En gakkerinde fortæller: Pause-Gakkeren

Er du utro?

Bare for sjov. Skal vi så ikke tage en runde og se, hvor mange af jer læsere, der også er lidt gakkede og har været utro? JO JO JO!, råbte I i kor. Ok, hvis I er så ivrige fylder jeg lidt ekstra spørgsmål på.

Bestem selv, om jeg skal have korte svar eller lange udredninger. Og husk, utroskab = sex med en anden end din kæreste. Din kæreste som du IKKE har et åbent forhold til, ok?

Sæt i gang.

1. Alder?
2. Køn?
3. Har du været utro?
a) Hvor mange kærester har du været utro?
b) Hvor gammel var du?
c) Blev det opdaget, gik du til bekendelse eller kom det aldrig frem?
d) Fik det konsekvenser? Hvilke?
e) Kunne du finde på at gøre det igen?
4. Hvor mange kærester, ved du, har været dig utro?
a) Hvordan fandt du ud af det?
b) Fik det konsekvenser? Hvilke?
5. Til den ikke-utro. Har du været tæt på?
6. Andet?

IMG_7675 Lergravsvej sex_700Lergravsvej

59 kommentarer

  • Anonym

    Midt i tyverne, kvinde og ja, én gang mod en kæreste, som jeg så småt var på vej ud af forholdet med. Slog op et par dage efter. På det tidspunkt var jeg 22. Det kom aldrig frem, havde utroligt dårlig samvittighed (har jeg for så vidt stadig), og må ærligt indrømme, at jeg aldrig havde troet, at jeg ville være nogen utro – heller ikke selvom forholdet så småt var ved at gå i opløsning. Derfor kan jeg heller ikke sige med sikkerhed, at det aldrig vil ske igen, men jeg håber virkelig, at jeg aldrig gør det igen. Det er ikke en rar følelse, man sidder med bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej.
    Jeg er ikke utro.
    Eller.
    Hvad ved jeg. Har kun været i et forhold på knap 2 år.
    Og nåede at miste lysten til sex det sidste halve år; måske jeg havde været utro, hvis det havde varet længere. Men hvem ved.

    Skal vi have flere digte!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Ja. Til flere digte.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du snakker udenom Ibs.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Det tog lige lidt tid at skrive min kommentar, jo. Og overveje om jeg skulle være anonym eller bare indrømme. Jeg indrømmede.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      1. 36
      2. Kvinde
      3. Jeg har været utro.
      a) Jeg har været alle mine kærester utro.
      b) Og jeg har så været fra 17 til 30 år gammel.
      c) Første gang gik jeg til bekendelse. Jeg fortalte, at jeg havde snavet en anden om natten. Hvilket var fint og heldigt, fordi hans kammerat ringede om eftermiddagen og fortalte det. Lille by. Anden gang var jeg utro, fordi kæresten og jeg var på festival, og han løb rundt og var væk på coke. Jeg syntes, han var en idiot, så jeg snavede en anden. Vi talte om det, han forstod det godt. Tredje gang fortalte jeg det ikke, fordi jeg knaldede en anden natten før jeg slog op. Ellers havde jeg nok stadig aldrig slået op, fordi det var lidt synd for kæresten, at jeg gik (nej, jeg er heller ikke helt med på logikken dér). Men jeg syntes, det var at føje spot til skade, hvis jeg lige smed ind, at jeg ikke ville have ham og i øvrigt havde bollet en anden i nat.
      d) Første kæreste og jeg gik fra hinanden. Så fandt vi sammen igen, så skete det igen. Anden kæreste fik det ingen konsekvenser med, fordi han så det som acting out på et – somewhat – rimeligt grundlag (det var nede i mine 20’ere). Og tredje, ja, som skrevet ovenfor var konsekvensen, at jeg endelig fik nosser (!) til at forlade ham.
      e) Jeg vil gerne svare, at jeg ikke kan finde på det igen. Jeg håber da, jeg er blevet klogere. Om ikke andet i valget af idiotmænd at være sammen med. Fx har jeg ikke været min mand utro, selvom vi har haft mange af de samme problemer, som jeg havde i de andre forhold. Så måske er jeg færdig med at være utro.
      4. Jeg tror faktisk ikke nogen af mine kærester eller min mand har været mig utro. I så fald ved jeg det i hvert fald ikke.

      6. Jeg er et skarn, og jeg ved det godt. Jeg har brugt bekræftelse fra andre til at vise min(e) partner(e), at jeg var noget værd, selvom han behandlede mig dårligt. I virkeligheden har jeg jo haft de forkerte partnere, som ikke formåede at værdsætte mig. Jeg ved ikke, om det giver mening at forklare det, eller det bare lyder som efterrationalisering og ræsonnement på bagkanten. Men det er min oplevelse af det. Det er ikke noget, jeg er stolt af, og det har været sværere, end jeg troede, at skrive kommentaren her helt ærligt, men det er også bare en del af mig, som jeg godt kan stå ved.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Din mand er også en kæreste. Ergo har du ikke været alle dine kærester utro. Synes overhovedet ikke, du lyder som et skarn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Du er sød :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    1. 33
    2. Kvinde
    3. Nope – undtagen den ene gang i folkeskolen, hvor jeg kyssede med en fyr til en fest, efter at jeg ikke havde talt med/hørt fra min såkaldte “kæreste” et par måneder (boede i en anden by). Havde det topdårligt over det en uges tid… Men det tæller ikke helt i din definition :)
    4. Hmm, ingen – og det antager jeg kraftigt er sandheden, men aner det jo egentlig ikke.
    5. Nej – tror jeg er så “forholdsglad”, at jeg fokuserer på det, og hvis forholdet så ikke fungerer, så må det slutte… Men man skal nok aldrig sige aldrig – selvom, well, jeg nu ikke tror, at jeg kunne finde på det. Ville simpelthen dø af dårlig samvittighed før jeg nåede hjem og ind ad døren. Er sådan en, der har følelserne udenpå, og min kæreste kan spotte hurtigere end mig selv, hvis der er noget i vejen.
    6. Nope…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tror også, jeg ville kaste op af dårlig samvittighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Triaka

    1. 44
    2. Kvinde
    3. Ja
    a) 1
    b) 29 år
    c) Det blev opdaget, ja.
    d) Konsekvensen var skilsmisse (han ville ellers gerne have prøvet at komme igennem det, men der var jo en grund til, at jeg kom til at være utro).
    e) Jeg håber ikke, det vil ske igen, men livet er ikke sort/hvidt, sådan som det ofte fremstilles i disse sager.
    4. Jeg ved, at tre har været mig utro.
    a) De fortalte mig det. En fordi jeg fornemmede, noget var galt og konfronterede ham, de andre to fortalte mig det efter vores brud.
    b) Den ene gang (hvor jeg selv konfronterede) blev det anledning til, at jeg blev gået fra. De to andre gange betød det intet. Jeg tænker hverken værre eller bedre om de to mænd i dag pga det (den ene var i øvrigt ham jeg selv var utro – noget var jo galt).
    5. …
    6. Det som jeg opfatter som utroskab er ikke nødvendigvis sex (det kan det være). Det er intimitet. Jeg ville blive ked af det, hvis min kæreste havde sex med en anden. Det ville være en svær situation, men det ville ikke ødelægge alt. Hvad der ville være langt mere problematisk var, hvis han fik følelser for en anden. Ikke betagelse eller et crush, men alvorlige følelser. Uanset om det blev fulgt op af handling eller ej. Det tror jeg ville være ødelæggende for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved ikke engang, om jeg kan kende forskel på crush og alvorlige følelser. Eller går man overhovedet rundt og får alvorlige følelser for folk, man ikke har sex med? Lidt nemmere at spotte handling.

      Men hvorfor fortalte to af dem om utroskaben EFTER jeres brud? Kunne det ikke være lige meget på det tidspunkt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Triaka

      Jeg kan absolut få alvorlige følelser for nogen uden sex. En slags åndeligt fællesskab (ser skørt ud på skrift). Men det er klart, at den fysiske intimitet bidrager voldsomt.

      Ang. før/efter brud. Når man er midt i et break-up er man jo nok mere følelsesdrevet end rationel. Jeg tror muligvis, det kunne være en lille hævn for, at jeg valgte at gå.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Den slags alvorlige følelser plejer jeg nok at kalde venskab eller crush.
      Ja lyder som hævn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    I starten af tyverne, kvinde. Jeg var utro mod min kæreste (vi har været sammen i næsten 4 år). Og han fandt ud af det. Jeg har aldrig i mit liv haft så dårlig samvittighed. Han fandt ud af det, da jeg havde glemt at logge af FB på computeren. På det tidspunkt havde vi mange problemer i vores forhold, men vi kom igennem det, og vi er stadig sammen den dag i dag. Jeg har taget den beslutning, at det ALDRIG sker igen. Det er i sidste ende ikke godt for nogen. Desuden viste det sig, at ham jeg havde ligget og hygget mig med, var nok verdensmester i gakkerier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Og hvorDAN kom i så igennem det? Den opskrift leder jeg jo også efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    1.32.
    2. Kvinde.
    3.Nej.
    4. Ingen, men var kæmpe jaloux i mit tidligere forhold (5 år) og kan ikke slippe tanken *om* han nu var mig utro.
    5. Ikke fysisk i at måtte stoppe mig selv, men har tænkt tanken. Langt. Overvejet om jeg kunne – og ville.
    6. Ja, men man ved sgu aldrig hvem, der læser med…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malle

    21 år.
    Kvinde.
    Jeg har været utro. 17 år. Mod voldelig kæreste (ingen undskyldning) – med min nuværende kæreste gennem 4 år.
    Det blev ikke opdaget. Kunne ALDRIG finde på at gøre det igen. Troede aldrig, jeg kunne finde på det i det hele taget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    45
    kvinde
    nej
    Ingen håber jeg
    Har en gang danset med en fyr meget længe, hvor jeg tænkte, at det var en skam, at jeg havde en kæreste, for ellers var jeg gået med ham hjem.
    Jeg vil først afslutte et forhold før jeg lavet noget med en anden.
    Når det så er sagt, så har jeg været sammen med en gift mand i 3 måneder i 1995. Min undskyldning var at han var manden i mit liv. I de tre måneder og måske i et tidligere liv, tror jeg, selvom jeg ikke tror på den slags. Men det er en helt anden historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Lyder som en historie, nogen skulle sende ind til amarOrama, hvis du spørger mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HEB

    1. 34
    2. Mand
    3. Ja
    a) Mange
    b) 20-22 år
    c) Opdaget to gange
    d) Ja – og nej
    e) Ja
    4) To
    a) Et tilfælde
    b) Nej
    5) xx
    6) Alle er det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du har holdt dig på måtten i mindst 12 år. Hvorfor kunne du så finde på at være utro igen, tror du?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg er 31 og kvinde. Jeg har aldrig været utro i sexforstanden, men jeg har to gange kysset en anden, selv om jeg havde en kæreste. Den ene gang før vi sådan helt rigtigt var etableret som kærester (men betegnelsen var blevet luftet!), den anden gang efter jeg havde besluttet mig for at slutte forholdet, men ikke havde gjort det endnu.
    Jeg ved med sikkerhed, at én kæreste har været mig utro – en anden har det højst sandsynligt og så er der min gakker, som jo sådan set var vores forhold “utro” med sin kæreste. Jeg har altid først rigtig vedkendt utroskabet efter forholdets afslutning – indtil da var det ren denial.
    Jeg vil så gerne sige, at jeg aldrig kunne finde på at være utro – men jeg er bange. Bange, fordi jeg er i et totalt sexløst forhold (grundet mandens manglende lyst), og hvis ikke det snart ændrer sig, kan jeg ikke garantere, at det ikke kan gå galt. Jeg håber det bare virkelig, virkelig ikke! Men hvad fanden gør man, når man elsker manden og ikke har lyst til at gå, men samtidig ikke har lyst til at leve uden sex? Og lad nu være med at sige “taler om det” – been there, done that a million times!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hm. Jeg synes ikke, man kan kræve troskab uden sex. Ikke i længere perioder i hvert fald. Ville han overleve, hvis du foreslog at finde det et andet sted, indtil han var klar? Og ville du selv?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    1. 31
    2. Kvinde
    3. Ja, men ’kun’ med kys.
    a. 2 – og meget tæt på en 3. gang.
    b. Første gang var jeg omkring 21 år. Det var den første kæreste, jeg fik, efter jeg var flyttet til Aalborg for at studere. Jeg var ude på sjov. Min kæreste var verdens kedeligste ingeniørstuderende. Selvom han var ung opførte han sig, som om han var 35. Så mødte jeg en i byen. Øøøøjjj! Han var spændende. Han kunne flippe cigaretten ind i munden, så gløden lå ind ad og på tungen og tilbage igen. Han kørte på motorcykel. Han var ældre. Han overøste mig med komplimenter. Kiggede på mig, som om jeg var den eneste i verden. Han slog benene væk under mig. Vi flirtede et par gange i byen, og en dag kyssede vi. Dagen efter slog jeg op med den kedelige. Fortalte ham aldrig, hvad der var sket. Hvorfor hælde salt i såret, sagde jeg til mig selv.
    Anden gang var jeg omkring 25. Jeg var på ferie, og han var meget yngre end mig. Efter jeg kom hjem fra ferien, skulle jeg flytte sammen med min kæreste. Det var et panikutroskys, bilder jeg mig selv ind. Den kæreste, jeg var utro på ferien, er jeg gift med og har to børn sammen med i dag. Det vil så også sige, at den gang jeg var tæt på, var jeg også sammen med min nuværende mand. Vi havde krise, og jeg søgte bekræftelse. Derudover kedede jeg mig igen.
    c. Nej, det blev ikke opdaget.
    d. Selvom det ikke er blevet opdaget, så har det konsekvenser. Jeg kan sommetider blive bange for, at det bliver opdaget. Lever med en lille ubehagelig knude i maven.
    e. Det ved jeg ikke. Jeg har lavt selvværd og bekræftelse fra andre mænd er et quickfix. Mine tanker kredser ofte om bekræftelse fra andre mænd. Jeg forsøger at undgå situationer, hvor utroskab kan blive en for stor fristelse. Jeg elsker min mand. Puha, det virker så grumt, når det bliver skrevet ned…
    4. Én.
    a. Han fortalte mig om det.
    b. Nej, ikke rigtig. Jeg tilgav ham, og vi fortsatte vores forhold. Det holdte et ½ år efter utroskaben. Jeg stolede ikke på ham, men det var vist ikke kun på grund af utroskaben.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Cigarettricket uuuh.
      Jeg forestiller mig også, der er konsekvenser, selvom utroskaben ikke bliver opdaget. Jeg talte engang med en dame, der rådgiver par, som får børn via sæddonation. Hun sagde, hun altid opfordrede forældrene til at melde ud. Hurtigst muligt. Han er ikke din far! Ellers ville sandheden ligge på lur og få familien til at slå revner på alle mulige mærkelige måder. Det kan jeg nemt forestille mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      I øvrigt. Hvad er “situationer, hvor utroskab kan blive en for stor fristelse”? Julefrokoster?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ja, det er aldrig godt med hemmeligheder.

      Nej, jeg tager skam gerne til julefrokoster, men jeg undgår meget konsekvent mænd, som jeg finder tiltrækkende. Jeg har før i tiden godt kunne finde på at være opsøgende, men det har jeg øvet mig rigtig meget på ikke at være mere. Det kræver selvdiciplin og et minimum af alkohol.

      Jeg havde desuden nogle veninder på et tidspunkt, som var meget single og meget gale på faste forhold. Det smittede mig ret meget (det var også i den periode, jeg kom meget tæt på at være utro). De veninder måtte jeg simpelthen vælge fra, og jeg ses ikke med dem i dag, selvom jeg savner dem.

      Det virker måske lidt søgt, men det er hvad, der virker for mig lige nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det lyder lidt trist, synes jeg. Kan godt lide at omgås både veninder og tiltrækkende mænd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kvinde, 29, aldrig været utro, aldrig været tæt på og satser gevaldigt på, at det fortsætter sådan. Haft et styks utro kæreste og det sammenlagt med resten af hans gakkerier har fucked mig så permanent op, at jeg nu her 7 år senere først lige har fået mod på det der med mænd igen. Utroskab var ikke en dealbreaker dengang, hvor jeg var ung og naiv og smaskforelsket, men det burde det nok have været. Og det bliver det højst sandsynligt i fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er det, det gør. Fucker ting og mennesker op.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    1. Alder? 26
    2. Køn? Kvinde
    3. Har du været utro? Ja, desværre
    a) Hvor mange kærester har du været utro? En
    b) Hvor gammel var du? 23
    c) Blev det opdaget, gik du til bekendelse eller kom det aldrig frem? Jeg var min eks utro 2 gange. Første gang tiede jeg og han fandt aldrig ud af det. Anden gang gik jeg til bekendelse.
    d) Fik det konsekvenser? Hvilke? Vi valgte at gå fra hinanden, da det fik os til at reflektere over forholdet generelt, og hvad det egentlig var vi havde at reparere på.
    e) Kunne du finde på at gøre det igen? Nej, aldrig.
    4. Hvor mange kærester, ved du, har været dig utro? En
    a) Hvordan fandt du ud af det? Jeg hørte det af omveje efter vi var gået fra hinanden.
    b) Fik det konsekvenser? Hvilke? Nej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg har i den sidste tid været tæt på – i hvert fald tættere på end jeg har prøvet før. Jeg har været sammen med min kæreste i knap 9 år, og vi har det lige nu meget svært fordi vi ikke er helt enige om de store spørgsmål om fremtiden, børn mv. Jeg er ked af det, frustreret og nok også lidt vred på ham. Og samtidig har jeg en sød kollega, som jeg har været ude at drikke øl med nogle gange, og der er flirt i luften. For 3 uger siden var vi til fest, og endte med at flirte ret heftigt og danse tæt… hvis ikke vores fælles kollega havde været til stede, tror jeg bestemt der var sket mere – på trods af at det også er en virkelig dårlig idé at kysse på en kollega. Men jeg har nok brug for en lille flugt, bekræftelse, spænding, opmærksomhed og måske også en følelse af at der er andre muligheder for mig, hvis vi ender med at gå fra hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mine tanker kredsede også meget om utroskab, da jeg blev træt af min seneste kæreste. Aftalte faktisk med mig selv, at jeg GERNE måtte, for at komme videre, hvis jeg mødte en, jeg gad. Det gjorde jeg heldigvis ikke. Måske kunne jeg i virkeligheden ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Sådan havde jeg det også med en kæreste, jeg havde i 20’erne. Jeg var så bange for, om jeg aldrig fik gået fra ham.
      Men bagefter var jeg SÅ glad for, at jeg ikke gjorde det, og at vi kunne have et brud, hvor vi kunne se hinanden i øjnene og ikke lade det handle om en eller anden tilfældig tredje.
      Det, der umiddelbart ser ud som den lette løsning til noget handling, tror jeg, gør alting sværere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er virkelig også glad for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    1) 26
    2) Kvinde
    3) Ja – i begge mine seriøse forhold, dvs. to kærester.
    I mit første forhold var utroskabet ret uskyldigt – det blev kun ved kys. Til gengæld skete det flere gange, med flere forskellige. Og i min naivitet sagde jeg det til min kæreste hver gang, som i sin desperation ville have mig tilbage hver gang. Hvilket, når jeg ser tilbage, i virkeligheden var grunden til at jeg gjorde det – han var en klistrende, forholdsafhængig mand, som nægtede at give slip på mig, selvom jeg egentligt ikke rigtigt ville ham. Men siden jeg var ung og uerfaren, kunne jeg ikke rigtigt finde ud af hvad “der var galt med mig” – hvorfor ville jeg ikke have denne søde mand, som jo så forfærdeligt gerne ville mig? Vi var sammen i to år, indtil jeg (i en kæmpe brandert) endte med at kysse en fyr til min kærestes venners fest – foran alle vennerne. Så var der ligesom ingen vej tilbage, og det er til stadighed en af de “bommerter” i mit liv, som jeg allermest taknemlig for skete, for guderne ved hvor mange flere år jeg ellers ville have spildt sammen med den fyr.
    Samtidigt gav de oplevelser mig dog den indstilling, at enkelt-svipsers utroskaben ikke bør deles med partneren, med mindre det er højst nødvendigt. Det er unødvendigt sårende – hvis man oprigtigt fortryder – og grundlæggende en egoistisk handling, som handler om at få lettet sin egen dårlige samvittighed.
    Så det tog jeg med mig ind i mit næste forhold, som nåede at vare to år, før min indre utroskabsdæmon var løs igen. Endnu engang faciliteret af en kæmpe mængde alkohol og noget jeg fortrød det samme øjeblik, jeg vågnede op ved siden af fyren. I virkeligheden huskede jeg meget lidt, og følte mig nok en smule udnyttet, men samtidigt huskede jeg nok til at vide at jeg selv havde været klar på idéen. Og denne gang var det ikke kun kys. Jeg debatterede længe med mig selv om jeg skulle slå op med min kæreste – at fortælle ham om utroskaben vidste jeg allerede af erfaring at jeg ikke ville jo – men jeg endte med at blive sammen med ham, fordi jeg oprigtigt fortrød episoden med hele mit hjerte og aldrig nogensinde havde lyst til at gentage det. Samtidigt lovede jeg mig selv, at HVIS det nogensinde skete igen, så skulle jeg slå op med det samme. Én svipser er ok, men så heller ikke flere.
    Men det skete igen. Selvfølgelig havde jeg nær sagt. For jeg har nu lært at tyde mine egne mønstre og ved, at lige så snart sexlysten til min kæreste er faldende – og proportionelt stigende for andre mænd – så betyder det at forholdet er en synkende skude. Så et år senere var jeg på den igen. Og denne gang var jeg ikke blot liderlig, men forelsket. Så det var forholdsvist nemt at slå op med min kæreste, hvilket jeg gjorde et par dage senere. Uden at fortælle ham om utroskaben. Og i virkeligheden havde han godt set det komme, for vores forhold var virkeligt ved vejs ende.
    Til min store fortrydelse havde fyren, jeg var blevet forelsket i, også en kæreste – som han ikke slog op med. I hvert fald ikke lige med det samme. Og således starter min lange gakkerhistorie, som jeg endnu ikke har haft mod til at fortælle, og som involverer alle de klassiske scenarier, vi efterhånden kender så godt til. Jeg kan bare fortælle, at han både endte med at gøre mig selv til en ægte gakkerinde og knuse mit hjerte godt og grundigt. Så hvis man absolut vil ’take the moral high ground’, kan man jo vælge at sige at jeg fik som fortjent – dårlig karma. Samtidigt erkender jeg nu, at jeg bare ikke burde være blevet i mine forhold, så længe som jeg gjorde. Og at utroskaben er ens instinkters måde at fortælle til én, at der er noget galt i ens forhold – noget man er utilfreds med. Begge mine kærester var søde fyre, men de var så absolut ikke rigtige for mig. Så efter 5 år i faste forhold og ét år som både gakker-offer og gakkerinde, er jeg nu en tilfreds og ærlig single, som ikke har tænkt sig at træde ind i et forhold, medmindre ALT føles fucking rigtigt og fantastisk. Hvis ikke, så ellers tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Og den historie venter vi så spændt på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vvv

    Aldrig været utro, hvis utroskab inkluderer sex, og vil æde min gamle hat på, at mine få kærester ikke har været det heller. Jeg kyssede engang en anden end min første kæreste, da jeg var 17. Det var ikke godt. Adr. Jeg er i det store og hele for fin til at ville have sådan noget siddende på mig – det er under min værdighed. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    1. Alder?
    28

    2. Køn?
    Kvinde

    3. Har du været utro?
    Ja

    a) Hvor mange kærester har du været utro? 3

    b) Hvor gammel var du?
    Hhv. 15, 17 og 20 år gammel

    c) Blev det opdaget, gik du til bekendelse eller kom det aldrig frem?
    Det blev ikke opdaget, utroligt nok.

    Den midterste kæreste havde en mistanke, efter at han havde tjekket min tlf. og set at der var indgående opkald fra “den anden”.
    Jeg benægtede at der var noget mellem os. Han var dog så mistænksom og rasende (og gakker-agtig?), at han holdt mig fast op ad væggen og truede mig med en brødkniv. Senere på aftenen stillede han sig også op i sit åbne vindue (han boede på 1. eller 2. sal), som en trussel om at springe ud.

    d) Fik det konsekvenser? Hvilke?
    Utroskaben i de to første forhold havde den konsekvens/virkning, at det gik op for mig, at jeg ikke ønskede at være i det eksisterende forhold. Og derfor gik.

    Den anden var mere kompliceret. Det var en stormende forelskede. Den helt store og første rigtige kærlighed. Vi havde dog mange odds imod os pga. kulturforskelle, og jo ældre vi blev og jo mere selvstændig jeg blev (flyttede hjemmefra osv), jo sværere var det at ignorere forskellene og de forskellige forestillinger vi havde om hvordan livet skulle forme sig. Det endte med at det var ham der gik fra mig og jeg var knust virkelig længe derefter. Ved ikke hvorfor, men utroskaben fylder ikke i mit samlede billede af det forhold.

    e) Kunne du finde på at gøre det igen?
    Det har jeg altid tænkt, at jeg kunne. Men jeg har nu en kæreste på 6. år, som jeg aldrig har været utro.

    4. Hvor mange kærester, ved du, har været dig utro?
    2

    a) Hvordan fandt du ud af det?
    I begge tilfælde ved at jeg læste deres beskeder på telefonen.

    b) Fik det konsekvenser? Hvilke?
    Den ene, var min kæreste nr. 3. Jeg var selv kort efter, ham utro. Og forholdet sluttede vist nok inden for et halvt år efter hans utroskab. Men har egentlig aldrig tænkt, at det var direkte konsekvens af selve utroskaben.

    Den anden er min nuværende kæreste. Det skete ca. 3 år inde i forholdet. Jeg blev dybt såret, krænket og ulykkeligt ked af det, men kunne/ville ikke forlade ham. Jeg krævede af ham, at skulle tænke sig godt og grundigt om, om han ville mig. Og hvis han kom frem til, at det ville han gerne, skulle han vælge mig HELT til. På daværende tidspunkt betød det, at flytte sammen. Han valgte mig og vi flyttede sammen.

    5. Til den ikke-utro. Har du været tæt på?
    I mit nuværende forhold, har jeg ikke været tæt på.

    6. Andet?
    Når jeg læser ovenstående igennem, synes jeg at jeg virker ureflekteret over min egen utroskab. Jeg tror egentlig min utroskab har bundet meget i, at jeg har haft svært ved at sige fra/stop det rigtige tidspunkt, og har brugt det som en metode til at bekræfte mig selv i, at jeg var klar til at komme videre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Synes, det er vildt som folk går i hinandens telefoner. Men godt du slap væk fra den selvmorderiske brødknivsmand!
      Forstår meget godt det med at komme videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Det med tjek af telefonerne, er selvfølgelig kommet af en mistanke om at noget var galt. Og det er jo, udover at gribe folk på fersk gerning, den eneste måde at få håndfaste beviser på om utroskaben har fundet sted (hvis den utro har været så uforsigtig ikke at slette disse beskeder).

      Jeg ved godt mange opfatter det som umoralsk og telefonen som “hellig”, men når mistanken er til stede og muligheden for at tjekke efter er til stede, synes jeg det er enormt svært at modstå.

      Jeg tænker det er helt almindelig menneskelig adfærd, som har udviklet sig i takt med den teknologiske udvikling. Bare tænk på tidligere tiders mistænksomme hustruer, som tjekkede mandens lommer for hotelkvitteringer eller duftede efter fremmed parfume på mandens tøj.

      I øvrigt er har den teknologiske udvikling efterhånden inddraget denne mulighed igen, nu hvor de fleste telefoner skal låses op med koder eller fingeraftryk.

      Og ja, er glad for jeg slap væk fra brødknivsmanden! Fatter ikke hvad jeg lavede med ham… Men well, jeg var jo bare 17 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      At kigge i telefonen svarer til at dampe en kuvert op for at læse et privat brev. Tror egentlig altid, jeg har haft kode på min telefon. Mærkeligt at utro typer ikke sikrer sig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Men hvis man går i et forhold, hvor man har en mistanke om, at noget er galt, så ER der jo noget galt. For så er der noget, der ikke føles rart, og så kan man tage udgangspunkt i det og behøver ikke tjekke telefoner… ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    1. 25
    2. Kvinde
    3. Jeg har aldrig haft sex med andre, men jeg har kysset udenom.
    a) Jeg har kysset udenom med en ud af to kærester.
    b) Jeg var mellem 22 og 24.
    c) Det gik op for mig, at jeg egentlig kun gad min kæreste, når jeg havde været ude og få lidt bekræftelse fra andre mænd. Og det med at kysse blev ligesom ikke ved med at være nok. Så jeg afsluttede forholdet inden jeg havde sex med en anden. Havde jeg ikke gjort det forbi er jeg næsten sikker på, at jeg havde knaldet en andet på et tidspunkt.
    e) Jeg ville gerne sige nej, men jeg ved det ikke.
    4. Jeg tror ikke, at nogle af mine kærester har været mig utro. Jeg har hverken haft det på fornemmeren eller opdaget noget mistænkeligt, men hvem ved?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Lige nu er jeg 21, kvinde, og ja, to-tre-fire gange alt efter hvor strikt vi betegner ting som utroskab. To kærester bedraget (den første var jeg utro med den følgende kæreste. Som jeg så også senere var utro.). Det blev aldrig opdaget; Men de fleste af gangene var det også “mest” noget med lidenskabelige kys og at jeg bakkede ud, før tøjet kom af helt af. Men i mine meget unge og i særdeleshed ikke-åbne forhold var det (og bestemt den gang tøjet kom af) at regne for utroskab, det var jeg slet ikke i tvivl om i øjeblikkene. Jeg var, hvad, 16-19, tror jeg – i mit sidste forhold skete det ikke. For der nåede jeg netop at komme ud af forholdet, ikke før jeg nåede at miste respekten for den anden og ikke før jeg nok ville have været utro, men før muligheden bød sig. Det var ikke tilfældet de andre gange; men det er aldrig blevet opdaget. Når jeg holder op med at være forelsket i nogen, går der et splitsekund før forholdet begynder at skrante, før jeg bliver fejlfinder, før jeg ikke får dårlig samvittighed af at bruge en nat tæt omslynget med en tredje. Jeg kender nu mig selv godt nok til at vide, at når jeg får lyst til andre og falder ud af forelskelsen, så skal jeg (for alles skyld, måske) skynde mig at lukke ned. Og nå ja, når man mister respekten for mennesker, eller når jeg gør, og desuden (desværre?) ikke får dårlig samvittighed. Ja, så går man ikke rigtig til bekendelse. Manglen på dårlig samvittighed plager mig mere, end jeg tror en dårlig samvittighed ville gøre.

    Af samme grunde tvivler jeg (igen, desværre?) heller ikke på, at jeg sagtens kunne finde på at gøre det igen. Ikke planlagt og “i aften skal jeg ud og knalde ved siden af”, men fordi jeg blev overrasket over, at mit ellers utroligt pligtopfyldende og kategoriske selv uden videre gjorde sådan noget. Så det er vist endnu ikke helt i mine hænder, selvom det da er noget forskruet noget at berolige sig selv med.

    Jeg tror faktisk ikke, nogen af mine kærester har været mig utro – alle mine forhold har været kendetegnende ved, at de i udgangspunktet har været langt mere forelskede i mig end omvendt, og at de først langt senere end mig har indset, at der var noget, der ikke helt funkede.
    For tiden har jeg sex med en brasilianer, som jeg er sikker på har en kæreste hjemme hos sig selv. Der burde jeg nok dyrke lidt søstersolidaritet i stedet og ikke gøre det, omend et ocean skiller os ad. Gad godt vide, hvor mine skrupler er blevet af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ingen dårlig samvittighed!? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Lyder vildt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    23, kvinde og ja, jeg har været en kæreste utro.
    Da jeg var min kæreste utro var jeg 18. Han opdagede det aldrig og jeg havde så dårlig samvittighed at jeg slog op næste gang vi sås.
    Jeg er overbevist om, at jeg ikke kunne finde på at gøre det igen. Vi blev kærester fordi han virkelig gerne ville, og jeg synes det var hyggeligt at have nogen at sove sammen med. Jeg var aldrig specielt vild med ham. Ikke at det skal være en undskyldning. Men så har jeg prøvet at stå på begge sider, og ingen er specielt rare. Så ikke flere af dem, tak.
    Jeg har i øvrigt heller ikke mærket den mindste lyst til at gå derhen med min nuværende kæreste.

    Jeg ved at en enkelt kæreste har været mig utro. Han fortalte det, da han slog op med mig. Han fortalte også, at han havde fået følelser for hende, han havde været utro med. Det var min veninde. De er stadig sammen den dag i dag, syv år efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Uuuh, og i er stadig veninder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ikke længere. I starten sås vi meget, idet vi havde mange fælles venner.
      I takt med at vi blev ældre, flyttede til forskellige storbyer og fik andre venner fra forskellige studier osv. gled det langsomt ud i sandet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    1) 45
    2) ja
    3) 26
    4) jeps…. Jeg brød med min daværende kæreste gennem 7 år, som jeg havde tvivlet på i et par år. Døden fik en anledning.
    5) nej … Jeg fortalte det aldrig. Det havde han ikke fortjent og det var ikke nødvendigt.
    6) nope…. Hvis døden skulle snige sig ind i mit ægteskab satser jeg Big time på at kunne møde den på en bedre måde……. Og
    7) har faktisk aldrig været fristet. Ved ikke…. Tror bare ikke jeg er åben på den kanal

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ikke været utro. Spørgsmålet er, om svaret vil være det samme, hvis du spørger igen om en måned, for manden i mit liv er ikke manden i mit sexliv.

    Kan godt føle at jeg er mig selv utro, fordi jeg ikke følger den stemme, der siger at jeg bare skal gå ud og knalde ham, der lurer i kulissen, men det siger jeg jo også bare for at retfærdiggøre mig selv.

    Nogen burde seriøst lægge mig over knæet og straffe mig. ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvorfor går du ikke fra din kæreste så?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fordi jeg elsker ham og har det godt med ham på så mange andre områder.

      Og der er altså stadig langt fra tanke til handling.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sophie

    Nej. Aldrig i livet. Over mit lig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frk. Hansen

    Det er 16 år siden nu. Jeg var 18 og sejlede rundt på dating.dk, higede efter bekræftelse. Fik en kæreste som jeg egentlig ikke var forelsket i. Da mit ultimative gymnasiecrush viser interesse for mig, til studenterfesten, er jeg ikke 2 sek om at give efter og tage med ham hjem. Slog op med kæresten nogle uger senere og han fik ikke noget at vide om min meget festlige studenterfest;)
    Jeg er 34 nu og det kunne ikke falde mig ind, at være utro nu.

    Jeg har ikke selv oplevet en seriøs kæreste være mig utro. Hvad jeg ved af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sofie

    1. 20
    2. Kvinde
    3. Nej
    4. Nul
    5. Nej.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En gakkerinde fortæller: Pause-Gakkeren