Læserne fortæller: Psykogakkeren

Læserne fortæller: Den lækre Gakker

Den lækre Gakker? Ja de findes åbenbart. Og der findes damer, der gakker med på gakkeriet i 5 hele år!

Tak til Anonym Læser nr. 2 for at indsende historien!

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

—————————————————————————————————————————

Der var engang en Gakker. Min Gakker. Jeg tror egentlig ikke, at han mente noget ondt med det, og jeg tror også, hans følelser for mig var ægte nok. Men måske er jeg bare stadig naiv.

Jeg mødte min Gakker i byen for snart mange år siden. Han var så hamrende lækker, at jeg næsten ikke kunne overskue det, men til sidst tog jeg mig sammen og talte med ham, hele aftenen. Han var fantastisk – men dagen efter så jeg på det fantastiske internet og gode gamle MySpace, at han var i et forhold. Værre endnu – kæresten var et kvindemenneske, som jeg godt kendte til af udseende og ikke mente, jeg kunne konkurrere med. Selvtillid er jo en svær ting.

Nogle måneder senere mødte jeg ham igen og talte med ham natten lang. Han fortalte mig om kæresten, som altså bare var en eks-kæreste. Det der med forholdet på nettet var bare fordi, han aldrig opdaterede den side. Jeg troede på det.

Vi hookede op. Jeg var i den syvende himmel. Men efter et par dage så jeg så denne eks omtale ham som sin kæreste. Ikke eks-kæreste.

Jeg konfronterede ham, og han forklarede, det var et rimeligt nyt split (på hendes foranledning), og at hun gerne ville have ham tilbage, men at han ærligt talt ikke var sikker på, at han ønskede det. Jeg troede på det.

Vi begyndte at se hinanden meget, men det VAR jo helt galt. Hun fandtes jo. Hun var ikke bare en eks. Så det var noget med hemmelige telefonsamtaler, ingen opkald fra min side og hemmelige, korte møder. Om de vitterligt var kærester, eller om de bare havde meget forskellige opfattelser af deres forhold, ved jeg stadig ikke – men de var i hvert fald ikke et afsluttet kapitel!

Hans version af situationen var meget rørende. Han havde været så forelsket i hende, men hun var gået fra ham. Han var blevet svigtet. I flere omgange. Og nu ville han ikke mere. Men så var der jo liiige det der med, at hun havde et skrøbeligt sind. Og han var for bekymret til at gå fra hende. Og der var jo også hendes barn, som han følte et ansvar for. Så kunne jeg ikke bare liiige være lidt mere tålmodig?

Jeg var forelsket. Dybt forelsket. Og hun var sådan et dejligt svævende begreb, som ikke påvirkede mit liv ret meget. Bortset altså fra, når jeg mødte dem sammen i byen. Når han aflyste pga. hende. Når det gik op for mig, at vi sov på skift i hans seng. Det giver mig stadig kvalme at tænke på, og jeg knaldede ærligt talt en masse andre ligegyldige mænd i trods og i et forsøg på at overbevise mig selv om, at jeg i hvert fald ikke var bundet. Men det var jeg jo, og efter lidt tid accepterede jeg det. Jeg ville ham SÅ meget, så jeg affandt mig lidt for meget med situationen.

Jeg endte med at have været tålmodig i et par år, før hun opdagede det hele og begyndte sin mission for at ødelægge mit liv. For skylden var selvfølgelig min. Det var et helvede. Hun spredte rygter om mig, hun chikanerede mig og hun opsøgte mig i mit hjem. Til sidste lykkedes det mig at cutte kontakten til ham og skifte nummer – jeg kunne simpelthen ikke mere. Jeg fik endda en anden kæreste. Men han var jo min Gakker, så det var aldrig rigtig godt.

Og hvad gjorde han? Han fik en ny, helt officiel kæreste, som han flyttede sammen med! Jeg følte mig SÅ forrådt, men alligevel gav jeg ikke rigtig slip på ham.

Efter noget tid fik hans eks-kæreste-or-what-not skræmt den nye kæreste væk. Jeg gik fra min nye kæreste. Og så begyndte det fandeme forfra igen! Til dato forstår jeg ikke hvorfor, men jeg var åbenbart ikke færdig med selvpineriet. Vi tog lige en runde to af hemmeligheder – jeg var jo for længst identificeret som roden til alt ondt af hans hvad-end-hun-nu-var, så selvfølgelig var det nødt til at fortsætte i smug. Det er klart…

Alt i alt kørte vi det her spil i op imod fem år. Fem år, hvor han i det store hele havde en anden kæreste, også selv om hun måske ikke nødvendigvis var en officiel kæreste hele tiden. De havde et usundt on-off forhold, og jeg blev fanget lige midt i det hele. Det komiske er, at det først var, da jeg sagde endelig stop, at det også endte, og i dag er vi alle tre lykkelige med andre mennesker.

Jeg taler faktisk stadig med manden fra tid til anden. Han er kommet et stykke vej i at vedkende sig det absurde i de år – han siger selv, at han havde to kærester. Det er så langt ude, men i dag kan jeg godt grine af det. Jeg tror, at det er altafgørende, at det var mig, der i sidste ende trak stikket.

 

Hvis du vil have flere gakkerhistorier, ligger der bunkevis i Gakkoteket.

IMG_6258 Tovelillevej_700
Tovelillevej

   

3 kommentarer

  • L.

    Oi. Genkender så godt. Kvalmen der kan vende tilbage. At dele seng. Og altså, det er helt sikkert vigtigt, at du selv sagde stop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Min gakker var egentlig en andens. I 5 måneder, og jeg vidste det. Hvad jeg ikke vidste var, at han også var en tredjes gakker. Han var i et par år helt min egen, men besluttede sig for også at gakke rundt med den 23 årige uden at fortælle mig det. Nu er han 40 og gakker alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Psykogakkeren