Min mail

Hvad får du ud af en gakker?

Jeg tror, at man bruger tid og følelser på en gakker, fordi man får noget ud af det, skrev en læser til Hvorfor finder du dig i en gakker-indlægget, hvor vi diskuterede, hvorfor du bliver hængende hos gakkeren.

Jeg tror på en måde, at hun/han har ret. Du får noget ud af det, når gakkeren behandler dig dårligt. Ikke kærlighed, men noget andet.

Et bud kunne være drama og store bølger, der skal tæmmes i en hverdag, der ellers  let kommer til at virke flad og ligegyldig.

Men jeg hælder nok mest til, at du varmer dig ved den samme ild som koner, der bliver sammen med alkoholikere, voldsmænd og andre misbrugere. Eller i hvert fald en lille gnist af den. Din mand er et problem. Du bruger alle kræfter på at løse dette problem. Du er nødt til at opdrage ham. Du er nødt til at redde ham. Du er nødt til at formilde ham. Du er nødt til at vinde ham over. Du er nødt til at manipulere ham til at være på en måde, så du kan leve i det. Så du kan overleve. Så det kan blive bedre. Du er nødt til at overskride personlige grænser og gå i hans telefon og i hans mail. Udspionere. Gennemskue ham. For det er hans skyld, det ikke fungerer. Det er hans skyld, du er ked af det. Det er hans skyld, dit liv ikke former sig, som det skal. Det er hans skyld, du er nødt til at pakke dine drømme og planer og ansvar og alt det, du skulle væk. For gakkeren er et problem, et problem, som skal løses, og det kræver din opmærksomhed.

Agtigt.

Lyder det vildt? At offerrollen befrier dig for en masse ansvar?

Okay okay. Så giv mig andre bud. Hvad får du ud af at lænke dig fast til et mareridt med en gakker? Hvad er gevinsten? Ikke kærlighed. Den køber jeg ikke.

IMG_2006 Ørestads Boulevard DR_700Ørestads Boulevard

Jamen, hvad er en gakker? Tænker nye læsere. Forklaring, eller noget der ligner, her.

 

   

10 kommentarer

  • vvv

    Jeg tror, at lige tiltrækker lige, så hvis man er sammen med en gakker, er man formentlig selv gak i låget. Ikke på samme måde som ham, men i ca samme grad. Den får jeg sikkert hug for, men det er bare min overbevisning. Og jeg tror, at ens gakker er udtryk for, at man bevæger sig så tæt på rigtig kærlighed, som man evner. En gakket er en sikker måde, at tingene aldrig rigtig bliver til noget seriøst og længerevarende, og man har den herlige undskyldning, at han jo er helt gak. Så kan man også få lidt medlidenhed på den konto. I am sorry, men en gakker er et kig i spejlet. Han kan lære en noget vigtigt om en selv. Jeg hader sådan noget offer-pis, hvor man peger for selv at virke mere normal. Den går ikk. Nix nul put. Hvis man er sammen med fx en voldelig mand, er det noget, to mennesker skaber og har ansvar for, og de er begge dysfunktionelle, sammen og hver for sig. To ofre. To vindere. Derfor er det også tit en illusion, at det bare er fordi man skal have en anden mand. Den næste bliver ligeså gakket, hvis man ikke skruer lidt på sin egen mentalitet. Ja, hej fra Dr phil

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg hader det moderne “ingen må kalde sig et offer”-pis. Ellers er jeg ret enig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg tror kun den betragtning er sand, hvis man rent faktisk bliver i forholdet. I samme sekund man forlader en gakker, er det jo fordi man har fået nok – og ud fra den logik altså ikke er ligeså gakket selv?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja. Men hvad hvis man gentager og gentager? Det var godt og sundt, at jeg droppede Gakkeren, men der er vel ingen, der forestiller sig, jeg næste gang går ud og finder en normal mand?

      Og noget helt andet. Jeg ved godt, jeg er gak. Jeg bliver fx aldrig parat til kærlighed, der kræver, at man kigger i øjne og taler følelser dagen lang. Symbiosen. Jeg har brug for luft. At være alene. Tavshed. Og gak tiltrækker gak, men behøver det være af den onde slags? Er det umuligt at forestille sig, der findes en hæderlig (gakket) mand, der kan holde mit gak ud? Endda sætte pris på det, helt uden at være psykopat? Jeg vil så gerne tro, at rigtig kærlighed, den seriøse og længerevarende slags, kan se anderledes og mere gakket ud, end den jeg oplever omkring mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har for nylig fundet din blog og dermed indset hvor gakket min gakket egentlig var. Og jeg var så toptaget af alt det gakkede at jeg ikke tænkte over hvad jeg fik ud af vores relation.

    Det var 100% ikke kærlighed. Men i min desperate søgen efter den, kunne jeg lade lidt som om med min gakker. Lidt.
    Og han fik mig til at tro – når han altså ikke fik mig til at miste troen.
    Jeg tror også at jeg mest håbede på den gode historie til slut. Den om pigen der omvendte en gakker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Jeg er ny læser og knuselsker allerede bloggen. Jeg har dog lige et enkelt spørgsmål – er en gakker en der er utro eller er det generelt bare mænd der behandler kvinder skidt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Velkommen til. En gakker er utro ja, men en ægte gakker er mere end utro. Han er vanvittig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • SelvUdenOmDet

    Min første rigtige kæreste var en gakker. Og jeg elskede ham. Måske højere end nogen anden kæreste lige siden. Fordi jeg var naiv og troede på ham og troede på kærligheden og på for evigt og altid. Siden ham har jeg aldrig rigtigt stolet på en mand igen. På trods af det, er jeg gift og har tre børn i dag. Jeg ved godt det er fucked up, at jeg ikke kan stole på mænd, ikke engang min egen gennem 10 år. Men et eller andet gik permanent i stykker inden i mig dengang.

    Så hvad fik jeg så ud af det? Jeg tror bare, at han passede ind i min romantiske drøm om, hvordan ubetinget kærlighed skulle være. Han var sjov, spændende og populær, og kunne få mig til at føle mig uendeligt elsket. En følelse jeg aldrig havde prøvet før. Han fik mig til at drømme om vores skønne fremtid sammen, som han malede frem for mig med de flotteste lyserøde farver. Derfor VILLE jeg ikke tro at det var løgn, jeg ville ikke tro på alle advarselslamperne. Ikke engang da han sov hos en anden pige og kom hjem til mig direkte bagefter. For selvom han fortalte mig lige i mit åbne ansigt, at han “vist havde været lidt sammen med” hende den anden, så var det jo KUN mig han VIRKELIG elskede.

    Til sidst – efter flere år – fik jeg dog nok og sagde fra, og hans sande jeg endelig dukkede frem. Hans øjne blev mørke og rasende. Jeg havde fandme fortjent at blive behandlet dårligt, og det var jo faktisk min egen skyld at han havde behandlet mig skidt, for jeg lagde jo selv op til det, ved at være alt for sød og føjelig og naiv. Det kom som et chok for mig at han sagde det, oven på års sukkersød tale og manipulation. Men jeg blev også endelig i stand til at slutte det helt og aldeles.

    Men min lyserøde Disney-fantasi om kærlighed, den blev punkteret for evigt. Det var hvad jeg fik ud af det. Og måske var det ok, for jeg er faktisk ret glad for mit virkelige og mere beige-farvede kærlighedsliv i dag, selvom jeg virkelig er træt af at have mistro som min evige følgesvend.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Shit den gakker lyder virkelig idiotisk. Godt du slap af med ham. Og godt du kom videre til en normal, trods mistro.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mail