Retro-gak

Læserne fortæller: Farfar-Gakkeren

Perfekt. Så snart, I hører om Third Ears farfar, sender I en farfar-gakker til mig. Tak. Han kommer her.

Jamen hvad er en gakker? Kig i gakkoteket.


Gakkeri har konsekvenser, ikke blot for de direkte involverede. Det kan brede sig som ringe i vandet lang tid efter, der er gakket færdig.

Det startede med, min far ringede og fortalte, at farfar var død. Det var ikke nogen overraskelse; han havde været syg. Ikke længe, men hastigt for nedadgående. Jeg var selvfølgelig trist og forberedte mig på sorgen, som jeg også havde været igennem, da min farmor tog af sted nogle år tidligere.

Til gengæld var jeg ikke forberedt på opkald nr. 2 dagen efter. Min far igen. Noget med nogle papirer og en bror. Min ellers så logiske og strukturerede far var totalt usammenhængende. Efterfølgende ringede jeg til min mor for at fortælle om samtalen og fandt, at jeg ikke kunne genfortælle, hvad min far havde sagt. Hvad havde han egentlig sagt? Noget med en bror. Var det min farfar, der havde en bror? Min far? Mig? Jeg var nødt til at ringe ham op igen og bede ham tage det fra en ende af.

Det var næsten umuligt, for der var så mange ender at tage fat i; men nu får I den strukturerede version af det puslespil, der åbenbarede sig blandt min farfars efterladte papirer:

Min farfar havde haft en affære med en kvinde på hans arbejdsplads, og hun var blevet gravid. Min farfar lovede at blive skilt. Han fortalte min farmor, hvad der var sket, og en advokat blev kontaktet. Men i sidste ende blev skilsmissen ikke til noget – pga. ”omkostningerne”. Hvilke omkostninger ved jeg ikke. Økonomiske, emotionelle, sociale? Hvem ved? Enden blev ingen skilsmisse. Enden blev, at den stakkels kvinde, godt henne i graviditeten fik at vide, at han ikke kom. Hun fik og tog sig af sin søn alene, med spredte, skjulte besøg og fødselsdagskort fra min farfar. Jeg skriver skjulte, for enden blev også, at min farfar lovede min farmor aldrig at tale om det igen, og at børnene – der ellers var unge voksne – aldrig fik noget at vide. Og det løfte holdt han. Min farfar var Hans-Christian Varnæs?!?

Men enden blev også til en ny begyndelse. Min far blev rasende på sine afdøde forældre over hemmelighedskræmmeriet. Han marcherede direkte hen til telefonen og ringede sin nyfundne bror op. Og her kom chok nr. 2. Bror kendte udmærket til os, farfars familie. Han vidste, vi fandtes, og han gik ud fra, som en selvfølge, at vi vidste, han fandtes. Han kendte ikke til aftalen mellem min farmor og farfar, så han regnede med, vores tavshed betød, at han ikke var velkommen. Min far blev mere vred. Bror var forbløffende afklaret, velafbalanceret, og han og hans kone verdens sødeste mennesker.

Den næste tid gik med at lære hinanden at kende. Bror blev inkluderet i alt vedrørende begravelse, arv, etc., og jeg glædedes over, hvor megen rummelighed min familie viste oven på sådan en omgang gak. Løgnene og ekskluderingen skulle stoppes lige her. Han har været en afholdt bror og onkel lige siden og en total bonus. Han er den af sine søskende der ligner min farfar allermest.

Men jeg brugte også meget tid på at tænke. Jeg tænkte over mine bedsteforældre. De havde da ikke virket ulykkelige? Jeg syntes altid, tonen mellem dem havde været venskabelig og kærlig. Jo, bevares de havde hver deres soveværelse, men havde alle gamle mennesker ikke det? Gamle mennesker dyrker jo alligevel ikke sex? Vel? Og min farfar snorkede jo så skrækkeligt, som min farmor kærligt sagde.

Jeg tænkte på, hvordan en affære i 60’erne kunne vende op og ned på folks liv i 90’erne. Og jeg tænkte på min egen gifte gakker: hvor hurtigt jeg var gået fra at være ”den anden kvinde” til at være ”den etablerede familie”. Jeg synes, det var så tarveligt, hvad min farfar havde gjort mod kvinden – men tænk hvis han var blevet skilt og havde fået en ny familie. Så havde jeg måske slet ikke kendt ham?  Jeg tænkte på, at min farfar havde forvoldt endnu mere sorg, smerte og gråd, end min gakker havde, og fandt det næsten uudholdeligt. Min kære rare farfar, havde han været sådan en røv?!? En kvindes gakker er åbenbart en andens tivoliture, zoo, sommerhus, vaffelis og brandbilskigning.  Og min elskede, elskelige, milde og varme farmor. Hun havde i sin vrede og klyngen sig til det eksisterende nægtet et barn adgang til sin far? Til sine søskende? Det var svære modsætninger at få til at mødes. Jeg delte ikke min fars vrede – jeg var mere grundforvirret.

Når jeg fortalte historien, fandt jeg også hurtigt ud af, at den slags gak fandtes i rigt mål blandt de ældre generationer. Det var slet ikke så usædvanligt, at skeletterne kom dansende ud af skabet de steder, hvor keeping up appearances er alfa og omega. Og mig havde de altså narret: jeg ville aldrig havde troet, at sådan en hemmelighed kunne trives i det hjem, hvor jeg elskede så meget at komme og altid syntes, at stemningen var god og rar.

Til sidst måtte jeg jo erkende, at min farfar var et menneske på godt og ondt. Og at man åbenbart godt kan være verdens bedste farfar, samtidig med at man har været noget mindre perfekt som mand og gakker. Og verdens bedste og mildeste farmor kan være en bitter,  jaloux og nidkær hustru. Og at deres kærlighed til mig ikke var ændret af den grund. Så det skulle min kærlighed til dem heller ikke være.

Hvad værre var, jeg måtte også acceptere, at utro mænd ikke bare er svin, der gør deres koner og elskerinder kede af det. De kan godt samtidig være en hel masse for nogle helt andre. Og det hele kan rummes indenfor det samme menneske.

IMG_1445 Holmbladsgade Smørhullet_700Smørhullet, Holmbladsgade

   

10 kommentarer

  • Lise

    Ja, det findes og kaster skygger – vores bedsteforældres for os ukendte liv. En venindes morfar døde og i skifteretten dukkede til hendes mors, mostres og morbrødres store overraskelse en ukendt halvsøster op – hendes mormors reaktion: et meget stramtandet “det har vi betalt!”. Tsk tsk tsk….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Uuh, en uægte betalt type.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forfatteren

      – Gisp – Ja sådan kan man selvfølgelig også reagere. Ret tarveligt dog, synes jeg. “De uægte” beder jo ikke om at blive født. De er, om nogen, gakofre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • v

    Hvor er det bare en god konklusion… At mennesker både er gode og røvhulsagtige. Den værste gakker indeholder også lyspumkter

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Dette citat siger vel det hele: “En kvindes gakker er åbenbart en andens tivoliture, zoo, sommerhus, vaffelis og brandbilskigning.”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malenka

    Hvor ville det være fint, hvis det her er afslutningen på gakker-føljetonen. Med en så smukt formuleret pointe, og med en tro på det gode i mennesket – trods alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja eller omvendt. At selv de sødeste mennesker er onde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malenka

      Du har ret, det kan selvfølgelig ses begge eje.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Forfatteren

      Jeg gad egentlig mest hvis konklusionen blev at mennesker som regel hverken er gode eller onde. Men bare mennesker. Agtigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Mennesker er mennesker. Svært at være uenig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Retro-gak