Du ved du bor på Amager...

At forklare stress

Stress er at finde en lille, sort sten på en strand eller på et fjeld. At lægge stenen i tasken og love sig selv, at nu bliver det anderledes. At denne sten er særlig. Et lille, sort punktum.

Men stress er også andre ting.

Stress er at skynde sig. Især i søvne.

Stress er håndskrevet volapyk på huskesedler på natbordet.

Stress er hjertebanken gennem byen.

Stress er at stoppe for grønt og køre over for rødt.

Stress er mails, der begynder med “Som sagt”.

Stress er kollegaens mund, der bevæger sig uden lyd.

Stress er susen for ørerne.

Stress er at holde fast i bordkanten, når mødet drejer rundt.

Stress er spørgsmålet: Hvad leder jeg efter i denne her mappe?

Stress er at græde over et glemt nøglekort.

Stress er aftaler, der står og venter i receptionen, men ikke i din kalender.

Stress er take away, der æder din løn.

Stress er jobansøgninger, der ikke bliver sendt.

Stress er sms’er, der ikke bliver besvaret.

Stress er hår, der fedter.

Stress er lort, der løber.

Stress er hud, der eksploderer.

Stress er skuldre, der sidder fast.

Stress er overboen, der øver sig på guitar.

Stress er folk, der skal lade dig være.

Stress er tomhed, når folk lader dig være.

Stress er ikke at kunne svare på spørgsmålet: Hvad er det nu, din chef hedder?

Stress er ikke at vide, hvordan det går.

Stress er at skide på kaffe og ture rundt om søerne.

Stress er at slukke for Tinder og putte sig ind til Netflix.

Stress er altid at komme for sent.

Stress er at fortælle det samme igen.

Stress er ansigter, der siger, de kender dig.

Stress er næsten at tabe computeren ned på asfalten.

Stress er aflysninger.

Stress er familie, der venter.

Stress er veninder, der bliver væk.

Stress er ubørstede tænder.

Stress er ikke at skrive.

Stress er at leve lidt senere.

Stress er at bide i lakridsen, der lå i tasken, og opdage, det er en lille, sort sten.

Stress videre.

IMG_2780 Richard Mortensens Vej Ottetallet_700Richard Mortensens Vej

amarOrama på Facebook og Twitter

   

97 kommentarer

  • StineStregen

    Stress er farligt og kan blive permanent, hvis det ikke bliver behandlet.
    Stress er stadig at have en skadet hukommelse, her 4 år efter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja fuck. Det med hukommelsen er så uhyggeligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette

      Stress.. Har været ved at koste mig min familie og ind i mellem bider det mig i røveren igen… Den med hukommelsen skræmmer mig så sindssygt; arbejder med demens til daglig og er nærmest overbevist om jeg udviser tidlige tegn på alzheimers…. Glemmer aftaler og navne på folk jeg har kendt i årevis. Og utilstrækkelighedsfølelsen …!? Er så tyndhudet og grådlabil – og hader at være så sårbar. Men hader allermest at jeg ind i mellem skubber min mand og familie væk – fordi det føles nemmere bare at give op og kun passe på mig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg har virkelig også følt mig halvdement. Og har isoleret mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stress er også angst-prikken i varme kinder. Og stress er noget, vi forsøger at give børn allerede i seks-års alderen nu her med folkeskolereformen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg skal ikke bilde mig ind, at jeg ved, hvordan det er for alvor at blive ramt af stress – men jeg har nok været på kanten, så her mit lille besyv:
    – stress er at have 13 forskellige lister inde i hovedet, som altid forsvinder, så snart man prøver at skrive dem ned
    – stress er at stå i et lyskryds og ikke ane, hvor man er på vej hen
    – stress er at begynde at bytte rundt på højre og venstre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Stress er, at gå til lægen og græde sin nød, og få at vide at man sikkert bare hænger med næbet pga. hjertesorger. Og ikke kunne forklare, at kærestesorgerne kom som ens lortekærestes reaktion på ens stress.

    Stress er, at skrive hjernesorger, når man mener hjertesorger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Stress er at gå til lægen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Stress er – i anden omgang hos lægen – at bryde grædende sammen igen, når lægen fortæller at man er helt i tip top og fit for fight ifølge alle blodprøverne.

      Balls er at blive sin egen læge og ordinere sig selv en sygemelding og sige fuck til sin leder. Og sin læge.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Fornuft er at skifte læge, når man en dag orker?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stress er håbløshed over, at systemet forsøger at kaste en direkte tilbage i armene på stressen, når det eneste, man har brug for er fred og ro på ubestemt tid. Ikke 14 dage. Ikke 14 dage mere. Slet ikke bare 22 uger. Ikke når man er kommet dertil, at det er anden gang, man har været ved lægen :(

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg kender ikke reglerne, men hører meget mærkelige ting. Fx at sygemeldte med stress tvinges ud i praktikforløb. Fordi hvad? Tvangsarbejde reducerer stress?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Stress er, når hele kroppen sitrer indvendigt, når man sidder sammenkrøllet i sodaen og ikke er i stand til andet end at høre stille musik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren

    Stress er også som voksen mand at få tårer i øjnene, når amarOrama forklarer stress.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kris

    Stress er, når ens hjerte springer tre slag over for så at sætte igang igen med et tordenslag, der føles som om, brystkassen eksploderer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Stress er at stoppe midt på trappen fordi man fuldstændig har glemt hvordan det nu lige er at man går på trapper.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Stress er at må holde pause mange gange på en kort gåtur fordi kroppen føler det går for stærkt og ikke kan følge.
    Stress er at have så meget uro i kroppen at man ikke kan sidde ved spisebordet med familen. Og på samme tid have så lidt energi at man kun kan tømme halvdelen af opvaskemaskinen før man må lægge sig igen.
    Stress er at lade sin 4 årige dreng spise morgenmad alene, fordi man er nødt til
    at gå i seng igen.
    Stress er når man stadig, her 5 år efter, græder over de konsekvenser det havde og angsten for at man nogensinde får det sådan igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NanO

    Stress er at skrige i vrede og afmagt – og ikke at kunne huske, hvad man er vred over. Stress er at kigge på sin nyfødte og kun se pligt og ansvar. Stress ER.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Macu

    Stress er denne tilstand, som jeg nægter at befinde mig i, i resten af mit liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Men hvordan undgår man den?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Macu

      Ja hvis jeg bare vidste det.
      Jeg bruger en psykolog og det hjælper. Det er jo nok en lang proces, tænker jeg. Jeg ved bare, at jeg ikke vil blive her og der er kun mig, der kan ændre på det. Så jeg kæmper for det er det jeg kan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Min psykolog siger, jeg skal finde en ny chef. Problemet er, jeg er for træt til at finde noget som helst.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Macu

      Tag en pause. Jeg er altid mindre træt efter en pause.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Er i fuld gang med pause.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Lotte

    Stress er at åbne en skuffe, kigge dumt ned i den og lukke den igen. Gå tilbage til madlavningen og komme i tanke om, at det var en ske, man skulle hente.
    Stress er uforklarlig grådlabilitet, når ungerne er afleveret i skole og man sidder i sin bil og ikke magter at køre på arbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hvis jeg havde børn, ville jeg falde død om af stress.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Min erfaring er faktisk, her snart 10 måneder efter, babyballonen poppede, at børn reducerer stress. De tvinger dig til at være i nuet. Det er virkelig rart.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Kender mødre, der siger noget lignende. At de blev mere ligeglade med jobbet og derfor mindre stressede, da de fik børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Stress er (måske) når man er på vej på cykel ud til veninde gennem 10 år, og bliver i tvivl om hvor man er. Selvom man ikke engang er 500 meter fra sit hjem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Stress er at gå ned for at handle 3 ting og stå i Netto og ikke kan huske én eneste af dem. og heller ikke kan finde ud af, hvad man ellers kan spise.

    Stress er også at tabe håret i totter og negle, der smuldrer.

    Stress gør, her næste 5 år efter, at jeg stadig er svært udfordret på min korttidshukommelse.

    Stress gør det umuligt at være til fest med selv de bedste venner. Men ikke at deltage giver ensomheden alt for meget plads.

    Stress lærer én, hvad der er vigtigt. I dag lukker min hjerne ned for at huske flere ting, hvis der er overload på disc’en.

    Stress giver et mindre bekymret liv, når man kommer på den anden side.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Stress er de andres ulidelige larm. Med knækkende fingre eller fodboldlyd i fjernsynet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Stress er at være ude af stand til at træffe nødvendige beslutninger, fordi alle alternativer virker lige dårlige.
    Stress er at finde sig i alt for meget alt for længe, fordi man ikke kan overskue at sige fra.
    Stress er at tro, det er ens egen skyld, når andre behandler én som lort.
    Stress er at blive kronisk syg, fordi ens immunforsvar angriber ens krop.
    Stress er at vide, at man aldrig kommer til at arbejde inden for sit fag mere, fordi kroppen og hukommelsen er for ødelagte.
    Stress er at ønske, man ikke havde fået børn, fordi man så ikke længere kan være bekendt at tage sit liv.
    Stress er, når man ikke længere kan kende sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Stress er at holde op med at spise.
    Stress er at holde op med at sove.
    Stress er at slippe alle drømme.
    Stress er at tænke et kvart sekund ad gangen.
    Stress er at hvert sekund er evigheden.
    Stress er at sige nej til alting.
    Stress er at det er helt fint at sige nej til alting, fordi det er bedst at undgå mennesker.
    Stress er at glemme ting og folk og være ligeglad, fordi det er nemmere sådan.
    Stress er at blive væk for sig selv og dukke op som en helt anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Stress er at blive vred på vennerne, når de inviterer på en kop kaffe, fordi de alle mennesker burde vide, at det har man da slet ikke tid til!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Healing er at sidde med sit bløde barn og lytte til han sutter på sutten som hende den lille i Simpsons. Healing er er strikke. Healing er at finde meditationer på youtube og lave dem hver dag. Healing er at sige nej og ikke orke at forklare eller love en anden aftale. Healing er blødt tøj. Healing er at mærke at man stadig kan have gode dage. Healing er bestemme sig for at der er plads til en i verden selvom man er alt for sensitiv til at gå på posthuset. Healing er at kæmpe for at have det bedre selvom det går langsomt fordi man alligevel ikke må dø når man er mor. Healing er at opdage at man ikke fejler noget en helt dag. Healing er at græde hos lægen over at man ikke har for lavt stofskifte, noget fysisk, men at stressen har ædt hjernen og blevet til depression. Healing er at tænke at man skulle stoppes og at den nye vej man finder bliver det rigtige liv. Healing ord. Healing er håb. Healing er at læse at der sidder andre i den samme båd og er lige så søsyge. Jeg har været sygemeldt m stress og nu depression i snart to år. Healing er healing.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mikala

    Stress er at bide tænderne så hårdt sammen at de knækker (true story).
    Stress er at græde på vej hjem fra arbejde. Stress er konstant at føle sig ikke-god-nok.
    Bedring er at sige: Nej, hjælp og pyt.
    Bedring er at være ærlig. Bedring er at sætte sig selv først (det bliver bedre med øvelse)
    Bedring er at mærke efter – hver gang – hvad man selv har lyst til.
    Det bedste er når man kommer ud på den anden side og kender sig selv endnu mere. Det allerbedste er den dag, man kan kende sig selv igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      AD med tænderne! Jeg gider godt at kunne kende mig selv, men jeg gider også godt at kunne betale min husleje. Desværre følges de to ting ikke ad for tiden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Triaka

      Jeg laver det, jeg allerbedst kan lide. Til gengæld kan jeg ikke betale min husleje. Det er stressende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Præcis. Mit næste job må gerne være mindre lækkert og bedre betalt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Stress er at ønske man er glad – for andres skyld.
    Stress er at lægge sin pung på en hylde, når man er ude og handle, for derefter at cykle hjem efter den. Fordi man vitterlig ikke kan huske om man overhovedet har haft den med.
    Stress er at hade sin kæledyr, når de vil kæles med.
    Stress er at slå sig selv i hovedet med sin egen uduelighed og utilstrækkelighed.
    Stress er et kæmpe stort, sort hul, hvor der alligevel kun er plads til én.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susling

    Stress er en tilstand, som man opdager har været med til at ødelægge nogle af ens tænder og arbejdsliv, når man kommer ud af den tilstand igen.
    Heling er, når man opdager, at man faktisk kan tage ny stress og stoppe den – alene ved at trække vejret dybt ned i maven og tage fat i de lurende katastrofetanker, og få dem til at forsvinde. For meget af det er “kun” tanker. Heling er, at tilgive sig selv. Allermest det: At tilgive sig selv og så rejse sig op igen og sige: Det er fandeme mig, der bestemmer her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hos mig er det ikke kun tanker. Gid det var.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susling

      Det er aldrig kun tanker. Det er tilstande og utilregnelige chefer og uigennemskuelige krav, som man uanset, hvor meget man skræver så bukserne revner, aldrig kan opfylde. Men det er også tanker. Ens egne katastrofetanker og måden man lærer at håndtere krav på. Jeg siger ikke, at stress er selvforskyldt – aldrig nogen sinde og aldrig i livet! For det meste er det et sygt, sygt arbejdsliv, der sætter det hele i gang. Men man kan blive klogere på nogle mekanismer hos sig selv og se nogle mønstre. Det gjorde jeg, da jeg fik stress for 3. gang. Og nu arbejder jeg faktisk ret meget med, at danne nogle nye spor i hjernen, få nogle andre tankemønstre. Det hjælper plus det med tilgivelse. Det er jo fanden ikke min skyld, at jeg blev syg, men når der ikke er nogen, der hiver en op, så må man selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja ok, så er jeg helt enig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stress er at hovedet er i en varm kantet feberrus hvor det intet opfatter, uden at have feber. Stress er en tidsfornemmelse der forsvinder. Stress er at gang på gang ikke kunne huske hvordan ord er ig udtales. Stress er at miste lysten til at leve. Stress er at glemme at spise. Stress er hjertebanken. Stress er endnu mere hjertebanken når man bliver inviteret til noget om en måned, eller to, for man ved ikke om det her fortsætter for altid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther

    Stress er, når man kan huske datoen på den dag, man blev sygemeldt, men ikke årstallet….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Uuh. Indtil videre er det mest dage og måneder, der fucker med mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Stress er;
    – at fylde ungernes madpakke kun med leverpostejsmadder fordi man ikke kan huske hvad man lige har smurt…
    – at ønske man har et brækket ben så verden kan forstå at man har ondt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Stress er at føle, at ens hud er to numre for lille til ens urolige krop. Stress er, når ens personlighed er brast sammen og man føler, at man skal forudse og planlægge alt, så man ikke kommer ud i at skulle improvisere. Stress er dage, hvor man ville ønske, man kunne sætte sine tanker på mute, fordi de kun kan fortælle en, hvor dum og uduelig man er. Stress er at have bevæget sig så hurtigt i alt (“Mor, hvorfor børster du mine tænder/synger godnatsang/tygger/går så hurtigt?”), at man, dén dag, man sætter sig ned og ser på sin venstre hånd, der langsomt tegner cirkler i luften, begynder at græde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lisa

    stress er når man er det forkerte sted og kroppen skriger “kom væk” og man stadig bliver.
    stress er når andre siger at man bare skal tage sig sammen, og man tror på dem med tanken om “det er også bare mig der er så skrøbelig, nu må jeg også tage mig sammen”
    stress er når man vågner om morgenen stakåndet og med sidestik, og man ikke lytter til hvad kroppen prøver at.fortælle en.
    stress er når man er sammen med.mennesker, der ikke forstår ens følsomhed og peger fingre af en med ord som “aj…..men så kan man jo aldrig sige noget til dig , uden du bryder sammen”
    stress er ikke at lytte til dig selv, ikke handle når kroppen sender faresignaler afsted, at være sammen med mennesker der gør en forkert, at gøre sig selv forkert, at kæmpe for længe i troen om at hvis man bare gør som de andre siger :tager sig sammen, og lader være med at være så nærtagende m.m., så bliver alting nok godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Stress er at få migræne, når man overvejer at vende tilbage til jobbet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tiden efter stress er som knokle opad på en nedadkørene rulletrappe og ikke turde stoppe op og slappe eller give slip i frygt for at køre med nedad igen! Ned til et sted hvor man aldrig aldrig ønsker at befinde sig igen!

    Jeg prøver på min egen blog, med videoindlæg at fortælle alt hvad jeg kan om stresssymptomer – ærligt og ucensureret i håbet om at jeg og andre, via af accept, kan finde vejen frem.
    Tusind tak for et vigtigt og nærværende indlæg – fantastisk rå og spot-on læsning med tilhørende kommentartråd. Godt på en søndag:-). Jeg er fan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Selv tak. Jeg synes også, jeg har det meget bedre, men er det godt nok til at genstarte? Ingen ved det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du vinder. Det her beskriver det fuldstændig. Jeg er ked af, at vi tilsyneladende er så mange, der aldrig så det komme. Håber for dig, for mig – for hele samfundet – at vi snart får lavet om i livet, så vi kan begynde at nyde byens lys og lyde, mens vi cykler stille på den grønne bølge.
    Tak fordi, du satte lidt tanker i gang :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak for at deltage. Håber, du hænger på de kommende dage, hvor snakker mere stress.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dot

    Stress er når hjertet føles som om at det er ved at banke ud af venstre side af kroppen og man er så svimmel at man er ved at falde sidelæns ned af kontorstolen og ikke kan gå fordi det føles som om man har drukket 10 kasser vodka, fordi man har været stresset så længe og “bare bidt tænderne sammen”, at det tager et par timer at etablere kræfter og koncentration til at tage telefonen og ringe efter sin mand der skal praktisk taget “samle en op på arbejde” og ens kolleger rundt omkring ikke “ser én”…. Og at man så endeligt kapitulerer og ender 1 1/2 år i sengen som en næsten grøntsag og skal have hjælp til alt. Stress er så at 4 år efter kapitulationen ikke kan huske når ens børn siger “kan du huske da jeg var 15, 13, 11, eller 8 år og vi gjorde eller oplevede et eller andet som er fuldstændigt tåget eller væk fordi man har fået hjerneskade af stress og både kort og langtids hukommelsen er ødelagt – og man har papierer på at man er ødelagt og kommunen så ikke vil anerkende at man er helt ødelagt og aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og de så vil sende folk i praktik. Så er stress at man er ødelagt, man kan ikke huske børnenes minder og man ikke kan få pension

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stress er at ligge vågen mellem kl 3-5.
    Stress er angst så blændede, at alt bliver bidt, kroppen bliver kold, og man får akut diarré.
    Stress er ?
    Stress er en osteklokke.

    Stress er min bedste ven!
    For stress passer på mig, når jeg ikke selv kan. Den minder mig om, når jeg gør ting, jeg egentlig ikke vil, men gør af pligt og “pæn-pige”. Stress minder mig om at det modsatte af stress er nydelse. Det er dybe vejrtrækninger. Det er fokuseret nærvær…med mennesker jeg HAR lyst til at være sammen med. Stress minder mig om at acceptere hvem JEG er, og går jeg for meget på kompromis med det, stikker stressen sit hoved frem. Jeg har nogle stress markører, der får mig til at stoppe op, og den første er at vågne mellem 3-5. Når det sker, skal jeg ændre noget. En gang mærkede jeg efter og fandt ud af at jeg blev stresset at at køre i bil på motorvej til arbejde. Derfor begyndte jeg at tage bus og tog, og selvom det tog 20 min længere, nød jeg at slappe af med film, lydbog eller at stirre ud af vinduet.

    For mig er akut stress lindring:
    Drikke koldt vandt.
    Varme (tøj, varmepude, dyne)
    Cola – men det er KUN når der noget jeg abselut SKAL. Ikke en hverdagsting.
    Åndedrætsøvelser -kan laves hvor som helst og andre kan ikke se at man trækker vejret ekstra dybt.
    Meditation – og så roser jeg mig selv for at gøre det, også selvom det kun er 5 min og hjernen fræser afsted.

    Det bliver bedre – hvis du lytter til det stressen forsøger at fortælle dig. Den vil bare passe på dig – for det gør du ikke selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Minder mig om, at jeg nok burde sløjfe den drabelige myldreturscykeltur gennem byen, når jeg begynder at vågne kl. 4.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stress er ikke at sove i 12 år (Mere end højest et par timer)
    Stress er at isolere sig fuldstændig
    Stress er at råbe af hund, der vil klappes
    Stress er at råbe af mand, der vil have et kram
    Stress er at det føles som at nogle hælder kogende vand på en, når de rører ved en
    Stress kan blive til depression
    Stress er at miste hele sit liv: Arbejde, mand, hund, venner, familie fordi man ikke har overskud til nogle af delene
    Stress er at stå hver nat på en jernbaneoverskæring og forsøge at finde modet til at gå ud foran toget – for så gør man alle andre en tjeneste
    Stress er at smadre sin hjerne så meget, at man er dømt til at tage medicin resten af sin tid for at fungere nogenlunde normalt i hovedet

    MEN:
    Stress er også at lære at tage sig selv alvorligt, lære at sætte grænser og få sparket de dårlige mennesker ud af sit liv
    Stress er at man efterhånden lærer hvad der er vigtigt for en selv – og ingen andre

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dopo

    Stress er at gå ved siden af sig selv – som holder sin datter i hånden på vej til skole, og taler glad sammen om weekend og længsel efter fredagsslik og disneysjov – og tænke: det ser rigtig hyggeligt ud, som noget “rigtige” familier gør – hvordan mon det føles?
    Stress er at ønske sig væk fra sin familie og sit hjem og at bytte det med en 1-værelses møbleret med en seng, en stol og to bøger – for det kan man måske overskue.
    Stress er at få hjertebanken, flimmer for øjnene og susen for ørene af forskrækkelse fordi ens barn i en stille stund pludselig ler højt af glæde.
    Stress er at ligge på sofaen hele dagen for at samle kræfter til at hente efter skole – og kl 16 kapitulere og ringe og bede manden hente barnet med hjem efter arbejde.
    Stress er at ligge i sin seng og tvinge sig selv til at blive liggende mens alt indeni ræser afsted og forsøger at komme til at løse 1000 opgaver på en gang.
    Stress er at gå ud en tidlig morgenstund – morgen efter morgen – og en gang i mellem opleve glæden ved at MÆRKE vejret og SE morgensolen. Og at blive ved, også de morgener hvor man er mest fokuseret på hvad der skal ske resten af dagen.
    Stress er at skrive alt ned på sedler og ikke kunne huske hvor man lagde sedlerne, da man flyttede dem for at dække bord.
    Stress er at løbe lige forbi sin bil i regnen, lede efter den på hele p-pladsen og derefter beskylde sin delebil-makker for at være kørt med bilen uden at sige det.
    Stress er at love for femte gang at gøre noget, “lige nu og her, så jeg ikke glemmer det” – og så glemme det igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sedlerne! Jeg hader sedlerne! Og når de pludselig dukker op, fatter jeg ikke, hvad jeg mener. “Jurist + kop”? Skal jeg på date med en jurist? Mangler jeg kopper? Hvad? Kan godt lide dine en gang imellem-morgener. Dem har jeg også en gang imellem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Stress er at have brug for at snakke med en psykolog, men ikke at have tid pga. ambitioner om at være en god ven, kæreste, barnebarn og samtidig få gode karakterer i gymnasiet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske er denne tråd færdig, måske ikke.
    Stress er at svabe fliserne i brusekabinen med sin barberskraber og ikke forstå, hvorfor det ikke virker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tråden er uendelig. Og nogen burde udvikle multiskraberen til de stressramte. Skraberen, der skraber vand af fliser, hår af bene, dej af skåle osv. Sæt i gang.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Margueritha

    Stress er en sur chef,,,,,stress er en chef der ikke får nok,,,,,stress er folks forventning af dig,,..stress er presset af gæster som man egentlig vil være foruden….stress er dine egne forventninger….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved du bor på Amager...