Sand slår sushi og udskejelser

Kom tilbage Forsvundne danskere!

En gang imellem kommer jeg i tanker om, hvor meget jeg savner mit mit gamle yndlingsprogram Forsvundne danskere, og hvor sur jeg er på DR over at fodre mig med Sporløs i stedet for. Skal vi aldrig mere ud i verden og finde folk, der bliver væk midt i ferieskænderiet i Thailand? Eller gemmer sig i Fremmedlegionen? Eller pludselig ikke er med på gåturen på Mallorca, da konen vender sig om? I går blev jeg så frustreret, at jeg så alle afsnit af Dahlgårds Tivoli i træk. Man må gøre, hvad man kan for at overleve.

IMG_1227 Prags Boulevard_700Prags Boulevard

Mere amarOrama på Facebook og Twitter

40 kommentarer

  • JA. Forsvundne Danskere var konge-tv. Husker også den, hvor konen vender sig. Og så er ham væk. Ham fandt de da aldrig? Det var det bedste tv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg tror ikke, de fandt ham, men hver gang jeg ser programmet, håber jeg stadig. Find ham nu!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Mark Knopfler nummeret de bruger i indledningen, giver mig stadig kuldegysninger – den rammer stemningen fra programmerne fantastisk!

    Så JA! Vi vil have Forsvundne Danskere tilbage på skærmen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Åh, Dahlgårds Tivoli er GULD.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Så guld, at jeg også lige måtte google, hvordan det går personerne i dag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibs

    Dahlgårds! Holdnuop, du er en slags desperat. Kan man ikke finde alle de gamle programmer online? Og du, kan du ikke skrive en historie om dem, hvor konen vender sig på Majårka, og så er manden væk? Den lyder spændende. Gør det lige. Ik.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Dahlgårds og desperat har intet med hinanden at gøre, men jo, man kan godt finde gamle Forsvundne danskere på Bonanza. Det er jo ligesom derfor, jeg har linket til dem. IK’ IBBER! Har bare set dem så mange gange, at de snart er slidt op. Jeg vil have nye afsnit. Nye! Kan du forstå det! Jeg kan ikke skrive om ting, jeg ikke har oplevet desværre. Nu får jeg lyst til at flyve til Mallorca.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Gør det, flyv til Mallorca, det er sjovt. Der er øl og mænd og sol. Og folk, der forsvinder. Jungersens ‘Du forsvinder’ begynder lidt på den måde og er i øvrigt meget god.
      Nå. Men jeg så ikke linket, for jeg er ikke til de vækblevne, men jeg forstår godt behovet for nye, når man godt husker alle historierne fra de gamle. Kom så, DR!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det skal være mit nye liv, når jeg bliver arbejdsløs! Jeg flyver til Mallorca for at skrive og læse Jungersen og sende klagebreve til DR og vælte mig i øl, mænd og sol.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ibs

      Jeg glæder mig *sådan* til at følge med i dit nye liv!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det mest fantastiske var at folk altid forsvandt på dejlige eksotiske steder. Og at de aldrig fandt dem. Så hvert program(undtagen det om ham, der boede i en skov) endte altid med at de stod ved en palme og sagde: Her forsvandt Jens, og vi har ikke fundet ham..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja jeg håbede altid, at de ikke var druknet/blevet myrdet/faldet ned, men bare gemte sig i et nyt, eksotisk liv med hemmeligt navn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Xxxxx

      Jeg valgte at forlade alt jeg havde for en ny tilværelse, familie venner og job. Jeg så alle forsvunde danskere afsnit igennem årene, jeg brændte for en ny tilværelse langt væk fra DK… Det har jeg fået og har aldrig fortrudt mit valg….. Bare fordi man er født i en familie, er det ikke ensbetydende med at man vil leve hele sit liv med den.. Jeg var ulykkelig med dem, i dag er jeg super lykkelig med min nye tilværelse som jeg fik for 6 år siden, jeg bor langt fra DK og ønsker aldrig at komme tilbage dertil igen… Hilsen ham der valgte et nyt liv.. Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Xxxxx

      Alt jeg har skrevet er sandt og ikke bare opdigtet. Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Wauw! Men altså, forsvandt du så bare? Eller sagde du farvel til folk? Og har I ingen kontakt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Jeg planlage det over 1års tid grundigt, solgte alt hvad jeg havde, fik lavet nyt pas og internationalt kørekort. Åbnede en bank konto i et land som ikke har oplysningspligt til DK (ikke fordi jeg skjuler eller skylder i skat osv) derefter undersøgte jeg hvilket land jeg ville føle mig tilpas i ang. Kultur, menneskerne, job, bolig osv. Da jeg fandt det var jeg klar.

    . Jeg kontaktede en advokat i DK (som jeg stadig er i kontakt med 1 gang årligt) han kontaktede det danske politi at de ikke må oplyse hvor jeg er, ifølge mit ønske, hvis vi kan bevise at de har oplyst hvilket land jeg befinder mig i, vil vi lægge sag an imod dem.

    Jeg skrev et brev til min familie som advokaten overbragte til dem…

    Jeg står som bosat i et helt andet land end det jeg bor i til dagligt…

    Landet jeg bor i har ikke nogen aftale med DK om oplysningspligt osv. Der er næsten ingen danskere her, og jeg færdes ikke med de få der er her, men møder dem heller aldrig tilfældigt.

    Det var en lang beslutning over mange år at vælge at forsvinde til en ny tilværelse, det var ikke hårdt for mig at tage den endelige beslutning, nej det var en befrielse….

    Husk på at folk som læser dette, skal leve mit liv, for at forstå hvorfor jeg har gjort, som jeg har gjort… Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nej hvor vildt. Så er du jo en af de ægte forsvundne! Fantastisk at have dig her i kommentarfeltet. Hvis du får lyst til at fortælle mere om, hvorfor du valgte at forsvinde – eller måske hele historien – må du endelig sige til. Jeg udgiver den gerne på bloggen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henning

      Xxxxx,

      Hvor mange penge havde du med til dit nye liv?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Ps.

    Min familie ved ikke hvor jeg er, men har flere gange kontaktet min advokat og politiet for oplysninger ang. mig. Dog uden resultat…

    Så til dine spørgsmål, jeg forsvandt ja, jeg sagde ikke farvel til nogen, og har intet kontakt til nogen fra min fortid i DK.
    Jeg har aldrig selv søgt noget info på internettet ang. Folk fra min fortid, intet, og ønsker det heller ikke… Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Jamen jeg valgte at forsvinde pga. at jeg var ulykkelig med det liv jeg havde den gang, jeg brændte for en helt ny start på livet og bare komme væk fra alt der var rundt om mig.

    At fortælle min livs historie fra barns ben og frem til min forsvinden, vil være en for lang proces at skrive om, men jeg kommer ikke fra et hjem med vold eller misbrug, Jeg kommer fra en middelklasse familie.

    Jeg har ikke gjort dette for opmærksomhed på nogen måde, tværtimod. Det er også derfor jeg stadig betaler til min advokat i DK, da jeg ikke ønsker at en detektiv eller et tv hold pludselig opsøger mig. Det har jeg ingen interrese i.. Så hvis nogen søger oplysninger ang. Mig via politiet vil min advokat skride ind med et sagsanlæg overfor politiet for at lække oplysninger.. Folk der læser dette skal lige vide, at der er intet ulovligt i det jeg har gjort eller gør. Jeg ønsker bare at folk fra min fortid lader mig leve min nye tilværelse i fred… Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Helt ok. Og bare rolig, vi tager ikke ud for at finde dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    :) det havde jeg nu heller ikke regnet med at i ville… Havde jeg haft en mistanke om det, ville jeg aldrig skrive her på bloggen.
    Jeg faldt over bloggen her, og syntes at jeg ville fortælle lidt om hvorfor vi er nogen der gør det, altså vælger at forsvinde helt. Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Det er virkelig også et spændende emne. Jeg elsker at se programmerne om folk, der bliver pist væk. I det mindste ved din familie, at du selv har taget beslutningen og ikke bare er faldet ned fra et fjeld eller druknet på havet eller myrdet af røvere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Jeg tænkte på at forsvinde uden at myndighederne og pårørende fik besked, men det ville sætte for stort fokus på mig ang. medier osv. Og det ønsker jeg ikke.

    Men jeg slettede alle spor, selv da jeg forlod DK. Jeg tog toget væk fra DK da jeg ikke ville registreres som udrejst fra en lufthavn i DK. Det var en lang rejse igennem Europa i tog til et land udenfor Europa. Og derfra fløj jeg til et land som ligger et par lande herfra hvor jeg bor nu. Og så med tog fra det land hertil..

    Da jeg hoppede på toget i DK bankede mit hjerte som aldrig før, jeg havde hætte trøje på og solbriller! , ja der var ingen som måtte genkende mig :) mærkeligt at tænke tilbage på, det var ligesom en mission man skulle ud på, bare ingen genkendte mig.. Da jeg ankom hertil hvor jeg er I dag brød jeg sammen af glædes tårer, jeg klarede det og nu skulle mit nye liv starte. Jeg husker da jeg efter et par dage købte en ny tlf og et simkort, da jeg aktivered simkortet i telefonen og gik ind i kontakter, der var der et tlf nr jeg havde, kun et, og det var mit eget nr.. Totalt mærkeligt…
    I dag 6 år senere har jeg 152 kontakter i min telefon :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      En meget vild beslutning, men det lyder som om, den var rigtig for dig. Jeg håber, du er glad for dit nye liv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Xxxxx

      Hej Henning.
      Undskyld det sene svar, bedre sent end aldrig :)

      Jeg havde en ok sum penge med fra et bolig salg. Så da jeg ankom til mit nye land havde jeg omkring 780000 kr. At starte for.

      Mvh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Henning

      Hej,

      Ingen problem. Tak for svaret. Jeg håber, at du havde sagt mere. Det er meget tæt på, hvad jeg har at tage med. Gør det sværere ikke at følge i dine fodspor. Tjener du penge i dit nye hjemland?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Xxxxx

      Hej igen Henning.

      Ja jeg har arbejde hvor jeg bor i dag, og lever en normal tilværelse. Jeg fandt lykken og fik det nye liv jeg drømmede om i mange år da jeg boede i DK.. Det har 100% været det hele værd, det er en hård beslutning man skal tage. Derfor er mit råd til folk der tænker på at gøre det, man skal virkelig tænke over det i nogle år mindst, inden man helt sikkert beslutter sig for at gøre det… Folk skal altid huske på, vi vælger jo ikke selv den familie vi er født i. Derfor har nogle af os svært ved at passe ind i den familie vi er i. Jeg prøvede hårdt i mange år at få det til at fungere, men det lykkedes aldrig. Så jeg valgte et nyt liv….

      Til dem som tænker på at gøre det, altså virkeligt forsvinde. Er mit råd, vælg et land som ikke mange danskere besøger eller bor i først, derefter tag dertil hemmeligt på ferie, men husk nu at hverdag er anderledes end en ferie. Hav noget kapital med, lær sproget fra starten af og find et job.. så ska det nok gå

      Mvh. Xxxxx

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Til de som ønsker at høre mere om et par forsvundne danskere der blev fundet, er der faktisk en god gammel radio udsendelse på dr,s hjemmeside. Programmet hedder… Forsvundne danskere, fundet og hvaså.. Det er fra 2008 og mener det ligger i program serien dokumentar zonen… De 2 danskere der er med i programmet er Martin Larsen (var væk i 4 år). Og Pernille stangenberg (var væk i 13 mdr)
    Programmet giver et godt indblik i hvorfor nogle vælger en ny tilværelse.. Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat k

    Det er der! Det ligger på Bonanza nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Nå jo tv-udsendelserne. De ligger der. Troede, du mente radioudsendelsen, som xxxxx anbefaler. Den kan jeg ikke finde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxxxx

    Har søgt på radio udsendelsen, der er info om den på DR,s hjemmeside. Men det ser ud til at de har slettet udsendelsen desværre….

    Den blev sendt i august 2006 på P1 , programmet hed dokumentarzonen. Forsvundne danskere, fundet og hva så ?

    Mvh.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • amarOrama

    Apropos! “Som sunket i jorden”! lyder også spændende. Desværre har jeg ikke TV2.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Ja! Jeg har for mindre end en time siden klaget min nød til min niece over at programmet ikke stadig sendes. Måske jeg også skulle se lidt Dahlgårds Tivoli i frustration. Man kan jo også komme til at savne Jan, Diana, Martin og de andre fra Tivoliet. Sådan lidt …

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sand slår sushi og udskejelser