Om at sige det

Det sagte

Hvad sagde jeg så til konen?

Det jeg sagde, sagde jeg faktisk i 2 breve. Lagde en kuvert i en kuvert. Babushka-modellen (Sandras smarte idé). I det første brev stod der: Hvis du, som Gakkeren siger, lever i et åbent ægteskab, er der ingen grund til at kigge i kuverten. I så fald indeholder den kun ligegyldigheder.

I det andet brev skrev jeg ganske kort, hvad der var foregået. At jeg mødte Gakkeren på Tinder sidste år og havde kontakt og sex med ham i 4-5 måneder. At jeg opdagede, han var gift og havde et barn. At han nægtede og nægtede, men til sidst indrømmede. At han påstod, de havde en aftale. At jeg stoppede det kort efter. At jeg ikke har kontaktet ham siden. At jeg ved, han jager både på Facebook og Twitter. At jeg beklagede, jeg sagde det så sent, men først måtte samle mod og have styr på mit motiv. At jeg sladrede, fordi jeg ville ønske, nogen engang havde sladret til mig.

Jeg skrev også, at jeg håbede, hun ikke kontaktede mig. Men at hun kunne finde mig, blokeret, i indstillingerne på sin egen Facebook-profil, hvis hun havde brug for flere informationer.

Det var det.

Intet navn. Ingen kvalmende detaljer.

Hvad sagde konen så til mig?

Hvis konen havde sagt noget til mig, kunne jeg ikke finde på at blogge om det. Hun har ikke selv skrevet sig ind i gakkerhistorien, og jeg har ingen ret til at udlevere hende. Kan dog afsløre, at jeg her, snart 3 uger efter, intet har hørt fra hende. Og at jeg er lettet og taknemmelig over hendes tavshed.

Så der lander vi. Midt i ingenting. Vi ved ikke, hvad hun vidste. Vi ved ikke, hvad hun sagde. Vi ved ikke, hvad hun gjorde. Vi ved ikke, hvor mange blokerede navne, hun fandt på sin Facebook-profil. Vi ved ikke, om hun hader mig og afskyr mig. Om hun ville ønske, hun aldrig havde hørt fra mig.

Dog temmelig svært at forestille sig.

For én ting ved jeg. Hun har været inde i sine indstillinger og åbne op. Hun har afblokeret mig på Facebook.

Bare et lillebitte tegn. Men jeg håber, og tror næsten, det er hendes måde at sige tak.

IMG_7939 Øresundskollegiet_700Øresundskollegiet, Dalslandsgade

 Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

42 kommentarer

  • Lene

    Jeg blev helt rørt, over at hun har afblokeret dig. Flot gået! Det viser tydeligt din integritet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • charlotte

    Sober og værdig håndtering af jer begge. Dobbelt girlpower. How many names… I wonder? Damn, den er svær at tale sig ud af for mandse. Kram og diskret skulderklap. Jeg er sikker på du gjorde det rigtige. Og dobbeltbrev, genialt og enkelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg skyder på, listen af navne er meget langt, men jeg ved selvfølgelig intet.
      Er også sikker på, jeg gjorde det rigtige.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er lidt sært at mærke sig selv være så investeret i et andet menneskes historie. Jeg er glad for, du besluttede dig for at sladre. Jeg håber, hun (i sidste ende) er det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia D.

    Jeg har virkelig grublet over, om brevet nogensinde ville nå frem. Om han ville åbne det før hende.
    Facebook unblock er vel nærmest det bedste ikke-svar, man kan få!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det var det gode ved at sende til hendes arbejde. Gakkeren kunne ikke få fingrene i brevet. Verdens bedste afblokering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    wow…godt gjort for jer begge, men ved du om gakkeren stadig bor med hende eller har hun fået smidt ham ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg ved intet. Kunne sikkert godt opklare det ved at stalke dem på Facebook, men det vil jeg ikke. Resten af historien er deres historie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mekko

      Yes baby.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mekko

    Tak for din gakkede historie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MG

    Hvor godt at du sagde det til hende! Det er så rigtig gjort.
    Tillykke er måske ikke det rigtige ord, men på den anden side måske godt nok, for først nu er historien slut… (for dig, altså)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det punktum gav mig en ro i kroppen, jeg ikke har haft længe. Er så glad for, jeg fik sendt det brev.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • julie

    Fedt du sagde det !! Stor respekt !!
    ( Jeg samler selv mit eget mod lige nu )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mod til at sladre? Jeg kender ikke din situation, men hvis den ligner min, kan jeg helt klart anbefale at sige sandheden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes faktisk, at det her en god slutning på historien.

    Til trods for at jeg syntes, og nok stadig synes, at man ikke skal fortælle den slags til konerne.

    kh fra Forstaden

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Vi satser på, din mand aldrig laver noget, der er værd at fortælle om.
      Men hvis jeg nogensinde havner i samme slags situation igen, sladrer jeg lige med det samme. Ingen kvababbelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har tjekket min facebook. Det var kun Joan Ørting der var blokeret, det har jeg vist selv stået for.

      :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahahaaa. What!?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold nu op. Jeg er på underlig vis stolt af dig. Og jeg bliver fyldt af ro og sitren på én gang. Din historie er så stærk og du er det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Folk siger tit, jeg er stærk. Jeg forstår det ikke. Er mere skrøbelig end de fleste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla Mekko

      ”..og så dannede han en skål med hænderne og lod drømmen lande i den, ligesom et blomsterblad, der langsomt daler ned fra et træ. Nænsomt, ganske nænsomt – min far sagde, at alle de gode ting her i livet er skrøbelige og nemt gåt itu – tog han hænderne op til mit ansigt, gned håndfladerne mod min pande og lykken ind i mit hoved.” Khaled Hosseini

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvad? Hvilken bog? Første sætning? Hvad mangler der?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Lotte

    Men det at hun har fjernet blokeringen betyder, at hun HAR læst dit brev, og det må da være rart at vide. Uvished er noget af det frygteligste i min verden. Ved ikke hvordan du ville have haft det med total radiotavshed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hun har læste det ja. Jeg er meget glad for den afblokering.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Lige en deler. I dette program er der et eksempel på, hvordan et muligt post-brevet-scenarie kan udspille sig. Det er nok ikke det mest sandsynlige, men hvem ved.

    Jeg har som Fru Forstad som udgangspunkt også været imod at blande sig i andres foretagender, men at læse med her, har gjort mig i tvivl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for link. Vildt vildt program! Gå fra ham! Gå fra ham! Gå fra ham! Tænkte jeg, indtil det viste sig, hun var syg! Shit hvor synd. Men sejt nok med brevet. Godt hun fik det. Og sjovt med parret, der bliver boende sammen som venner og forældre. Måske kunne flere lære noget af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lise

      Ja, ret vildt program. Jeg tænkte hverken gå fra ham eller bliv hos ham, jeg tænkte (eller følte?) at parforholdet er en mærkelig størrelse. Trods deres åbenlyse forelskelse og historien om hvor godt de passer sammen, kunne jeg ikke slippe følelsen af klaustrofobi, mens jeg så på dem og lyttede til dem. Noget nedeunder alle de virkelig fine, søde ord og smilene. Måske er det bare mig. Jeg er heller ikke særligt romatisk anlagt på den måde.

      Parret som bliver boende sammen gav mig tilgengæld ikke klaustrofobi. Jeg synes helt klar flere, kunne lære noget af det.

      Jeg tror, det der giver mig allermest klaustrofobi er alle ideerne, idealerne, fantasierne om, hvordan parforholdet skal være. Det er jo en spændetrøje uden lige. Jeg sidder selv i saksen langt hen ad vejen, jeg er fyldt med ideer, idealer og fantasier. Jeg forsøger dog at punkterer dem, så snart jeg kan komme til det. Det kan godt gøre ret ondt.

      Det skal ikke forstår som i at jeg ikke er stor fan af (par)forhold, det er jeg, men jeg synes godt nok generelt, vi er dårlige ud i kunsten. I den by jeg bor i, er der lige nu plakater oppe for en kommende biograffilm, på den står der med store bogstaver “KÆRLIGHEDEN GØR ONDT”, det tror jeg er en stor fed løgn. Kærligheden gør ikke ondt. Fantasier, forventninger, løgne, frygt, svigt, kontrol, gør ondt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror, du har ret.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Men hvad hvis det er gakkeren der har afblokkeret dig, og hun slet ikke har set brevet? Kan han ikke have set det før hun gjorde?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      I forrige indlæg kan du læse, at jeg sendte brevet til hendes arbejde. Gakkeren havde ikke en chance.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tror ikke, at skrøbelighed og styrke er modsætninger – de holder sgu sammen, de to.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ved du hvad, jeg har været det samme igennem som du.

    Jeg det tog mig halvandet års roderi at få mod til at kontakte hende og fortælle hende sandheden, for han gjorde det ikke.

    I lang tid gik jeg rundt og var i tvivl om det var mine egne sårede følelser der gjorde at jeg følte et behov for at sige det og nok også derfor jeg tiede så længe!

    Til sidst blev jeg enig med mig selvom, at hvis det var min kæreste der var mig utro, ville jeg ønske at nogle ville fortælle mig sandheden, da ærlighed lægger mig meget nært og er fundamentet i mine egne værdier. Men jeg ville ikke gå og være til grin på baggrund af en offentlig hemmelighed som jeg ikke selv kendte til. Det skulle være op til mig selv at bestemme over mit liv – om jeg valgte at blive hos min kæreste, eller gå fra ham, skulle være op til mig selv, det valg skulle han ikke have lov at tage bag min ryg.

    Jeg vurderede at det var det rigtige at gøre og jeg tror faktisk det har været til gavn for os alle, selvom det ikke var sjovt dengang.

    Flot gået af dig. Det kræver mod!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg er også sikker på, det var det rigtige. Måske er det bare sådan, at hvis du selv ville vide det, skal du sladre, og hvis du hellere ville leve med løgnen, skal du ikke sladre?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • fru. A

    Jeg er megabange for at få sådan et brev. Men nok fordi jeg kan ignorere uvisheden…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Av. Hvis jeg var så megabange, ville jeg nok enten skille mig af med min mand eller foreslå et åbent forhold, så jeg også kunne få noget sjov.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla Mekko

      Ja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at sige det