Filmen

Læserne fortæller: Den fraskilte far-Gakker

Her kommer første afsnit i serien om JERES gakkere, hvor vi forresten har udvidet Gakker-begrebet lidt, så flere kan være med. Vi starter med Maries, fordi hendes Gakker minder mest om min. Bemærk sprog, mave og tennisstrømper.

Tak Marie!

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

—————————————————————————————————————————

Jeg mødte min Gakker, “Fraskilt-Far”, da jeg lige var flyttet hjemmefra. Jeg var 18 år, og han var 34. Fraskilt-Far havde tre børn med sin ekskone. Og senere fandt jeg ud af, der var flere børn på vej…med en anden kone.

Men jeg starter med begyndelsen:

Vi boede i samme gård. De første par gange vi mødtes, tænkte jeg ikke videre over ham. Dårlig holdning, faragtigt tøj og behagelige sko. Når han kom hjem fra arbejde, havde han dog jakkesæt på. Men oftest gik han rundt i sit behagelige fartøj og legede weekendfar med sine almindelige børn, der sagde almindelige ting til ham på legepladsen. Alt omkring ham var meget, meget almindeligt. Og så var det alligevel et eller andet mærkeligt over ham.

En dag mødte jeg ham nede i gården, da jeg var ved at låse min cykel.

Ham: Jeg har set dig en del her på sidste. Er du lige flyttet ind?

Mig: Ja det er nogle måneder siden. Jeg har også det dig før.

Ham: Jeg har også tænkt på dig..

Mig: …? Okay.

Ham: Hvis du har lyst til at komme med op og drikke noget vin en dag, så ville jeg blive glad. Du interesserer mig.

Mig: Okay. Øh. Jamen det kan da godt være.

Den dag fik jeg hans telefonnummer. Og næste dag skrev jeg en besked. Som han besvarede. Og så skrev vi sammen i et stykke tid. Overraskende nok, var han ikke så almindelig at sms’e med. Faktisk var det sjovt. Excentriske beskeder tikkede ind om alt fra ting, han havde læst, som måske ville interessere mig, til ting om hans arbejde og særligt om, hvor smuk og anderledes jeg var.

Og så kom dagen hvor jeg – lidt halvfuld – kom på besøg hos Fraskilt-Far.

Hele aftenen kiggede han på mig med sine runde øjne og sit mærkelige smil. Jeg tænkte, jeg måtte være sindssyg at sidde sammen med den her “gamle” mand. Men der var bare noget ved ham, jeg kunne lide, selvom jeg ikke forstod, hvad det var.

Efter lidt for meget vin fik Fraskilt-Far mig overbevist om, at vi skulle danse.

Og så dansede vi. Klokken 4 om morgenen i en lejlighed i København. Mig og den mærkeligste mand, jeg nogensinde var stødt på.

Ham: Fortæl mig noget, der er sandt.

Mig: Jeg kan godt lide at være fuld i din lejlighed.

Ham: Det er jeg glad for. Jeg kan godt lide, at du er her. Du er så smuk når du danser.

Mig: Men jeg bliver alligevel nødt til at gå hjem nu.

Ham: Ja det er du nok.

I morgenens lys sneg jeg mig igennem gården og hjem til min lejlighed, hvor min roommate sov inde ved siden af. Det var den mærkeligste nat i mit liv.

Næste dag vågnede jeg op til en sms fra Fraskilt-Far.

Du er det eneste jeg tænker på. Kan ikke sove. Kom tilbage?

Jeg svarede ikke, for jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Det var jo alt for voldsomt, alt for hurtigt. Eller hvad?

—-

Weekenden efter var jeg til fest på Nørrebro. Jeg kedede mig, og tænkte på Fraskilt-Far. Det var som om jeg ikke rigtigt kunne slippe tanken om ham, trods hans almindelige far-mave og hvide tennissokker. Så jeg skrev selvfølgelig en sms.

Mig: Jeg er til fest på Nørrebro.

Ham: Skal jeg komme forbi?

Mig: Nej det ville nok blive mærkeligt. Det er kun mig, der ved, du findes.

Ham: Jeg kan komme og hente dig?

Mig: Jeg ved ikke helt helt.

Ham: Jeg er på vej i en taxi. Skal jeg købe cigaretter med?

Klip til dans i lejlighed. Klip til mere vin på bordet og flere cigaretter. Klip til mig med jakken på i entreen.

Ham: Jeg dør, hvis du går nu.

Mig: Jeg dør, hvis jeg bliver.

Ham: Det kan vi ikke have. Men vil du blive og sove en anden gang?

Mig: Måske.

Jeg kyssede Fraskilt-Far og gik hjem igennem gården på bare tæer.

—–

Som tiden gik forblev Fraskilt-Far min hemmelighed. Jeg indviede kun en veninde i, hvad der skete, uden at forklare hende hele sandheden.

På én gang skammede jeg mig og frydede mig over, at jeg havde verdens mærkeligste mand i mit liv. Som ingen vidste noget om. Når jeg mødte ham i gården med mine venner, sagde jeg bare hej og smilede til ham. Han kiggede efter mig og jeg vidste, at jeg ville få en sms inden længe:

Du er smuk når dit hår sidder sådan eller Send mig et billede af dit smil.

I nogle perioder så vi ikke så meget til hinanden, men vi skrev stadig sammen næsten hver dag.

Cirka et års tid efter første dans i Fraskilt-Fars lejlighed, sov han hos mig. Det blev en af de få gange, hvor vi var i seng sammen. Som regel mødtes vi bare på en bar og drak vin, var ude og danse og fulgtes hjem. Vi kyssede lidt, og jeg gik hjem til mig selv.

Når jeg tænker tilbage, kan det godt undre mig, at jeg ikke lagde mærke til, vi aldrig var hos ham mere. Altid ude og få en øl, noget vin. Aldrig med op i lejligheden efter.

—–

Dagen efter, Fraskilt-Far havde sovet hos mig, tikkede en sms ind:

Ham: Du er den smukkeste kvinde, jeg har set.

Mig: Nu smigrer du vist. Jeg ved jo, det ikke er sandt. Men tak alligevel.

Ham: Du dufter så godt.

Mig: Det kan jeg godt tilslutte mig. Jeg havde også været lige været i bad, sidst vi sås.

Ham: Jeg ser dig for mig.

Mig: Lad være med det. Jeg tror du er ved at blive sindssyg.

Ham: Kan du ses på onsdag? Der har jeg ikke mine børn.

Mig: Ja.

Jeg sad i saksen med Fraskilt-Far. På den ene side følte jeg mig forelsket. På den anden side var han min hemmelighed, som jeg ikke ville dele med verden, for det var næsten for pinligt. Mig og den kiksede fraskilte mand, med mave og dårlig holdning. Jeg fortalte mig selv, at det var ok, når han i det mindste havde et fedt job. Så var det jo ok at have en affære med en gammel mand. Og han havde jo heller ingen kæreste….

—–

Det kom aldrig på tale, at vi skulle være kærester. Selvom Fraskilt-Far ofte skrev til mig, at han ønskede det:

Ham: Jeg ønsker, vi levede i en anden tid, hvor jeg ikke var mig, og du ikke var dig. Eller at du bare var 10 år ældre. Eller jeg var 10 år yngre.

Mig: Det tror jeg ikke, du vil ønske. Du kan jo godt lide at være sammen med noget kuvøse-guf ikke?

Ham: Lad være med at skrive det. Så føler jeg mig bare endnu mere gammel. I øvrigt kan jeg ikke mærke på dig, at du er så meget yngre end mig.

Mig: Men jeg tror godt du kan lide det. Jeg kan godt lide det. Det vil jeg gerne indrømme.

Ham: Jeg er ikke sammen med dig, fordi du er ung. Det ved du godt. Men jeg er glad for, du kan lide mig, selvom jeg er en gammel skid. Nogle gange tror jeg, at vi elsker hinanden. Men det hele virker ret umuligt.

Mig: Jeg tror også vi elsker hinanden. Og du har ret. Det er ret umuligt.

—–

Ikke så lang tid efter, at vi troede at vi elskede hinanden, flyttede jeg til en anden bydel.

Fraskilt-Far hentede mig i bil, og vi kørte rundt nede ved Kalvebod Brygge og over Langebro. Vi skulle finde et sted ved vandet, hvor vi kunne side og spise noget mad. Fraskilt-Far havde en flaske vin med, selvom han ikke skulle have noget selv.

Mig: Vil du drikke mig fuld?

Ham: Ja måske. Jeg kan så godt lide dig, når du drikker rødvin. Det klæder dig.

Mig: Det ved jeg virkeligt ikke, om jeg vil tage som en kompliment.

Ham: Det er det skam.

Mig: Okay så. Jeg synes, du skal besøge mig snart.

Ham: Jeg vil virkelig gerne besøge dig, men jeg har børnene i denne uge.

Senere den dag blev jeg sat af ved min nye lejlighed, halvfuld og noget seksuelt frustreret.

—–

Først nogle måneder efter kom Fraskilt-Far hjem til mig, efter vi havde været på værtshus og drikke øl. Vi endte inde i sengen og jeg fik mit livs mest almindelige sex. Fraskilte-Fars bløde mave rørte mig hele tiden undervejs, og han beholdt sokkerne på. De hvide tennissokker.

Ham: Jeg skal hjem og sove nu. Men jeg har ikke lyst til at gå fra dig.

Mig: Det er helt ok. Jeg er for træt og fuld til at have nogen holdning til det.

Ham: Jeg skriver til dig i morgen.

Jeg faldt i søvn, og Fraskilt-Far tog sit kiksede tøj på igen og smuttede.

—–

Et stykke tid efter det almindelige sex, tænkte jeg på Fraskilt-Far. Og skrev selvfølgelig til ham:

Mig: Nu er det snart lang tid siden, vi sås, og jeg tænker på dig.

Ham: I lige måde. Jeg tænker faktisk meget på dig.

Mig: Vi kan tage på La Fontaine på lørdag?

Ham: Det lyder eksotisk. Passer jeg ind?

Mig: Du passer vist ikke ind nogen steder, men jeg synes vi skal gøre det alligevel.

Ham: Jeg skal måske ud med nogen fra arbejdet. Vi kan mødes bagefter?

Mig: Jeg tager i hvert fald derind.

Ham: Du kommer til at være den smukkeste kvinde derinde.

Mig: Så må du hellere komme forbi.

Ham: Ja.

—–

Vi er nu fremme ved sommertid igen – to år efter jeg dansede i Fraskilt-Fars lejlighed første gang.

Jeg var på arbejde. Min telefon ringede, og jeg gik ind i gaderoben for at tage den. Det var Fraskilt-Far, som ellers aldring ringede. Altid sms’er.

Ham: Jeg skal være far igen. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til dig.

Mig: Hvad snakker du om?

Ham: Hun bor hos mig nu. Så jeg tror ikke, vi kan ses mere. Jeg er virkelig ked af det.

Mig: … Hvem bor hos dig?

Ham: Altså. Hun hedder Kamilla og jeg har kendt hende i et stykke tid. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle sige det til dig.

Mig: Jeg kan ikke snakke nu.

Jeg lagde på, lagde min telefon i jakken og gik ud til mine kollegaer. Der var ingen af dem, der vidste noget om Fraskilt-Far. Godt det samme.

Av mit hjerte.

 

Hvis du vil have flere gakkerhistorier, ligger der bunkevis i Gakkoteket.

IMG_0938 Olandsgade_700
Ølandsgade

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Filmen