Er du utro? Den store afsløring

Hjælp den sexløse dame

“Jeg vil så gerne sige, at jeg aldrig kunne finde på at være utro – men jeg er bange. Bange, fordi jeg er i et totalt sexløst forhold (grundet mandens manglende lyst), og hvis ikke det snart ændrer sig, kan jeg ikke garantere, at det ikke kan gå galt. Jeg håber det bare virkelig, virkelig ikke! Men hvad fanden gør man, når man elsker manden og ikke har lyst til at gå, men samtidig ikke har lyst til at leve uden sex? Og lad nu være med at sige “taler om det” – been there, done that a million times!”

Sådan skrev en anonym læser, da jeg spurgte, om I var utro.

Kærlighed eller ej, jeg ville nok ikke holde ud, ikke i længden, og spurgte, om hun evt. kunne få lov til at tanke op andre steder. Selvom jeg egentlig tvivler på, den model fungerer.

Hvad siger du? Skal hun gå? Skal hun blive? Skal hun være utro? Hvad ville du gøre?

IMG_2373 Dragør_700Dragør

 Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

   

25 kommentarer

  • Ida

    Jeg synes, det er et utroligt svært dilemma, den stakkels sexløse dame i.
    Jeg har selv prøvet at være i et forhold, hvor han ikke ville have sex med mig, og det var forfærdeligt og kimen til bruddet blev – fra min side i hvert fald – lagt der.

    Jeg har ikke noget godt råd, men jeg kommer i tanke om en af mine mormors herlige veninder, som vi for nemhedens skyld kalder Ruth.
    I dag må hun være over 90, men da min mormor stadig levede, holdt hun ofte frokostselskaber for veninderne, og det var en munter seance, hvor jeg hørte følgende historie:
    Ruth havde giftet sig fra helt ung og var dybt og inderligt forelsket i sin mand i hele sit liv. Virkelig storslået, dramatisk og fængende kærlighed, som man kun kan drømme om – på nær måske et punkt.
    Hvad Ruths mand og børn ikke vidste var, at Ruth hver onsdag havde knaldedag. Min mormor eller andre veninder var involverede, og de dækkede for hende med undskyldninger om bridge, biograf, middag eller hvad det nu kunne være – men i virkeligheden havde Ruth utallige elskere, som hun så knaldede igennem med hver onsdag – flere på stribe!
    Og det var simpelthen fordi, at Ruths mand ikke kunne tilfredsstille hendes seksuelle behov.
    På den måde havde de et langt og lykkeligt ægteskab…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahahaha WHAT! Jamen måske er det Ruths opskrift: løgn og bedrag, der skal redde os alle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Min manglense sexlyst kom sig af, at jeg ikke var forelsket i ham mere. Er han mon samme sted, men dårlig til at indse det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kommer i tanker om, jeg mistede lysten til min eks, før jeg gik fra ham. Nok mest fordi, jeg var træt af bebrejdelser og surhed og problemer. Hvis han havde rejst sig fra sofaen og fokuseret på andet end mig og min manglende evne til at hænge karkluden korrekt, tror jeg sagtens, lysten kunne være kommet tilbage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den sexløse dame

      Jeg ville være overrasket, hvis det var tilfældet, for vi er lige blevet gift! (Ironic, I know – ingen bryllupsnat endnu…). Jeg tror virkelig, at følelserne er gengældt, men lystniveauet er bare ekstremt forskelligt og jeg kan bare ikke blive ved med at være den, der presser på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Troen på, at nogen skulle være totalt blottet for sexlyst, tænder min skeptiske lampe. Der kan klart være forskel på hvor tit, hvor længe og hvordan man vil, men jeg vil mene at der må være en lille glød hos ham man kan varme sig ved. Det kan være det ikke er nok, men den er der og kan måske forstærkes via de rette tilgange. Men derudover er spørgsmålet selvfølgelig om det er det værd, hvis der uanset hvad vil være for stor forskel på de tos behov og drifter. At lave en aftale om godkendt utroskab tvivler jeg på fungerer for ret mange, så en skillevej er nok der hvor jeg tror de to står, desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nå ja, jeg forstod det som om, han af en eller anden grund havde mistet sin lyst, til hende, – ikke, at han bare generelt manglede lyst – men det kan selvfølgelig godt være.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den sexløse dame

      Rasmus rammer nok ret plet, for det er det generelle niveau, ikke bare mig. Han har selv indrømmet, at sex nok bare generelt betyder mere for mig end ham, og det får jeg det bare sværere og sværere at arbejde med. Aftalt utroskab er ikke en mulighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Man er to personer i et forhold, det kan aldrig kun være op til hende, at få det til at fungere. Hvis han ikke selv er parat til at arbejde for det, så har han vel i realiteten givet udtryk for hans vilje til at få det til at fungere. Forhold kræver arbejde, meget arbejde. Er selv i et forhold, hvor sexlysten fra min side, til tider mangler. Men jeg ville aldrig efterlade min kæreste med opgaven om at ændre dette.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg forstår, de har forsøgt at tale med hinanden om problemerne, men det fremgår ikke, om de har forsøgt at tale med en professionel? En parterapeut eller sexolog, for eksempel. Der findes mange andre af slagsen end Joan Ørting og Karlz-Mar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Jeg ville gå.
    Men jeg ved også helt hundrede, at jeg ville være utro, hvis jeg var sammen med en mand, som ikke havde lyst til mig. Eller til sex i det hele taget. (Ahem, får han det andetsteds, dryppede malurten i bægeret?)
    Det er ikke engang en særlig ukendt eller opdigtet situation for mig, og de gange jeg har været i noget, der ligner, er jeg smuttet. I’d do it again.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • vvv

    Hvis man ikke vil sex, og der ikke er en åbenlys grund, fx at man lige har født, så er det vel, fordi man ikke vil intimiteten? Er det så sammen med dig, han ikke vil, eller er det generelt? Ligegyldigt hvad, ville jeg til sidst smutte pga. det, hvis han ikke viser tegn til at have lyst til at få lyst. Jeg har selv været i et forhold med en mand, der ikke ville have sex. Det var ved at ødelægge mig helt. Det har hjulpet lidt på min selvtillid at finde ud af, at han heller ikke vil med sin nye kæreste, og at han heller aldrig onanerer. Jeg aner ikke, hvad baggrunden er for, at han ikke vil, men det er i hvert fald udtryk for, at han ikke kan lide intimitet – heller ikke i følelsesmæssig forstand uden for sengen. Hvis Ihar talt stolpe op og ned, og han ikke har lyst til at gøre noget ved det, så gå og find en anden, der vil have dig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den sexløse dame

      Åh altså, den kommentar skræmmer mig…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uma

    Hvis hun elsker ham, skal hun blive. Livet er langt, og der skal være plads til gode og dårlige perioder. I hvert fald hvis man tror på kærlighed af den rigtig langvarige type.

    Min kæreste gennem 12 år havde en periode for nogle år tilbage, hvor han bare ikke havde lyst til sex. Han kunne godt, når jeg tog initiativet og var utvetydig nok, men jeg savnede at føle mig begæret af ham. Jeg var dybt frustreret over det og konfronterede ham mange mange gange, både grædende, snakkende, råbende og hviskende. Hans modsvar var, at selv om han sagtens forstod det, kunne han ikke ‘fake’ lysten.
    På alle andre punkter var (og er) han dejlig, og der har aldrig manglet følelsesmæssig intimitet og fysisk kontakt i form af kys og kram og liggen i armhule osv. Jeg oplevede det som om, han slet og ret var løbet tør for testosteron.

    Det var ikke sjovt at bare være sin kærestes bedste ven, men det gik over igen. Jeg kunne aldrig være gået fra ham, fordi jeg elsker ham, selv når det er svært. Og i min verden er sex kun så vigtig endda. (Faktisk føler jeg mig nogle gange lidt fortabt i en tid, hvor det virker som om sex = alfa&omega)

    Men det er nok en betingelse, at det er ægte kærlighed, og at man er villig til at kæmpe for den, tale & lytte, og at begge parter gør en indsats for at gå den anden i møde.

    Krydser fingre for hende!

    Hilsen Uma

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • vvv

      Hvor lang var den der periode, hvis jeg må spørge?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uma

      @vvv hmmm, måske et halvt år ca… snarere plus end minus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • vvv

      Det finder jeg inden for grænserne af, hvad der kan løses, og hvad der “skal” tåles over for et menneske, man elsker. I mit tilfælde var det tre år, hvor vi havde sex en eller to gange om året. Kunne simpelthen ikke klare det til sidst… Selvom jeg elskede ham

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det forstår jeg virkelig godt, du ikke kunne klare!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den sexløse dame

      Uma, jeg krydser fingre for, at vores situationer kan sammenlignes! For det har været nogle vilde år (ja, mere end to) med baby, arbejdsstress, flytning og også en depression fra hans side. Så måske er nedsat lyst (fra et allerede lavt, men dog acceptabelt niveau) forståeligt. Spørgsmålet er bare, hvor længe tålmodigheden rækker?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Får han lykkepiller? Det skidt ødelægger alt, også sex.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den sexløse dame

      Det gør han, ja, men problemet opstod to år før det, så det forklarer ikke hele problemet. Jeg er dog med på at være ekstra forstående nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uma

    Ja, det forstår jeg også godt, vvv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CC

    Kære sexløse dame
    Min kone og jeg blev gift for knap 3 år siden, og allerede lidt før det var vores sexliv begyndt at blegne. Vi havde stadig god sex, men det blev sjældnere og sjældnere, og det var – og er stadig – især mig, der manglede lysten. Når vi endelig har sex nu, er det ikke engang særlig godt mere, for der er ligesom kommet det pres, at så skal det fandme også være jordskælvsskabende for at opveje de seneste mange uger eller måneder uden sex. Det gør mig usikker, og jeg kan ikke længere fornemme, hvad hun kan lide og vil have, fordi min hjerne kører på højtryk. Der er noget af en mood kill, skulle jeg hilse at sige!
    Kort efter vores bryllup stod jeg i samme dilemma som du: kunne vi være sammen (næsten) uden sex, eller skulle vi gå fra hinanden? Godt nok var det primært mig, der manglede lyst, men jeg var i tvivl, om det kun var i forhold til min kone eller mere generelt. Og hvis det var til hende, kunne hun da ikke være tjent med det? Ingen af os kunne vel i længden leve med at knalde så lidt, uanset hvad? Måske var det min biseksualitet, der slog igennem, så jeg havde brug for en mand også? Eller måske var jeg bare slet ikke så bi, som jeg troede? Eller måske havde jeg som kæphøj studine haft ret i, at jeg bare ikke duede til det med faste forhold og monogami?
    Puha, der var så mange tanker og tvivl, jeg var ved at blive skør. Jeg besluttede mig i al hemmelighed for, at jeg måtte prøve at være sammen med en anden i håb om en afklaring. Da det kom til stykket, kunne jeg dog ikke føre min plan ud i livet, da jeg fandt ud af, at jeg 1) ikke havde lyst til sex med andre, heller ikke mænd, og 2) ganske enkelt ikke kunne være min kone utro, da jeg elsker hende over alt.
    Det var på den ene side en lettelse at få bekræftet, at det ikke kun var min kone, jeg manglede lyst til, men på den anden side meget skræmmende, at jeg bare helt havde mistet lysten. Vi havde nogle lange, ærlige, svære snakke, og konklusionen var, at ingen af os havde lyst til at gå fra hinanden, også selv om det betød ikke så meget sex, så længe vi havde intimiteten i form af kys, put og i det hele taget fysisk nærvær.
    Ikke længe efter fik jeg konstateret stress og depression, og jeg fik forklaret, at det meget vel kunne være skyld i den manglende sexlyst – også selv om den var dalet væsentligt før, jeg gik ned med flaget, for – som min psykolog sagde – så opstår hverken depression eller stress jo fra den ene dag til den anden. Selv om jeg er ovre begge dele nu, så er jeg stadig mærket af det i form af mindre selvtillid og selvværd – og det giver sig desværre især til udtryk ift. sex. Jeg har dog håb om, at det bliver bedre, efterhånden som jeg bliver helt mig selv igen…
    Hvis lysten aldrig kommer tilbage, er jeg ikke sikker på, om min kone bliver, og jeg vil forstå, hvis hun går. Men jeg vil for altid være hende taknemmelig for, at hun virkelig prøvede og var her igennem de sværeste år i mit liv.
    Så, kære sexløse dame, hvis du virkelig elsker din mand, som jeg fornemmer, du gør, og du er oprigtigt overbevist om, at den manglende lyst ikke har noget med dig at gøre, så bliv hos ham. Jeg tvivler på, du ville kunne være ham utro, og jeg tror, du vil leve med for mange hvis’er, hvis du går fra ham nu. Jeg siger ikke, du skal blive for evigt, hvis tingene ikke ændrer sig, men jeg tror, vi her i det travle vesten har tendens til at glemme, at ting tager tid. Meget mere tid, end vi lige tror – især eftervirkningerne af noget som depression. Giv det tid og forståelse og kærlighed og intimitet i andre former end sex, og hvis du så stadig ikke kan leve med det, ja så kan du i det mindste sige, at du gjorde alt, du kunne.
    Jeg sender dig og jer mange tanker og krydser alt, jeg har, for at I kommer igennem og stærkere ud på den anden side :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du utro? Den store afsløring