Hvad har vi glemt?

Har vi en polyamorøs på linjen?

Tilda Swinton. Mens jeg i sin tid zigzaggede mellem Gakkeren og Den Normale, blev jeg besat af hende. Tilda med de 2 mænd. Måske var flermanderi slet ikke en dårlig løsning? Når Gakkeren trængte til opsange, faste spisetider og nye bukser, kunne jeg smutte over til Den Normale. Når Den Normale trængte til tomgang og altansnak, kunne jeg smutte over til Gakkeren. Hvem siger kærlighed altid kommer i par? Nå ja, det gjorde jeg selv, da jeg opdagede, at Gakkeren dyrkede flerdameri.

Men hvad hvis han havde spurgt åbent fra starten? Jeg har en kone, der er er min mor. Vil du være min elskerinde?

Tja.

Jeg ved ikke. Hvis alle var med på den?

Kan du følge mig? Har du måske prøvet det? Eller skal alt uden om monogamien overlades til de dysfunktionelle og skydes ned som noget forbandet svineri?

IMG_2490 Amagerfælledvej_700Amager Fælled Skole, Amagerfælledvej

 

19 kommentarer

  • Sarah

    Jeg ved ikke om jeg tror at det er rigtigt for de fleste, i længden. Meeeen jeg havde en kæreste i halvandet år hvor vi var enige om at vi måtte se andre. Vi var som sådan enige om at vi måtte gøre hvad vi ville (ren sex/ren snak/anden kæreste) så længe vi var til stede hos hinanden 100% når vi var der. Det fungerede også – noget af tiden. Når det kun handlede om sex for eksempel. Men så snart en af hos fik følelser for en anden, så var det umuligt at være til stede 100%. Vi kunne jo ikke bare tænde og slukke for vores følelser.
    Jeg blev forelsket i en anden i efteråret of slog op med ‘den polyamorøse’ inden for et par uger. Jeg tænkte kun på ham den nye og havde kun lyst til ham.
    Ja det var måske ikke grænseoverskridende og banebrydende :) men om ikke andet mit eneste forhold med den slags åbenhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tror ikke, jeg forstår, hvad du mener med at være til stede. Jeg kan fx godt være 100% til stede sammen med min søster en aften og næste aften være 100% til stede sammen med min bror. Er det ikke det samme med kærlighedsforhold? Hvorfor dele procenterne op?
      Kunne du forresten finde på at leve i et åbent forhold igen?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sarah

      Jeg mener at det for os var svært at være 100% til stede med hinanden, når det var andre i vores tanker også. Eksempelvis: jeg var kærester med x, og havde mødt i som jeg var forelsket i. Jeg måtte jo gerne se y for x skyld. Men når jeg er forelsket, så fylder det meget i mit hoved. Og det et svært at sidde og spise, snakke, hygge og være intime med x, når y fylder så meget i mit hoved. Derfor var jeg der ikke 100%, for jeg kan ikke tænde og slukke for det der fylder i mit hoved. X prøvede det samme da han mødte en anden, noget tid før mig. Han havde også svært ved det.
      Jeg har aldrig været en kæreste utro – så det her med en åben og ærlig aftale synes jeg var fantastisk. Men indeni tror jeg at jeg kun ville kunne det hvis jeg ved at det ikke er ‘the one’. Ikke at jeg nogensinde kan vide det med sikkerhed, men y som jeg et kæreste med nu kunne jeg aldrig have sådan et forhold med. Jeg vil kun have ham og vil kun have han har mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja forelskelse fylder selvfølgelig meget i hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • gakkerinde

    Har forsøgt at kombinere noget upersonligt perverst med en familiefabrik. Det endte med at jeg blev ret glad for den metode og det varede et år. Men tror ikke jeg blev mere glad, min elsker ville gerne mere og min mand vidste igenting. Der var oplevelser hvor jeg følte mig sjov, fræk, sexet og elsket og hvor lykkehormoner og forbudte frugter kunne gøre mig helt høj! Men i længden er det ikke en holdbar løsning. Og det er ikke rart ikke at kunne træffe en beslutning. Tænkte ofte på hvem der ville komme og besøge mig på hospitalet hvis jeg fik kræft og det kom frem at jeg havde lusket rundt. Ikke sikker på det kan tilgives men på trods af dårlig samvittighed har jeg tilgivet mig selv. Men tænker at utroskab er et symptom på at man ikke trives eller ikke overvejede konsekvenserne – bare fulgte råbe eller knalde impulser. Det kunne ligeså godt være at man råbte af sine børn, det kunne man også pege fingre af. Men det snakker vi ikke om. I mine øjne er råbe forældre lige så traumatiserende som utroskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Utroskab er en helt anden boldgade. Det går jeg overhovedet ikke ind for, men kunne du finde på at leve i et polyamorøst forhold mon? Tror du, det kunne fungere?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Jeg har en veninde der har dyrket “åbne forhold” hvor alt var tilladt, blot man var 100% ærlig og ikke luskede rundt med noget i hemmelighed, og gerne tog “udenoms”-elskeren med hjem i ægtesengen til en trekant.
    Jeg synes ikke at alt udenom monogami er noget svineri – overhovedet. Jeg synes det vigtigste er, at man er ordentlig overfor folk som elsker en og man siger man elsker tilbage. Hvad det ordentlige består i, er helt op til de enkelte at definere sammen. Men det er løgn og løftebrud som er synderne – ikke hvor mange man knalder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er så enig i den sidste sætning, at jeg nok er nødt til at brodere den i korssting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flerkærlighed

    Jeg er polyamorøs. Altså hvis jeg absolut skal definere mig som et eller andet. Jeg lever også i et såkaldt polyamorøst forhold, hvor der er plads til både at have sex med og følelser for andre.

    Stille og roligt viser det sig, at det der med “bare” at have sex ikke er så interessant, så efterhånden er vi begge kun involveret med andre, hvor der også er følelser indblandet. Det er slet ikke nemt, og det kræver meget “arbejde” (hvilket forhold gør i virkeligheden ikke det). Helt nede på bunden eller i mit allerinderste føles det simpelthen så rigtigt og meget mere “virkeligt” end da jeg levede i et (langt og dejligt) parforhold, hvor alt andet end monogami var deal breaker.

    I mine forhold er vi ikke utro (det kan selvfølgelig ske, og så snakker vi længe og alvorligt om det), for tingene kommer på bordet, og det med en åbenhed og sårbarhed, som mange gange tager pusten helt fra mig af taknemmelighed over at kunne opnå en så kærlig og modig kommunikation med et andet menneske.

    Kærlighedens uransagelige veje er mange :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Bliver de andre så skiftet ud nu og da, eller har du en anden fast mand? Flere faste mænd? Og hvordan er de dine mænd? Tager I på ferie sammen fx, eller gør du kun det med ham den ene?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Flerkærlighed

      Jeg stiller mig selv flere af de spørgsmål. Det er i den grad en rejse, og formen ændrer sig hele tiden (ikke sådan fra dag til anden, men gradvist). Som jeg har det lige nu, er jeg personligt ikke i stand til at have et (ærligt, omsorgsfuldt, respektfuldt etc.) forhold til mere end to mænd. Man kan vel sige at det er min grænse, der hvor jeg står nu.

      Jeg har været sammen med min kæreste i fem år, og vi har lige fra starten begge haft lyst til at udforske kærligheden og parforholdet. Ingen af os har tidligere været i andet end monogame forhold, så det er meget nyt og derfor også ret svært nogle gange.

      Lige nu ser jeg en anden mand fast, ja. Det er ret nyt og tempoet er sat helt i ned. Jeg er “desværre” kun løbet ind i mænd, som som udgangspunkt har været monogame, hvilket gør tingene lidt sværere. Min situation kommer på bordet med det samme (det er ikke altid lige elegant), og så er der forskellige mulige scenarier derefter. Første gang jeg var sammen med en anden fyr, var det en god bekendt, som jeg var ret sikker på, jeg ikke ville få romtantiske følelser for. Det skete heller ikke, og på det tidspunkt var det også mere end nok at have sex med en anden, mens jeg havde en kæreste. Det var sgu en spøjs følelse, og selvom der ikke var noget at føle skyld over (kortene var lagt på bordet i alle retninger), så havde jeg det alligevel lidt dårligt (hej gamle måder at føle og tænke tingene på). Med ham blev det kun til den ene gang, og det var fint for os begge.

      Derefter mødte jeg en fyr, som jeg så fast gennem flere måneder. Han endte med at stoppe relationen, fordi han ville have et monogamt forhold, jeg blev ked af det, men forstod ham godt.

      Efter ham har der været tre andre mænd inde over, ham jeg ser nu inklusiv. Den ene var en fascination af og forelskelse i en fem år yngre fyr (jeg er 31), som af helt andre grunde end mono/poly-spørgsmål endte.

      Den anden var/er en relation til en mand som er min ven. Vi er også tiltrukket af hinanden, og vi har haft sex en enkelt gang. Det skete for et år siden (efter vi havde kendt hinanden i et år). Da vi var sammen var han gift (og havde været det i næsten 20 år) og havde i mange år forsøgt at åbne snakken om en anden form for ægteskab. Hans kone ville slet ikke høre tale om det, og vi var altså sammen en enkelt gang alligevel. Det kunne jeg mærke bagefter, at jeg ikke havde lyst til skulle gentage sig, for det er så langt fra at være den måde, det her føles godt på. Hvis ikke alle har sagt ok, er der noget i hele følelsen/energien omkring projektet som ændrer sig. Det er svært at forklare, men det er bare så anderledes. Min blev skilt (efter mange måneders parterapi etc.) for en måned siden, og jeg tror faktisk ikke vi skal være mere end bare venner. Under alle omstændigheder kommer der til at gå en rum tid, før andet bliver aktuelt, for jeg har helt trukket mig hvad en romatisk forbindelse angår.

      Lige nu er jeg sammen med en meget dejlig fyr. Han er ok med sitiationen, men er dog også som udgangspunkt monogam. Min kæreste og ham har endnu ikke mødt hinanden (det er tilfældet med alle de andre), og jeg aner ikke i hvilken retning relationen kommer til at gå i. Det vigtisgte er at den er ærlig, kærlig og at alle parter bliver hørt og respekteret.

      Jeg drømmer i mit stille sind om at møde en fyr, som også selv er i et (åbent) forhold eller som har valgt at leve sådan (selvom han måske er single), for det kan nogle gange være svært at være den der tager hånd om, og den som skal have overskuddet, fordi de jo i mine “andre” forhold er mig som vælger flerkærligheden og ikke som de mænd jeg har mødt. Så ville jeg også få fornøjelsen af måske at få en ny veninde med i herligheden.

      Det der med ferie, der er vi ikke nået til endnu. Indtil videre har jeg kune været på ferie med ham den ene.

      Godt nok en lang omgang. Og der er endda så uendeligt mange ting, jeg slet ikke er kommet i nærheden af at komme omkring.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, jamen skriv endelig mere!
      Jeg tænker poly bliver mere og mere normalt. Gad godt vide, hvordan parforholdsdanmark ser ud om 100 år.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea

      Ej hvor er det spændende og lidt spøjst at læse om. Hvad gør du, hvis du møder en, du bliver mere forelsket i end din nuværende kæreste, der ønsker et monogamt forhold med dig? Har du konstant en “hovedkæreste” eller fungerer de alle på lige fod?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Flerkærlighed

      Hej Thea, det er også både ret spændende og ret spøjst at leve.

      Til dine spørgsmål. Jeg håber ikke at jeg ville “give efter” for en mands krav om at gå fra min kæreste og leve monogamt med ham. Forelskelse kan være stærke sager, men det går jo over igen, og jeg håber mig i stand til ikke at tage så drastisk en beslutning i forelskelsens rus, mand kan selvfølgelig aldrig vide.

      Indtil videre har jeg hele tiden haft den her “hovedkæreste” (og ligeså den anden vej rundt), men det kan sagtens gå hen og ændre sig. Min kæreste har set en anden kvinde gennem næsten et år, og deres relation bliver tættere og tættere, og hvis det bliver ved med at udvikle sig, vil det på et tidspunkt højst sandsynligt ikke give mening at snakke om “hovedkæreste”, så skulle det da være fordi, det er “hovedkærester”. Han er faktisk netop gået ud ad døren, fordi han skal være sammen med hende i aften. Han gav mig et kys, kiggede mig i øjnene og spurgte, om jeg er ok, og jeg kunne helt roligt og ærligt svare ja (det er ikke altid tilfældet), og det føles simpelthen så dejligt. Jeg føler mig elsket og taget af, og på samme tid kan jeg give slip på ham (jeg ser ham jo igen virkelig snart). Der ER sgu syret, men det føles bare så roligt, helt inde, på overfladen kan der sagtens være et frygteligt ståhej ind imellem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flerkærlighed

    Ja, eller parforholdsverden (i hvert fald store dele af den, som til forveksling ligner Dk på det punkt). Jeg bor for eksempel ikke i Dk.

    Hvid du, eller andre, har lyst til at kigge lidt videre, er den her side ret fin: http://kimchicuddles.com/. Jeg følger selv med, og nogle gange kan jeg identificere mig meget, andre gange ikke så meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      En international læser. Spændende. Tak for link.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Flerkærlighed

      Det var så lidt. Og ja, i den grad amarorama-læser og nu du siger det, en international en af slagsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • v

    Poly… Det er jeg slet ikke klar til. Jo, hvis det kun var mig, der måtte, og min kæreste bare syntes, det var top. Men vil man ikke automatisk tænke mindre om den kæreste, som man må dele med andre? Bliver det ikke automatisk en mindre nær forbindelse, man har til et andet menneske? Er det nærmest det, der er formålet med poly-forhold? Altså at relationen ikke bliver for nær og intim… Jeg spørger, som jeg har forstand

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Flerkærlighed

      Jeg kan kun tale for mig selv, og det er ikke mit tilfælde. Jeg mister hverken respekten for eller intimiteten med den mand (de mænd) jeg deler. Jeg tror bestemt langt de fleste som definerer sig som poly eller noget lignende vil være uenige i, at formålet er, at relationen ikke bliver for nær og intim. For mit vedkommende har det haft den modsatte effekt, jeg har aldrig haft så nære og intime relationer før, for der er så megen åbenhed, sårbarhed og ikke mindst ærlighed (også når det ikke er flatterende), at der opstår en meget “hjerte-blottet” relation, og det kan næsten tage vejret fra mig nogen gange.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har vi glemt?