeren: Jeg findes rigtigt. Da jeg spurgte ham på Tinder.

Men før vi matchede på Tinder, og det er der, historien er nået til, findes han ikke. Der er ikke mere Gakker. Jeg har aldrig mødt ham. Jeg kender ham ikke. Jeg ved ikke, hvem Gakkeren er.

 

Historien om Gakkeren kørte baglæns og starter her.

IMG_4324 Amager Boulevard_700
Amager Boulevard

PS Skulle du aldrig like amarOrama på Facebook?

45 kommentarer

  • d

    snip snap snude
    tip tap tønde……………….
    (for der findes garentrisse én derude, som er en smågakket halvnormal single)
    Tusind tak for en skøn fortælling

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • d

    ps.elsker fotoet.
    “….og ingen bænk at mødes på…”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hold da op. Det har godt nok været vildt at følge med i, og det tror jeg ikke, jeg kommer til at opleve igen på nogen blog.
    Tak fordi du delte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak fordi du hang på til en bitre begyndelse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helga

    Jeg ved ikke hvem gakkeren er, jeg ved ikke hvem du er. Jeg har ikke regnet det ud, og jeg vil heller ikke. Jeg vil bare nyde en god historie, tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte

    Har læst hele historien bagfra og nu også forfra, og nu er jeg bange for jeg ved hvem gakkeren er. Jeg kan høre hans stemme i mit hovede… Uanset om det er ham, er jeg virkelig glad for vi er ved begyndelsen, hvor han ikke findes, hvor i ikke kender hinanden, hvor du nu kan tage en anden vej. Jeg håber du finder en gakket mand der ikke lyver og snyder, for gak er godt, men gal er ikke..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak det håber jeg også. Ikke flere galninge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • It’s been a wild ride. Jeg siger tak for historie. Jeg ved ikke, hvem han er, og jeg er også ligeglad, jeg er bare glad for, at jeg ikke er alene om at have et par røvede mandeoplevelser i bagagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Selv tak. Har på fornemmelsen, der nok skal komme flere røvede mandeoplevelser på bloggen, for nej, du er absolut ikke alene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Sikke en smukt skrevet begyndelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Er lige kommet i tanker om, jeg ville have skrevet den anderledes. Men pyt. Nu er historien slut.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Tak, jeg har slugt historien utaalmodigt. Kunne virkelig godt lide den. Og blev faktisk ogsaa selv lidt forelsket i din Gakker, saadan som du beskrev ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er glad for, du både kunne lide historien og Gakkeren.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for den historie. Som var så fantastisk godt fortalt. Ærgerligt den er slut. Men også en lettelse – på en eller anden måde. Nu er du tilbage til der, hvor du var fri. Fri for den gakkede gakker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninapb

    Tak for historien. Jeg glemte næsten at trække vejret undervejs. Jeg glæder mig til bogen, og til dit næste blogindlæg. Og så håber jeg at du møder en værdig mod- (og med) stander næste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gid jeg gør. Vil gøre mit bedste. Også med bogen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh. Siden jeg læste begyndelsen på Gakker-sagaen har jeg haft den der blues, jeg får når en god fortælling er slut og været rastløs på samme måde, som da jeg blev færdig med at se Twin Peaks første gang. Jeg glæder mig, til du skriver nget mere! Det er du god til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, men hvad skal jeg skrive om nu, hvor jeg ikke er ulykkelig mere?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Hæh, for nyligt slog det mig, at denne historie jo sagtens kunne være det pure opspind. Men det var sørme godt spundet!! ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Oh gid det var. Så kunne jeg både digte og havde aldrig mødt Gakkeren. Men klart nok. Jeg har skrevet ting om og sammen og klippet og klistret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg troede også, du bare havde opfundet ham til lejligheden, fordi du slutter af med at sige, at han ikke findes, og du aldrig har mødt ham. Det var først, da jeg læste kommentarfeltet, at det gik op for mig, at det er fordi, du lige tager historien endnu længere bagud tidsmæssigt til der, hvor du endnu ikke havde mødt ham.

      Nåede nemlig også lige at føle mig snydt et øjeblik (selvom jeg skam under dig, at du ikke skulle forbi sådan en idiot!).

      Elsker din fortællestil. Tænkte også “bog” flere gange undervejs – kommer der sådan en? Kan ikke helt lure det ;)

      Tak fordi du delte, det fik mig til at tænke på min egen Gakker, som jeg vil forsøge at få skrevet et par linier om til dig :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sjovt. Havde slet ikke overvejet, det kunne forstås som fiktion.
      Der SKAL komme en bog, men den skal først skrives, og lige nu falder jeg hver aften i søvn i min aftensmad. Så det kræver nok noget orlov/ferie/opsigelse af job for at komme i mål.
      Glæder mig til at få din gakker!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Åh, M….hvor er det en god historie. Og sørgelig. Sikken en lille møgpels, der lyver og manipulerer. Hep hep at du er tilbage ved begyndelsen og kan gøre noget nyt. Jeg håber du tør holde hånd igen. At han ikke fik ødelagt meget mere end han lægede.

    Til lykke, tror jeg?

    Og ps hvad hændte der med ham den normale type egentlig? Er vi helt færdige med ham?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Et tillykke her helt på sin plads, men noget er nok ødelagt for altid.
      Den Normale. Ha, jeg blev helt fornærmet, da Actionbror spurgte til ham. Jeg KAN ikke med al den normalitet. Jeg kan ikke. Vi er helt færdige ja. Skal jeg vælge mellem gal og normal, er løsningen at være alene for altid.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AA

    Tak for at vi måtte følge din historie! Du skriver simpelthen så godt og smukt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Balch

    Er det allerede slut? Hvor har det været dejligt at læse med, jeg har slugt historien og elsket hver en linie. Jeg krydser fingre for at der er en anden gakket mand, der er til dig og at han venter når du er klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, nu har vi vist malket den Gakker. Tak for kryds.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] det her indlæg fra Amarorama. Jeg er alvorligt bange for, at det var det sidste indlæg om Gakkeren. Den føljeton […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Macu

    Tak for en helt usædvanlig oplevelse, spændende, forvirrende, trist og bare fantastisk at læse.
    Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    fantastisk smuk fortælling, har siddet med tårer i øjnene og læst. selv om han har snydt dig på det groveste kan man sagtens fornemme det fantastiske ved ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det mærkelige er, at jo mere, jeg elsker Gakker-figuren, jo mere klam og uhyggelig synes jeg, virkelighedens Gakker er. Kan ikke helt forklare hvorfor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du skriver simpelthen fantastisk. Hvor er det mærkeligt, at sådan nogle der gakkere (og andre mænner) som bare lige braser ind i ens liv og gør det hele mærkeligt og anderledes, engang slet ikke fandtes. Man havde jo slet ikke forestillet sig, alle de mennesker der dukker op i éns liv, og laver alt det man troede man vidste om sig selv, om.

    Tænk hvor underlig man ender med at blive.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Vi burde nok allesammen blive bedre til at huske, at vi påvirker andre mennesker med vores handlinger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tak. Det ramte mere plet og var mere ærligt end noget andet jeg har stødt på uendeligt længe. Jeg var der selv.
    Suverænt det bedste ved din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Du skriver så smukt. Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde mødt min egen gakker. Men jeg tror, at jeg allerede kendte ham, før jeg mødte ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Har vi fået den historie? Ellers hit med den! Jeg udgiver den gerne på bloggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Min gakkerhistorie er først lige slut – og jeg er først nu faldet over alle gakkerierne herinde. Men jeg skal nok skrive den. Den kommer til at hedde Baby-gakkeren – tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvis du lover, at den kommer, vil jeg glæde mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frygten