Enden fra 30. november 1999

Epilog fra 17. januar 2001

Og så skrev jeg ikke mere. Over et år skulle der gå, før jeg tog dagbogen frem igen og satte punktum og tapede siderne sammen, så ingen kunne snage i hjertesmerten fra 1999:

Det er første gang, jeg læser, hvad jeg skrev, da han gik fra mig. Mærkeligt. Det virker langt væk og alligevel alt for tæt på. Meget er sket siden. Melissa viste sig at være gravid. Med ham. Han var nødt til at plante et foster i en andens mave for at beslutte sig. Først da jeg hørte dét, kunne jeg sove igen.

Hanne, der skulle forestille at være en af mine bedste veninder, benyttede enhver chance til fortælle mig om Melissas nye, flotte støvler, Melissas lækre, nyfarvede hår, Melissas pæne negle og Melissas flotte makeup. Melissa var så sød og charmerende. Det skulle jeg lige vide. Hanne har altid været jaloux, men pludselig kammede det over, og jeg var i forvejen træt af hendes bagtalelse og sladder. Det er over et år siden, jeg droppede hende nu.

I foråret 2000 mødte jeg Lasse med de lange øjenvipper og store, brune øjne. Desværre kunne jeg ikke håndtere, at han påstod, han var forelsket. Han sejlede hen over Atlanterhavet i en sejlbåd og stod i en havn i Caribien, da jeg sagde, han ikke skulle ringe mere.

Noget lignende skete med Peter, som lånte mig sin lejlighed og snakkede om at flytte sammen. Jeg kunne ikke. Heldigvis er vi stadig venner.

Tingene ser lysere ud. Dag for dag slettede jeg mere og mere af Andreas. Hans akvarel endte i skraldespanden, hans mors nye sovepose, som han lovede at passe godt på, på Færøerne, bruger mine søskende nu. Alt, han glemte, røg ud, undtaget faderens Cézanne-bog. Den beholder jeg. Vi talte aldrig sammen igen, og i et år så jeg ham heller ikke, men i dag kom han gående på Store Torv. Vi passerede hinanden på midten, begge så distræte at vi først vågnede op nogle få meter fra hinanden. I ens beige frakker. “Hej” sagde vi, uden at stoppe op. Det var det. Et hej foran domkirken. Jeg rystede ikke og var ikke ved at besvime, men mit hjerte hamrede. Måske fordi jeg stadig elsker ham? Måske fordi jeg stadig er rasende? Gad vide, hvordan han har det. Jeg har kun set ham græde én eneste gang. Den aften, han gik fra mig, i efteråret 1999. “Jeg græder”, sagde han forbavset. Jeg har grædt lige siden.

IMG_0359 Amager Fælled_700Amager Fælled

Hjertesmertedagbogen starter her.

amarOrama på Facebook og Twitter

   

15 kommentarer

  • Jeg hader når dine serier slutter. Nå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg hader, at jeg ikke bare kan fortsætte med at copypaste gamle dagbogsnotater.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan du ikke stjæle nogle dagbøger?
      Har du egentligt set de der oplæsninger af gamle dagbøger på DR? Jeg har ikke, og det er vist folks teendagbøger, så ikke helt det samme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved, programmet findes, men har aldrig set det. Er det godt? Giv mig din gamle dagbog, så skal jeg nok udgive den. Lokkesmiley.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ville du i dag have været gift og haft børn med Andreas, hvis ikke han havde vist sig at være en utro lort?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Han er den eneste, min krop har haft lyst til at blive gravid med, så hvis mine instinkter bestemte, havde vi helt sikkert stiftet familie, men jeg håber meget, vi var blevet skilt igen. Ellers var jeg endt som en af de utallige hustruer, der forsvinder ind i ægteskabet og forveksler “tak fordi du gider føde og fodre mine børn, huske på fødselsdage, styre mit vasketøj, ansætte rengøringshjælp, invitere gæster, smile til receptioner og trøste mig, når jeg er stresset” med kærlighed. En af de kvinder, der lever for mænd, der lever for sig selv. Jeg er glad for, jeg ikke endte der. Tror, det var tæt på. Men måske sprællede jeg for meget. Han skulle ikke vinde. Vi lå altid i en slags krig. Skændtes og diskuterede i 6 måneder før vi blev kærester. Jeg kunne ikke klare, han var så overfladisk og snobbet. Han kunne ikke klare, jeg var så fjollet og slingrende. Når han klogede sig om vigtigheden af uddannelse, truede jeg med at droppe uni og finde arbejde i en kiosk. Når jeg kom hjem midt om natten, grinende, for at overraske ham med en flæset, storblomstret cirkuskjole, blev han sur, fordi jeg ikke havde ringet. Hvad nu, hvis der var sket noget! Vi var meget forskellige. Og så alligevel ikke. Hvem ved, hvordan det kunne have endt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    https://www.dr.dk/tv/se/kaere-dagbog/kaere-dagbog-1-8
    Er hjemmesiden på DRs serie som er hyleskæg. To af afsnittene udløber i dag! Se dem hvis du kan nå det. Pigen som havde efterskolekæresten som tog med familien til Italien har jeg ikke glemt. Så mange emotioner på den morsomme måde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Nåede det ikke, men må prøve de andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eks

    Man må og skal slingre i sit liv samt ku grine af netop den storblomstrede kjole!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Heldigvis ville jeg stadig iføre mig cirkuskjolen i dag, hvis jeg fik chancen. Gid nogen ikke havde smidt den væk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eks

      Et sikkert tegn på et slingrende liv, er når guld smides ud… ! ..
      Kender det… Kunne have haft fuld vintage butik tilhørende boligside.. !!
      Så tape hellere tingene til end smid ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvad så efter Andreas og Gakkeren. Hvad tænker Amarorama så om kærligheden, om mænd, om fremtiden? Det kunne jeg godt tænke mig et blogindlæg om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      I min egen fremtid? Der ser jeg ingen kærlighed, men det er vist for trist at bruge at blogindlæg på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De sidste to sætninger. Det er min gakkerhistorie. (Og jeg ved godt, at jeg skal skrive den osv osv, og det kommer også. Jeg var ikke klar, men klarheden nærmer sig).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja det er fint. Jeg bliver bare ved med at plage.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Enden fra 30. november 1999