Læserne fortæller: Stakkelgakkeren

Læserne fortæller: voldtægtsgakkeren

Dagens Gakker har en eks, der er sindssyg. Og en mor, der er sindssyg. Og en far, der er sindssyg. Og en kæreste, der er sindssyg. Det hele er, når man tænker over det, ret sindssygt. Her kommer Voldtægtsgakkeren.

Tak til en anonym læser for at fortælle historien.

———————————————————————————————————

Jeg var 18, da jeg mødte min gakker. Han var 2 år yngre end mig, og jeg kan faktisk ikke huske, hvordan kontakten opstod. Men vi begyndte at skrive en del sammen, blandt andet imens jeg var på studietur i Paris. Samtalerne blev mere og mere flirtende, og vi aftalte at ses, når jeg kom hjem. Jeg overbeviste mig selv om, at vi ikke skulle være andet end venner, han var jo yngre end mig. Det er en big deal, når man er 18 år gammel. Desuden var han også lige kommet ud af et langt forhold med en eks, som var sindssyg og ikke kunne acceptere, det var slut.

Da jeg kom hjem fra Paris, skulle jeg en tur i byen med min søster om aftenen. Jeg vidste, han også ville være der og tog mig selv i at gøre mere ud af mig selv og glæde mig mere, end jeg måske burde, når jeg bare skulle møde en ven.

Min søster og jeg nåede ned på provinsdiskoteket. Jeg havde drukket rigeligt mod til, og det første jeg gjorde, da vi mødtes, var at kysse ham. Det var begyndelsen til en stormende forelskelse.

Et kort stykke inde i forholdet indså jeg, han var en dreng med store problemer på hjemmefronten. Hans forældre var kontrollerende, sindssyge og nærmest voldelige. Sådan lød hans forklaring i hvert fald. Han kunne ikke holde ud at være derhjemme og søgte ofte tilflugt hos mig. Han var ked at det og havde brug for min hjælp. At jeg var hans medsammensvorne. Det var jeg, og min familie blev det også – for hans forældre var jo sindssyge og urimelige.

Pludselig begyndte han at blive svær at få fat i, og oftere og oftere vidste jeg ikke, hvad han lavede. Han sagde, han var ude med gutterne eller bare ude at gå en tur, for at få ro til at tænke over situationen med forældrene. Han ville gerne flytte ud, væk fra dem. Det krævede planlægning og tanker. Det kunne jeg jo godt forstå – hans forældre VAR jo sindssyge.

På et tidspunkt kom en knugende fornemmelse i maven, når jeg ikke kunne få fat i ham. Han var også begyndt at gemme sin telefon og skrive i smug, når vi var sammen. Jeg konfronterede ham med min dårlige mavefornemmelse, og han sagde, jeg var sindssyg. Fordi jeg ikke stolede på ham. Han blev meget hurtigt aggressiv og gik i forsvarsposition. Noget virkede helt forkert.

En aften hvor han overnattede hos mig, kunne jeg ikke sove. Den knugende fornemmelse voksede, og blev til en svulstagtig tilstand, jeg ikke længere kunne ignorere. Der tikkede en SMS ind og fik telefonen til at lyse. Så jeg gjorde noget, jeg selv opfatter som utilgiveligt, jeg tjekkede hans telefon. Der var stribevis af samtaler mellem ham og hans eks – som han havde set. Hun elskede ham og ville have ham tilbage. Og han havde det svært, for hans forældre og hans kæreste var sindssyge.

Næste morgen var jeg stille. Stille og rasende. Han kunne ikke forstå hvorfor. Han spurgte, hvad der var galt. Jeg kunne ikke finde ord – var for rasende. Til sidst lugtede han lunten og begyndte at forklare. Eks’en havde det svært – var sindssyg og ustabil – derfor kunne han ikke afvise hende. Han vidste ikke, hvad hun kunne finde på. Hun var sindssyg og destruktiv. Både overfor sig selv og andre. Det var jo synd for hende, og han ville ikke være den, der fremkaldte en sindssyg reaktion. Han forklarede, undskyldte og forklarede. Til sidst gav jeg efter. Jeg kunne jo godt høre, at hun faktisk VAR sindssyg. Jeg tilgav ham med åbne arme. Dog på den betingelse, at han stoppede al kontakt med hende.

I en tid blev det bedre. Han holdt op med at være fraværende, og den knugende fornemmelse i maven blev mindre og mindre. Han fik overtalt sine forældre til at betale for en lejlighed. Jeg flyttede ind, vi skulle bo sammen og være kærester for evigt. Han ville gifte sig med mig, og have børn med mig.

Det var godt den første uge. Så begyndte han at fjerne sig. Samme mønster som før. Min knugende fornemmelse voksede til dobbelt størrelse. En nat ville jeg igen tjekke hans telefon. Jeg vidste, der var noget, han ikke fortalte mig. Men nu havde han sat lås på telefonen.

Han var mere og mere væk, vi skændtes mere og mere, og hvorfor havde han lås på telefonen, hvis han ikke havde noget at skjule? Forholdet skrantede, og jeg overnattede hyppigere hos mine forældre.

En nat hvor jeg havde været på arbejde, blev jeg ringet op af en kollega. Politiet havde været der og ville gerne snakke med mig. Jeg var overbevist om, det var en joke og bad min kollega om at lade være med at tage pis på mig. Ti minutter senere blev jeg ringet op af politiet. Jeg måtte ikke tage hjem i lejligheden. Der var en efterforskning i gang. Min kæreste var blevet anholdt for voldtægt og skulle sidde i arresten indtil næste dag. De måtte ikke sige, hvem pigen var.

Jeg kunne ikke trække vejret. Var i chok. Tog hjem til mine forældre og vækkede dem. Fortalte dem om politiet, og hvad han var anholdt for. De var i chok.

Jeg fik fat i gakkerens forældre, som tog ned for at hente ham.

Jeg besluttede, at uanset om han havde voldtaget en pige eller ej, var det slut. Det var dråben. Jeg kunne ikke mere.

Jeg fandt ud af, hvem pigen var. En fælles vens lillesøster, som han åbenbart havde haft noget kørende med, mens vi var sammen. Hans sindssyge eks havde han også været sammen med og faktisk hele 6 andre piger – bl.a. en af mine nære veninder. Det afslørede en af hans gode veninder overfor mig i fuldskab. I tiden derefter tryglede han mig om at tage ham tilbage. Han dukkede op hjemme ved mine forældre, på mit arbejde. Skrev konstant. Ringede konstant.

Jeg vendte ikke tilbage til lejligheden, efter politiet og voldtægten. En dag kom gakkerens far med mine ting, mit tøj og andre hverdagsting. Møblerne ville jeg ikke have noget med at gøre. Blandt andet kom han med en pose undertøj fra lejligheden. Brugt undertøj, som ikke var mit. Jeg tog en hurtig beslutning om, at hans familie skulle vide, hvem han var. At jeg ikke var sindssyg.  Jeg lagde undertøjet i en gennemsigtig frysepose, med vrangen ud, så man kunne se, det var brugt, skrev en seddel, hvor der stod: Tak for mine ting, men I må desværre lede efter en anden ejermand til disse 3 par brugte trusser, dem har jeg aldrig set før. Posen smed jeg i hans forældres postkasse.

Jeg har ikke snakket med ham siden. Mødte ham en enkelt gang. Han så mig, men han så ikke, at jeg så ham. Jeg havde mørke solbriller på. Jeg hilste ikke, og det gjorde han heller ikke. Jeg ville heller ikke hilse på ham den dag i dag.

IMG_8260 Lyongade_700Lyongade

Flere gakkere i Gakkoteket.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Stakkelgakkeren