Læserne fortæller: Den lækre Gakker

Læserne fortæller: Slikkegakkeren

Dagens gakker ligner Morgan Freeman og hedder Slikkegakkeren. Kan vi overhovedet være sure på ham?

Tak til en anonym læser for indsende historien!

————————————————————————————————————————

Det var dengang, jeg i starttyverne tog til det store udland for at arbejde på et herberg og finde mig selv. Hvor der ventede en Slikkegakker på mig. En Slikkegakker, der var dobbelt så gammel som mig, havde far-mave og lignede Morgan Freeman med briller. Til gengæld gik han med cap og haltede på højre ben, fordi han havde lyst, så meget mere street kunne det ikke blive.

Efter en måned talte Slikkegakkeren til mig første gang. Før anede jeg ikke, han fandtes. Den famøse sætning Hot damn girl, you have a beautifull ass! blev kastet min vej. Han så ud til at mene det seriøst, da han fastholdt mit blik.

Efterfølgende var der en del kurmageri fra Slikkegakkerens side, mens jeg gjorde en dyd ud af at spille kostbar. Dels fordi jeg var en smule smigret, dels fordi jeg ikke havde den fjerneste ide om, hvordan jeg skulle reagere.

Efter endnu en måned indvilligede jeg i at mødes med ham, på et hotel uden for byen. Det hele føltes meget farligt, meget spændende og meget naturligt.

Herefter gik det slag i slag, og vi mødtes på diverse hoteller. Der var ingen hemmeligheder. Slikkegakkeren havde fire børn med tre forskellige kvinder, og nu var der kun mig i hans liv. Han havde aldrig været så glad, og jeg var den smukkeste kvinde, han havde kendt. Vi talte om alt, og jeg var hans fremtid.

Engang da vi lå på sengen, lagde han sit runde hoved på min mave og gav sig til at smågrine. Jeg spurgte, hvori det morsomme lå, og han svarede, han blot tænkte på, jeg en dag skulle bære hans barn. Det ville blive det smukkeste barn, og vi ville blive den lykkeligste familie.

I det øjeblik troede jeg en lille smule på det. Både fordi jeg aldrig havde fået så mange og personlige komplimenter før, jeg havde aldrig været forelsket før (det ved jeg stadigvæk ikke om jeg har), men også fordi det var Slikkegakkeren, der viste mig, hvorfor oralsex også er for kvinder. Alle dele var mindblowing.

De få veninder i Danmark, jeg åbnede mig for, syntes, det var vanvittigt ulækkert, at han var SÅ gammel. Så jeg lukkede igen og blev i min boble.

Da den første varme, smukke og dejligt uigennemtrængelige tåge havde lagt sig, kunne jeg begynde at mærke efter. Noget føltes en smule underligt. Ikke så meget de penge Slikkegakkeren lånte af mig til en ny telefon. Hans konto var trods alt spærret, der var jo nogle penge på vej, og hans ældste søn ønskede sig en bil. Måske jeg lige kunne købe en pakke smøger med til ham? Jo det kunne jeg måske godt. For ellers røg han jo mine. Men vi skulle jo også have noget at spise og et sted at sove, ikke?

Vi kunne ikke være hos mig, fordi han også kendte mine roommates, og de måtte ikke vide, at vi sås (dét er en længere forklaring, som man godt kan være foruden).

Vi talte nærmest kun sammen, når jeg var på arbejde. Hvis jeg skrev til ham, svarede han som regel meget kort. Vi talte aldrig i telefon. Kommunikerede vi, foregik det via Facebook. De gange jeg dukkede uventet op på arbejde og gik hen for at sige hej til Slikkegakkeren, var han der ikke. Når jeg spurgte, hvor han havde sovet, var det bare fordi, han havde været ude at spille poker natten lang.

En dag da vi så film, tjekkede jeg hans Facebook, da han gik på toilettet. Der var ikke andet end beskeder fra piger, kvinder og damer. I alle aldre og alle former og farver. Specielt var der en, der gjorde sig bemærket. De havde kommunikeret i årevis og var meget enige om, hvor meget de elskede og savnede hinanden. Da jeg konfronterede Slikkegakkeren nogle dage senere, blev han stille, som i meget stille, i meget lang tid. Som om han digtede en undskyldning eller en forklaring. Til sidst fortalte han mig, at de aldrig havde mødt hinanden, og at det var nogle helt andre følelser end med mig og ham. Det vi havde, var jo ægte, det andet var bare noget, de legede. Det var jo mig han elskede. Faktisk havde han aldrig elsket nogen så højt før. Med os var det rigtigt.

Jeg lod det ligge, jeg skulle jo snart tilbage til Danmark.

En dag fik jeg mulighed for at tjekke Slikkegakkerens telefon. Uden hans vidste det. Og det gjorde jeg. Uden skrupler. Der lå en del beskeder fra piger, kvinder og damer. I alle aldre og alle former og farver. Den seneste besked indeholdt en del intime billeder af et pigebarn, der prøvede på at proppe en hårbørste op i sit skræv. Det lykkedes. Men da hun tog den ud igen, blødte det. Stakkels pige. Jeg har glemt, hvad Slikkegakkeren svarede, da jeg spurgte. Til gengæld kan jeg huske, jeg blev oprigtig stødt over, at det ikke var mig han skrev Godmorgen og Godnat til, og at det ikke var mig, han bad om at tage upassende skræv-portrætter.

På min sidste arbejdsdag bøjede Slikkegakkeren mig ind over kopimaskinen og tog mig bagfra. Den følelse glemmer jeg forhåbentlig aldrig.

Min sidste dag inden hjemrejse tilbragte vi sammen. Jeg spurgte ind til, hvornår jeg ville få mine penge? Slikkegakkeren kyssede mig og sagde, at det ville jeg meget snart, jeg skulle slet ikke bekymre mig. De var på vej. Da vi sagde farvel næste morgen, græd jeg så meget, at jeg ikke kunne se. Slikkegakkeren virkede mere fattet. Inden han gik, gav han mig den hvide t-shirt, som duftede af ham og den cap, som han syntes jeg var så sexet med. Jeg gav ham mascara på den rene t-shirt og åbenbart også 2.000 kr. (Det må være det man kalder en dumme-bøde?).

Da jeg kom til Danmark, lå der en besked fra ham. Den tog 20 minutter at læse. Alle mine egenskaber stod beskrevet. Der stod hvor meget, han savnede og elskede mig. Der stod i grunden en del ting, som jeg syntes at have læst før. Et sted.
Jo oftere jeg spurgte ind til mine penge, desto mindre svarede Slikkegakkeren. Til sidst svarede han slet ikke. Stilhed er trods alt også et svar.

Et år efter fik jeg af bagveje at vide, at Slikkegakkeren havde sagt A bro’ don’t toss a pair of white sneaks, before he has a pair of new ones Den følelse glemmer jeg formodentlig aldrig.

PS Fik jeg nævnt at Slikkegakkeren var hjemløs på daværende tidspunkt?

IMG_6272 Tovelillevej_700
Tovelillevej

Flere gakkere i Gakkoteket.

   

6 kommentarer

  • Rasmus

    Wow for en historie! Jeg bliver en anelse skræmt på kvindekønnets vegne over de historier der ruller frem – det kunne jo ligeså godt være endt langt værre.
    Gad vidst om der findes mandlige Gakker-historier…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg synes det er imponerende at der findes et passende fotografi til hvad som helst i dit billedearkiv!

    Jeg synes også det er en slags imponerende at der findes så mange gakkere ude i verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mit arkiv har været KÆMPEstort, men begynder at svinde ind, fordi jeg ikke længere vader øen tynd med mit kamera. Måske betyder det, at mig og Amager snart er færdige med hinanden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • O Brother

      Eller at du burde gå en ny tur med dit kamera?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haaa, nå SÅ vågnede O Brother! Giv os flere vise ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Den lækre Gakker