Det sagte

Hej Gakker

Nu er der ikke mere. Bare rolig.

Ja jeg ved, du læser med. Eller jeg tror, jeg ved, du læser med. At du følger din egen historie, som ender lige her.

Det har været mærkeligt at bagtale dig for åben skærm. At grine, gyse og pege fingre sammen med internettet. Nogle dage har jeg frydet mig. Andre dage har jeg ynket dig.

Gad vide, hvad du har. Om du har skammet dig? Haft ondt af mig? Angret? Jeg tror det ikke.

Jeg tror, du har gjort, som du plejer. Placeret mig i skolegården sammen med de andre, der ikke kunne lide dig. Dem der drillede dig og hånede dig og grinede af dit overbid. Som sagde, du var forkert. Og som selv er ude om det.

Måske også det nemmeste.

Men et eller andet sted i dit forgakkede sind, må du da vide, at du lyver. At jeg ikke har fortjent din gakkede behandling, og også bare står alene i skolegården med mit ballonhoved, uden at passe ind. Da Gakkeren kom, troede jeg, han var en, jeg kunne holde sammen med.

Det var han ikke.

Jeg fattede det nok først, da jeg skrev historien ned. Og den slutter her. Kan godt lide tanken om, at du læste med, men nu vil jeg bede dig om at lukke døren til amarOrama. Lade mig blogge videre alene. Gakkeren er færdig.

Nu er der ikke mere.

IMG_3783 Ørestads Boulevard_700Ørestads Boulevard

Historien om Gakkeren er slut, men startede her.

35 kommentarer

  • L.

    Så vil jeg lukke min dør til til gakkeriet sammen med dig. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men læsergak kommer der mere af. Død over Gakkeren. Længe leve alle de andre gakkere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Stærkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ikke sikkert, han lystrer, men jeg håber. Det skylder han mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    Fuck har nærmest krise over det er slut … Altså er glad for at du har lukket døten til gakkeriet men er blevet helt afhængig af mit daglige gakkerfix på bloggen. Den der bog skal altså bare udkomme !!!! du skriver helt fantastisk og nærværende. Kh en fan og beundre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! Enten møder jeg en ny gakker, eller også må I nøjes med jeres egne gakkere. Håber mest det sidste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • louise

    PS. Fed slutning på alle måder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvad i al verden skal jeg nu blogge om?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Kan du ikke give gode råd. En gakker brevkasse! Så kan vi hver især hjælpe hinanden, tale dilemaet ud og give opløftende råd med på vejen. Eller fortælle hinanden sandheden om at vi er for dumme at gakke den rundt med dumme gakkere.

      Ja, vi kunne da også se om nogle af os havde de samme gakkere. Man kunne fortælle om hvor ens gakker boede (område), alder, fødselsdato, nogenlunde profession, hvilke bil han kører i – jaja, uden at udlevere for meget – men måske vi kan få afsløret nogle af de satans gakkere! Eller er det bare mig der er hævngerrig og for meget inde i gakkerspillet. haha, tror sgu at han har smittet mig med sin sindssyge – det er det værste af det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Godt forslag, men jeg tror ikke, det holder med en gakkerbrevkasse, hvor brevkasseindehaveren altid giver det samme råd: Drop ham! Hvad gakkerafsløringer angår, har jeg faktisk en kort, sort liste, samlet af diverse Tinder-damer. Hvis du sender mig et navn, skal jeg nok sige, om han er en af dem, du ikke gider bruge tid på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Forresten, jeg har læst nogen “Psykopater i jakkesæt” og jeg har simpelthen både grint og grædt mig igennem den bog, fordi den passede akkurat på min ekskæreste, det var uhyggeligt og skræmmende – skræmmende hvordan den nærmest beskrev de samme citater som han selv brugte fx “Tyv tror hver man stjæler”, fortalte om scener og scenarier og adfærd som jeg selv havde været vidne til. Det var som om bogen var skrevet om netop ham. Den hjælper på en eller anden måde med at forstå, baggrunden eller det at få teorien bag hans opførelse og jeg kunne pludselig se hele “gamet” oppefra, og se at det aldrig var kærlighed eller noget andet som jeg gik og bilde mig selv ind og ikke kunne forstå – pludselig fandt jeg ud af at manden jo var syg. Dybt splittet indvendig og hvordan jeg aldrig kunne hjælpe ham, eller ændre ham, for selv når jeg prøver – selv når jeg sætter mig overfor ham og siger at “kan du ikke godt se, at når du gør sådan her og sådan her” så siger han “jo, det kan jeg godt og bla bla bla” – men det kan han simpelthen ikke. Hans hjerne kan simpelthen ikke tage imod info – lidt lige som en asperger. De kan ikke konsekvens beregne.

      Ellers prøv også at læse “Hverdagens psykopater”, den er også rigtig god og skrevet af en fagmænd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså HAR du sendt mig en gakkerhistorie? Ellers lyder det næsten som om, du burde. Jeg mener, det var “Hverdagens psykopater”, jeg købte, da Gakkerens viste sig at være gak, men den passede overhovedet ikke på ham. Jeg tror nok mere på noget aspergers kombineret med voldsom egoisme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ok, nu er jeg gået i gang med “Psykopater i jakkesæt” og tror måske alligevel, Gakkeren er psykopat.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Ja, Psykopater i jakkesæt synes jeg personligt var lidt mere genkendelig, hvis man kan sige det sådan.

      Jeg har ikke sendt dig en gakker historie, endnu. Jeg ville gerne, men det tager jo bare så lang tid at få skrevet ned at jeg går død midt i det hele og jeg har svært ved være kortfattet :D

      Derudover, får jeg lyst til at sende dig et navn. Men jeg får hjertebanken bare ved tanken om at skulle høre sandheden. Aner faktisk ikke om han er på Tinder, har forsøgt at finde ham mange gange, men han dukker ikke op på min.

      Jeg må tænke lidt over gakkerhistorie og navn. :-) God læsning, hvis man kan sige det…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Altså min liste er ret kort, indtil videre, så nok ingen grund til at frygte en eksplosion af sandhed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Kram til dig. Tak, fordi du delte det med os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Og min dør til gakkeriet er netop blevet åbnet. Tror jeg. For jeg er ikke sikker på om min kæreste er gakker. Må man godt spørge om det, hvis nu man er i tvivl? Kræver nok en længere forklaring på e-mail hvis jeg skal fortælle vores historie,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Denne artikel vil måske interessere dig i. Synes der er væsentlige fællestræk med de lister du har lavet om Gakkeradfærd: https://www.psychologytoday.com/blog/insight-is-2020/201410/sex-and-the-psychopath

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, det er en ret præcis gakkerkarakteristik. Meget af det passer i hvert fald. Med min Gakker var der dog ingen amazing sex. Faktisk var det så lidt amazing, at jeg troede, han næsten ingen erfaring havde og skulle roses og læres grundigt op, før det kunne blive godt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • O Brother

    Amen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Altaner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh, hvis gakkeren kigger forbi, håber jeg, han læser kommentarerne…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg ved, hvad du mener, men der er alligevel kommentarer, jeg håber, han ikke ser. Det er næsten synd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvordan ved du/tror du, at han har læst med? Det lyder selvfølgelig som om, at den mand kan alt og finder alt, men hvis du aldrig har fortalt ham om bloggen? Eller har du?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej, jeg har aldrig fortalt ham om bloggen. Han har først opdaget den senere, via Twitter. Hvis han altså har, men det er der meget, der tyder på. Tror ikke, jeg skal gå i detaljer her.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hmm, mine kommentarer var nu tiltænkt svar til dine svar til tidligere kommentarer. Giver ikke megen mening, som de står der helt alene. Nå, du blogger nok ikke om altaner alligevel. Og gakkeren tror sikkert du er gak i din beskrivelse af hans sexevner alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, jeg tror, Gakkeren har en helt anden opfattelse af sine evner, end jeg har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Forresten, sidder du ved en iPad? Så fungerer kommentardimset vist ikke optimalt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så han har læst med..? Det vidste jeg ikke. Har som sagt lige først selv begyndt at læse gakkeriet for et par uger siden. Shiiit jeg ved squ ikke hvad min egen gakker ville sige til mig blog, yikes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • W

    Jeg har færst lige fundet din blog og har om din og alle de andres gakker. Jeg er selv sønder knust efter mødet med min og jeg har stadig ikke fundet hoved og hale i alle løgnene. Sidder bare tilbage og er dybt ulykkelig og sygemeldt. Han har fuldstændig ødelagt mit liv. Har stadig kontakt til ham fordi jeg er så fucked up efter alt det lort han har budt mig. Jeg tror aldrig jeg kommer videre. Det hjælper dog lidt at tænke på at han er psykopat. Jeg er så ked af at læse hvor mange der har mødt sådan en person i deres liv. Jeg ville ønske jeg vidste hvordan folk er kommet videre. For jeg er lost i liboland og jeg kan fandme ikke finde den skide dør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er forfærdeligt at sidde midt i det. Og det kan også være forfærdeligt svært at komme videre efter en psykopat. Mit råd er, at du dropper al kontakt, hvilket du selvfølgelig kun kan, hvis I ikke har børn sammen. Kold tyrker. Måske også kontakter en psykolog, der ved noget om dette emne. Ikke kærestesorger, men at overleve en psykopat. Det hjalp også mig at skrive hele historien ned. Hvis du vil fortælle den til andre, kan du sende den til bloggen. Og så er der internettet. Prøv fx at google love fraud, sociopath, psychopath osv og læs om, hvordan psykopater opererer. De har en ret fast fremgangsmåde, og ofrene kan fortælle de samme historier om ekstreme løgne, utroskab, flerkoneri, tyveri og psykisk vold. Genkendelsen hjælper, synes jeg. Du kan også finde gode råd til at forlade psykopaten og komme videre bagefter. Jeg håber, du slipper helt af med ham og kommer helskindet ud på den anden side. I øvrigt poster jeg dit spørgsmål på bloggen, så læserne får mulighed for at svare dig. Held og lykke.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det sagte