Læserne fortæller: Klichégakkeren

Læserne fortæller: Cirkus-Gakkeren

Hvis du stempler Dagens Gakker som et manipulistisk makrelsvin, er det nok fordi, du ikke forstår hans perspektivision. Prøv et kort øjeblik at se tingene igennem hans optiker, ikke.

Tak til Anonym Læser for at berige vore gakkotek med Cirkus-Gakkeren!

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

———————————————————————————————————–

Når jeg tænker over, hvordan jeg kunne ende i en situation, hvor jeg blev manipuleret igen og igen af en mand med vingummihjerne, forklarer jeg det med, at jeg havde været i et dårligt forhold i alt for mange år. Da jeg endelig fik modet til at spæne væk fra det forhold, væk fra selvhøjtidelige hipstere, væk fra en bimlende tom, modebranchestyret verden, væk fra et selvværd i forfald, ledte jeg efter alt det modsatte.

Cirkusgakkeren var det modsatte. Han var provinsflot med frisørhår, og han klædte sig som udstillingerne i provinsens tøjbutikker. Han var skolelærer, han boede langt ude på landet — han var flyttet derud helt frivilligt, selvom han kom fra København, og han kunne bygge alt med de bare næver.

Skal vi ikke køre ud en skov og bo i telt et par nætter? Det spurgte han mig om på vores første date. Bare dig og mig.

Der havde ikke været meget dig og mig i mit hipsterbefængte eksforhold. Det var mest gid du ville klæde dig anderledes, og jeg trængte sådan til at betyde noget ægte for nogen. Derfor ramte Cirkusgakkeren mig alle de rigtige steder, da jeg mødte ham i byen, hvor han nægtede at forsvinde, før jeg havde givet ham mit telefonnummer.

Vi kom aldrig på telttur, men vi kom på mange endagsture til små byer, hvor vi ikke kendte nogen. Vi boede et stykke vej fra hinanden, og han kunne godt lide at mødes på midten. Der var nemlig ofte møder og den slags, han skulle nå hjem til om aftenen.

Vi havde meget tilfælles. Han var også lige kommet ud af et dårligt forhold. Han vidste præcis, hvordan jeg havde det. Han var også blevet nedbrudt. Han havde også fået at vide, at han ikke var god nok. Men det værste for ham var, at han ikke kunne flytte fra sin eks, før de havde solgt deres hus. Derfor havde de delt huset op, så de havde hver sin etage. Derfor knaldede vi altid på midten. I bilen, i skoven, på offentlige toiletter.

Det ender i tårer, sagde min veninde.

Du kender ham ikke, sagde jeg.

Jeg kendte ham nu heller ikke, men det troede jeg. Han snakkede så ærligt om sit svære liv. Hans far, som havde svigtet. Ligesom min far. Om drømmene, han ikke turde følge. Ligesom mine drømme, som jeg ikke turde følge. Vi var ens, og vi hørte sammen.

Efter et par måneder var det ikke længere så nemt at mødes på midten. Jeg forstod godt, at vi ikke kunne mødes hos ham. Jeg forstod godt, at han ikke kunne nå helt hjem til mig, når der var møder og andre vigtige planer om aftenen. Det forstod jeg godt. Men jeg forstod ikke, hvorfor han begyndte at brænde mig af. Det ene øjeblik havde han aldrig været så vild med nogen før. Det næste øjeblik stod jeg helt alene på midten med en tør besked om, at der var kommet noget i vejen. Nogle gange kom der slet ikke nogen besked. Jeg græd og lå i fosterstilling. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle samle mig selv op igen, men jeg forsøgte.

Jeg ringede til ham og sagde, at det var slut. Nej, nej, nej, det må du ikke gøre. Undskyld. Jeg kommer og besøger dig.

Jeg blev glad igen, og vi kørte i IKEA for at finde møbler til hans etage. Huset viste sig desværre at være meget svært at sælge, men både han og eksen var helt afklarede. Nu måtte de bare få det til at fungere i delehuset. Det forstod jeg godt, mens jeg gik rundt i IKEA og legede, at vi var ægte kærester.

Men så brændte han mig af igen. Og jeg sagde, det var slut igen. Han græd og lovede, at det blev bedre. Jeg troede på ham. Han brændte mig af igen. Jeg sagde det var slut. Han græd og sagde, jeg var den eneste, der forstod ham. At det var svært lige nu. At han var ved at gå i stykker i delehuset. At hans eks igen var i gang med at ødelægge hans drømme. Han ville ikke være skolelærer. Han ville være tryllekunster. Jeg var den eneste, der forstod.

Jeg forstod nu ikke helt, må jeg indrømme. Men jeg holdt fast i ham. Han kom på besøg. Vi legede ægte kærester. Han brændte mig af. Jeg sagde stop. Jeg mener det denne gang!

Undskyld! Men du har brug for, at jeg spiller kostbar.

Det er fandme det dummeste, jeg nogensinde har hørt.

Ej, hold nu op. Jeg kan se dig blive min kone.

Vi blev ved med at ses. Men jeg blev mere og mere ligeglad med, at han brændte mig af. Ind imellem var det mig, der brændte ham af, og det hylede ham helt ud af den.

Forstå nu, at det er svært for mig. Du må prøve at se det gennem min optiker.

Min optiker? Jeg troede først, jeg havde hørt forkert, men det viste sig, at jeg ikke længere var døv og forblændet af provinsskønhed.

Min eks er bare så manipulistisk.

Jeg forsøger bare at se det i en anden perspektivision.

Jeg sidder fast i det her hus. Jeg trænger til at komme ud i civilisaseringen.

Cirkusgakkeren var ikke kun et røvhul. Han var også idiot. Han var en idiot, der fornemmede, at jeg var på vej væk. Han rablede løs om, at jeg var den eneste, der forstod, hvor stor tryllekunstnerdrømmen var. Jeg var den eneste, der bakkede ham op, når han snakkede om gøglerskoler i udlandet. Vi hørte jo sammen.

Jeg hørte ikke andet end vrøvlet cirkussnak, men jeg kunne se, at hans øjne var for udstående, og hans læber var alt for tynde. Desuden lugtede han af makrel.

Det behøver ikke slutte nu, sagde han og lagde verdens tungeste arm om mig. Vi skal grine sammen. Vi har den samme gode humor, sagde han og fandt en DVD med Linje 3 frem.

Det behøvede at slutte nu. Især fordi jeg godt vidste, at det hele var løgn. Jeg fik ham til at indrømme det: Han boede ikke i et usælgeligt delehus med sin ekskæreste. Han boede i et overhovedet-ikke-til-salg-hus sammen med sin kæreste og deres lille søn. Vi var ikke ens, og vi havde under ingen omstændigheder den samme humor. Det eneste ægte var hans tryllekunstnerdrøm.

Vi havde ingen kontakt i et år, men pludselig dukkede han op og ville være venner. Han var flyttet fra kæresten, og han havde fået en masse gode gøglerkontakter, der kunne hjælpe ham videre med den store trylledrøm.

Jeg befandt mig i en rummelig fase og sagde ja til venskab, men efter et stykke tid gik det op for mig, at han boede sammen med en ny kæreste. Hvorfor havde han holdt det hemmeligt, når vi bare skulle være venner? Jamen, jeg ville holde en dør åben, hvis du nu skulle ombestemme dig.

En ægte gakker kan åbenbart ikke afgakkes.

I dag har vi meget lidt kontakt, han bor sammen med en ny kæreste, og han er deltidstryllekunstner. Tag jer i agt for cirkusmusikken!

IMG_0054 Øresundsvej_700a Øresundsvej

Flere gakkere i Gakkoteket.

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Klichégakkeren