Læserne fortæller: Idiot-Gakkeren

Er du utro? Den store afsløring

Er I utro? Desværre turde kun få af jer at svare, men min ellers yderst videnskabelige undersøgelse afslører, at: Ja! I er utro. Og nej, I er ikke utro. I går til bekendelse, I går ikke til bekendelse, I bliver afsløret, I bliver aldrig afsløret, I går fra hinanden, I bliver sammen, I vil gøre det igen, I vil aldrig gøre det igen, jeres kærester er utro, de er ikke utro, og I er ikke engang enige om, hvad utroskab indebærer. Et kys kan tynge nogle med dårlig samvittighed, mens andre skal have tøjet af.

Ergo. Vi er blevet meget klogere nu. Eller. I det mindste kom der tankevækkende kommentarer ud af det. Her et udpluk:

“Anden gang var jeg utro, fordi kæresten og jeg var på festival, og han løb rundt og var væk på coke. Jeg syntes, han var en idiot, så jeg snavede en anden.”

“Min kæreste var verdens kedeligste ingeniørstuderende. Selvom han var ung opførte han sig, som om han var 35. Så mødte jeg en i byen. Øøøøjjj! Han var spændende. Han kunne flippe cigaretten ind i munden, så gløden lå ind ad og på tungen og tilbage igen.”

“Jeg har lavt selvværd og bekræftelse fra andre mænd er et quickfix. Mine tanker kredser ofte om bekræftelse fra andre mænd. Jeg forsøger at undgå situationer, hvor utroskab kan blive en for stor fristelse.”

“Haft et styks utro kæreste og det sammenlagt med resten af hans gakkerier har fucked mig så permanent op, at jeg nu her 7 år senere først lige har fået mod på det der med mænd igen. Utroskab var ikke en dealbreaker dengang, hvor jeg var ung og naiv og smaskforelsket, men det burde det nok have været. Og det bliver det højst sandsynligt i fremtiden.”

“I min naivitet sagde jeg det til min kæreste hver gang, som i sin desperation ville have mig tilbage hver gang. Hvilket, når jeg ser tilbage, i virkeligheden var grunden til at jeg gjorde det – han var en klistrende, forholdsafhængig mand, som nægtede at give slip på mig, selvom jeg egentligt ikke rigtigt ville ham.”

“For jeg har nu lært at tyde mine egne mønstre og ved, at lige så snart sexlysten til min kæreste er faldende – og proportionelt stigende for andre mænd – så betyder det at forholdet er en synkende skude.”

“Samtidigt erkender jeg nu, at jeg bare ikke burde være blevet i mine forhold, så længe som jeg gjorde. Og at utroskaben er ens instinkters måde at fortælle til én, at der er noget galt i ens forhold.”

“Kunne du finde på at gøre det igen? Det har jeg altid tænkt, at jeg kunne. Men jeg har nu en kæreste på 6. år, som jeg aldrig har været utro”

“Jeg tror egentlig, min utroskab har bundet meget i, at jeg har haft svært ved at sige fra/stop på det rigtige tidspunkt, og har brugt det som en metode til at bekræfte mig selv i, at jeg var klar til at komme videre.”

“Det gik op for mig, at jeg egentlig kun gad min kæreste, når jeg havde været ude og få lidt bekræftelse fra andre mænd.”

“Når jeg holder op med at være forelsket i nogen, går der et splitsekund før forholdet begynder at skrante, før jeg bliver fejlfinder, før jeg ikke får dårlig samvittighed af at bruge en nat tæt omslynget med en tredje. Jeg kender nu mig selv godt nok til at vide, at når jeg får lyst til andre og falder ud af forelskelsen, så skal jeg (for alles skyld, måske) skynde mig at lukke ned.”

“Manglen på dårlig samvittighed plager mig mere, end jeg tror en dårlig samvittighed ville gøre.”

“Alle mine forhold har været kendetegnende ved, at de i udgangspunktet har været langt mere forelskede i mig end omvendt, og at de først langt senere end mig har indset, at der var noget, der ikke helt funkede.”

“For tiden har jeg sex med en brasilianer, som jeg er sikker på har en kæreste hjemme hos sig selv. Der burde jeg nok dyrke lidt søstersolidaritet i stedet og ikke gøre det, omend et ocean skiller os ad. Gad godt vide, hvor mine skrupler er blevet af.”

“Vi blev kærester fordi han virkelig gerne ville, og jeg synes det var hyggeligt at have nogen at sove sammen med.”

“Jeg ved at en enkelt kæreste har været mig utro. Han fortalte det, da han slog op med mig. Han fortalte også, at han havde fået følelser for hende, han havde været utro med. Det var min veninde.”

“Jeg har ikke været utro. Spørgsmålet er, om svaret vil være det samme, hvis du spørger igen om en måned, for manden i mit liv er ikke manden i mit sexliv.”

IMG_1056 Artillerivej Future sex_700Artillerivej

 Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: Idiot-Gakkeren