Derfor sender mænd pikbilleder og derfor er de grimme

Hvem har en illusion, jeg må låne?

Gak til side. Lad os tale om helt almindelige mennesker nu. Mennesker som godt gider den traditionelle tosomhed. Ok tresomhed. Dig og mig og fjernbetjeningen. Som ikke er psykopater eller voldsmænd eller mytomaner. Som bare forsøger at få hverdagen til at hænge sammen og ligne et liv.

Har jeg blandt disse mennesker én eneste læser, der tror på ægteskab uden utroskab? Og med ægteskab mener jeg selvfølgelig langt og leverpostejsfarvet parforhold. Og med utroskab mener jeg selvfølgelig hemmelig sex uden for ægteskabet. IKKE et åbent forhold.

Findes der én?

Hvis ja. Gider du så fortælle os:

1) Hvor gammel er du?

2) Hvorfor tror du?

3) Har du nogensinde set et ægteskab?

IMG_0140 Cafe Langebro_700Café Langebro, Islands Brygge

   

143 kommentarer

  • Sara

    1) 27 år

    2) Fordi jeg har lagt mit hjerte i hænderne på min mand. Fordi han slet ikke er en gakker. Fordi jeg synes det ville være forfærdeligt ikke at tro på det.

    3) Mine forældre har været gift i 27 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Troede slet ikke, nogen ville sige noget i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • kim

    Ja, jeg tror på at ægteskab uden utroskab findes.
    Tror hemmeligheden er at man skal nyde leverpostejen, og ikke forvente glimmer og kaviar hele tiden.
    Hvis man kun føler ens forhold kører, når man er på lækre kroferier og dyre restauranter, har børnene passet og fint tøj på, kommer resten af tiden til at føles ekstra gråt og formålløst.
    Men hvis man går efter at.nyde hverdagen, fællestiden med børnene, og også laver ting hver for sig, er.det.nemmere at føle sig tilfreds og heldig og ikke have behov for andre.
    Jeg har været 18 år i samme ægteskab. Er stadigvæk virkeligt glad.for min mand og det vi har.
    Vi er ikke sammen for børnenes skyld, men vil rigtigt gerne hinanden.
    Engang brugte vi tid påsat klynke over at vi aldrig fik passet børn. Så lod vi være, og aftalte at graden af hvor godt vores forhold var, ikke skulle styres af andre; ikke skulle styres af hvor ofte en bedstemor kunne passe – og så fandt vi ud af at lade os glæde over al det hverdag istedet.
    Det fungerer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sådan! En der sidder i det og tror. Selvom jeg nok aldrig selv kommer til at tro, gør det mig meget glad.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    JA! Jeg gør!

    1) Jeg er 26 år

    2) Jeg tror fordi mine forældre har været gift siden 1972 (jeg er efternøler), og aldrig har været fra hinanden. De er født og opvokset samme sted (med to uger mellem deres fødsler), og da de først havde kysset som teenagere, så var det dét for dem – de har været sammen i al sin leverpostejslækkerhed siden <3
    Jeg selv har snart været gift i 2,5 år – og sammen med manden i mit liv i fem, og jeg tror sku fanden på at vi kommer til at være lige så kvalmende kedelige som mine forældre til den dag, jeg dør! Vi har været igennem nærmest alt sammen (udover utroskab), og står stadig lige stærkt, så jeg tror ærligt talt ikke, der er noget som skulle drive os til det… -Og så er han lidt af en mamasboy, som er vokset op hos en enlig feminist, så han ved godt hvordan man behandler kvinder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Er faktisk lidt overrasket over at have læsere, der tror. Håber, I fortsat vil stå stærkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    a) 26

    b) mine forældre er mit personlige forbillede. Ikke fordi det er lyserødt det hele, men fordi de stadig efter 30 år ser kærligt på hinanden, finder på nye ting sammen efter børnene er flyttet og giver hinanden plads.

    Jeg tror på troskab på trods af 8 mdr Escort, hvor jeg spredte ben for alt fra singlefyren, ham der bare ikke har nok i en, til ham der for længe siden holdt op med at være kæreste med sin kone men stadig elsker hende.
    Utroskab kan ske, og jeg tror, jeg kan tilgive en upser der kun sker en gang. Jeg kan ikke tilgive en elsker.

    Jeg tror på troskab fordi jeg har i talesat ovenstående og sagt at kommer der et behov for at se andre, så må vi tale om det og finde roden til det.

    C) masser. For og dårlige

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Wuåååv! Hvis du kan tro, burde jeg også kunne omvendes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg tror! Ikke nødvendigvis på den eneste ene, men på parforhold hvor utroskab ikke er relevant/en mulighed.

    1) 28

    2) fordi hvis man ellers er i et forhold baseret på gensidig opbakning, så tager man det i opløbet eller smutter inden det går galt. Har tidligere både været i forhold med en lyvagtig utroskabshund og en god mand som bare ikke var the one. Tror også det handler om at finde sammen med selvværd (ikke selvtillid) nok til ikke at behøve bekræftelsen udefra. Og så ellers styre udenom dem med selvværdsproblemer når man leder efter partner.

    3) mine forældre hører også til langvarig, stabil leverpostejskategorien. Deres hemmelighed er nok også at de samler sig om hverdagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh gud ja. At holde sig fra mænd med lavt selvværd. Men hvordan tager man tilfældig julefrokostutroskab i opløbet? Jeg har så svært ved at tro, man kan kontrollere alting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hm. Nej, partnerens upsere kan man ikke kontrollere, men for mig har det handlet om at vide at hvis jeg kan styre mig væk fra upserne (hvilket jeg kunne) så må han også kunne hvis ellers han har selvværdet og prioriteterne i orden. De gange jeg selv har været ved at falde i, har grunden som regel været en følelse af mangel på opmærksomhed eller bekræftelse i forholdet. Og er fundamentet ellers i orden burde man kunne løse det før de kedelige situationer med bukserne om anklerne udw i kopirummet.
      Det er en spændende diskussion, men det virker også som om du leder efter svar på noget som egentlig bunder i en følelse af behov for kontrol på noget så ukontrollabelt som følelser?
      Jeg har i hvert fald selv taget en ret bestemt beslutning om aldrig at være bitter, for man kan ikke styre andre mennesker

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Behov for kontrol af følelser? Den forstår jeg ikke.
      Egentlig ville jeg først bare høre, om der overhovedet findes mennesker, der tror på troskab i dag. Og det gør der åbenbart. I hvert fald blandt kvinderne. Og så ville jeg gerne høre, hvad der får folk til at tro. Nok mest fordi jeg godt selv gad at tro. Men også bare af nysgerrighed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Men der er jo ikke noget der hedder tilfældig julefrokost utroskab?!? Du snubler jo ikke over kopimaskinen og ender med pikken i sekretæren ved et uheld, uanset hvor meget du har drukket! Det er ikke et uheld.
      Hvis det sker, er det en bevidst handling -fra begges side- og så er det den UTRO der skulle have taget noget i opløbet, som skulle have hanket op og groet et par og taget den snak der skulle snakkes og valgt hvilken vej han/hun ville rette sigtet. Udad, mod fremmede horisonter, eller hjemad, mod leverpostejen. Det der med “ups, hov, jamen det var et uheld lille skat, det er jo DIG jeg vil have” giver jeg *ikke* en fuck for. Hvis det var mig du ville have, så havde du sgu nok ikke taget hende den anden så hårdt op af kaffeautomaten at den kun kunne servere kaffe med fløde det næste lange stykke tid. Hvis det var mig du ville have, så kom du hjem med sky til leverpostejen.

      Men ja, der skal to til den tango og selvfølgelig har begge et ansvar for at forholdet er godt. Og så tror jeg du skal slippe tanken om kontrol og alting, for hvis ikke et forhold er bygget på gensidig ære og respekt, men på jalousi og kontrol (måske jeg læser for meget ind i kontrol-tingen her), så dør baby sgu før der overhovedet er badevand at skylle ud med..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Jeg er 39 og tror også på det lange seje træk. En terapeut sagde engang meget klogt, at forelskelse er en kemisk reaktion i hjernen -kærlighed er hårdt arbejde -det er noget man vælger. Sammen. Og det er noget man arbejder på. Sammen.
      Hvis det kun er den ene der arbejder på det, opstår der uligevægt og det er drææææbende.
      Jeg tror på det lange seje, fordi familien, børnene og fællesskabet er fedt og værd at arbejde for. Indrømmet, det er både op ad bakke og ned ad bakke (hvilket er egentlig fedest, når vi snakker parforhold?), men vi bliver klogere hver gang vi har battlet endnu et bump på vejen!

      Og nåja, mine forældre har været gift i over 40 år og mine bedsteforældre i snart 70.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Er lidt i tvivl, om du henvender dig til Maria eller mig her? Jeg er meget lidt jaloux, nok nærmest aldrig, og tror ikke på kontrol. Eller troskab.
      Hvad angår tilfældig julefrokostutroskab. Så tænker jeg, den er mindre bevidst og planlagt end fx profilen på et utroskabssite eller elskerinden på sidelinjen. Alkohol ind, hjerne ud. Og at julefrokosten måske bliver angret og først gentaget til næste år eller om 5 år, hvad ved jeg. Den slags utroskab tror jeg, ret mange par tolererer og lever med, fordi den er svær at komme udenom, mens de færreste magter for alvor at dele konen/manden med en anden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Kommentar systemet er lidt mystisk at finde rundt i -mit svar optræder ikke umiddelbart under den kommentar jeg svarede på, men altså -det med kontrollen var som en kommentar til:

      “Åh gud ja. At holde sig fra mænd med lavt selvværd. Men hvordan tager man tilfældig julefrokostutroskab i opløbet? Jeg har så svært ved at tro, man kan kontrollere alting.”

      -og min sidste kommentar var tænkt som en kommentar til selve blogindlægget, ikke til hverken dig eller Maria. Eller jo, til dig, fordi du spurgte jo i indlægget, men altså -du ved hvad jeg mener ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mit kommentarsystem er fucked.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Ooog.. mht julefrokost tingen, så tror jeg simpelthen ikke på at du på den måde kan slukke for den frie vilje. Med mindre nogen hælder rohypnol i din drink og så er det jo en HELT anden diskussion!
      Hvis det sker til en julefrokost, “because I was high”, så er det fordi der er noget der ikke er som det skal være, derhjemme. Noget man har glemt at tale om. Måske har man helt glemt at tale, fordi der er gået projekt børnefamilie i den, der er masser af mere eller mindre elendige undskyldninger.
      Verden bliver jo for fa’en ikke bare serveret på et sølvfad, lykken står måske nok den kække bi, men man skal jo stadig arbejde for den. Eller for kækheden.
      “Svær at komme udenom” synes jeg bare er sådan en fesen undskyldning. Nej, det er ikke svært at komme udenom at knalde sekretæren/chefen/lagerforvalteren/whatever -det er måske nok svært at tage sig sammen og se madammen i øjnene derhjemme og fortælle hende hvad der mangler eller er for meget af i forholdet, men det er altså ikke svært at lade være med at knalde sine kollegaer. Jeg gør det hver dag. Lader være. Det er ikke spor svært.
      Jeg går jo heller ikke rundt og stjæler biler, fordi de er pæne og tilfældigvis stod der hvor jeg kom gående?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha. Ærgerligt, du er afsat. Jeg har lidt lyst til at blive gift med dig.
      Men mht. “så er det fordi der er noget der ikke er som det skal være, derhjemme”. Hallo. Er der ikke altid det?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Nu smigrer du ;)
      Og jojo, der er da altid noget der kan blive bedre, men på et tidspunkt er alle de STORE og VIGTIGE ting (læs: hvad vej toiletrullen skal vende og om brættet skal være oppe eller nede) jo uddebatteret og der er kun småtingene tilbage og er det VIRkelig værd at gå ud og knalde udenom fordi I ikke kan blive enige om hvordan man folder eller ikke folder mælkekartonen før man smider den ud?

      Min pointe er, at når der er noget der ikke er som det skal være, derhjemme -så har du jo selv et ansvar for at fixe det. Og mig bekendt fixer man ikke en revnet tallerken ved at tyre den hårdt ind i en rude?
      To komponent lim og tålmodighed er væsentligt bedre.

      Ansvar og -fralæggelse. Jeg mener helt seriøst at går man ud og knalder udenom, så er det fordi man har fralagt sig ansvaret for hvordan tingene kører derhjemme. “Det er også fordi hun altid er så sur!” – “Han giver mig aldrig nogen opmærksomhed!” – “Hun løfter aldrig en finger med det huslige” – “Han kunne jo starte med at byde lidt ind selv” etc. osv.

      Hold bolden på egen banehalvdel, tag dit eget ansvar -hvad kan JEG gøre for at løse det her problem? Kan vi løse det selv? Skal vi have hjælp udefra? Er vi bare inkompatible og skal i virkeligheden slet ikke være et par?
      Man kan ikke bare gå og vente på at den anden ændrer sig/løser problemerne/holder op med at være en idiot -og så knalde lidt tilfældigt rundt imens.

      Eller hvad siger kynikeren? ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror aldrig, det er det værd. At knalde udenom. Og jeg synes, det er usselt og idiotisk. Jeg er enig i det hele. Men jeg tror desværre, alle bliver ramt. Håber, jeg tager fejl.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandlig læser

      Spoken like a true cynic ;)

      Jeg er rimelig overbevist om at hverken mine forældre eller bedsteforældre, eller for den sags skyld min bror og svigerinde har lavet noget udenoms. Jeg tror heller ikke de bliver ramt/falder i/kommer til/osv. -fordi de taler sammen og elsker hinanden og så er der bare ikke plads til den slags?

      Måske er jeg bare blåøjet og naiv -jeg kan jo godt se hvad skilsmisse statistikkerne siger. Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Neeej! Ikke begynde med blåøjet og naiv, du var jo liiige ved at overbevise mig.
      Kan du ikke vende tilbage til bloggen om 10 år og annoncere, du stadig er tro? Så tror jeg. Næsten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mandlig læser

      Arhmen prøv og hør! Det virker! Folk skal bare fatte at det ikke er noget man kommer sovende til, at det er noget man skal være opmærksom på og nurse og fodre og holde ild i. Det kommer ikke af sig selv, men det går sgu heller ikke af sig selv -det går når man selv lader det!
      Og jeg er rimelig sikker på at hvis du stadig har den her blog om 10 år, så kan jeg sagtens komme forbi og sige hej til den med en status om hvor trippet det er at have store børn og skulle redefinere sit parforhold -igen- fordi rollerne endnu engang har ændret karakter og der ikke længere er brug for omsorg på samme måde som da børnene var små og hvad gør man så, med al den fri tid? Det vil jeg glæde mig til at delagtiggøre dig og resten af dine læsere i ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • FF

    “Skat, tror du på et ægteskab uden utroskab,” spurgte jeg min mand, da jeg havde læst dit indlæg. Han kiggede på og svarede “ja,” så selvfølgeligt, som ville jeg tjekke om 2 og 2 er 4. Og fortsatte så “er det ikke det, vi praktiserer?”
    Og jo, det er det vi praktisere.
    Jeg er 34.
    Jeg er gift. Blev gift sommeren 2014 ved et bryllup, som kun min mand og jeg kendte til. Vi har været sammen siden sommeren 2011. Vi har en datter på 6 måneder.

    Hvorfor tror jeg?
    Fordi det gør mig alt for ked af det, når jeg ikke gør. Efter min gakker, som jeg blev skilt fra i 2008, var jeg fuldkommen illusionsløs. Jeg hadede mænd og troede at alle parforhold var løgn. Især troede jeg ikke på mænd, når de udtrykte følelser af nogen art. F*ck, hvor var jeg vred og ked af det og fortabt. Men det gik over. Laaaaangsomt. Det tog to år, før jeg trak vejret rigtigt igen.
    En af de ting jeg gjorde for at begynde at tro igen, var, at jeg samlede på gode mænd. Altså, jeg havde helt konkret en remse med mænd i min omgangskreds, som jeg troede på, var gode mænd. Længe stod der kun tre på den liste: min far, min ene venindes mand og min udlejer (som jeg også kendte privat.) Ud af en hel verden af mænd, så er det jo ikke mange, men de fandtes og det var det vigtigste for mig. Da jeg mødte min mand, var jeg ikke i tvivl om, at han også skulle på listen.

    God dag.
    Kh FF

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske er det bare noget, man må vælge. At tro. Jeg kender mindst 2 ægte gode mænd. Mine brødre. Og selv dem tror jeg vil være utro en dag, når deres koner er blevet sure hystader med børn i skørterne. Men jeg håber det selvfølgelig ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    32 år.
    Ja, jeg tror. Fordi det skal jeg for at kunne stole på mit forhold, som snart bliver ægteskab. Og fordi jeg tror på mig selv og min kommende mand. Jeg stoler på at vi kan stoppe os selv før andre bliver blandet ind. Jeg tror på mig, ham og os.

    Mine forældre har været gift i snart 34 år. Mine svigerforældre i 40+. Jeg kan selvfølgelig ikke vide om der er sket andet, men de er sammen og er blevet sammen. Troet på dem selv og hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja altså om folk, der har været sammen så længe, tænker jeg altid: Hvor flot, at de bliver sammen trods utroskab. Hahaha. Jeg må være gennemkynisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nille

    1) 38
    2) Jeg tror, fordi jeg forhåbentlig lever det. Vi har været sammen i 16 år og gift i 11 år. Med ham kan jeg være mig, samtidig med at han hver dag redder mig fra mig selv.
    3) Jeg synes da, jeg har set mange ægteskaber…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du har set mange gode ægteskaber? Måske kommer jeg i de forkerte kredse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    1) 46 år

    2) Fordi det er det rigtigste og det letteste. Gakkeri er ekstremt tidskrævende, og der er alligevel ikke noget nyt under solen, så hvorfor gøre det. Hvis man så trækker øjet ud af egen navle, har jeg så også en kone, der stole blindt på mig, og den tillid er for dyrebar til at svigte.

    3) Mange af mine venner nærmer sig kobberbrylluppet og lader til at have fundet leverpostejsglæden. Den kender jeg godt, og jeg arbejder stadigvæk på ikke at skulle have luksusøl og højt belagt tilbehør til leverpostejen. Men der kommer sgu ikke mere farve i det grå ved at knalde udenom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh jeg elsker, at der også findes en mand, der tror.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ja jeg tror på, at det er muligt (ikke nemt eller hyppigt forekommende) med et livslangt og overvejende lykkeligt ægteskab (et helt liv sammen vil give ups and downs).

    1) Jeg er 32

    2) Jeg tror vel aller mest, fordi jeg efter flere seriøse forhold og et helt årti med den forkerte (lidt gakkede) kæreste endelig fandt den rigtige. Jeg har nok altid troet på ægteskabet, men i mine tidligere forhold var det mere en ide end en overbevisning.
    Førhen fandt jeg egentlig tanken om et helt liv og middelmådig sex med den samme mand lidt kvælende. Det der med utroskab har jeg dog aldrig været nervøs for – jeg har aldrig selv været utro og jeg har altid stolet på min partner uanset hvilken kæreste jeg havde. For mig er der ingen anden vej end 100% tillid. Man kan alligevel ikke forhindre et andet menneske i at gøre det de har lyst til, så det er spild af krudt at være usikker eller jaloux.

    Det er faktisk svært at forklare uden at lyde lidt for kærlighedsromanagtig, men en brik er faldet på plads i mit liv og jeg har nu en ro inden i, som jeg deler med den her mand. En rolig, tung og varm kærlighed, der giver en solid base for håndtere alt det lort livet kan kaste efter os. Jeg er ikke i tvivl om, at vi skal være hinandens resten af livet med al den leverpostej, morgenkaffe og onsdagssex det kan rumme.

    3) Ja. Mine egne forældre, min kærestes forældre, familie, venner og søde gamle mennesker, der kan fortælle om et langt og dejligt liv sammen. Et liv med varme, kærlighed og gensidig respekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er enig i, at jalousi er nytteløst. Alligevel tror jeg, flere af mine kærester havde ønsket, jeg var det. Jaloux. Som om de ikke følte sig helt sikre uden en usikker kæreste. Men jeg er glad for at slippe for den følelse. Ved ikke, hvorfor den ikke bider på mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Det er også helt misforstået, at jalousi er et tegn på at ville hinanden. Jalousi gavner ingenting. Det er til gengæld vigtigt at være bevidst om, hvad der får en selv og ens partner til at føle sig elsket.. og så gøre en pokkers masse af det og blive ved. For nogen er det ord, kærtegn, sex eller gaver, for andre er det at man ordner ting i hjemmet. Uanset skal man huske hinanden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja bare man kunne indgå en aftale. Hvis du gør det, og jeg gør det, så føler vi os elskede, og alt går godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    1) 33

    2) Som en del af ovenstående bunder det nok i mine forældre, som bogstaveligt talt var gift til døden skilte dem ad. Og det på trods af temmelig meget leverpostej og småskænderier. Ingen af dem er her mere, men ville virkelig gerne have talt med dem om det – om de havde haft problemer, hvordan de havde håndteret det osv.

    Jeg har kun været sammen med min kæreste i et par år, så jeg skal ikke komme og prædike noget som helst i forhold til dem, der har været gift i 10+ (respekt). Men vi har to børn hver anden uge (hans), en til tider skør eks, har skullet håndtere dødsfald tæt på og skøre forældre/søskende/venner, så har stadig en hverdag, hvor alt ikke er lyserødt. Men vi holder hinanden “fjollede” hver eneste dag og sørger for at grine hver eneste dag/aften – ligegyldig hvor umulige ungerne eller vasketøjet har været. Alle forhold er forskellige, men det tror jeg kommer til at være noget af det, der holder os sammen.

    Med alt det sagt, så troede jeg faktisk heller ikke meget på forholdet (måske ikke i forhold til utroskab, bare i forhold til, om jeg mon var skabt til at være i et forhold), før jeg mødte min nuværende kæreste.

    3) Jeps, mine forældres – relativt lykkeligt – også flere veninder, som er skilt eller lever i et problemfyldt ægteskab. En er endda blevet igen er gift med den samme mand. Og er blevet overrasket over et gift vennepar, som jeg så utroligt meget op til, som så erklærede, at de havde kæmpe problemer (dog ikke utroskab). Så har set lidt af hvert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det hjælper nok med forældre, der kunne finde ud af det.
      Er glad for at høre, man kan komme til tro senere i livet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Loy

    Hej M. Ja jeg tror altså også.

    Jeg er 41 år. Jeg har en serie af gakkere bag mig, hvoraf snydegakkeren var den værste, og de var ved at tage troen fra mig.

    Men pludselig var han der. Han som ville mig på trods af alle mine fejl og mangler, som elsket mig af alle de årsager andre syntes jeg burde dempe, som lod mig være mig. Som stolte på mig, som ikke forventet at jeg altid var på top. Ikke forventet at jeg skulle ændre mig for at tækkes ham. Som syntes det er fantastisk at mine venner kommer og går som om de skulle bo i vores hjem, som “adopterer” min familie og mine venner og som altid altid altid er omtænksom og tryg. Han som gør at hverdagen med fjernbetjening, unger og job er fin. Ham jeg glæder mig til at blive gammel sammen med.

    Mine forældre havde ikke et godt ægteskab, selvom de elskede hinanden og os ungerne, der var for mange problemer til at det holdt. Men af det har jeg personligt lært at ikke skuffe problemer under tæppet – men hellere løse dem efter bedste evne, lade forskelligheder være krydder og omfavne glæden i det vi sammen har bygget op.

    Og som I ved – jeg kan ALT :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja du kan alt. Også få nok af gakkere og finde en god. Gid jeg også kunne det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Loy

      Jo da – det kan du godt – men det kan tage LAAAAANG tid, og du kan komme til at skubbe det gode væk i lang tid inden du åbner op, men det er vel det det hele handler om? Åbenhed altså? Ikke lægge fingrene i mellem og ikke tolke på alt der bliver sagt, og langsomt langsomt åbne sit hjerte, selvom man ikke tør. Jeg tror på dig. Jeg tror på at også du finder kærligheden. og hvem har sagt at en kærlighed er bedre end en anden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hm, måske kom det an på åbenhed, da jeg var yngre og konstant mødte mænd. I dag handler det nok også om mere praktiske ting. Som overhovedet at møde nogen.
      Bliver helt rørt over, at du tror på mine vegne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    I’m a believer!

    A) 37

    B) hvorfor? Vi spiller hinanden gode, hvis man kan bruge det udtryk her. Jeg er en bedre version af mig selv, når jeg er sammen med ham, end når jeg er alene.

    Vi har været kærester i 20 år, heraf gift i 12.

    Vi har været et par i over halvdelen af mit liv.

    C) Forældre gift i 44 år. Bedsteforældre gift i 67 år.
    Begge hold er lykkelige sammen og store forbilleder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det med den bedre version er så fedt. Alt for tit går det den anden vej.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Ja, det tror jeg på!

    a) 17

    b) Nok primært pga. mine forældre. Jeg har aldrig i mit liv været bange for, at de skulle skilles, og jeg kan heller ikke forestille mig utroskab i deres forhold hverken i for- eller fremtiden. Det kan også være, jeg er ung og naiv. Det ved jeg ikke. Men også mine bedsteforældre har haft langvarige ægteskaber, hvor jeg heller ikke kan forestille mig utroskab.
    Mine forældre har altid forsikret mig om, at det er dem. De har samtidig været åbne om, at de ikke er forelskede i hinanden hele tiden men kun ind imellem.

    c) Ja, det har jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Der sker nok noget med alderen. Jeg kunne fx overhovedet ikke forestille mig, jeg skulle udsættes for utroskab, før det skete midt i tyverne. Og jeg kunne overhovedet ikke forestille mig, jeg selv ville være utro, før midt i trediverne.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Det gør der sikkert. For helt ærligt tror jeg jo på det hele for tiden. Tror på drømmen. Tror på, at der er en pæn, sød og klog mand til lige præcis mig derude. Tror der er en lejlighed, en venneflok, et drømmejob, et liv. Og hvad jeg dog helt ind i hjertet glad for, at jeg har den tro!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Håber, du finder det hele.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    1) Jeg er 25 år

    2) Jeg tror på ægteskabet og ægte kærlighed i den reneste form, hvor man kun ønsker hinanden det bedste. Den findes, jeg ved det! Jeg ser det hver dag.

    Jeg har nu i 11 år har været kæreste med den dejligste mand. Han har netop friet i Paris, og i 2016 gifter vi os. Jeg ikke bare elsker ham, jeg er forelsket i ham :)

    3) Jeg har set mange.

    Mine forældre har været sammen siden de var 12 og 14 år – i dag er de 53 og 55. De er lykkelig gift på snart 25. År og rigtig leverpostejslykkelige.

    Min kusine har også giftet sig med sin barndomskæreste. I dag har de 3 børn og et aflastningsbarn. De har den den mest hektiske hverdag, men de elsker hinanden.

    Mine gudforældre har været gift i 25 år og ligeledes kendt hinanden i hvad der føles som for evigt.

    Det gode ægteskab findes! Og ja, vi synes på overflade at være en leverpostejskedelig familie – men der er fandenfløjteme gang i den til familiefesterne ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Synes, mange af jer, der tror, har forældre, der stadig er gift. Garanteret det hænger sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    1) 37

    2) fordi jeg elsker min mand. Vi har kendte hinanden i 12 år, og været gift i snart 5. Vi har igen endelig overskud til at nyde hinanden og sex efter 18 mdr. med graviditet, fødsel og manglende lyst (mest mig) og virkelig meget træthed (os begge to) – så på trods af vrissenhed og sure miner – mest pga. manglende overskud og mega træthed – så har vi fundet hinanden igen. Det at vi har kunnet det, så tror jeg egentlig vi kan overvinde temmelig meget andet også. Så JA jeg tror.

    3)mine forældre, svigerforældre og bedsteforældre (fejre diamantbryllup i år) og en del venners forældre er stadig gift.

    Jeg er nok af en omgangskreds hvor man ikke bliver skilt, og det præger da også min egen holdning til ægteskabet. Vi kan være uenige og skændes, men man bliver sammen og løser det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja men en ting er at blive sammen. En anden ikke at falde i til julefrokosten. Det er den sidste, jeg ikke tror på. Men I er forbavsende mange, der gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg findes. Og ja, jeg gider godt at fortælle:

    1) At jeg er 44 år.

    2) At jeg tror på et ægteskab (eller i mit tilfælde parforhold) uden utroskab. I et tidligere forhold er jeg ”kommet til” at kysse en anden, og jeg har også haft en tidligere kæreste, som indledte sit nye forhold, men lige glemte at fortælle mig om det i starten. Men nu er jeg i et forhold, der har varet næsten 11 år, og jeg VED bare, at der ikke kommer utroskab. Naivt? Det tror jeg faktisk ikke. Vi gik fra hinanden ca. 1½ år inde i vores forhold, blev ved med at ses og bestemte os så for at fortsætte. Der var ikke på noget tidspunkt andre inde i billedet, men efter at den indledende forelskelse var faldet til ro, havde vi åbenbart lige brug for at tænke, inden vi tog den bevidste beslutning om, at du skulle være os. Den beslutning tog vi så en gang mere, da vi besluttede os for at få børn.

    3) At jeg har set masser af ægteskaber og faktisk kun en lille håndfuld, der er gået i stykker. Det ene gik i stykker pga. alkoholisme, og hvis jeg ser lidt overordnet på de andre, så har de det fællestræk, at den ene af parterne (eller måske begge) havde noget med i bagagen, som gjorde at vedkommende måske ledte efter et eller andet i sig selv, som ikke kunne findes i den anden, og derfor søger de videre … og videre. Derimod har jeg også set masser af ægteskaber, som holder fint og endda også nogle stykker, som har været udsat for voldsomme livskriser og alligevel har formået at holde fast i hinanden midt i det hele.

    Gakkeri kender jeg ikke så meget til, men jeg tror, at mange forhold går i stykker, fordi der er så meget fokus på mig-mig-mig. Jeg skal være lykkelig. Jeg skal udvikle mig hver dag og evig og altid. Og jeg vil have de store følelser, lyserøde skyer og sommerfugle – de må ikke forsvinde. Men det gør de bare. Og så er det måske der, utroskaben kommer ind i billedet.

    Så jeg tror, at ”hemmeligheden” er noget med at hvile i sig selv og sit liv. Ikke konstant være på jagt efter udvikling og det, der skal gøre ens liv perfekt. Og så skal man bare være stærk nok til at holde ved sin beslutning og sin partner, selv når den første sindssyge har lagt sig. Og det er sikkert en beslutning, man er nødt til at være bevidst om hver eneste dag, når man slår øjnene op.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg forestiller mig også, folk der har det godt med sig selv, er mere tro end andre mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Ja, jeg tror på troskab
    1) 51 år
    2) Fordi, jeg lever i et forhold, hvor vi faktisk ikke rigtig kan forstille os, at andre kan være bedre/tilbyde noget bedre. Self har der været lidt kispus, da vi var yngre. Men absolut ikke noget, der kunne true det, vi havde og har sammen. Hemmeligheden bag et langt monogamt forhold tror jeg handler om gensidig respekt, fælles værdier, en forståelse af, at ingen af os er perfekte, men det gør såmænd ikke så meget, at man stadig tænder på hinanden og at sex aldrig bliver ensformig. Og det gør det faktisk ikke, hvis man elsker sammen, fremfor bare at kneppe og få den kørt af på sig selv. Og så en sidste lille ting: Man skal beholde lidt af sig selv helt for sig selv i sit helt eget univers.

    3) Jeg har været sammen med den samme mand i 31 år. Vi har været gift i 24 år. Sa ja, jeg har set et ægteskab. Jeg er et ægteskab

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Man skal beholde lidt af sig selv helt for sig selv. DET tror jeg på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    1) 37

    2) + 3) Jeg er midt i det. 4 år efter vi mødte hinanden og et år efter vi blev gift er der nærmest kun leverpostej. Vi har et lille barn på 2 og en på vej og hans store piger på 10 og 13 halvdelen af tiden. Og fuldtidsjob og hus & have der skal passes og syge forældre og venner vi ikke ser nok – hver især såvel som sammen – og en sindsyg ekskone. Og mangel på tid til sex og samtale og bare os to. Sjovt nok er der altid tid til at skændes hvilket vi gør med jævne mellemrum. Men jeg er lykkelig hver evig eneste dag. Vi deler latter hver dag. Jeg elsker at vågne med ham, også selvom det er til råbet fra en 2-årig der bestemt mener det er morgen kl 4.30 fordi det er lyst. Jeg elsker at falde I søvn med ham. Jeg elsker ikke kun ham, jeg elsker vores liv sammen. Og selvom vi savner hinanden og indimellem synes det er svært at nå den anden i hverdagens trummerum så ved jeg at vi kun kan være lykkelige med hinanden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men man kan vel også være lykkelig i sit ægteskab og alligevel falde i utroskab?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror at det at være lun på/sværme for/føle sig tiltrukket af/tænde på en anden end sin partner er allerførste tegn på at noget er galt derhjemme. At man ikke ser eller mærker den anden/hinanden. Hvis man decideret falder i utroskab så tror jeg, at der er noget riv-rav-ruskende galt i ens ægteskab/parforhold og så er man ikke lykkelig. Det betyder ikke at man ikke stadig kan elske sin partner, men derfor kan man godt være ulykkelig og falde i utroskab. Tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Wauw. Jeg tror nærmest, man er død, hvis man ikke sværmer for andre mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 1) Hvor gammel er du?
    34 år

    2) Hvorfor tror du?
    Jeg tror ikke, jeg ved. Jeg ved, at ægteskabet uden utroskab findes. Det findes flere steder i min familie (og her ses det modsatte også).
    Men jeg ved også, at Hr. F og jeg er så gennemsnitlige og leverpostegs-agtige som det fås. Vi har kendt hinanden mere end 20 år og været kærester i 7 og haft små børn de sidste 4,5 år. Så vi burde have krise og være grå i hovederne af kedelighed. Det er bare sådan, at vi virkelig godt kan lide hinanden og den hverdag vi har sammen. Det var også idéen om den stabile hverdag og nogle ællinger der bragte os sammen.

    Det sker, at jeg møde mænd, som jeg ville kigge efter, hvis jeg var single. De interessere mig bare ikke, for det kan godt være at de er spændende, spændstige og sprængfyldt med charme. Men de er ikke den rigtige til mig. Ham jeg har derhjemme, er jeg heldig med, fordi han gør hverdagen til en fest og at der virkelig ikke er andre derude, som er ligeså rigtige til mig.

    3) Har du nogensinde set et ægteskab?
    Jeg har set mange, både gode og dårlige. Dem der holder, er dem hvor hverdagen er tilfredsstillende og parter ikke har brug for forførelsens spændings-kick.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men altså, man kan vel aldrig helt vide? Du kan vide, hvad du selv render og laver, men hvad andre laver, ved man aldrig 100%.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej jeg kan aldrig helt vide det, for jeg har ikke en GPS-chip på min mand.

      Men altså på den måde kan man aldrig helt vide noget som helst. Det kan jo heller ikke bevises, at han elsker mig.

      Jeg tror egentlig heller ikke at det er hverken sundt eller godt for nogen, hele tiden at overveje om ens mand nu er utro. Det er da meget bedre at mærke efter i sig selv om man er tilfreds med den oplevelse af parforholdet, man selv har.

      kh fra Forstaden

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej det tror jeg heller ikke er sundt. Tror heller, folk har tid og overskud til konstant at tænke på utroskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MG

    Jeg tror også.
    1) 37
    2) Fordi jeg simpelthen ikke kan forestille mig nogensinde at skulle have sex med en anden end min mand (det tager øvelse & kendskab til den samme kvinde at blive så god som han er). Jeg er helt overbevist om (selv på de få tidspunkter, hvor jeg har virkelig meget lyst til at skride) at hvis jeg ikke skulle være sammen med ham, så ville jeg gå i cølibat. Fordi han er så rar og god – fordi jeg ikke kan tromle ham og fordi han passer på mig og jeg på ham. Fordi han er en god far. Fordi alle har fejl og jeg tror at jeg har fundet ham med færrest. Fordi jeg ser på vores liv og elsker det. Fordi han græder, når han bliver ked af det eller rørt. Fordi han tager sig af min familie – hele familien.
    3) Mine forældre har det bedste ægteskab. De kan skændes og være virkelig uvenner, men aldrig i lang tid ad gangen. De er sindssygt gode til at rose hinanden og se hinandens gode side og se igennem fingre med de mindre gode. Min far bliver helt ude af sig selv, hvis min mor er syg (også bare sådan lidt influenza-ramt) og engang min far besvimede, så besvimede min mor næsten også af bare frygt for hvad der var galt med min far.
    Og så tror jeg ikke på den eneste ene… Jeg tror at der findes mange, man kan passe sammen med og uanset hvem man vælger, så bliver det aldrig nemt. Man skal bare hele tiden have fornemmelsen af at det, der ikke er nemt, rent faktisk er det værd (hvis I forstår?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Abso-fucking-lutely ;)

    33 år.

    Tror på kærligheden fordi jeg er gift med en mand som efter 14 år sammen stadig er min bedste ven. Fordi at alt bliver sjovere når vi er sammen, og fordi at jeg er allermest mig, når jeg er sammen med ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men at tro på kærlighed og at tro på 100% troskab er ikke det samme vel?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    1) 23 år
    2) fordi mine forældre har sølvbryllup om en måned, og min farstadig tager min mor på røven, når han tror ingen kigger
    3) masser. Også dem der sidenhen gik i stykker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Åh det er sødt. Især dem, som stadig elsker at gå hånd i hånd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    1) 28 år

    2) Min kæreste og jeg har været sammen i 8 år, og vi nyder begge to hverdagen med alt hvad den indeholder. Men nogle gange bliver det for kedeligt, og så taler vi om det og prøver at gøre noget andet end vi plejer. Jeg tror det er vigtigt at være ærlig, også omkring ens behov – selvfølgelig vil man blive fristet af andre hvis man er sammen med den samme person hele ens liv. Det er naturligt, men der er forskel på at være fristet og at være utro. Det handler om respekt for hinanden, og om at tage ansvar for det liv man selv har valgt.

    3) Ja, mange – flest dårlige. Men min kærestes bedsteforældre er mine forbilleder; de sad og holdte i hånd under bordet til familiesammenkomster, og nåede at være gift i 60 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    1) 24 år

    2) Fordi jeg sidder med en madpakke smurt af en ikke-gakker, som hver dag gør mit liv bedre.
    Jeg tror på trods, selvom jeg har oplevet utroligt mange gakkere. Jeg tror på trods selvom jeg har oplevet mine forældres ægteskab, der gik i opløsning. Mest af alt tror jeg, fordi jeg ellers ikke ville kunne bevæge mig fremad i noget forhold overhovedet.

    3) Mange ægteskaber. Nogle der fungerede med ekstremt meget hårdt arbejde, og nogle der aldrig fungerede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja måske er det bare nødvendigt at tro for at være i et forhold. Måske er det derfor jeg ikke er i et.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    1. 42 år

    2. Fordi vi er soulmates! Det her er så rigtigt, selv efter 16,5 års ægteskab og op- og nedture.
    Vi er ret forskellige, men alligevel lige akkurat så ens, så det alligevel passer sammen. Det giver mulighed for at passe på hinanden, løfte hvor der er brug for det, se nogle andre udveje, skubbe når det er det der skal til og til at give god plads til hinanden.
    Også selvom hverdagen ind imellem kører vildt stærkt. Så er det, at der er en, der køber nogle gode oste og hiver en flaske rødvin op på en tirsdag kl. 22.30 og så er der ro til lige at få vendt det vigtigste. Ja, det kan godt være at du hellere ville ligge i din seng for der er også en (hver)dag i morgen, men de små åndehuller giver ro til at tage endnu en tur i hverdagens formel 1 racer. Egentlig synes jeg faktisk kun, at det bliver bedre og bedre på alle kanter.
    Jeg tror helt grundlæggende på os, på vores historie, på vores ballast og på vores fremtid og jeg ved at min mand gør det samme.
    3. Jeg har set ægteskaber og uægteskaber, men hvis vi tror på, at alle ægteskaber alligevel ender med utroskab til sidst, så kan vi jo lige så godt lægge mongamien i graven og knalde ud til højre og venstre…..så har troen jo spillet fallit på forhånd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Troskab eller utroskab. Det er rart at høre, der findes folk, der er tilfredse i deres ægteskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Tilfreds i deres ægteskab……Uh, det skuer i mine små skæve ører…..Se lige dét, tror jeg er vejen til afvikling og/eller utroskab. Jeg tror aldrig man må være nøjes med at være tilfreds. Nysgerrighed, fællesskab, drømme, sex og udvikling se det tror jeg på:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    1) 21 år

    2) fordi jeg selv tror på, at min kæreste igennem 4 år og jeg, har gensidig kærlighed og respekt, og at man selvfølgelig altid går igennem perioder der er bedre og dårligere end andre, men det bliver taget i opløbet.

    3) mine forældre har været igennem mange ting, dødsfald, 4 børn, arbejdsløshed osv. De har været sammen i skrivende stund i 25 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Du tror ikke, der findes utroskab, hvor der er kærlighed og respekt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    1) 36/F/KBH
    2) og 3) Jeg tror fordi jeg selv har gjort det i snart 9 år med en mand jeg havde kendt 9 år i forvejen, i alt 18 år sammen helt uden gak. Altså så vidt vides. Der var en gang for mange år siden hvor han selv fortalte at der gik et rygte på hans arbejdsplads (studiejob) om at han havde knaldet med én til julefrokosten, i kælderen, mens folk gik forbi for at komme på toilettet. Jeg besluttede at hvis det var rigtigt, hvilket jeg tvivlede (og tvivler) på af en lang række årsager, så var det et midlertidigt lapsus og at det ligesom bar straffen i sig selv at have været så pinlig til en julefrokost. Der har ikke siden været andre historier eller rygter eller sideblikke eller noget. Og jeg har svært ved at forestille mig at han de sidste par år skulle have haft tid til gak.
    Jeg har selv været forelsket i andre flere gange. Jeg ved ikke om det har været gengældt, for jeg har aldrig rykket på det. Fordi jeg også elsker min mand. Og jeg har endnu ikke mødt nogen hvor impulsen var så stærk at det virkede tillokkende at rykke mit liv op med rode mod forventet efterbevilling. Det er sindssygt let at forestille sig romantiske stunder med en ny gut, men det betyder ikke at han er til at snakke med om alt det praktiske lort der også skal hænge sammen.
    Jeg vil ikke sige at jeg elsker leverpostejshverdagen, men jeg lever ret højt på kroferierne og de dyre restauranter og har altid noget planlagt, også ting som ikke er dyre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha kroferier og dyre restauranter. Hvad gør de fattige ægtepar mon?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg er 25

    Jeg tror på det , fuldstændig. Jeg har oplevet utroskab . Og det har min mand også . Vi ved begge hvor ondt det gør, hvor meget det sårer og ødelægger.. Og derfor tror jeg, vi altid vil være hinanden tro! Jeg kunne aldrig finde på at såre ham på den måde og han vil heller aldrig såre mig .. Hvis jeg ikke troede på det, kunne jeg ikke være i det ..

    Der ud over har jeg set det .. Både mine forælde og mine svigerforældre har lige haft sølvbryllup .. Og det er smukt, hvordan de holder sammen gennem alt ..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      I utroskabsøjeblikket tror jeg ikke folk tænker på, om dette vil såre eller ikke såre nogen. Måske tænker de slet ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    1) 42 år
    2) For jeg har kobberbryllup til efteråret, har været igennem kriser, fødsel af tre børn og efterfølgende minus sexliv og vi har stadig valgt hinanden. Vi ved godt begge to, der er grå hverdage og samlebånd det meste af tiden med små børn men vi ved også at den højeste lykke kan være en uforstyrret time sammen foran fjernsynet med en Sci-Fi-serie lørdag aften, mens ungerne endelig sover
    3) Mange dårlige eksempler som er gode til at ruske op i mine forestillinger om, hvordan det er at være gift med den samme hele livet. Og de få gode, som vi alle ønsker

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvad får dig til at tro, din mand ikke er dig utro? Man kan vel godt kombinere kobberbryllup og utroskab?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Fordi vi har været i parterapi. Og lavet en aftale om, at når vi når dertil hvor vi svæver væk, så siger vi til. Også selvom det skyldes, den anden er blevet tyk om maven, arbejder for meget, sidder begravet i en bog eller computeren og det virker.
      Vi ved godt begge to, vi ikke finder noget bedre, så hvorfor ødelægge noget virkeligt godt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja det ville være virkeligt dumt. Men folk gør også virkeligt dumme ting. Håber det bedste for jer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    1) 33 år

    2) har egentlig aldrig overvejet ikke at tro..? Har vel aldrig haft grund til ikke at gøre det.

    3) ved egentlig ikke helt, hvad du mener her, men ja, heriblandt mit eget – på nu 5. år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    1) 43 år

    2) Fordi jeg har været der. Jeg var gift og utro. Jeg var single og den grumme onde elskerinde, og nu er jeg gift igen med en mand som jeg har lagt alt i hænderne på. Udover at han kender mig bedre end nogen nogensinde har gjort og er min bedste ven og fortrolige, så taler vi sammen. Ikke bare til dagligt, hvor vi har en fast aftale om at er det noget der kradser skal det frem; men også på vores faste halvårlige ”møde”, hvor vi tager væk fra alting og bruger 2-3 timer på at TALE om alt det, der kan være svært og ubehageligt at tale om.

    Om alt det, den anden gør, der er irriterende, om huspligter og om job. Om det børnene gør ved os (mine børn/dine børn. Ikke nemt), om det, der gør os kede af det og om det der er fedt. Om vores sex er god nok og hyppig eller sjov nok, og først og fremmest om vi stadigvæk har lyst til at være gift med hinanden, og hvad de næste 5-10 år skal gå med.
    Det er svært, det er som regel ikke uden tårer, men det virker.

    3) Ork ja, men kun ganske få der virker.

    (min pc frøs da jeg trykkede send, så ligger den der to gange, så slet bare den anden :) )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det der halvårlige møde lyder ret sejt, synes jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    På trods af at gakker- (og elskerinde-) erfaring, så ja, jeg tror stadig på det. Jeg tror på lykkelig tosomhed uden utroskab.
    Jeg er ikke selv gift, og som single er det ikke til at vide, om jeg nogensinde bliver det.

    Men, jeg tror på det, og jeg har set det.
    Mine forældre har i denne uge 39 års bryllupsdag :)
    Det er ikke fordi det har været lutter lykke og lyserøde skyer, men der har aldrig været utroskab eller noget i den retning. Ikke hvad jeg ved i hvert fald, og jeg har aldrig set tegn på noget i den retning.
    Selvfølgelig har der været, og er der skænderier etc. men ikke noget alvorligt. Og jeg har altid vidst at mine forældre elsker hinanden. Og det gør de stadig.

    Jeg er forresten 32, det var vist også et af spørgsmålene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Måske har jeg bare aldrig set det. Det gamle, gode ægteskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er 45 og tror fordi jeg selv er i det – helt og aldeles uden utroskab. Altså så vidt jeg ved, men jeg er ret overbevist om at det er sådan det er. Vi har været gift i 24 år (!!!) og sammen i 27. Det er ikke hurra og lagkage til hverdag, men det er oftest godt og rart og vi elsker stadig hinanden helt ægte. Vores børn er voksenagtige så nu kan vi tage alle de svipture og kærestetrip vi lyster. Vi liker der!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Min veninde sagde engang for mange år siden: “Alle mænd er utro. Du er bare en af de få, der kan mærke det.” Den sætning løber altid gennem hovedet på mig, når koner siger, de kan stole på deres mænd. Tænker altid, det er fordi, de ikke kan mærke det. Håber selvfølgelig, jeg ikke har ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • L

      Du har ikke ret. Der findes faktisk mænd, der ikke er utro. Måske din veninde bare ikke har mødt dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg tror på det – ægteskabet uden utroskab.
    Jeg er 34 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 12 år. Jeg tror på det, fordi jeg kan mærke det. Før jeg mødte min kæreste, synes jeg, det var skræmmende at binde sig til en person for resten af livet. Nu tænker jeg, at jeg har en hel masse spændende og inspirerende samtaler til en gode, en hel masse gode oplevelser og en hel masse fantastisk sex. Jeg glæder mig til det hele.
    Det overrasker mig jævnligt, at jeg stadig har det sådan. Men det har jeg. Jeg er stadig forelsket i ham, jeg synes, han er toplækker, og han er den mest interessante samtalepartner, jeg kender.
    Jeg har mødt lækre mænd de sidste 12 år – jeg antager, at han også jævnligt møder lækre kvinder. Men alle lækre mænd blegner ved siden af ham derhjemme.
    Jeg tror, at en del af det er, at vi udvikler os sammen. Ja, jeg skal kun have sex med ham resten af livet – men derfor kan sexen jo sagtens variere. Lige nu har jeg absolut ikke lyst til pisk og swingerklub, men ”resten af livet” er lang tid, så mit svar er muligvis et andet om 10 år. Det vil vise sig. Jeg tror på, at vi finder ud af det sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Ja, for hulan…kender du slet ingen mennesker som smiler med hele kroppen efter 100 års ægteskab uden utroskab? Det gør jeg – mange – eller det bilder jeg mig ind.

    1) 45

    2) fordi jeg tager mig selv, min mave, min kærlighed og glæde alvorligt. Fordi jeg stadig på 18. år smiler når jeg ser ham komme hjem – og fordi jeg mærker at han syntes jeg er røvlækker. Fordi jeg ikke tror vi vil ende det usselt – hvis det ender bliver det i bål og flammer – ikke i mellemkødet på nogen – tror jeg.

    3) hmmmm … Både hans og mine forældre nærmer sig guldbryllup. Jeg ved ikke ( og gider ikke at vide) om nogen af dem har tumlet rundt. Men jeg ved at begge par elsker hinanden på den fede kærlige måde uden bitterhed og ømme flanker. Det gider jeg godt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Svaret på dit spørgsmål er vel nej. Det gør jeg nok ikke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maja

    1) 30

    2) Fordi jeg tror på at vi godt kan sætte os ud over tilfældigt begær og fascination hvis vi er i et meningsfuldt forhold. Jeg har været gift i et år, været sammen i 9. Vi har et lille barn og selvfølgelig er der færre/mindre dates, rejser og hot sex end da vi var nyforelskede.
    I sidste uge var min mand på arbejdsrejse i to dage alene med en høj blondine. Jeg fortalte ham at det gjorde mig usikker. Ikke fordi jeg mistror ham men pga min egen usikkerhed. Så snakkede vi lidt om det. For et par måneder siden var det mig der var på en spændende tur i en uge med en flot og klog kollega.
    Min mand og jeg er et team. Vi støtter hinanden, bakker hinanden op. Det gør mig meget lykkelig. Selvfølgelig kan vi også skændes osv. Men alt i alt opvejer alt det gode langt langt det dårlige. Og ingen af os vil sætte det over styr for noget.

    3) Ja. Selvfølgelig. Både ægteskabet der sluttede efter et år og det der sluttede efter 30 år. Og dem der stadig er lykkelige selvom de har været sammen i 40-50 år. Både min mands og mine forældre er stadig gift.

    Jeg siger ikke at jeg har en løsning eller en dyb tallerken, men jeg tror. Jeg tror helt ned i maven på at et ægteskab kan være godt og langt og lykkeligt og helt uden utroskab.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vil det sige, du tror, at alle de mennesker, der bliver ramt af utroskab, ikke er i meningsfyldte forhold?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maja

      Godt spørgsmål. Det ved jeg ikke. Måske? Jeg har været utro i tidligere forhold. Og der var det fordi forholdet ikke var meningsfuldt. Men det var ungdomskærester så ikke det samme som et ægteskab tænker jeg. Tror du? Kan man være utro hvis man er i et meningsfuldt forhold? (Ja og hvad er det overhovedet? Jeg synes mit ægteskab er meningsfuldt men der er nok mange forskellige måder at definere den slags på)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror sagtens, man kan falde i til en julefrokost eller andet engangs, selvom man er i et godt forhold. Men hvad der kommer bagefter af løgn og dårlig samvittighed tror jeg sagtens kan spolere et meningsfyldt forhold. Og affærer og andet snask tror jeg smadrer al mening med noget som helst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Jeg kender til et ægtepar, hvor kvinden var manden utro. Med en affære, ved ikke hvor længe det stod på. Men de kom igennem det og har godt 20 år senere et lykkeligt ægteskab.
      Jeg tænker at det handler meget om ærlighed. Jeg tror hverken min mand eller jeg ville kunne lyve om et ‘julefrokost-uheld’. Vi kan godt tale om de svære ting også. Så jeg har en tro på, at vi ville kunne ‘tage det i opløbet’ det med utroskab.
      Tror du virkelig at alle ægteskaber ville kunne splittes ad? Det er ikke for at lyde jubeloptimistisk, for jeg kan bestemt også blive usikker og tvivle ind imellem, men jeg tror og håber at det ikke er tilfældet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Splittes ad ved jeg ikke. Jo det gør jeg vel i teorien. Ligesom jeg tror, alle mennesker kan ende som mordere, under de rette/forkerte omstændigheder. Det gør alle mennesker heldigvis ikke. Men jeg tror, alle ægteskaber kan blive inficeret med, nej nok nærmere BLIVER inficeret med utroskab.
      Det gode er, at jeg heldigvis ikke er ægteskabsekspert, så ingen behøver lytte til mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    1) 29
    2) Fordi jeg tror på kærlighed. Jeg tror på at der findes mennesker, som vil hinanden det bedste. Selvom jeg er ukuelig pessimist. Måske af samme grund tror jeg måske ikke helt så meget på at jeg kommer til at opleve det. Jeg tror fx heller ikke på at jeg vinder i lotto, men jeg ved at det kan lade sig gøre. Same shit.
    3) Nej, egentlig ikke. Mine forældre blev skilt da jeg var 11. Mit eget forhold er lige gået i tusind stykker og svæver i et fly over Atlanten et sted nu.

    Siden hvornår har tro været betinget af beviser eller noget som helst rationelt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kan godt lide Lotto-sammenligningen. Cirka samme vinderchancer tror jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MargitA

    Jeg er i midten af tresserne, jeg var gift i 31 år, min mand døde desværre.
    Vi levede et ikke ukompliceret, men dog nogenlunde harmonisk liv sammen. Alligevel var min mand mig utro en enkelt gang (hvad jeg ved af). Det er desværre noget som ofte rammer ægteskaber, når der går for meget småbørn og blevask i tilværelsen, jeg tror at utroskab er kommet for at blive. Det er jo ikke utroskaben som egentlig er problemet, det der er svært, er at finde ud af om ægteskabet er noget at bygge videre på, og lige så svært er det for den “svegne” part at beslutte sig for at slå en streg over det. Der er så mange, der bliver hængende i rollen som svigtet, som siger: jeg kan aldrig tilgive dig! Det vil nærmest give den utro alle undskyldninger til at fremture.
    Det er rædsomt når det sker at ægtefællen er utro, og det er forfærdeligt for dem der bliver forladt; men jeg tror, at det er som et klogt menneske engang sagde: det eneste der er sværere at holde styr på end jernbanedriften, er kønsdriften.
    Jeg må til sidst sige, at når jeg nu sidder alene tilbage, er det ikke min mands utroskab som jeg lige tænker mest på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ooh, med min første kæreste var jeg hende, der til at starte med ikke kunne finde ud af at gå, selvom han havde været utro. Shit hvor var jeg svigtet og bitter og havde ret til at gøre livet surt for ham. Drama drama drama. I virkeligheden var jeg mest vred på mig selv, fordi jeg ikke havde nosserne til at gå. Fik jeg heldigvis til sidst.
      Må være hårdt at miste en elsket mand til døden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 1) 34

    2) Fordi jeg ikke er i tvivl. Jeg har haft en del andre kærester og holdt lange foredrag om, hvordan senmoderniteten gør os alle til tvivlere på alting, og at man derfor nødvendigvis også må være i tvivl i sit parforhold (uanset om det er med en gakker eller ej). Men nu er jeg aldrig i tvivl. Ikke på den ukomplicerede hollywood-måde, bare på den helt 100 procent det-er-os-til-vi-dør-måde. Vi har været sammen små ti år.

    3) Adskillige i forældregenerationen, nogle mere dysfunktionelle end andre. Generelt synes jeg, mænd bliver for ego med alderen (+50) og damer for sure – altså dem, jeg kender, iggå – og jeg arbejder hårdt på, at det ikke skal være sådan for os. Selvom det er pissesvært.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg synes, mænd bliver meget trætte og kedelige med alderen, og ja, kvinderne bliver sure. Og jeg selv hænger nok fast i senmoderniteten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    1) 30
    2) Fordi jeg tror på at man kan ville hinanden og det nære om end ikke altid lige passionerede forhold nok til ikke at følge en tilfældig lyst (som jo nok er uundgåelig at opleve i længere forhold). Jeg tror på forpligtelsen over for hinanden. Jeg tror på at livet og forholdet ikke behøver være vildt og voldsomt og fyldt med lyst hele tiden. Det må godt være kedeligt ind i mellem.
    3) Mine egne forældre var kun sammen så kort at jeg ingen erindring har om det, men jeg har set andre lykkelige forhold i min familie og jeg har set mit eget ægteskab (sammen på 7. år, gift på 5., tre små børn, ingen utroskab, ingen revner i fundamentet). Vi er ikke vildt forelskede mere. Det har i perioder været mere arbejdsfællesskab end forhold, men vi valgte det her, vi vil det her. Og jeg har meget svært ved at forestille mig at en af os skulle være utro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror vel, der kommer utroskab, hvis man ikke har sex.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg er 49. Jeg tror ikke specielt på forhold, men det er ok. Det fungerer sikkert for nogen, jeg kender bare ingen der har et fedt og kærligt forhold, hvor jeg tænker gid det var mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg kender fede og kærlige unge forhold, men ikke fede og kærlige “gamle” forhold, som kom igennem det med børnene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vvv

    Bliver næsten bedrøvet over, at du tror så lidt på ægteskab/mænd. Jeg var sammen med en mand i ti år, og der var ingen utroskab. Jeg havde mærket det, hvis der var. Vi gik fra hinanden, fordi vi endte som venner. Det er utænkeligt, at vi kunne bedrage hinanden, for vi var gode venner, som vi stadig er. Det er et par år siden, og i mit stille sind håber jeg, at vi på et tidspunkt finder sammen igen. Klogere og mere modne – bl.a. i kraft af de partnere, vi har haft hver især siden bruddet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja det er vel også lidt sørgeligt? For mig altså, ikke for dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • vvv

      Tror I hvert fald, at du mere eller mindre lukker for muligheden for at møde en, der vil være tro, hvis du har en klar forventning om det modsatte. Har læst lidt om skyggesider… Det er mega interessant. Når vi tager afstand fra andre, handler det om noget i os selv. Hvorfor er du (og jeg selv, ja tak) så fokuseret på, om mænd er tro eller utro? Hvorfor er det et tema? Hvorfor var du tiltrukket af gakkeren… Hvad repræsentere de han, som du måske gerne vil opdyrke i dig selv? Hvad repræsenterede han, som balancerede noget i din person, og som du måske kan balancere i dig selv i stedet for med noget eksternt. Måske giver spørgsmå lene kun mening for mig selv. Jeg er midt i noget rimelig vild tiltrækning til en fyr, som jeg godt kan se, er en nar på mange måder, men jeg må have ham som en narkoman sit fix. Tror endelig, jeg har fattet lidt af grunden. Han er ukontrolleret, ubehersket, lever livet fuldt ud. Jeg er modsat og higer inderst inde efter balance, som han giver mig, men som jeg skal skabe i mig selv…. Ved at slippe tøjlerne lidt. Nå… Blablabla :) Tak for en awesome blog

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Haha. Sig til, når du har en gakkerhistorie klar til os.
      Man kan ikke ligefrem sige, jeg manglede illusioner, da jeg var yngre. Men jo mere utroskab, jeg har set, jo færre illusioner. Dengang var jeg overhovedet ikke fokuseret på, om folk var utro. Selvfølgelig var de ikke det. Men det er de. Og det er interessant. Især efter min sindssyge gakkerhistorie. Hvorfor er de utro? Hvordan tackler de utroskab? Hvad tænker de om utroskab? Utroskab utroskab utroskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    1) 24
    2) Jeg tror endnu på at det kan lade sig gøre – måske fordi mit tre år “lange” forhold er det første jeg har haft og derfor er jeg muligvis stadig naiv og uspoleret på den front. Jeg har dog kendt min del af idioter og jeg har altid vidst, at en forudsætning for at jeg skulle kunne være i et forhold var, at jeg kunne stole 100 % på vedkommende. Og det føler jeg virkelig at jeg kan med min kæreste. Han har aldrig givet mig grund til at være jaloux og jeg føler mig aldrig usikker på ham. Da vores forhold stadig er så “ungt” har vi endnu ikke stået overfor nogle af de store udfordringer der følger med børn og hvad der ellers hører voksenlivet til, så om forholdet kan klare det uden at nogen falder i, er endnu uvist. Men jeg tror på det. Fordi jeg stoler på min mavefornemmelse og fordi jeg endnu ikke har haft grund til at tvivle på ham. Måske også fordi vores forhold ER ret leverpostejsfarvet. Er i øvrigt ikke sikker på om det er godt eller kritisk
    3) mine forældre har næsten lige haft sølvbryllup – deres ægteskab har haft op- og nedture. Utroskab ved jeg ikke helt om der har været. Kan huske en episode fra min barndom – tør ikke spørge ind til den af frygt for hvad sandheden ville gøre ved mit syn på den pågældende forælder. Ved dog at de er ovre det i dag og er meget glade sammen . De blev endda separeret for et par år siden, men fandt ud af at de ikke kan undvære hinanden. Jeg er stolt af hvordan de har kæmpet for deres ægteskab og har fået det til at fungere, selvom det ikke altid har været let.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hm. Den der episode fra din barndom. Utroskab! Siger kynikeren.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andreas

    1. Mand på 46
    2. Nej. Med sikkerhed nej.
    Jeg arbejder som advokat og kan se, skilsmisserne vælte ind. Alle med mails fra lamslåede kvinder (oftest) og mænd (indimellem). Lamslåede fordi deres partner var utro. Og de ikke så det.
    I min omgangskreds af gifte mænd (ca. 20 stykker) er vel ca. 3-4 ikke utro eller drømmer ikke om det. Iøvrigt mænd, der har hustruer, som ikke tænder på dem, men som de stadig er ret hooked på. De øvrige… Vel.. Det spænder fra en del, der har regelmæssig, planlagt utroskab med mange forskellige til den mildeste form, hvor de fantaserer om det regelmæssigt og er faldet i indimellem. Hvis de ser nogenlunde ud.
    Og deres kvinder? Enkelte – få – har opdaget det en enkelt gang og tilgivet. Og nogle er på kone nr 2. Men de fleste af kvinderne aner helt tydeligt ikke, hvad deres mand tænker eller foretager sig. Jeg er sikker på, at disse hustruer kunne være nogle af de samme, der har skrevet (mange) ovenstående “romantiske” indlæg.
    Mange af disse kvinder har jeg til selskaber hørt drøfte andres utroskab med vantro og fordømmelse. Uden selv at have den mindste mistanke til, at de selv tilhører gruppen af “ofre”.
    Min – lidt nedslående – konklusion er denne:
    Hvis du som kvinde ønsker at sikre dig mod utroskab, skal du finde en mand, andre ikke finder tiltrækkende.
    Denne gruppe mænd i min omgangskreds, er de eneste “sikre kort”.
    Og yderligere:
    Utroskaben er særlig udpræget i de forhold, hvor sexlivet er gået i stå. Eller hvor manden er endt med “tiggesex” (frygteligt udtryk).
    Undskyld disse kedelige observationer, alle I optimistiske kvinder, der tror på jeres mænd :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for de kedelige observationer Andreas. Du siger præcis, hvad jeg tænker og får mig til at fremstå meget mindre sindssyg og kynisk.
      Tror du forresten, de utro mænd kunne leve med et åbent forhold, hvor begge havde sex med andre og ikke behøvede at lyve? Eller tror du bare ægteskabet er dømt til løgn og bedrag?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andreas

      Jeg er ikke i tvivl:
      De samme mænd ville blive voldsomt fortørnede, såfremt deres hustruer gjorde det samme.
      Et åbent forhold kommer slet ikke på tale.
      Jeg tror, mændene føler/begrunder dette hykleri med, at deres seksualitet (efter deres opfattelse) grundlæggende er forskellig fra kvindernes.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ok så er de for alvor langt ude.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • N.

    Jeg tror og håber så meget på det.
    Jeg er 24 år, og er kæreste med en mand, der er 22 år ældre end mig på 3. år.
    Han kommer selv fra et ægteskab, der til sidst var præget af så mange anklager og beskyldninger, og generel mistrivsel, at han gik.

    Jeg er selv ret bange for leverpostejshverdagen. Jeg kan godt mærke, at der allerede nu er gået lidt for meget hyggeprutteri i den (billedligt talt), men jeg minder mig selv om, at vi ikke er vores fortid, og at hverdagen ikke behøver at være farlig. Man kan ikke få bøf hver dag. Nogen gange er spaghetti med kødsovs helt ok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nu bliver jeg nysgerrig. Var han så utro med dig, før han gik fra sin kone?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • N.

      Ha! Nej, heldigvis ikke. Vi mødtes ca. 1,5 år efter, han var blevet skilt.
      Men jeg har da prøvet, at en gift mand overdyngede mig med kærlighedserklæringer, og samtidig inkludere “Men jeg elsker min kone, og vil sammen med hende”. Måske kan man godt føle for begge scenarier samtidig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg synes det er lidt sjovt, hvor mange der fremhæver deres forældres ægteskab.
    Det er selvfølgelig nok det ægteskab, man har set længst på, men samtidig er det jo ikke ligefrem os børn, der får alle de ærgerlige og mere skuffende detaljer at vide. Jeg forestiller mig i hvert fald ikke, I er de første jeres mødre ringer til, hvis de skal brokke sig over deres sexliv.
    Og hvis mor aldrig har fundet ud af, far har været utro, så tror det er meget sjældent at børnene ved det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Folk aner ikke, deres forældre (måske især fædre) har været utro. Men jeg kan godt forstå, man har lettere ved at tro, hvis man er vokset op til synet af et “velfungerende” ægteskab.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadia

      Helt sikkert! Det kan jeg måske også godt savne.
      Hvis man skal bevare troen på det lange, lykkelige ægteskab havde det da været rart med nogle gode eksempler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror på mit ægteskab. Vi har være gift i næsten 6 år. Vi var kærester i et halvt år før jeg var gravid med vores første barn. Nu fylder det tredje barn 11 måneder på vores bryllupsdag.
    Vi har skændes, råbt og skreget. Vi har en dagligdag hvor vi planlægger hvad vi skal nå at tale om når børnene (hvis!) sover pr SMS. Vi har ikke noget sexliv. Pga søvnmangel og meget dårlig ryg efter graviditeterne. Men det bliver bedre. Det ved vi.
    Vi har desuden talt om risikoen for skilsmisse. For den er jo ret reel. Vi træffer ingen beslutninger så længe vi har børn under to år.
    Hvis vi skulle blive skilt, vil vi bo så tæt på hinanden at det ikke kommer til at være en stor faktor i børnenes liv. Altså de skal selv kunne gå fra hjem til hjem.
    Og med hensyn til utroskab. Jeg ved at det ikke er sket for mig. Og jeg er 99,9 % sikker på at det ikke er sket for ham. Og det er alene fordi man jo i virkeligheden aldrig kan vide det – især når man ser på gakkoteket. Men jeg stoler på ham. Fuldstændigt.
    Var det også noget med alder? Jeg er 33 og han er 40.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ingen beslutninger før børnene er ældre. Det lyder fornuftigt. Man bliver sindssyg af søvnmangel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina b

    Jeg er 53 og har til sommer været gift i 30 år med den samme. Det er venskabet, det lange træk, de fælles børn, den fælles historie. Og så er der indimellem perioder, hvor man bliver nødt til at holde vejret og vente til det går over, for det gør de – de svære tider.
    Vi har altid haft en aftale om, at vi er hinanden tro og det har vi holdt. Tror faktisk det er vigtigt – i hvert fald for os….
    Så ja, jeg kender et ægteskab

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Når det går godt, må det være ret fantastisk at have en så lang historie sammen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elena

    1) 28

    2) Jeg tror pga. min kæreste, vi har snart levet i leverpostejs tosomhed i 10 år. Mine forældre har været gift en 2-3 gange hver, så de er bestemt ikke forbilleder. Men min kæreste har vist mig kærlighed, og troskab, og når man stadig kan elske hinanden så meget som vi gør, så tror jeg på det er resten af livet, selvom vi ikke er gift endnu. Så har jeg lært mig selv at indse, at græsset ikke er grønnere på den anden side, det ser bare sådan ud, fordi folk ofte maler et glansbillede af deres forhold.

    3) Ja, men så er det den ældre generation, som er en helt anden tid, hvor man ikke blev gift for sjov. I min omgangskreds kender jeg ikke så mange holdbare ægteskaber. Men derfor tror jeg alligevel på tosomheden, og ægteskab. Dog troede jeg ikke på det, da jeg var yngre pga. mine forældre. Jeg tror det handler om at finde den rigtig, som du kan/tør stole på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej hvad siger statistikken? 50% bliver skilt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Ja, jeg tror. Og jeg er slet ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at ægteskabet uden utroskab altid vil fungere. Det kommer an på, om det er sådan, man har lyst til at leve sit liv. Men hvis det er, hvad man ønsker, så er jeg ikke i tvivl om, at det vil fungere.
    1) 20
    2) Jeg har aldrig haft grund til ikke at tro.
    Jeg har selv været kærester med min kæreste i 4 år. Jeg ved ikke, og vi skal være sammen forevigt. Men jeg VED, at han ikke har været mig utro, nogensinde, eller at han nogensinde kommer til at være det, og omvendt.
    3) Mine bedsteforældre har haft et lykkeligt ægteskab. Mine forældre lever også i et lykkeligt ægteskab. Det samme en tilfældet for mine veninders forældre, venners forældre og for mine svigerforældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er gift på 8. år og jeg tror stadig. Jeg læste faktisk advokatens citat op for min mand i går og det gav anledning til en lang og meget ærlig snak om sidespring og utroskab. Hans ærlige holdning er, at så længe vi har lyst til hinanden og både griner og snakker sammen, så sker der ingen udeomshalløj. Men ingen af os ville kunne være i et sexløst parforhold. Det er vist vores simple opskrift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg elsker, at bloggen fører til den slags samtaler!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor sender mænd pikbilleder og derfor er de grimme