Læserne fortæller: Kendisgakkeren

Læserne fortæller: Twitter-Gakkeren

Dagens Gakker mangler en samtalepartner. Har du ikke en lækker samtale til ham? Hjemme hos dig?

Tak til en anonym tweep for at fortælle om Twitter-Gakkeren.

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

———————————————————————————————————

Han fisker i en tønde, og hans orm er klistret poesi. Tønden er Twitter, fyldt med sultne, længselsfulde damefisk. Det er næsten for let.

Det begyndte så uskyldigt, med en direkte besked og et tilbud om hjælp, i forbindelse med et tweet. Hjælpen blev selvfølgelig ikke til noget, men fra da af var der hul igennem. Vi skrev sporadisk, med lange pauser, over det næste halve år. En dag aftalte vi at drikke en kop kaffe. Ikke noget hanky panky, for fiskeren var jo gift. Selvom konen ikke ville ham, og livet var en endefuld, han ikke kunne gøre for. Den stakkel. Men han var på udkig efter en “samtalepartner”, så vi drak vores uskyldige kaffe.

Efter det møde var jeg godt klar over, han var en, jeg kunne falde for. At jeg skulle holde mig fra at møde ham igen. Sagde det endda til ham. Han havde det på samme måde, skrev han. Ville gerne ses igen alligevel. Maven skreg nej. Hvornår har den nogensinde taget fejl? Men længselsfulde damefisk vil ikke høre, de vil kun føle.

Hvor skal vi så mødes? spurgte damefisken. Hjemme hos dig? foreslog fiskeren. Jeg er ikke normal. Det er måske det eneste, han har fortalt om sig selv, der ikke er løgn. Med overhørt mavefornemmelse kastede jeg mig ud i det forbudte. Hvordan kunne noget, der føltes så rigtigt, være forkert? Han havde aldrig lavet den slags før, forsikrede han mig. En slags bevis for, at jeg var noget særligt. Det blev til fire timer, hver mandag, i knap tre måneder. Hvor verden stod stille, og alt gav mening. Tre timer til at finde hinanden igen, søge i øjne og afmærke hud, og en til sex, efterfulgt af en tung stemning, hurtigt i tøjet og ud at købe ind. Hvordan kunne det forveksles med andet end en tarvelig affære? Hvor længselsfuld har man lov at være?

Jeg stillede ingen krav, det lå i sagens natur. Han kunne ikke love noget. Sagde faktisk aldrig noget sødere til mig direkte end, at han “godt kunne lide mig”. Men på Twitter var det noget andet. Dér kom alle de kærlighedserklæringer, jeg hungrede efter. I tredje person, klisterdigtform. Uden hende var alt gråt. Hun var regnbuen, hun var lyset i hans liv, oh forpinte hjerte, oh grumme skæbne (kan næsten ikke skrive det her uden at kaste op i munden). Fodringstid for damefisk, det dryssede med stjerner og følgere. Men det hele var selvfølgelig til mig, det vidste vi to. Jeg skulle blive klogere.

Da de obligatoriske tre måneder var gået, havde jagten mistet sin tiltrækning for den poetiske fisker. Hvor jeg håbede på en optrapning af forholdet og fremsatte mit måske første krav: Skal jeg vente på dig?, kom fiskeren på bedre tanker. Desværre, jeg kan ikke det her, sagde han i en DM, og så var det slut. Det var næsten som at dø. Noget af det værste jeg har været udsat for. I over et år fortalte jeg mig selv, at det var et svært valg, han havde måtte træffe, for at bevare sin familie. At han havde ofret sig selv for dem.

Men når man fisker i en lille tønde, slipper historierne ud. Og der blev flere, og de blev sværere at overhøre. Ikke nok med han havde haft gang i flere andre kvinder samtidig med “os”, allerede ugen efter, han afbrød forholdet, var han i fuld gang med at bage på den næste. Pludselig forstod jeg, at klisterromantikken var så smart konstrueret, at den passede på alle hans tilbedere og samtidig fungerede som den ultimative madding.

Og jeg havde været en idiot. En fjollet fisk, der på afstand kunne se dansen fortsætte med andre længselsfulde damefisk. Se dem drages, fanges og ristes. Se kølvandet af knuste hjerter, der besvarede hans klisterromantik med endnu mere klisterromantik. Fiskeren er for evigt blokeret. Tilbage er kun en advarsel til de andre damefisk på Twitter: Svøm for livet.

IMG_0218 Flinterenden_700Flinterenden

   

7 kommentarer

  • Stride

    Dem er der alt for mange af på Twitter – har selv været der for år tilbage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • damen

    grum fiskerhistorie, men forrygende skønt skrevet
    Kunne man oprette en støtteforening for oversete maver ?
    Synes der tegner sig et billede af en forsømt gruppe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Er bare vild med at dagens reklame er fra Øresund fiskegrej.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Kendisgakkeren