Læserne fortæller: Skæbne-Gakkeren

En gakkerinde fortæller: Pause-Gakkeren

Dagens Gakker er kærester med en gakkerinde. Pengene passer.

Tak til gakkerinden for at fortælle sin historie.

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.


Jeg var 17 år da jeg mødte min prins. Jeg blev hovedkulds forelsket, og det hele virkede så soulmate-agtigt. Han var lidt en rod, røg for meget hash, gik ikke op i skolen og boede alene med sin mor, som han tydeligvis kunne trække rundt i manegen. Jeg selv kom fra et finere hjem, hvor disciplin, studie, fremtidsplaner osv. var en del af hverdagen. Vi var mildest talt meget forskellige, men det holdt os ikke fra at være sammen i noget nær døgndrift! Uadskillelige, de eneste ene, kærlighedsramte.

I dag kan jeg godt se, kærligheden lynhurtigt udviklede sig til besættelse. Vi skulle engang på en uges ferie hver for sig, meget normalt i den alder, men jeg tudede øjnene ud. Var så dramatisk og ked, at min far næsten ændrede ferieplaner. Der skal ellers en del til, før min søde far reagerer på følelser.

Vi levede i en fantastisk boble. Men. Der var en lille uro i maven. En eks-kæreste rumsterede, som vist gerne ville have ham tilbage. Men han snakker ikke med hende og svarer ikke, hvis hun skriver, forsikrer han. Jeg må og skal tro på ham. Selvfølgelig tror jeg på min gakkede kærlighed.

Og da jeg ser deres hede sms’er, er det jo bare fjolleri. For han er en god dreng. Det er som om, det ikke eksisterer for mig. Jeg lukker af, selvom det skærer i hjertet og min mave vender sig.

Så dukker der endnu en pige op fra fortiden (hvor mange kan man lige havde kendt i den alder?). En pige, min gakker synes er spændende, kan jeg mærke. Det skal lige tilføjes, at han altid er sød ved mig og ikke er bange for at vise det. Det virker som om, han skjuler noget. Messenger lukkes altid hurtigt ned, jeg må kun se hans telefon, når den lige er blevet ’tjekket’, og følelsen af at blive ført lyset begynder så småt at vokse. En dag gør jeg det så, tjekker hans messenger, hvilket desværre bliver noget, jeg gør igen og igen.

Jeg savner dig. Jeg savner også dig. Står der.

Fik nærmest kvalme. Jeg var jo fuldstændigt stormende forelsket! Jeg var hengiven og ville føde hans børn! Hvad skete der for ham!?

Jeg konfronterede ham, sådan da, men på hans gakkede måde fik han mig overbevist om, der selvfølgelig ikke var noget i de sms’er. Tror endda, han smågrinede, fordi jeg overreagerede.

Der var flere af denne slags hændelser, og gang på gang, hvis jeg startede en diskussion eller ’anklagede’ ham for noget, fik han på magisk vis vendt situationen. I starten følte jeg mig bare fjollet, men som tiden gik, blev det ubehageligt. Det var altid mig, der endte med at sidde og græde og undskylde for et eller andet irrelevant. Forstår ikke, hvorfor jeg fandt mig i det. Det var ALTID mig. Hvordan skulle han dog gøre noget galt? Hvordan kunne jeg tro det? Hvor ond var jeg lige? Han elskede mig jo OVER ALT!?

Det sjove, set i bakspejlet, var, at han nærmest ikke gad lave noget med mig. Han var som oftest syg, når vi blev inviteret til familiefester, han ville ikke ud med mine venner/veninder osv. Samtidig var han ekstremt jaloux, og jeg endte til sidst med ikke at have kontakt til nogen af mine mandlige venner.

Engang ringede jeg til ham fra byen i en brandert og sagde, jeg var på vej over til hans fest, fordi jeg savnede ham. Han flippede fuldstændig skråt. Jeg skal hvert fald ikke komme. Hvem tror jeg lige, jeg er!? Jeg går helt i baglås og ender med at tage hjem. Næste dag har han selvfølgelig en god forklaring i ærmet. Han er gået død hos Steen. Det var en drengeaften, piger forbudt (men ikke forbudt for Steens kæreste!?), det kunne jeg vel nok forstå. Det kunne jeg. I dag har jeg en dejlig kæreste, der elsker, når jeg ringer småberuset, og som aldrig ville afvise mig. I dag er jeg heller ikke tvivl om, at han havde en pige oppe i den lejlighed, som jeg bestemt ikke skulle møde.

Efter gymnasiet tog vi begge et sabbatår. Jeg havde fået nok. Nok af det hele. Fik et job, og tingene tog fart. Masser af fester og masser af mænd. Hvorfor blive hos min gakkede gøgler, når jeg kunne tage ud i verdenen, hvor mændene tydeligvis var klar?

Det knuste hans hjerte, da jeg slog op. Men jeg var fast besluttet. Der var som om, det endelig gik op for ham, jeg ikke altid bare ville være der og finde mig i alt og intet.

Han begyndte han at skrive. Ville gøre hvad som helst for at få mig tilbage. Desværre havde han smittet mig. Smittet mig med gakkerierne. Det var så let at holde ham hen og hygge mig med søde fyre i byen. Hvis han fandt ud af det, ville helvede bryde løs. Så jeg holdt det for mig selv. Og langsomt blev det til en mærkelig afhængighed for mig at havde ligegyldig sex, med ham bejlende på sidelinjen.

Da vi fandt sammen igen, fik han nys om, at jeg havde hygget mig lidt i vores pause. Det havde han det godt nok svært med, og jeg skulle i tide og utide straffes. Så ville han ikke tale med mig mere, så var vores kærlighed alt for stor, så måtte jeg gå. Det ironiske er, at idioten selv fortæller mig, han har knaldet den føromtalte eks-kæreste, og hende der pludselig dukkede op. Hvordan kunne han så hade mig så meget for mine handlinger?

Vi prøver at få det til at fungere, og det går egentlig udmærket. Men så ændrer tingene sig. Denne gang er det ikke ham. Det er mig. Jeg møder en sød mand, som jeg bliver ret lun på. Utroligt, hvordan man kan være smaskforelsket i den ene, og nogle timer senere glemme alt om ham og overbeglo den anden. For at gøre en lang historie kort startede jeg faktisk en slags affære med ham den anden. Vi havde begge to kæreste på, og det var noget værre rod. Jeg fortsatte samtidig med min gakkede kæreste, men kunne tydeligvis ikke styre begge forhold på en gang. Så professionel en gakker var jeg trods alt ikke, heldigvis.

Gakkeren fandt nogle sms’er på min telefon. Og hvad gør en gakkerinde? Hun lyver selvfølgelig. Benægt benægt benægt. Jeg kunne høre på min egen stemme, at jeg løj, hvilket gjorde mig enormt frustreret. Hvordan kunne han ikke se og høre, at jeg løj?! Var han blevet gakkificeret? Var det nu ham, der var villig til at tro på alt for at redde ’os’?

Jeg rodede rundt et par måneder, inden det stod mig klart, at gakkeren var min store kærlighed, og at vi måtte give det en ordentlig skalle, hvor vi begge holdt os på måtten. Det gik faktisk rigtig godt. Jeg flyttede i egen lejlighed, og vi havde længe snakket om, at han skulle flytte ind. Han var her jo alligevel hele tiden. Men ugen inden flyttevognen kommer, ’skal vi snakke’ (som vi har gjort så mange gange før). Bang, han er ikke forelsket i mig mere. Der er naturligvis ikke en anden, han har bare brug for en pause. For han er sikker på, han bliver forelsket mig igen! Hvis vi bare giver det lidt tid. Han beder mig vente fra alt mellem en uge til et år. ET ÅR.

Der går et par uger med fuldstændig opløsning og gråd på min konto. Men så beslutter jeg mig. SLUT. Vi har nu rodet rundt i noget nær 5 år, hvor ingen af os har følt os trygge og rigtig godt tilpas. SLUT SLUT SLUT.

Jeg vil ikke græde mere, og jeg vil ikke håbe på noget mere. Men han får nys, om at jeg er på vej videre og har det godt, og det kan en gakker naturligvis ikke have, så regnen af sms’er og opkald starter. Han vil se mig igen. Snakke med mig. Holde tingene i live. Han er så bange for at miste. Han kommer hjem til mig. Ligger på min sofa og græder. Han savner mig sådan og kan ikke forstå, hvorfor jeg er videre. Hvorfor jeg har mistet håbet om ’os’ allerede? Det var virkelig tarveligt af mig, mente han. Jeg skulle jo bare vente et år.

Han ringer og skriver i tide og utide, vil holde døren åben. Jeg begynder at tvivle på min beslutning. Vi ender jo alligevel altid sammen. Måske er det her min lod i livet? osv. Han skriver de sødeste ting på de rigtige tidspunkter, han ved jo, hvor han skal trykke.

Men så begynder jeg at se tegn på en ny kvinde på Facebook. Han er tydeligvis enten ligeglad med, hvad jeg finder, eller også er han virkelig dårlig til at skjule ting på de sociale medier. Jeg kan se på hendes Facebook-side, at DE ER KÆRESTER! Og gudhjælpemig, om han ikke har stået i lufthavnen og kysset hende farvel to dage før, han lå og græd i min sofa og savnede mig åååh så meget.

Jeg graver videre og finder hendes Instagram. Til min store skuffelse. Hun omtaler ham som sin kæreste, allerede før vi afsluttede tingene mellem os. Som ikke engang rigtigt er afsluttet, da vi jo ’bare skulle give det tid’. Her mister jeg alt for ham. Jeg troede virkelig, vi var stoppet med de julelege. At vi elskede hinanden. Jeg troede, vi var stoppet med at LYVE. Jeg konfronterer ham, har intet at miste. Han kryber til korset med undskyldningen:

Jeg håbede, det løb ud i sandet med hende, inden du fandt ud af det.

Nå okay, så du håbede, at en vaskeægte kæreste løb ud i sandet? Hmm.

Hun er nok mere kærester med mig end omvendt.

Jeg kan se, de stadig er sammen, her nogle år efter. Håber det bedste for dem, men hvis hun vidste, hele deres forhold er baseret på en løgn… Jeg er sikker på, han stadig gakker derudaf.

I dag er jeg sammen med verdens bedste mand, der har vist mig, at kærlighed er trygt, hengivent og fuldstændig fantastisk. Jeg føler mig utroligt heldig. Især fordi jeg ikke har taget en eneste af mine egne gak-tendenser med mig. Når et forhold er vigtigt nok, er der ingen gak. Man gakker kun, når man ikke er helt tilfreds.

IMG_1237 Prags Boulevard_700Prags Boulevard

 

   

4 kommentarer

  • Den sidste sætning ‘. Når et forhold er vigtigt nok, er der ingen gak. Man gakker kun, når man ikke er helt tilfreds.’ den ramte lidt, synes jeg.
    Jeg har også haft en gakker, og nok også gakket ham lidt. I lang tid troede jeg at det var sådan det skulle være, at det var ham det var meningen jeg skulle være sammen med, trods alt vi havde haft af problemer.
    Den dag i dag har jeg blokeret ham alle steder jeg kan. For jeg fortjener det bedste.
    Og selv om jeg ikke har snakket med ham i snart et år, så rammer den ovenstående sætning stadig et eller andet i mig. Vi gakkede hinanden, fordi det ikke var meningen at vi skulle være sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvis alle, der er utro, ikke skal være sammen, er der ingen, der skal være sammen. Så sort ser det nok alligevel ikke ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Flere gakkerinde historier, jaaah

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Skæbne-Gakkeren