BREAKING fra Tórshavn

Ting jeg hører, når jeg sidder på forsædet

Mor: Hvor mange børn dør egentlig her i byen? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

O Brother: Åh nej. Vejen er spærret.

Norddamen: Åh nej.

Mor: Du bakker ikke her! Det er for farligt! Du bakker ikke!

O Brother: Jeg vender bilen.

Mor: NEJ! Du vender ikke bilen! Det er for farligt!

Norddamen: Pas på! Kør hen mod vandfaldet.

Mor: NEJ du kører ikke hen mod vandfaldet! Det er for farligt!

O Brother: Er der en af jer, der vil køre?

Norddamen og mor: Du kører for hurtigt!

O Brother: Jeg kan ikke køre langsommere!

Mor: Stop! Ikke så tæt på kanten.

O Brother: Jeg kører ikke tæt på kanten.

Mor: Jamen du kender ikke det her land! Du KENDER ikke det her land!

O Brother:?

Mor: Åh Jesus åh Jesus åh Jesus.

O Brother: Altså hvorfor er jeg havnet i den her situation!

Norddamen: Ikke kigge på kameraet! Kig bagud!

Mor: Tænk på barnet! Nej det går ikke. Hvis nogen skal ryge, skal det være mig. Jeg må ud at stille mig mellem havet og bilen.

O Brother: Du må ikke ud at stille dig mellem havet og bilen.

Mor: Stop Stop STOP! Nej jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke!

Norddamen: Du skal ikke kigge. Luk øjnene!

O Brother: Åh nej, nu kommer der en anden bil.

Mor: Vi vil ud!

Norddamen: Vi vil ud!

Mor og Norddamen: VI VIL UUUD!

O Brother: Altså hvorfor har jeg giftet mig med en klon af min egen mor!

Mor: Pas nu på! De 3 vigtigste kvinder i dit liv sidder faktisk her på bagsædet!

IMG_1650a_700Vestmanna

Mere amarOrama på Facebook og Twitter.

6 kommentarer

  • Actionbror

    Klassisk biltur med familien i FO. Savner helt at være midtpunkt i det hysteri.
    Tip til O’brother: Forbered dig på samme omgang når det begynder at regne kraftigt ( og du åbenbart ikke er i stand til at se noget som helst) eller hvis bilisten foran dig virker mistænkelig (og du åbenbart ikke er fuldt forberedt på hans planlagte dødsangreb på dig) eller vejen er god stejl op ad….(hvilket jo altid betyder at dine evner som bilist forringes til langt under det acceptable). God ferie til jer :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved ikke, om du skal savne det. I dag er han blandt andet blevet belært om bremseteknik.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, dør lidt af grin her :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    DET er fanme skønt! Familie ftw

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Familie har alt det bedste og værste i sig. Prop det hele ind i en bil, og ting vil ske.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BREAKING fra Tórshavn