Arbejdspladsen: At være buret inde

Arbejdspladsen: At få den lækre opgave (og tørre den af på praktikanten)

Chef: Vi bliver nødt til at være mere synlige! Nå bredere ud!

Mig: Ja.

Chef: Vi kunne lægge vores foldere i receptionen hos firma x?

Mig: ?

Chef: Det kan vi da. Det er lige præcis der, vores målgruppe er!

Mig: Ja, men vi kan ikke lægge foldere i konkurrentens reception.

Chef: Hvorfor ikke?

Mig: Fordi de er vores konkurrent. De vil da ikke sende deres kunder over til os.

Chef: Hvem siger det?

Mig: Det siger jeg.

Chef: Jeg synes, du skal ringe og spørge.

Mig: Om vi må lægge foldere hos konkurrenten? I deres reception?

Chef: Ja!

Mig: Det må vi ikke.

Chef: Det synes jeg, du skal gøre. Ring til dem.

Mig: Det giver de os altså ikke lov til.

Chef: Det kan ikke skade at prøve.

Mig: Hvorfor skulle de gøre det?

Chef: Ring til dem.

Mig: Det synes jeg altså ikke.

Chef: Ring til dem!

Mig: Virkelig? De vil tro, vi er blevet vanvittige?

Chef: Hvorfor skulle de tro det? Ring til dem.

Mig: Ringe for at sige, vi tager deres foldere, hvis de tager vores?

Chef: Nej nej deres foldere vil vi ikke have.

Mig: ?

Chef: Vi reklamerer ikke for dem. Det ville være dumt.

Mig: Ja netop!

Chef: Men lad os prøve at ringe til dem.

Mig: Men vi kan da ikke bede dem om at hjælpe os, hvis vi ikke vil gøre gengæld?

Chef: Ring nu bare.

Mig: ?

Chef: Ring!

Mig: ???

Chef: Godt. Så ringer du til dem og hører.

IMG_2861 Amager Strandvej_700Amager Strandvej

Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

26 kommentarer

  • Sara

    Åh, altså. Jeg gik (også) rundt og troede, at chefer var voksne, kloge, dygtige og fornuftige mennesker – indtil jeg fik et rigtigt, voksent arbejde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ak ja – moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Eller noget. Hihi. Utroligt din chef alligevel blev ved så længe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg ved ikke om det er dumt eller psykopatisk eller begge dele…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det ved jeg heller ikke. Men jeg ved, at når mine kollegaer, rundt om bordet, ikke sagde et kuk, er det fordi, det ikke nytter. Hvis chefen har fået en god folder-idé, har chefen fået en god folder-idé.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • heidi

    Wow.. bare wow.
    Tak fordi du har åbnet op for oplevelserne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Gid jeg kunne åbne op for flere! Det er som om, jeg kun husker de første måneder. Men galskaben gjorde nok størst indtryk i starten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg har haft flere af den slags chefer. Jeg er faktisk efterhånden overbevist om, at sådan nogle chefer hører til kommunikationsjobs..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg har så svært ved at tro, der findes flere af slagsen, men selvfølgelig gør der det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Så blev jeg lige ekstra glad for, at jeg nu vælger at gå en anden vej. Synes kommunikation er skide spændende – men fremover bliver det fra bloggen og ikke for en eller anden skodchef!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hos os ville det ikke gøre nogen forskel. Chefen er chef for det hele. Også for dem, der intet har med kommunikation at gøre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • aaaaaarrrrjjj!! :scream:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Mega smart chef!
    Har du aldrig set de der reklamer for Burger King inde på Mc. Donald’s ?

    ….. Nå nej. Haha.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Seriøst???!! Altså det har fndet sted i virkeligheden eller arbejder Chef fra et parallelt univers?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Chefen lever klart i en anden verden. Problemet er, at de ansatte bliver tvunget med ind i denne verden.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • vvv

    Det kunne have været kronen på det kulsorte værk, hvis du havde sagt “ja, genial idé! Vi gør det! Jeg ringer med det vuns!”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er der, man risikerer at havne til sidst. Nå, du har lyst til at skifte mening for 120. gang, fordi den lyseblå, som du selv valgte, nu er lyseblå på en lidt forkert måde? GOD idé. Så kontakter jeg da lige grafiker og trykkeri for 120. gang og udsætter processen og bruger nogle flere penge og når overhovedet ikke noget til tiden, fordi du aldrig kan tage en beslutning, men absolut VIL være den, der beslutter. Super, det går jeg straks i gang med. Og husk lige at skælde mig ud i morgen, fordi vi ikke er nået længere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    “Hej jeg ringer på vegne af [chefens navn], for at forhøre mig om, om det var muligt at vi kunne få lov at lægge vores foldere i jeres reception?”

    “Nå ikke? Nå, det var ærgeligt, tak for din tid.”
    Og til chefen, hvis man bliver spurgt: “Jeg mente det havde mere pondus hvis det kom fra én med striber på skuldrende”

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha! Nej chefen er meget påpasselig med ikke selv at lægge navn til mystiske initiativer. Den slags har man folk til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det der har jeg også prøvet. Bare i en helt helt anden branche.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Neeej? Kan du afsløre hvilken branche?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      En branche hvor psykopatchefer og deres gøren og laden kan have uoverstigelige konsekvenser ikke kun for de ansatte. Vi kalder dem klienter og ikke kunder. Og det er så grimt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Shit. Endnu værre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arbejdspladsen: At være buret inde