Læserne fortæller: Lærergakkeren

Læserne fortæller: Kendisgakkeren

Dagens gakker laver TV. Jeg begynder at tro, alle mænd i mit fjernsyn er psykopater.

Tak til en anonym læser for at fortælle om Kendisgakkeren.

PS! Gakkerierne gakker mod enden. Hvis du har en gakker (eller gakkerinde!), der vil ud, skal du sende den til mig på mail.amarOrama@gmail.com.

———————————————————————————————————

For nogle år siden var jeg aktiv på datingsiden Elitedaters.

Det gik ret hurtigt op for mig, at for fyrene handlede det ikke om at finde en partner, men om at få noget fisse – på det tidspunkt i mit liv, passede det mig egentlig fint. Jeg var rimeligt ukritisk, og havde det sjovt i det års tid, jeg brugte siden.

Jeg havde lidt kontakt med en mand uden profilbillede, men han skrev fantastisk og skarpt, så han fik min interesse og min adresse.

Da jeg åbnede døren for ham, tænkte jeg: Ham har jeg da set før?

Han var i 40’erne, havde briller, var pæn og veltrænet, men han så lidt spøjs ud, da han trappede op i strikket peru-hue, cargobukser og rygsæk.

Han sagde, han kom næsten direkte fra Sydamerika, hvor han havde arbejdet. Nu var han hjemme i Danmark og flakkede lidt rundt, boede hos venner og familie, mens han fandt ud af, hvad han skulle.

Han havde en fortid som journalist i tv-verdenen, hvilket ligger tæt på min sfære, så jeg spurgte ind til det. Men han afviste hurtigt. Han ville ikke tale om fortiden, det handlede om nuet og fremtiden.

Okay.

Jeg var ellers sikker på, jeg havde set ham før, men det afviste han.

Vi drak rødvin, spiste omelet og knaldede hele natten.

Det skete nogle gange. Han kom forbi, iklædt fjollet hue og rygsæk, og vi havde hed sex.

Han var glad for mine råd og min indsigt, når han åbnede op om sig selv. Men han var for det meste en lukket bog, og de ting han fortalte, var modstridende. Det konfronterede jeg ham med, hvilket gjorde ham småsur. Så da han en anden gang skrev og spurgte, om han måtte komme forbi, afviste jeg ham, og det var det.

Han havde bare været en veludrustet bolleven, så jeg spekulerede ikke mere over ham. Indtil jeg en dag så et billede fra et tv-program på Facebook. Det var jo ham! Tænk at jeg ikke havde genkendt ham. Han så dog lidt anderledes ud, klædt i strømlinet jakkesæt. Kunne det virkelig være ham?

Jeg googlede og fandt et privatbillede af ham, hvor han sad i shorts og bar overkrop på en ferie. På armen havde han en kæmpe tatovering – ligesom min bollefyr.

Den tid, jeg havde knaldet med ham, var han lige gået fra konen, der i samme periode havde født hans fjerde barn.

Alle historierne om hans rejser, hans dokumentar om bøfler, og hytterne, han havde bygget i regnskoven, var altså pure opspind. Derfor hang historierne, han fortalte, ikke sammen.

Jeg var på en måde imponeret over, at en så kendt person som ham turde digte historier og knalde rundt, som han havde gjort med mig – og jeg var nok ikke den eneste.

Samtidig var det lidt skægt, at han havde behov for at udgive sig for en anden, og opdigte et helt andet liv.

Halvandet år senere mødte jeg ham i Frederiksberg Centret, hvor han skubbede rundt på barnevogn med en søn ved sin side. Han så forskrækket ud og vendte barnevognen rundt. Han endte med andre ord hjemme hos konen igen. Stakkels hende.

IMG_7708 Tovelillevej upindaho_700Margretheholmsvej

Flere gakkere i Gakkoteket.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Lærergakkeren