Læserne fortæller: Snydegakkeren

Hvorfor finder du en gakker?

Er det tilfældigt, du falder for en gakker?, spørger en læser. Eller sker det især for skøre, fejludviklede kvinder med tilknytningsproblemer?

Hvad siger I?

Jeg har kigget lidt på gakker-historierne og har fundet damernes egne forklaringer. Hvordan kunne det ske?

Der er:

Noget med ensomhed
Jeg var netop kommet ud af et forhold, og nok en anelse sårbar. Jeg var nyskilt, og alene, og trist, og ensom, og snotforvirret. Jeg blev gravid og dumpet og er nu alenemor med en datter på 4 måneder. Som de fleste nok kan regne ud, er jeg temmelig meget i kærlighedsunderskud. Vi skrev sammen om min ensomhed. Jeg trak mig lidt tilbage i forhold til mænd og mødte heller ikke nogen i flere år.

Noget med alderen
Han var 3 år ældre. Det gjorde en stor forskel på det tidspunkt. Jeg så VILDT meget op til ham. Jeg var yngre end ham. Jeg var meget ung og smigret over opmærksomheden. Jeg var meget ung. Det bruger jeg stadig som undskyldning.

Noget med at være anderledes
Vi er ikke særlig mange af den slags, hvor jeg kommer fra, så da jeg ser en type som mig selv, ikke bare i samme landsdel, men i samme by, slår jeg til.

Noget med at prøve noget nyt
At have været mange underlige typer igennem. At have været i et dårligt forhold i alt for mange år. Da jeg endelig fik modet til at spæne væk fra det forhold, væk fra selvhøjtidelige hipstere, væk fra en bimlende tom, modebranchestyret verden, væk fra et selvværd i forfald, ledte jeg efter alt det modsatte.

Blev vi klogere? Og hvad med mig selv? Da jeg rodede rundt i egne mønstre sagde O Brother: Du falder altid for excentrikere, og excentrikere lyver måske mere end andre mennesker. Er det forklaringen? Min forkærlighed for sære mennesker? Umiddelbart tror jeg ikke, jeg var mere ensom, end jeg plejer, da jeg mødte Gakkeren, og han imponerede hverken med ungdom eller alderdom. Vi var jævnaldrende.

Men gakkeriet elskede jeg. Historierne omkring ham. Hans underlige adfærd, der vel bedst kan karakteriseres som illustreret Aspergers Syndrom. At han kunne håndtere min ærlighed. At han ikke forsøgte at kvæle mig med altanopdateringer, fælles indkøbsture til Netto og ligegyldig snak om ligegyldige tv-serier. At han var anderledes, ligesom mig. Jeg følte mig fri.

Fri som jeg aldrig gør med en normal mand. For en normal mand har altid en en tjekliste og en plan. Hun er pæn, godt. Hun ryger ikke, godt. Hun har en uddannelse, godt. Og et arbejde, godt. Hun er intelligent, godt. Men ikke for intelligent, godt. Hun stemmer ikke på Dansk Folkeparti, godt. Hun griner, når jeg er sjov, godt. Hun kommer, når vi har sex, godt. Godt godt godt. Om 6 måneder sharp flytter vi sammen, for det er jo det, man gør, godt.

For mig tegner den plan og den tjekliste helvede på jord. Og jeg ved ikke hvorfor. Så der har vi vel nøglen til det hele. Jeg er en skør, fejludviklet kvinde med tilknytningsproblemer. Er det dét vi siger? Og hvad med de andre gennemgakkede kvinder?

Håber, I tør mene lidt mere om denne her sag end om utroskabsalarmerne. Husk, det er ikke farligt at smide anonyme tanker i et kommentarfelt.

IMG_0947 Amagerbro_700Amagerbro

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

   

15 kommentarer

  • Daisy

    Jeg lod mig forføre af en Gakker fordi jeg var (er) så ensom. Fordi han var ældre og erfaren. Fordi han med sin kone og børn signalerede, at han var i stand til at beskytte og forsørge. Fordi han accepterede og påskønnede min frodighed.
    Men mest af alt fordi jeg – på trods af, at jeg råber op om det modsatte – nok ikke syntes, at jeg var bedre værd end at ende op med en løgnagtig, svigefuld mand uden situationsfornemmelse.

    Slet og ret fordi mit selvværd er så usselt …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Av av av. Håber meget på, noget har ændret sig for dig der.
      I øvrigt en gakket tankegang: Her har vi en elendig, bedragerisk ægtemand. Det betyder, han er en god beskytter. Gak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anonym

    Min egen light-version af en gakker mødte jeg i en periode med udlængsel og overvejelser om, hvem jeg var og hvad jeg ville. Jeg synes, jeg genkender det i gakkerhistorierne. Ingen tilknytningsproblemer og ingen fejludvikling, men udlængsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er bygget af massiv udlængsel, men hvordan tiltrækker det gak? Er det fordi, den der længes ud, ikke magter mænd, der vil flytte sammen om 6 mdr?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    For mig har det nok også noget med selvværd at gøre. Mit er nærmest ikke eksisterende…
    Jeg bliver på en måde overrasket når nogen viser interesse for mig. Hvorfor lige mig. Der findes så mange andre der er klogere, pænere, sjovere, bare bedre, end mig…
    At de så viser sig at behandle mig dårligt, lyve og udnytte mig, det beviser jo bare (i mit hoved i hvert fald), at jeg ikke er god nok. At jeg ikke fortjener bedre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Shit. Kan vi ikke få en psykolog på banen og vise en vej ud af den slags!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte Storm

    Jeg blev vel lidt meget smigret over at interessen var gengældt. Efterfølgende da jeg fandt ud af at interessen mest/kun gik på at have et seksuelt forhold, var jeg stadig med, da netop sex mellem os fungerede fint og gav mig noget. Men et eller andet sted håbede jeg vel at han ville forlade kone og børn for mig, selvom jeg ikke kunne udholde tanken om det. Vi var også venner og fortrolige og jeg fik ting at vide som den kylling af en mand ikke turde sige til sin kone, som fx at han have købt et par ekstra bukser på nettet, eller tager et lån til et meget dyrt musikinstrument, med goodwill fra banken, da konen tjener kassen.
    Efter at have læst historierne herinde og delt min egen, har jeg brudt kontakten med ham, det er jeg glad for, aldrig mere gift mand til mig, heller ikke dem der er på vej ud af forhold tak. Desværre er min erfaring at mænd ofte går fra det ene forhold til det andet, eller overlapper. Men der må findes nogen derude der er nogenlunde rimelige skruet sammen i hovedet, ikke er for kedelige og som er gode på et lagen, som man siger.
    Og at jeg har ikke verdens bedste selvværd, der gør mig noget udsat også i forhold til mænd osv, det må jeg så huske og være bevidst om når eller hvis en sådan dukker op igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sejt, du sagde stop! Er glad for, at gakhistorierne kan gøre gode ting. Og håber, der findes sunde, ukedelige mænd derude.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Her er en person som ikke har haft affærer, ikke (så vidt vides) er gift med en gakker, ikke selv gakker.
    Og jeg synes at det med tjeklisten lyder som en opskrift på fiasko. Hvordan fanden skal man navigere rundt om dig, A? Han skal vel helst synes du er smuk, men ikke at det er godt? Og han må vel også gerne sætte pris på at du ikke ryger, men må ikke synes det er godt? Etc.
    Lyder for mig som at din jordforbindelse er totalt ikke-eksisterende, og at en mand med praktisk sans derfor ikke kan floate din boat. Og derfor får du drømmer/gakker, som er i stand til at tro på egne luftkasteller.
    Jeg tror måske noget re-framing ville være på sin plads. Ja, jeg tror sågar at det er det, projekt gakker går ud på. At indse at det er gak at leve i en fantasi.
    Hov nu jeg genlæser lyder det så aggressivt. Det beklager jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tror, du har fat i noget rigtigt der. Med jordforbindelsen. Mangler den selv og bliver tiltrukket af ligesindede. Og når to drømmere finder sammen, ender det med det rene gak.
      Aner dog ikke, hvad re-framing er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Det er når man pludselig ser noget i et helt andet lys, som f.eks. at alt det søde og skæve er totalt gak. Læser du chick lit, for så er Marian Keyes ekspert i at beskrive sine personers rejse mod åbenbaringen.
      Man kan godt bevidst re-frame sine egne læresætninger ved at lede efter deres antitese. Hvad er f.eks. en gakkers _positive_ intention med at gakke? Hvad er det _positive_ ved at have en tjekliste for sit liv? Den slags. Og er også noget (nogen) psykologer er gode til at hjælpe med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej jeg læser i det hele taget meget lidt. Men vi må håbe, min psykolog er i fuld gang med at re-frame mit syn på normale mænd så. Har dog meget svært ved at forestille mig, jeg en dag vil sætte pris på en altan-opdatering. Og vi taler nu også meget mere om skrivning end om mænd. Men det hele hænger måske sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Det er godt nok et kedeligt syn på (normale) mænd. Jeg har aldrig mødt en interessant mand med en tjekliste. Jeg har til gengæld mødt mange fantastiske og ugakkede mænd UDEN tjekliste. Jeg tror ikke verden er så sort/hvid som du beskriver den med gakker-mænd og tjekliste-mænd. Mænd er vel lige så alsidige og forskelligartede som kvinder. Det er i hvert fald min erfaring.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kvinder er præcis lige så gakkede og kedelige som mænd. Hvis du har læst andet, er det ikke på min blog.

      Jeg ved ikke, hvor gammel du er. Selv begyndte jeg at opleve det med tjeklisten og planerne, da jeg passerede de 30. Det er projektet og det målrettede, der giver mig klaustrofobi. Men klart, der findes grader og nuancer. Mine brødre er fx ret sjove uden at være psykopater. Så vidt jeg ved.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    jeg har tænkt virkelig meget over det, fordi jeg nærmest kun har haft gakkede forhold, både med og uden utroskab involveret – man kan opføre sig sært også uden at involvere andre… Har også af og til selv været en gakker. Jeg er indtil videre nået frem til at følgende punkter spiller ind for mit vedkommende:

    1) Ensomhed i kombination med angst for nærhed = meget trygt med en faktisk utilgængelig mand (gift/forskruet/forkvaklet), fordi så kommer han aldrig rigtig tæt på. Og tæt på er farligt, for hvad nu hvis han ikke kan lide den jeg virkelig er. Men ensomheden er stærk, så hellere en lille flig af noget end ingenting. Men uha, bare det nu ikke bliver for meget, og tænk hvis jeg mister mig selv. Og så videre, og så videre, en evig frem-og-tilbage, vil-vil-ikke tilstand, det er der jeg selv kan opføre mig lidt gakket.

    2) Adrenalinjunkie = Livet i nærheden af en gakker er en rutchebanetur, på godt og ondt, og jeg tror decideret man kan blive afhængig af de vilde udsving. Hvilket måske kan bidrage til at alt andet virker kedeligt. (Forresten sagde en psykolog engang til mig at jeg skulle droppe skammen over at blive forelsket i en næsten-psykopat – fordi: Det er meget let. Og det var netop de heftige udsving, de store kærlighedserklæringer, fantasterierne, drømmerierne, de store armbevægelser, der er forførende i sig selv.)

    3) Film-romantikken = Har I egentlig lagt mærke til hvor mange romantiske film/serier/bøger, der handler om at en kvinde ‘erobrer’ en optaget mand? Altså, manden er lige ved at blive gift, men det er jo med den helt forkerte, og i sidste øjeblik når den rigtige kvinde at trænge igennem. Jeg tror vi flaskes op med et romantisk filter, hvor selve erobringen også tæller for kvinder. Udvægelsen, at være den eneste ene, og kæmpe for manden. Det sker jo at mænd går fra kvinder, det sker at det ender lykkeligt. Det sker bare også at han så går videre til den næste, eneste ene. Ved ikke helt hvor jeg vil hen, men noget med at hvis kvinder finder en gift mand, og virkelig tror på at deres kærlighedshistorie er særlig og romantisk, så er det måske fordi vi får den serveret hele tiden på film?

    Indtil videre er jeg bare gået helt i baglås, og i cølibat. Prøver at få styr på min egen angst for både at være alene, og for at være sammen. Først. Så håber jeg at ideen om en stille og roligt tilgængelig, interesseret mand kommer til at virke mindre skræmmende. Og det føles først og fremmest rart at slippe de vilde følelsesmæssige udsving, lige nu er min hverdag for første gang tilnærmelsesvist kedelig, og det er egentlig helt ok.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Snydegakkeren