Læserne fortæller: HF-Gakkeren

Stress med!

Hej søde, stressede mennesker!

Tak for jeres beskrivelser af den danske folkesygdom. Garanteret, jeg ikke var den eneste, der fældede en tåre. Shit.

Stress er at miste lysten til at leve. Stress er at kigge på sin nyfødte og kun se pligt og ansvar. Stress er at bide tænderne så hårdt sammen, at de knækker. Stress er at sige nej til alting. Stress er, at man ikke længere kan kende sig selv. Stress er at ønske, man ikke havde fået børn, fordi man så ikke længere kan være bekendt at tage sit liv.

Er vi klar til at lægge stressen bag os? Jeg er ikke. Synes, vi skal grave i den. Udstille den. Spytte på den. Hvis I gider? Et stresstema simpelthen.

Først samler jeg lige jeres stresssignalement i et indlæg, så vi får et overblik. Så spørger, jeg, hvad der gav jer stress, om I sygemeldte jer, hvor længe I lå brak, og hvordan I kom videre, og til sidst skal jeg høre, hvordan I undgår at gå i fælden igen. Hvad hjælper!?

Og hvis I hen ad vejen får lyst til at fortælle hele jeres stresshistorier, må I meget gerne sende dem til mig (mail.amarOrama@gmail.com). Så smider jeg dem på bloggen i anonymiseret udgave. Vi vil gerne vide, hvorfor, hvordan, hvor længe og hvad nu?

Ok? Håber, I er med. Dyyyb indånding. Find ro i meditation over en hest og et fly.

Stress videre.

IMG_2490 Kongelunden_700Kongelunden

Stress tilbage til begyndelsen.

amarOrama på Facebook og Twitter

   

10 kommentarer

  • Lise

    Du er fantastisk ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Det vil jeg gerne være med til.
    Her 5 år efter at alt væltede kunne det måske være fint at få det vendt igen, med et andet perspektiv.
    Hvad gav mig stress? En flytning til Jylland, ekstremt dårlig arbejdsmiljø og en virkelig dårlig chef.
    Sygemeldt – ja fra oktober 2010. Fik nyt job (20 timer om ugen) i december 2011, det var nok et halvt år for tidligt. Arbejdede fuld tid igen fra feb. 2013, det kunne jeg måske godt have gjort lidt før.
    Hvordan kom jeg videre? Psykolog og tid. Plus jeg mistede aldrig troen på at tiden ville arbejde for mig – også i den periode hvor jeg kun tænkte 10 eller 15 minutter frem. Jeg var aldrig grundlæggende i tvivl om at det nok skulle blive bedre. Jeg ved ikke hvorfor jeg aldrig var i tvivl om det.
    Og de enkelte succeser hjalp mig videre. Min krop, som jeg følte havde forrådt mig, kunne pludselig skovle sne i 30 minutter i træk uden at kollapse igen. Dén oplevelse tog jeg frem mange gange – hvis jeg kunne det, kunne jeg måske også noget andet?
    Hvad gør jeg for at undgå? Krydser fingrre og håber. Lader være med at have for travlt, min krop og mit hoved har brug for ro. Jeg har erkendt at jeg er mere introvert end jeg været bevidst om tidligere. Det har været mig en stor hjælp i erkendelsesprocessen af at stress også kommer indefra.
    Jeg fik ét rigtig godt redskab som jeg stadig bruger når jeg fornemmer at verden begynder at køre for hurtigt: Gør tingene langsomt! Så kører jeg taichi stilen mens jeg tømmer opvaskemaskine ordner vasketøj osv – det har en fantastisk virkning.
    Banalt råd, men sandt for mig: Vejrtrækningsøvelser, det hjælper at få luften helt ned i maven.
    Gå ture: Walk the adrenaline of. Kroppen er jaget og vil flygte, det hjælper at gå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak! Lige den slags, jeg er ude efter. Dog fordelt på de kommende indlæg. Måske har du lyst til at uddybe, når vi når dertil? Fx gad jeg godt høre, hvad et dårligt arbejdsmiljø og en dårlig chef er, når vi kommer til indlægget om årsager til stress. Og hvordan det introverte påvirker. Der kan jeg helt sikkert spejle mig. Forresten burde jeg nok prøve lidt af din langsomhed. Dejligt, du er kommet videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Jeg svarer gerne. Vil du stille spørgsmålene?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Dejligt. Ja der kommer spørgsmål i de næste indlæg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg skriver gerne om mine to omgange stress.
    Selvfølgelig gør jeg det. Øh. Er der deadline?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Sådan! Jeg vil gerne have det mandag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har du egentligt neglet det med at lægge stressen bag os, fra mit tweet om min mors spørgsmål, om jeg havde lagt stressen bag mig? Hvis ikke er jeg bekymret for at det er noget alle siger. Jeg kan virkeligt ikke lide det udtryk. Jeg håber du har neglet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ikke bevidst nej. Har muligvis læst det? Ved ikke, om det er noget, folk siger. Her menes selvfølgelig, om jeg skal blogge om noget andet i stedet, og det skal jeg ikke lige nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Læserne fortæller: HF-Gakkeren