Læserne fortæller: Den skaldede Gakker

Leder efter en endelig beslutning

Bare rolig. I skal ikke undvære en gakker i dag. Kommer senere. Men først vil jeg spørge jer om noget.

For et stykke tid siden ramte gakkeriet ned i min omgangskreds. Mange års opbygget kærlighed, ægteskab og lille, sød familie, eksploderede omkring en veninde. Uden varsel. Hver eneste byggeklods i hendes parforhold blev gakkificeret. Eller det vil sige, havde været gakkificeret lige fra starten, uden hendes viden.

Jeg spurgte, om hun ville ønske, nogen havde sagt det. Ja, svarede hun. Og jeg synes, du skal sige det. For hun vidste jo godt, at spørgsmålet ikke handlede om hende, men om Gakkerens kone. Gakkerens kone, som jeg ikke har sagt sandheden, for hver gang trangen til at opsøge en vildfremmed kvinde og sige: Hej, jeg har haft sex med din mand, opstår, gemmer jeg mig bag følgende argumenter:

– Ingen grund til at blande sig! Et utal af koner (og mænd?) overlever på fortrængning. Det er nemmere dagligt at feje løgn og utroskab ind under gulvtæppet end at tage det store skridt og dele børnene, miste huset, se rådighedsbeløbet svinde ind til det halve, stå på egne ben. Hvad ved jeg.

– Hun vil alligevel ikke tro mig. Gakkeren er udspekuleret nok til at have præpareret hende. Jeg er nok for længst blevet til en fortælling om hende der den sindssyge stalker. Eller hende, der vil hævne sig, fordi han ikke gav hende et job i den skidesmarte branche. Eller hende, der er forelsket, og nu vil ødelægge hans ægteskab med løgne.

– Jeg orker ikke konsekvenserne. Gider ikke påkalde mig Gakkerens opmærksomhed og måske raseri. Han ved, hvor jeg bor, og jeg ved ikke, hvad han kan finde på, hvis konen smutter med barnet. Nogen skal have skylden, og det er aldrig Gakkerens egen skyld.

Meget fine argumenter, ikke? Og alligevel bliver den dårlige samvittighed ved med at kradse, som et myggestik, der aldrig går væk. Tænk hvis det var dig, der var konen! Ja, tænk hvis det var mig, der var konen. Så ville jeg ønske, at nogen, hvem som helst, lod hånt om de gode argumenter og fortalte mig sandheden: At min mand lyver sig single, at han halser rundt på internettet efter andre damer, andre damer, som han ser i månedsvis, som han skriver til, fra han vågner, til han lukker sine øjne om aftenen, som han sender billeder af min søn, som han inviterer op på kontoret og hjem til os, ind i min seng. Selvfølgelig ville jeg det.

Så burde jeg ikke?

Hvad synes I, kære læsere? Må jeg ikke høre jeres overvejelser, holdninger og erfaringer?

1) Ville du ønske nogen fortalte dig sandheden, hvis din mand konsekvent var dig utro. Enten med mange forskellige kvinder eller faste elskerinder?

2) Ville du informere konen, hvis du var mig? Altså hvis singlemanden, du har set i flere måneder, viser sig at være en lystløgner med kone og barn?

3) Har du selv prøvet at være hende, som nogen fortalte sandheden? Var det bedst sådan? Eller skulle nogen have holdt sin kæft?

4) Har du været budbringeren med den hæslige afsløring? Ville du gøre det igen?

Bring visdom til mit kommentarfelt tak! Anonymt eller med navn, du vælger selv.

Og mænd! I må selvfølgelig gerne være med, hellere end gerne, men af en eller anden grund er I meget stille for tiden.

IMG_7479 Dronning Elisabeths Alle_700Dronning Elisabeths Allé

Mere gak i Gakkoteket

85 kommentarer

  • Anonym

    JA! Altså jeg ville ønske, at nogen ville fortælle mig det! Og hvis jeg var den anden, ville jeg ønske, at jeg havde modet til at fortælle det – men det er jeg ikke sikker på, at jeg ville have, desværre – har en enkelt gang været “den anden”, hvor hans kæreste (hurtigt efter eks) så faktisk er endt med at være en af mine veninder. Jeg har aldrig sagt det, for de gik fra hinanden af andre årsager, men det nager mig da stadig indimellem… Hvis man dog kan overkomme det på en eller anden måde, så synes jeg helt sikkert, at man skal gøre det – men altså, kun hvis det er længerevarende utroskab og ikke bare en aften i byen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    jeg synes klart, at du skal sige det til hende! Hun fortjener, ligesom dig, meget bedre, og i det mindste at have muligheden for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

    Det havde været en anden sag, hvis det ikke var tale om gallerier, men blot et lille sidespring til en julefrokost. Men at blive bedraget systematisk på den måde, det fortjener ingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, ingen fortjener det, men nogen VIL gerne leve på en løgn. Åh, det er forvirrende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Av. Jeg tror også, jeg synes, du skal sige noget. Men for pokker, jeg synes også det er svært. Enig med Sofie i, at havde det været en enkeltstående ting, så var sagen anderledes. Men de kontrollerede, planlagte og konsekvente aspekter af gakkeriet gør, at jeg synes, du skal tage fat i hende. Du kan jo starte forholdsvis anonymt med en til lejligheden oprettet mail-adresse, som hun kan skrive på, hvis hun ønsker at vide mere. Men Av!
    Tak for forrygende fortælling. Og good luck!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      I second this. Anonym emailadresse, så han ikke ved det er dig. Og hun kan selv bede om mere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, hvis jeg ender med at tage mig sammen, bliver det nok noget i den dur.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla

    ja ja ja! Den stakkels kone skal vide det. Hun har ret til at vide det. Hvilken ondsindet mand hun er gift med! Og din gakker har sgu meget godt af det kæmpe møgfald der nok kommer til at hagle over ham. Det der, skal han ikke slippe afsted med.
    Jeg synes det er vildt sejt, hvis du fortæller hende det. Jeg opdagede det selv engang, men jeg har aldrig hadet kvinden. Hun vidste ikke bedre. For han løj overfor hende. Jeg har ikke lyst til at se hende, nogensinde, men jeg bebrejder hende ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg ville også sætte stor pris på, hvis nogen turde fortælle mig det. Tror dog ikke, et møgfald ville gøre nogen forskel for Gakkeren. Han vil gakke videre så snart han får chancen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hvem siger at du er den første eller sidste han har… Datet?

    Ja. Jeg ville gerne vide det.
    Hun vil hade dig. Han vil blive rasende. Men på langt sigt er det det rigtige, for alle parter. Så du kan få ro med din samvittighed, hun kan få lidt agens tilbage i sit liv, og han skal lære at det har konsekvenser når man er pretend to be single.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er helt sikkert hverken den første eller sidste. Tror, han bruger alle kræfter og al sin ledige tid på at gakke rundt.
      Og ja, mange koner bliver rasende på budbringeren i stedet for manden. Nok mest dem, der ikke magter at gå. Ville ønske, jeg bare kunne gøre det, jeg tror er rigtigt uden at skæve til frygten for konsekvenserne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Svært spørgsmål men modsat de ovenstående synes jeg faktisk du ikke du skal sige det. Hvorfor?

    1. HUN VED DET!
    Er helt sikker på at konen ikke kan være helt uvidende om hvad det er for en mand hun har og at han har noget kørende på sidelinjen. Derfor føler jeg mig overbevist om at hun har VALGT at fortrænge det for at beskytte sig selv og familien. Den situation har jeg selv været i en gang om end i mindre målestok,. Da var jeg glad for at jeg ikke blev “konfronteret”, men lige så stille kunne gå og arbejde med tankerne selv og vente med at bryde forholdet indtil jeg var stærk nok til at gøre det på en måde hvor jeg blev den stærke, der tog beslutningerne og vidste hvad jeg ville i stedet for at være forvirret og i mine følelsers vold. Jeg havde også et lille barn og var jeg blevet konfronteret af en af sidespringende tror jeg det havde skabt kaotiske tilstande og dårlige løsninger. Jeg tror ikke på at nogen der har en partner som gakker ud så vildt som din gakker gør, ikke har en anelse/formodning om hvad der sker. Og så er det ens eget valg om man vil fortrænge eller reagere.

    2. PAS PÅ DIG SELV
    Det er ikke dit ansvar – det er hans ansvar og hendes ansvar. Hvorfor bringe dig selv i en sårbar og udsat situation for noget som dybest set ikke vedkommer dig – nemlig forholdet mellem gakkeren og hans kone. Han har allerede gjort nok skade i dit liv og som jeg argumenterede for i 1 – HUN VED DET – og det er hendes/hans ansvar at handle på det hvis der skal handles.

    Held og lykke hvad end du beslutter. Er lidt trist over at gakkerierne er ved at tage sin slutning – er nærmest blevet afhængig af at følge dem. Kan du ikke rode dig ud i en ny omgang så vi andre kan blive ved med at få vores daglige fix? ;-) (just kidding)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg ville ikke vide det, hvis Hr. F var mig utro. Jeg har valgt vores familie, og hvis vi ikke skal være sammen mere, skal det være, fordi jeg selv bliver træt af det vi har sammen. Der er ikke nogen udefra der skal konfronterer mig med deres vurdering af, om jeg er i det rigtige forhold eller ej.
      Hvis han var mig utro, er jeg ret sikker på, at jeg ville fornemme det lynhurtigt og så tage stilling derefter.
      Hvis jeg alligevel skulle have det af vide, skulle det være af en af mine veninder, Hr. F’s venner eller familien som skulle bringe mig nyheden. Det skulle ikke være af hende han knaldede, det ville jeg slet ikke kunne tage i mod som en god ting og ville helt sikkert opfatte det som hævngerrighed, fra en der i følge mig ikke burde rode mere rundt i min familie.

      så nej hvis jeg var dig ville jeg ikke informerer konen.

      og nej jeg har ikke fortalt nogen sandheder, jeg har holdt min kæft, fordi jeg synes,det er mest resoektfuldt.

      og jeg har af samme grund heller ikke været budbringer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      @Louise

      Ha! Ja, hvad skal jeg blogge om, hvis jeg ikke dater psykopater?

      1) Vi ved ikke, om hun ved det. Jeg har selv stået i samme situation, og jeg vidste ikke, at jeg vidste det. Det vil sige, jeg fornemmede, der var noget galt. Fik migræne. Var ked af det. Nervøs. Men troede, det var MIN skyld. At der var noget galt med mig. At det var MIG, der ikke var kæresteagtig nok, ikke lyttede nok, ikke var nærværende nok. Og sjovt nok. Det mente min Gakker-kæreste også, mens han knaldede sin kollega. Ville ØNSKE, nogen havde fortalt mig det.

      2) Ja. Jeg skal passe på mig selv. Af samme grund har jeg indtil videre intet sagt. Men det betyder også meget for mig at gøre det rigtige. Nok derfor, det er svært at slippe tanken om, at jeg jo BURDE gøre noget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      @Fru Forstad
      En ret vild udmelding synes jeg. Har meget svært ved at følge din tankegang, men ja, det ville være meget rarere for alle parter, hvis der var en veninde, der kunne træde til. Og jeg kunne slippe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Aah nej, du maa ikke fortaelle noget, det er jo bestemt ikke din opgave! Du er ude nu, lad det ligge. Du oedelaegger en familie. Det kan godt vaere at kvinder (og kvindEN) siger, at de ville oenske at vide det, men hvad tror du barnet ville oenske? Lad for Guds skyld vaere, hvis ikke for din gakkers eller hans kones skyld, saa for deres barns skyld. Aah, hvor jeg haaber du kan lade vaere! (Og hvis du ikke kan, saa lad ham i det mindste selv fortaelle det) PS. Jeg svaelgede i din gakker-foelgeton, den var fantastisk velskrevet og – tilrettelagt, saa tak for den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak fordi du læste med! Familien. Jeg ødelægger ikke nogen familie. Gakkeren har ødelagt sin familie.
      Og den med “for barnets skyld” giver jeg intet for. Børn mærker alt, og jeg tror, du fucker med deres liv, hvis du opdrager dem til at lade som om. Lalalala her går det godt. Børn har brug for glade forældre og for at opleve kærlighed i hjemmet. Også mellem de voksne. Jeg har ingen børn, men har selv været et og ville ønske, at min egen mor havde fortrængt lidt mindre og ikke brugte “for børnenes skyld” som skjold mod livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ravn

    1) Helt klart ja. Hvis jeg havde været i et forhold med samme mand i mange år, familien var stiftet, og det var en enkelt “svipser”, så ville jeg nok ikke være så klar i mit svar. Men i dette tilfælde: JA.

    2) Ja, men jeg ville passe på mht. gakkeren. Måske overveje om jeg kunne sove et andet sted i nogle dage, se hvordan hans reaktion bliver.

    3) Det var ikke så alvorligt, men mit første rigtige forhold i 9. klasse, hvor min kæreste var sammen med flere. Er stadig i dag glad for, at mine veninder gav ham weekenden til selv at fortælle det, og så afslørede de det, da han holdt sin mund.

    4) Nej, men hvis jeg stod i din situation, ville jeg gøre det. Men varsomt.

    Held og lykke uanset hvad du ender med. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Jeg ved virkelig ikke, hvad det ender med. Ville ønske, jeg i det mindste kunne flytte først.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Du skal ikke sige det! For det første tror jeg at hun godt ved det allerede. Måske er det blot et vilkår for hende. Måske lever hun med det – fordi det er prisen for at beholde sit barns far/sit livs kærlighed/sin sjæleven/whatever… Vi ved det ikke – og det er min pointe; vi kender ikke deres vilkår for at være sammen. Måske er de indforståede med det – måske usagt indforstået – hvem ved? For det andet vil hun måske ikke vide det. Måske ødelægger den viden mere end den gør godt. Vi ved det ikke. Og skal vi (eller du) virkelig beslutte hvilken vej det skal gå? Du har (så at sige) gjort skade nok (no offense).
    Hav tillid til hende som en klog kvinde der godt selv ved hvad hun gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hun ved det godt, men vil ikke vide det? Og vi kan ikke vide, om informationen falder i god jord. Men spørgsmålet er, om hun ikke har RET til informationen? Det ville jeg føle, hvis det var mig. At ethvert næstekærligt menneske SKULLE fortælle mig det. Åh, jeg er træt i hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Jeg vil blot understrege, at det ikke er for os eller dig at beslutte, hvordan hendes/deres liv skal leves. Det er ikke vores beslutning….uanset. Du har intet at gøre i deres forhold. Noget andet hvis du havde stillet det som et krav, da du var sammen med ham. Men nu er I ikke sammen – og det er de.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, og hvis jeg fortæller hende sandheden, følger der heller ikke en anbefaling med om, hvordan hun skal leve videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Ja, hvis jeg var konen, ville jeg bestemt gerne have besked. Ville hade at finde ud af det selv og så opdage, at “alle andre” allerede ved det.
    Og ja, jeg håber, jeg ville have modet til at informere konen, hvis jeg kom i kløerne på en gakker.
    Nemme svar i teorien, noget andet er praksis
    P.S. Det har været spændende at følge din gakker-føljeton og de efterfølgende gakkerhistorier – men for pokker, står her som nyskilt og mange års fravær fra singlemarkedet og tænker, at jeg vist bare skal hold mig fra de der mænd :smiley: .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu er det jo ikke sikkert, at alle andre ved det. Måske er det bare alle andre på internettet.
      Mænd. For fanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Min mand var mig utro – jeg ville ønske jeg ikke havde vidste det.

    Som nogle andre skriver, så vidste jeg godt, der foregik noget – det behøvede jeg ikke få at vide udefra.

    Hvad opnår du ved at fortælle det andet end at få lettet din egen samvisttighed.

    Hvis hun ikke ved det er der jo ikke gået nogle skår af hende og deres forhold, så hvorfor skal du være den der slår det i stykker.

    Hvis du ikke var den første og hun godt ved det, gør det jo hverken fra eller til at få en anonym mail.

    Ja, det lyder voldtsomt, når du skriver at du har ligget id ers seng, se billeder af deres barn osv. Men igen – det er jo sket, det kan du ikke ændre på ved at fortælle hende det. Så skal hun bare bære den byrde også.

    Jeg synes man skal blande sig hvis det gør noget godt for andre mennesker, men det synes jeg ikke det gør her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg aner ikke, hvad der ville komme ud af det, hvis jeg sagde noget. Jeg forestiller mig noget bedre end at leve på en løgn, men ved det ikke.
      Men modsat dig tror jeg ikke, budbringeren leverer en byrde. Eller ødelægger noget. Jeg tror, budbringeren afslører, hvilken byrde konen allerede slæber rundt på, uden at vide det. Og viser, hvad der allerede er ødelagt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Ja det er nemt at leve i benægtelse og vælge tillid over små signaler, når konsekvensen er uoverskuelig. Men et fællestræk for alle gakkerofrene er, at det har været sundt at komme ud af.

    Det bliver hundrede procent hårdt for dig, og hårdt for hende men jeg ville dæleme også hellere sluge den kamel end at være til grin og bedrag i et gakkerforhold. Hvordan hun handler (eller ikke handler) er så konens egen sag.

    Du ved ikke hvad du åbner for. Konen kan blive vred. Gakker kan blive vred. Men i sympatiens tegn, ville det være smukt at satse på at det går nogenlunde smertefrit.

    Jeg er i hvert fald med på sidelinjen og hepper på dig! Det tror jeg også de andre læsere er:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for hep. Tror også, det er sundest at blive revet ud af benægtelsen. Men gid, det ikke var mig, der skulle rive.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg er enig med de andre: Hvis jeg var den bedragede kone, ville jeg også gerne have det at vide. Hun har ikke en ærlig chance for at agere, så længe hun ikke kender sandheden. Fortæl det og så kan hun gøre op med sig selv om hun vil vende det blinde øje til eller om hun forlade Gakkeren og få et nyt liv. Men du må nok hellere gøre dig umage med at forklare det på en diplomatisk og troværdig måde, så du ikke kommer til at fremstå som sindssyg og hævngerrig stalker… Og pøh… Nok er Gakkeren en gakker, men han virker også som en lille mand, der ikke tør gøre noget grimt ved dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror ikke, Gakkeren er farlig, men manglen på empati gør ham uhyggelig. Lidt U-menneskelig. Nok derfor jeg ryster lidt ved tanken om at komme alene hjem om aftenen, hvis jeg sladrer.

      Er slet slet ikke nået til at overveje ordlyd af en evt. mail. Men ja, må hellere forsøge ikke at lyde som en sindssyg stalkerhævner.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville gerne vide det. Måske ikke et uheldigt sidespring, men en reel affære og en opførsel som denne. Absolut.

    Ville jeg selv kunne være den, der fortalte det? Nej – jeg tror sgu ikke, at jeg ville være modig nok. Men måske en anonym henvendelse? Det ville nok stadig sætte manden på sporet af, at det kom fra mig – men jeg ville ikke skulle se konen i øjnene. Det er jeg bange for, at jeg ville være for fej til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror, det er det, der i sidste ende kommer til at afgøre det. Er jeg modig eller magelig? Lige nu hælder jeg måske mest til magelig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Åh jeg synes den er svær.. Jeg ville rigtig gerne selv vide det – ville have det bedre med at vide det end at være til grin! Dog har jeg selv været “den anden” og jeg overvejede MANGE gange at lave et anonymt opkald til konen.. Men gentagne gange kunne jeg ikke finde et formål med det. For hun havde jo en mand, der kom hjem og var mega glad (fordi han fik i både pose og sæk so to speak). Lur mig om hun ikke godt var klar over at der var et eller andet..
    Hmm jeg forstår dit dilemma, men tror jeg ville slippe tanken og aldrig kigge mig tilbage igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, det er det der med at slippe tanken, som ikke helt kører for mig. Vidste du i øvrigt, at manden var glad derhjemme? Det tror jeg nemlig ikke Gakkeren er. Konen sendte ham i hvert fald til noget alternativt psyko-coach-hvad-ved-jeg for at blive mere glad. Eller gjorde hun nu også det? Måske også en løgn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kris

    Du kan spekulere fra nu af og til solen brænder ud, det vil aldrig blive andet end – spekulation. Du VED ikke, hvad udfaldet vil blive, du VED ikke, om hun gerne vil vide noget, du VED faktisk ingenting om hende. Hun har aldrig været noget i dit liv, og er det stadig ikke, så hvorfor være så optaget af hende? Du ved ikke engang, om hun har fortjent det, om hun er værd at bruge al den energi på.
    For mig at se handler det her om, at du ikke er helt fri af gakkeren endnu (og fred være med det, for det tager sgu tid at blive ordentligt afgakket). Men eftersom du GODT ved, at HAN er spild af tid, ja så flytter du energien over på hans kone. I næste omgang kan du jo så sende energien efter hans barn. Eller hans mor. Eller hans kat. Eller hans cykel …
    Med et pop-udtryk tror jeg, du mangler “closure”, og det tror jeg ikke, du får ved at involvere dig med gakkerkonen. Tværtimod risikerer du at starte noget nyt.

    Det var bare det, lommepsykologen ville sige. Hej-hej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haha. Tak lommepsykolog. Forkert diagnose. Tror jeg. Eller måske ikke. Måske er jeg også bare en af de kvinder, der overlever på fortrængning. Men du har ret. Jeg ved intet om udfaldet. Og måske er udfaldet heller ikke så vigtigt. Men der må findes et svar, om det er RIGTIGT at sige det. Eller FORKERT. Og jeg hælder til det første. Fordi jeg selv ville ønske, at nogen fortalte mig det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har ikke lyst til at levere bomben bare for at få det bedre med mig selv, hvis jeg har været en del af det. Det har aldrig været og det kan aldrig være min skyld, hvis han lyver sig single og er sammen med mig, derfor kan det heller ikke være min opgave at stå model til tårer, vredesudbrud eller andet.

    Hvis der er tale om en engangs ting eller et kortvarigt forhold, ville jeg ikke ønske at vide det – jeg er sikker på, det bare ville være en fase og noget der ikke ville true et familie liv sammen (hvis der vel at mærke var en familie at tage stilling til). Hvis vi ‘bare’ vare kærester, ville jeg dog gerne vide det, så jeg kunne komme ud før det blev for kompliceret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja jeg tænker også, der er forskel på, hvad man vil vide som nyforelsket kæreste og som ægtefælle. Og jeg har ingen skyldfølelse over at have været sammen med Gakkeren. Men alligevel tænker jeg, der er en pligt, jeg forsømmer ved at være tavs, fordi jeg er egoistisk og ikke tør/orker/kan overskue mere rod.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Do it! Jeg har været den anden kvinde, og jeg ville ønske, jeg havde fortalt det. Han havde heldigvis ingen børn, og har senere hørt at de gik fra hinanden, så jeg havde nok bare fået forholdet til at gå i stykker tidligere hvis jeg havde fortalt det…

    Var det min mand som løj sig single, ville jeg 100% hellere vide det end at gå i uvidenhed…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, jeg ville også vide det, men andre ville ikke. Shit hvor er mennesker bare forskellige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Hej C. Lidt et underligt spørgsmål, I guess… men hedder den mand tilfældigvis Mathias? Ved ikke lige hvordan jeg skulle gøre det her anonymt, ville ikke spørge om dit navn, så vælger at bruge hans. (er ikke ude på at hænge nogen ud, reagerer bare lige på en mavefornemmelse).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • T.

    Ja, jeg ville også gerne vide det. Men jeg ville ikke have det fortalt – jeg ville gerne have mulighed for selv at mærke det i mig. Og kunne jeg ikke dét, så var der nok en årsag til det.
    Jeg synes ikke man skal blande sig i hvordan voksne mennesker vælger at leve, fordi man ikke bryder sig om måden. Uagtet det sandsynligvis ikke er konens valg at hendes ægtefælle lever “gakket”, så er det nu en gang den mand hun har valgt sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Enig med T.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men det er vel ikke et argument, at hun har valgt ham? Hvad så hvis hun havde valgt en pædofil, morderisk bankrøver?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym nr. 100

      Som datteren der sendte “Mors Gakker” ind, bryder jeg mig virkelig lidt om den logik…

      Jeg er helt enig med amarorama.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Hmm – er mest deprimeret over, at der findes så mange gakkere derude, ked af at du A mødte kongegakkeren. Da jeg var ung, havde jeg en kæreste der var mig utro ofte, set i bakspejlet vidste jeg det godt, men jeg fortrængte det, indtil jeg selv var klar til at komme ud og væk uden at se mig tilbage, Hvis gakkerens kone pt fornægter, så hjælper du hende ikke ved at afsløre det. Du sender hende bare længere ned i offerrollen. Jeg tror ikke, det er frisættende eller frigørende, at få tæppet revet væk under sig, når man ikke selv er mentalt klar til at handle. Du løber A og ser dig ikke tilbage! Omskriver blogindlæggene til en bog, tjener kassen og råber HA!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Som nævnt i en anden kommentar, har jeg også været der. Vidste det uden at vide det. Jeg ville til gengæld ønske, nogen havde sagt noget. Det havde nemlig hevet mig UD af en offerrolle. Men klart nok. Jeg skriver bogen, bliver rig, og vi råber hurra. Det kan ingen Gakker spolere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • LL

    Jeg synes du skal sige det. Udelad de dumme detaljer, men beskriv de overordnede begivenheder, i en mail. Giv hende muligheden for at slette mailen hurtigt og glemme det, eller svare dig. Så kan hun selv vælge om hun vil gå videre eller fortsætte fortrængningen.
    Det er hendes valg hvad der skal ske, men uden sandheden har hun ikke noget valg.
    Som det er nævnt ved hun det sikkert allerede. I så fald gør du ikke mere skade end gakkeren allerede har gjort. Måske ved hun det kun ubevidst, måske mangler hun det endelige bevis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, det er det med valget. Og hvis hun er en ægte fortrænger, er det intet problem, med hjælp fra Gakkeren, at gøre mig til en psykostalker, som hun ikke skal lytte til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Problemet med sådan et spørgsmål er, at det kommer helt og holdent an på, hvad Gakkerens kone er for en person. Jeg er uenig med dem, der mener, at du kun overvejer at sige det for din egen skyld. Det forekommer mig meget tydeligt, at dilemmaet går på, hvad der er bedst for hende. Jeg er også uenig med dem, der mener, at “hvad hun ikke ved, har hun ikke ondt af”, for en pilrådden partner er nu engang en pilrådden partner, uanset om man ved det eller ej. Et forhold bliver ikke sundt, bare fordi man ikke kender til alt det lort, ens partner foretager sig. Og noget tyder på, at hun alligevel kommer til at finde ud af det en dag.

    Jeg har været hende, der fik det at vide. Det var jeg meget glad for. Jeg var glad for, at der var nogen, der viste mig den respekt det kræver at informere nogen om, at den person, de elsker allerhøjst i hele verden, ikke er den person, de tro han er. Men det tog længe, før der var nogen, der viste mig den respekt. Og der var mange, der vidste det i mellemtiden. Og jeg følte mig fuldstændigt til grin, mens jeg lykkeligt viklede mig selv længere og længere ind i hans net. Hvis nogen havde fortalt mig det før, havde jeg måske skullet bruge mindre tid på at vikle mig ud af nettet igen og få mit liv på fode igen.

    Så ja. Jeg ville vide det, og jeg ville sige det. Og jeg håber, du gør det, også selvom konsekvenserne kan blive grimme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Helt enig hvad angår pilrådden partner. Men hvad der i sidste ende bliver bedst for konen ved jeg ikke. Hun kan få sandheden og drikke sig ihjel af sorg. Hun kan leve i løgnen og få kræft af alle sine fortrængninger. Eller noget bedre. Principielt tænker jeg dog, det er mest rigtigt at sige sandheden her. Noget med at behandle andre, som man selv vil behandles. Og jeg ville selv have sandheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • birgitte

    Jeg har selv overvejet flere gange at sende en anonym besked til min gakkers kone og har hygget mig med fantasien om hvordan hele mandens hu-hej-her-går-det-godt-for-mig-liv med et ville blive et andet, men det var nok drevet mere af hævntørst end af at ville hjælpe konen til at indse at hun er gift med en snydepels(og det ved hun godt) og de tanker fik mig til at indse hvor langt ude jeg selv var, suk.
    Jeg synes ikke du skal informere hr gaks kone, som man kan se i kommentarerne til dit indlæg, er det meget forskelligt om folk ville blive taknemmelige for den information fra fremmede, hvis det var fra venner var sagen nok en anden, jeg ville ikke gøre det hvis jeg var dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså det med, at hun godt ved det, ved vi ikke. Hvis hun dog bare havde givet ham en seddel med: “Jeg ved godt, min mand er en Gakker. Gak trygt videre.” Så ville det hele være lidt nemmere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har brugt lang tid på at overveje om jeg skulle sige det til min gakkers kone, og besluttede at lade være af følgende grunde:
    a) hun vidste det allerede på et eller andet plan, for manden var slet ikke tilstede nogen steder, for gakkerlivet er et hårdt liv for gakkeridioten. De bliver fraværende fordi de har så mange liv og historier at holde styr på.

    b) måske har de en aftale om at man ikke fortæller hjemme, om det rod man laver ude – og det skal jeg ikke blande mig i.

    c) det kan være at en kernefamilie med mor, far, hus er vigtigere for hende end en mand, der gakker – selvom man selv tænker er en idiot og ikke gad være kæreste med.

    d)jeg gider ikke rodes ind i deres forhold

    e) jeg gider slet ikke have at nogen tænker at jeg er ude på hævn og derfor går til konen.

    Luk dem ned og ud af dit liv og kig op mod solen i stedet. Det er sundere for dig og glem dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det med aftalen er en mulighed. En mulighed, jeg håber, men overhovedet ikke tror på. I så fald ville en mail fra mig gøre meget lidt skade.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ...

    Alle dem der skriver “at hun godt ved det” eventuelt kun “på et eller andet plan”…
    Det kan I simpelthen ikke mene!

    Det er gakkere vi taler om. Mennesker der lyver og lyver og manipulerer og lyver lidt mere. Som mudrer din hjerne og dæmper din mistænksomhed hver gang du åbner munden. Måske er hun mistænksom. Måske synes hun der er nogle historier, der ikke hænger sammen – men måske stoler hun på sin søde, kærlige mand og har aldrig nogensinde set nogen beviser. Måske er der aldrig nogen mennesker, der har fortalt, hvad de ved. Måske har hun aldrig fundet nogen suspekte sms’er. Måske er der ikke registreret nogen underlige opkald på telefonen.

    Mener I helt seriøst hun skulle forlade sin mand baseret på en mistanke? Forlade den mand, hun har et barn med, på grund af en mærkelig fornemmelse?

    Argumentet “hun ved det allerede… lidt…” er efter min meningen slet ikke godt nok.

    Hvis du fortæller hende det her gennem en anonym email kan hun VÆLGE at tro ham eller hun kan vælge at tro dig. Det kan mann ikke styre. Man hvad taber du ved det første udfald? Skal den mulighed afholde dig fra at fortælle hende sandheden?

    At du bare skal langt væk fra ham, og at du er bange for hvad han kunne finde på, er langt bedre argumenter for ikke at fortælle hende hvad der er sket.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gloria

      Det er jeg enig i!
      Har været der, med en rigtig gakker, som var mig en kærlig og god mand. Jeg anede det ikke! Så gu ved vi det da ej og nej vi er ikke rygende naive, vi mødte bare en vaskeægte psykopat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      @…
      Du har ret. Gakkere har en særlig evne til at lyve og manipulere. Det er voldsomt forvirrende, og du ender som regel med at tro, det er DIG, der er noget galt med.

      @Gloria
      Du havde en god og kærlig Gakker-mand? Ingen stress? Ingen humørsvingninger? Ingen vredesudbrud? Gad godt høre noget mere om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    HVIS det skal siges, og det hælder jeg til når, han er serie-utro, kan det jo gøres på flere måder… Et scenarie kunne være med en anonym mail, der skriver noget i retning af: “En veninde har fortalt mig, hun har set…eller Jeg har set din mand på tinder/scor.dk/Victoriamilan (hvor han nu jager) og han udgiver sig for at være single. Er I gået fra hinanden? Han virker meget interesseret, når han kontakter damerne.” Eller “Jeg har i oktober set ham gå hånd i hånd/kysse med fremmed dame på gaden på Frederiksberg, og det har naget mig lige siden. Og nu har jeg (i selskab med min veninde som bruger appen) set ham på tinder, hvor han udgiver sig for at være single… Så nu føler jeg, at jeg bliver nødt til at spørge om I stadig er sammen, eller det er ok og jeg bare skal glemme det. I hvert fald synes jeg, du skulle vide det”

    Derefter kan hun jo enten stille sin mand et eller flere interessante spørgsmål uden du har stillet dig i skudlinjen ELLER vælge at tænke sikke noget pjat.
    Og hvis han så spinder hende ind i nye løgne, så har man da i det mindste fodret hende med info, således hun selv kan vælge til hvilken side vægten tipper for hendes forhold.

    Jeg synes, det er røvet ikke at sige noget, når han er så crazypot. Han ku jo have gjort Amarorama gravid, give konen syfilis (altså ikke fra Amarorama, hæhæ) eller noget helt andet åndssvagt. Og hvis konen mailer tilbage, kan man jo bare sige : prøv at tjekke hans mobil eller tinder og ikke rode sig ud i mere.

    Havde han flere tlf eller var det hans arbejds/hjemmemobil, han brugte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Telefonen. Det var en Gakker-historie i sig selv. Altid noget med en telefon, der var i stykker. En telefon, der var væk. En telefon, der var skiftet ud. En hel masse telefonrod. Der var flere i spil, og sikkert også på én gang. Men præcis hvordan, ved jeg ikke.

      I forhold til mailen. Ja, hvis jeg virkelig kommer så langt, må jeg overveje, hvad jeg magter at skrive, og hvordan jeg beskytter mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CecilieK

    Du SKAL sige det!
    Jeg har været den der fortalte det til en veninde. Altså, fordi jeg fik det at vide.
    Det har haft kæmpe konsekvenser, men jeg har aldrig, aldrig fortrudt. Og jeg håber inderligt, at hvis min mand var mig utro, at der så var nogen, der havde nosser til at sige det. Havde egentlig forberedt en lang smøre om tanker/overvejelser, men det hele kan koges ned til: DU.SKAL.SIGE.DET!!

    Og det ved du også godt. Du vil bare gerne have et skub. Ellers havde du ikke spurgt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mens jeg sidder og besvarer kommentarer, går det op for mig, at jeg har en ret klar idé om, hvad der er rigtigt at gøre. Og at jeg nok ikke tør gøre, hvad der er rigtigt. Og kan jeg så leve med at være en kujon? Jeg ved det ikke. Og ved ikke, om jeg kan skubbes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CecilieK

    Ps. Min veninde havde det godt på fornemmelsen. Det var vanvittigt hårdt, men også fedt at få det bekræftet, så hun endelig havde noget håndgribeligt at reagere på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, følelsen: “Jamen så er det jo ikke MIG, der er sindssyg”, kan føles meget befriende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fru Flag

    Jeg har været gift med en gakker. En lystløgnsgakker, som løj om alting. Det er seks år siden vi blev skilt. Jeg var tre år om at lære at trække vejret igen.
    Under et år efter at vi blev skilt, blev han gift med en elskerinde. Jeg advarede hende inden brylluppet. Jeg gav hende beviser for, at han allerede havde været hende utro (og løjet om alt muligt andet.) Hun valgte at gifte sig med ham alligevel, det er bare så dygtig han er. De er nu skilt. Han var hende utro og er nu startet forfra med en tredje.
    Jeg ved ikke, hvorfor jeg skriver alt det. Måske fordi din gakker-føljeton har bragt minderne op til overfladen.
    Jeg ville ønske, at nogen havde fortalt mig det. At en af elskerinderne havde fortalt det. I stedet for at dække over ham. Jeg trængte sådan til beviser. Til nogen som kunne gøre min mavefornemmelse rigtig. Så jeg slap for at føle mig paranoid. Så jeg ikke var noget at blive så syg af og splittet.
    Jeg synes, du skal sige det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sejt at du advarede elskerinden. Selvom hun gennemførte brylluppet, kan det være, du har sparet hende for nogle år. Hvis det ellers var hende, der gik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dobbeltgakkerens eks

    Jeg ville ønske, nogen havde fortalt mig det. Der var mennesker i min omgangskreds, som vidste det og som valgte at tie. Jeg ville ønske, de havde talt i stedet. Vidste jeg, at der var “noget”, sådan som flere af kommentarerne foreslår også er tilfældet for gakkerens kone? Ja, selvfølgelig fornemmede jeg. Men gakkere er jo verdensmestre i at vende og dreje sandheden, så selv de mest kritiske spørgsmål, man stiller, bliver skudt ned med gak så forfinet, at man bliver rundtosset og ender med at tvivle på sin egen intuition. Så det havde været en lettelse, hvis nogen havde sagt noget. Fordi det havde givet mig mulighed for at handle på helt andre præmisser. Men A, jeg synes ikke, DU er forpligtet til at sige noget. Der er ikke et stort “RIGTIGT”, der overskygger hensynet til dig selv – og hvis du ikke orker, hvis det vil trække dig tilbage i det gakkerland, du så supersejt har kæmpet dig ud af, så er det altså ikke det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Ved simpelthen ikke, hvordan jeg træffer denne her beslutning. Det der føles rigtigt, føles farligt og ubehageligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    100 % fortæl!
    Argumentet med, at de selv skal bestemme hvordan de lever deres liv, er langt ude. HAN bestemmer det jo, uden at give hende muligheden. Hun har ikke de korrekte oplysninger til at træffe beslutningen ud fra.
    Og hvis hun ved det, jamen hvilken skade gør det så? Så kan de jo fortsætte som de altid har gjort.
    Men du kan redde hende fra at blive skør og miste troen på sig selv og sin intuition.
    For barnets skyld tror jeg heller ikke på. Børn er ikke dumme!

    Jeg ville vide det, hvis det var mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Enig. Det ér nemlig til at blive skør af, det gakkeri.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ranni

    du har jo selv allerede svaret på spørgsmålet:

    “Noget med at behandle andre, som man selv vil behandles. Og jeg ville selv have sandheden.”

    … DUDE!?

    og det her:

    “Det der føles rigtigt, føles farligt og ubehageligt.”

    og hvad så? farligt og ubehageligt er tillægsord til halvdelen af alle ting der findes i verden. synes det er lidt af en plat undskyldning. du ved godt, hvad det rigtige er at gøre. jeg tror virkelig, at du vil komme til at fortryde det, hvis du ikke fortæller det, jf. din egen kommentar om, at du gerne ville have vidst det. igen: do onto others…, osv. bare dét, at du tænker så meget over det – skal/skal-ikke – er svar nok i sig selv. befri dig selv fra limbo og kom ud med det. tanker, der gnaver så groft, skal lyttes efter. så kan det i sidste ende være ligegyldigt hvad der sker af reaktioner, fordi DIT liv handler om DIG. og hvis du ikke gør hvad du selv finder rigtigt, vil du måske aldrig tilgive dig selv. livet er kort, altså, så kom i sving og kom derefter videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du har ret i det hele. Det er vigtigt at gøre det rigtige, og jeg ved, hvad jeg tror er det rigtige. Spørgsmålet er så bare, om jeg gør det. Vi får se.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Når jeg læser alle kommentarerne igennem slår det mig, at det rigtige svar er, at der ikke er noget rigtigt svar. Folk er forskellige. Gakkerne er forskellige, og deres koner er forskellige.

    Personligt tilslutter jeg mig tilhængerne af closure. Kom videre fra et menneske, som har gjort dig ondt, eller som har fået dig til at gøre dig selv ondt. Hvis du har modet, kan det være en terapeutisk ting for en dig at konfrontere gakkeren selv med det og sige ordentligt fra. Ikke for gakkerens, men for din egen skyld. For så viser du dig selv respekt. Jeg synes kun, at man skal anmelde deciderede lovovertrædelser samt risiko for vold, misbrug eller overgreb. Folks privatliv derimod er så minefyldt, at man risikerer big time backfire ved at gå til gakkerens kone. Vi kan jo aldrig nogensinde kigge fuldstændigt ind i et parforhold udefra. Det vi tror vi ser, ser anderledes ud for parret. Jo mere, man blander sig ind i deres ting, jo mere vil det klistre på en selv fremover. Og det vil blive sværere og sværere at gøre sig fri.

    Jeg kan sagtens forstå dit ønske om at prøve at gøre noget, så andre ikke havner i samme situation. Jeg synes også, at gakkerne lyder som nogle skadelige tåber. Fedt, at du fortæller om dem. Det, at historierne kommer ud, tror jeg gavner mange flere, end en eventuel konfrontation med en enkelt gakkers kone. Vidende eller uvidende gakkerkoner, som læser dine beretninger, vil måske tænke sig om en ekstra gang: om de måske kunne have sådan en mand, eller om de virkelig vil blive ved med at finde sig i det.

    Du efterlyser svar fra mænd. Dette er et svar fra en mand. Jeg ved ikke, hvorfor flere af mine kønsfæller ikke melder sig i debatten. Måske fordi kønsrollerne er ret hårdt sat op i hele gakkeruniverset: gakkeren er en mand, hans kone er en kvinde. Eller har jeg misset undtagelser på den regel? Måske ER gakkeri langt overvejende et fænomen blandt mænd? Jeg aner det ikke. Så længe et flertal af børnefamilierne lever i en struktur, hvor kvinderne er mest hjemme med børnene og mændene mest er ude af huset, er det alt andet lige nemmere for mænd end kvinder at leve et gakkerliv.(1) Et anden forklaring kan være, at der i storbyerne er et overskud af højtuddannede kvinder i forhold til mænd.(2) Så når mange kvinder søger partner “opad”(3), bliver de højtuddannede, højtlønnede eller på anden måde succesrige mænd ekstra attraktive uanset om de er i forhold eller ej. Betingelserne i dagens København for mænd med gakkertendenser er således – og desværre – ret fordelagtige.

    Jeg stødte i min ungdom to gange på kvinder, som havde en kæreste i England og en i Danmark. Deres veninder vidste det, men kunne ikke få sig selv til at fortælle kæresterne det. “Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af” var konklusionen. Ingen af dem var så vidt jeg ved gift eller havde børn. Jeg er i tvivl om, hvor vidt det kvalificerer de kvinder til at blive kaldt gakkere. Men jeg tror, at der også findes kvindelige gakkere derude.

    For så vidt, at vi kan kalde gakkere psykopater, altså mennesker, som udnytter os, fordi de ikke har evnen til empati, tror jeg på vigtigheden af at udbrede kendskab til, at de findes, og til, hvordan vi kan blive bedre til at opdage dem, så vi kan gøre os fri af dem. Det synes jeg, at du gør med dine gakkerhistorier. Tak for det. Jeg håber, de kommer ud i bredere fora.

    Referencer:
    1) http://www.dsr.dk/Documents/Analyse/Arbejdsliv/NOTAT_Kvinder_traekker_laesset_i_hjemmet_-_maend_prioriterer_jobbet.pdf
    2) http://politiken.dk/indland/ECE1868275/unge-kvinder-flygter-fra-udkantsdanmark/
    3) http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2014/10/karrierekvinder-har-knas-med-k-ae-rligheden.aspx

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja mand! Så kom det andet køn endelig på banen. Tak!

      Måske har du ret i, at det rigtige varierer.

      Gakkeren. Jeg har ikke behov for at sige noget til ham. Måske fordi jeg har skrevet hele historien ned. Eller måske fordi jeg selv afsluttede forholdet. Ham er jeg færdig med.

      Konen derimod. Jeg har det som om, jeg svigter et medmenneske, hvis jeg ikke giver hende sandheden. Men nej, vi aner ikke, hvad der foregår hos dem.

      Historierne. Det har været så mærkeligt med de historier. Jeg tror faktisk også, de gør noget godt. Både for afsendere og læsere.

      Kønnene. Gad godt se noget gakker-statistik, men tror du har ret. Så længe kvinderne helliger sig hjem og børn, og måske ligefrem hænger deres identitet op på familien, vil der være flest mande-gakkere, selvom der helt sikkert også findes gakkerinder derude.

      Psykopaterne. Ja godt med kendskab og eksempler. Tror ikke, alle gakker-historierne omhandler psykopater, men flere gør nok.

      Tak fordi du gad blande dig. Og gav mig noget (mere) at tænke over.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Godt talt, E!
      God pointe med back fire og med at udbredelse af gakker-historier er bedre end en enkelt kone-konfrontation.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinna

    Ja, jeg ville vide det, og ja, du skal sige det. Hvis ikke konen ved det (og så gør du ingen skade), så er det bedre, at du siger det nu, for hun vil opdage det før eller siden. Og des senere, des mere ondt vil det gøre på hende, des mere liv vil hun have spildt, des sværere vil det være at komme videre. Det er ikke dit ansvar, men jeg synes ikke, det er svært spørgsmål overhovedet. Selvfølgelig skal han afsløres, den psykopat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Der findes kvinder, som af forskellige grunde aldrig opdager det. Uhyggeligt at tænke på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev en gang ringet op af en pige, der spurgte mig, om jeg var R’s kæreste. Det svarede jeg ja til. “Det er mærkeligt”, sagde hun: “Det er jeg nemlig også!”
    Det havde de været gennem to måneder, sådan lidt løst. Jeg havde været kærester med R i 10. Han var flyttet til Berlin for at læse, og det var en dansk pige dernede, som ringede til mig.
    Jeg skældte hende ud og sagde en masse meget grimme ting. Så ringede jeg til R, som sagde at hun var “loco” og at han rigtigt nok kendte hende, men han havde aldrig været sammen med hende – hun fulgte bare efter ham. Så jeg ringede tilbage til hende og sagde nogle endnu grimmere ting. Derfra begyndte hun at fortælle om deres forhold. Om hans hemmelige kælenavne til hende, som var de samme som mine, om hans lyster og vaner i sengen, som jeg også kunne genkende, om hans alt for store forbrug af stoffer, som jeg ikke turde se var der og om hans snak om “deres fremtid”, som var den samme som “vores fremtid”. Så troede jeg på hende, græd sammen med hende i timevis, og planlagde, hvordan vi nu gik fra ham. Hun skulle ringe først, jeg bagefter.

    Jeg havde en flybillet til Berlin ugen efter, hvor jeg skulle have besøgt han. I stedet købte min mor billetter til os, og vi brugte en uge i Stockholm på at græde og glemme og føle sig stærk igen.

    Jeg ved, at der ingen børn var involveret, intet hus der skal deles og ingen papirer der skulle i orden (Har han overhovedet papirer? Hedder han overhovedet det jeg troede?), men han er til dato min største forelskelse, og det gjorde ondt.

    Nu gør det godt. Jeg er lykkelig for at hun ringede til mig den dag, lykkelig for at hun var ærlig og lykkelig for, at hun trods vi havde delt den samme mand, var på min side. Med ærligheder kommer man til hver en tid længst. Om ikke andet, så kommer man videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      God historie. God slutning. Desværre er det nok altid de smertelige detaljer, der skal til, før sandheden når frem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • CE

    Et sandt dillemma! Svinger selv alt efter hvor gode argumenterne er for enten det ene eller det andet udfald. Er nu meget enig i at der ikke er pligt til at vide det, ikke pligt til at melde det. Altså heller ikke moralsk.
    Men det jeg egentlig ville kommentere på er at gakkeren vel ikke, som jeg har læst de mange indlæg, ikke er en der er utro, men en der ikke handler normalt og sundt. Som muligvis har et eller flere forholdt ved siden af det vi som læser betragter som udgangspunktet, men sagen er gakkeriet. Frem og tilbage, op og ned, historier, løgne.
    Jeg har selv været i gakkede forhold.
    Om det mere skulle ligge til mænd som sådan end til kvinder tvivler jeg på, men ved alle historier tænker jeg, at det jo ikke kun er gakkeren der gakker, det gør man jo også selv. Ingen gakker uden en medgakker. Der er jo nogen der ikke havde tændt på det der, ikke havde troet på historierne, som ville have reageret på deres mavefornemmelse, som man husker i bakspejlet.
    Med alderen (er snart 50) synes jeg mindre og mindre om egentlig forelskelse, som i virkeligheden ikke handler meget om hvor glad man er for den anden, men blot ens eget billede af den anden. Det behov man har for hvem og hvad den anden er, og det kan være svært at se forbi i de første måneder. Meget af gakkeriet er muligt fordi vi bliver forelskede, gakkeren rammer et behov for at være det man er i hans/hendes øjne og derfor gakker man med.
    Jeg synes at du, Amarorama var hurtig til at træde ud, da du blev klar over hvordan det forholdt sig med din gakker, men mange historier viser at der bliver gakket godt i gennem fra begge sider.
    Og A du var hurtigt ude, men du var jo godt klar over at han var gak, var bare ikke klar over at en del af det gakkede var at han havde kone og barn.
    Jeg håber, der kommer flere historier det er faktisk ret lærerigt at læse om :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det mærkelige er bare, at jeg slet ikke følte mig forelsket. Det var anderledes. Som om han var en lille, skrøbelig dreng, jeg skulle passe på. Gak.
      Og det endnu mere mærkelige er, hvor svært det var for mig at bryde ud. Ja, det gik ret hurtigt, da sandheden tonede frem, men shit det var hårdt. Som om, jeg vidste, hvad der var rigtigt, men bare næsten ikke kunne tro det. Hvordan kunne han være så gak og egoistisk, når han også kunne være så sød? Det forstår jeg stadig ikke.

      Jeg håber også, der kommer mange flere historier. Spred ordet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CE

      Jeg bliver heller ikke selv forelsket og er ikke så interesseret i mænd der forelsker sig i mig. (er meget mere til at elske og blive elsket, hvis det endelig skal være) Men på trods af manglende forelskelse så er det den der underlige følelse af samhørighed, eller at se og forstå den anden, at have noget sammen (en nærhed fordi der er samklang), man holder af fordi eller på trods. Man gennemskuer et eller andet og er derved lukket ind i et særligt rum. Jeg har masser af venner, alle mulige slags, men oplever ofte ensomhed. Men det gør jeg ikke når jeg er med en gakker. Der er et fælles rum, hvor jeg føler mig normal, eller set, eller rummet og omvendt. Ikke 100%, men tilpas meget til at det er svært at slippe og derfor kan jeg ikke bryde det. Jo, altså en dag hvor det så alligevel er for langt ude.
      Du har skrevet nogle steder om det her med følelser. De der klamme sataner som dine kærester hele tiden spørger til :-)
      For mig, at se er det grunden til at det er meget godt at have styr på sine følelser. At gennemskue og mærke dem. Ikke nødvendigvis for at tale om dem. De spørger nok også mest fordi de ikke kan mærke hvad du føler (fordi du heller ikke selv kan) og så håber de at du kan hjælpe dem med at navigere.
      Nå, men de kan være gode at have styr på, fordi man tit er splittet i mellem hvad man synes og hvad man føler.
      Ikke mindst når man dater en gakker. Man kan naturligvis godt, intellektuelt, forstå en situation som den og vide hvad man bør gøre. Men det er ikke altid at man følelsesmæssigt er helt med på den. Man er ikke klar, eller følelserne er uenige, for nu er der endelig den her mand der giver en en særlig lyst til at være sammen osv. Og det strider i mod alle de holdninger og tanker man har, og man fatter jo ikke hvorfor man ikke bare går, hvorfor man overhoved blev for slet ikke at tale om hvorfor man kom! Skelner man imellem de to ting, har man større indsigt når man står i de der svære situationer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • CE

      Det her med hvordan han kunne være så gak og så sød på samme tid, forstår jeg godt at du undrer dig over.
      Men jeg synes du igennem hele teksten har håndteret netop det så fint. Mange ting fortæller jeg ikke til andre, for de er hurtigt fordømmende. Jeg kan godt li at du hele tiden har set gakkeriet, men samtidig set at han er mere end det. Det er vi jo alle. Langt, langt mere nuancerede end det. Det gør det ikke mindre underligt at stå med, og chokerende. Men der er forkel på at være en idiot og gøre idiotiske ting. Og jeg er ikke sikker på at idioter findes, selvom jeg selv bruger ordet ;-)
      Selv nogle at dem vi alle kender (og overhoved ikke kender) kendte, som man ville kunne nævne, at de bare er det ene eller det andet, er jo langt mere end det.
      Man har en tendens til at tolke andre som man tolker sig selv. Han gakker rundt, lyver om de mest utrolige ting, fordi det en gang har været en ret god overlevelsesstrategi (tror jeg) og det er nu den måde han gør ting når der er noget han gerne vil opnå eller slippe for. Enten er det blevet indirekte belønnet eller også er det bare det han er kommet længst med. Så han ønsker egentlig ikke at føre dig bag lyset, han ønsker bare ikke at stå til regnskab (f eks for at være i et forhold og indlede et nyt) eller at miste muligheden og han ved godt at det gør man ikke, derfor løgnen, men den anden del af ham synes ikke det gør noget, for han gør det ikke for at såre dig eller føre dig bag lyset, men for at være sammen med dig (og ikke risikere det han ellers har). Tror jeg.
      Men ja, det er skræmmende at møde, man taber næse og mund!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror heller ikke, han gjorde noget for at såre mig. Kan slet ikke forestille mig, at han ønsker at såre nogen. Men alligevel er han måske det mest egoistiske menneske, jeg har mødt. Hvilket vil sige det ondeste. Det er vildt at tænke på.
      I øvrigt “Man gennemskuer et eller andet og er derved lukket ind i et særligt rum.” Ja eller omvendt. Han gennemskuer et eller andet, og jeg lukker ham ind i et særligt rum.
      Følelser. Jeg lærer det aldrig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Den skaldede Gakker