Hvad snakker du om?

Ovre på Twitter spurgte Den sure blog undrende, om jeg livetweetede pøbelprogrammet X Factor?

Jamen selvfølgelig gør jeg det. Selvfølgelig livetweeter jeg da X Factor! I gik da vel ikke og troede, jeg var cool?

Hvad?

Jeg er en 41-årig, træt, pagehåret og snart arbejdsløs amarkaner, der sidder hjemme fredag aften med min dyne og en pose lakridser. Jeg er IKKE cool.

Hvis nogen skulle være i tvivl.

IMG_2921 Geislersgade Sexual fantasy_700Geislersgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Kongen af kirken jeg kigger på dig

Gode minder er gode, men sjove minder er bedre. Jeg samler på de sjove, minder der kan få mig til at grine. De bliver omhyggeligt bevaret og beundret og stillet på en hylde, hvor de nemt kan findes frem på en regnvejrsdag eller en rødvinsaften.

Folderhistorien står på den hylde.

Og ham den fremmede mand, som troede, han havde haft en vældig hyggelig bryllupsweekend sammen med os på Kragerup Gods, står der.

Og min kollega, som i ramme alvor havde analyseret sig frem til, at alle vores utilfredse kunder måtte være psykisk syge. Hun står der. Ja meget beklageligt, men det var de altså!

Man skulle nok have været der.

Og mine brødre, som diskuterer blognavne.

Og flere gyldne gakcitater. Fx historien om stikket, der drager på en lang rejse rundt i kroppen, fra hjertet ud i venstre lillefinger. Ok, stikket var en læsers minde, ikke mit, men jeg griner stadig af denne smertelige fortælling.

Desværre er mange sjove minder forsvundet i stress. Jeg kan ikke finde dem. Optimistiske typer siger, de en dag, ude i en ustresset fremtid, vender tilbage til deres plads på hylden. Jeg håber, de har ret, men mens vi venter, vil jeg ærgre mig over et sjovt minde, der kunne have været, men blev stoppet i tide. Af O Brother, den ansvarsfulde gudfar, som til barnedåben i Århus, da vist hellere måtte gå rundt og byde alle gæsterne velkommen. For at starte ceremonien på en god, varm måde. Sige tak til alle deltagere. Tak fordi I kom!

Desværre gik det i sidste øjeblik op for ham, at der er forskel på bryllup og barnedåb, og at de fleste af de mennesker, han så hjerteligt ville trykke i hånden, måske endda kramme, plejede at komme i kirken hver søndag eller tilhørte en hel anden barnedåb. Og nok ville undre sig over, at en fremmed mand med butterfly havde udnævnt sig selv til kongen af kirken. Så han styrede sig.

Det havde ellers været en god en til samlingen. Jeg synes, nogen skylder mig et nyt sjovt minde.

IMG_1143 Oliebladsgade_700Oliebladsgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Læserne fortæller: Sådan skriver du – alligevel

HVAD gør jeg, når jeg endelig en dag har tid til at skrive og sætter mig ned for at skrive, og overhovedet ikke kan skrive, fordi jeg er så pissebange for, at jeg i virkeligheden slet ikke kan skrive? spurgte jeg læser og forfatter Maja Elverkilde, da hun sendte mig en mail, der handlede om noget helt andet end at skrive.

Det gad Maja heldigvis godt at skrive lidt om. Her kommer hendes svar, som jeg synes er så godt, at det skal deles med jer.


1) Man er altid pissebange for at man i virkeligheden slet ikke kan skrive, man skriver på trods. På dødsangst. Af kedsomhed. Som terapi. Som overspringshandling for noget andet. På hvadsomhelst der nu virker som drivkraft. Men, og det tror jeg nok var vigtigt for mig at opdage: Den der tilstand, hvor man er helt vildt overskudsagtig og ryster ting ud af ærmet, den er virkelig sjælden og heldigvis langt fra afgørende for om resultatet bliver godt.

2) Der er dig og kun dig, der kan tro på dig. Dig og kun dig, der kan overbevise dig selv om at det giver mening at du skriver. Man kan godt tvinge lidt entusiasme og opmuntring ud af andre, men det nytter ikke noget, for andres meninger tror man jo alligevel ikke rigtig på. (Vel?) Min erfaring er at det fungerer bedst, hvis man fra starten af slutter fred med at man er sin egen største fan. Når noget er rigtig godt har man alligevel tendens til at være ret selvfed omkring det – og DEN følelse skal man stole på, og holde fast i.

3) Når nu frygten er et issue (det var den helt vildt meget for mig, er det stadig) så kan det virke rigtig godt med frontalangreb. Simpelthen skrive sig ud i alle de kroge, hvor man er på tynd is. Hvis der nu er nogen (familie, ekskærester, venner) man er bange for at såre, så skriv det værste, du kan finde på. Hvis du er bange for at vildtfremmede læsere skal tro noget forfærdeligt/pinligt om dig, så skriv sådan at de nødvendigvis må tro netop det. – Der er ingen der siger, at netop de tekster nogensinde skal læses af andre. Men det kan være godt at få afprøvet nogle af frygtområderne, og nogle gange sker der et eller andet mens man skriver, så det holder op med at være farligt. Min egen erfaring er at de tekster jeg har skrevet, hvor jeg på forhånd tænkte at dët var umuligt at skrive om, endte med at blive de bedste. Noget med at jeg var så berøringsangst, at teksterne ellers hele tiden blev sådan underligt høflige og distancerede. Og så er min erfaring at man alligevel aldrig kan regne andres reaktioner ud, og det kan lige så godt være noget helt andet, som folk synes er underligt/sårende/sært.

4) Hvis nu frygten virkelig er isoleret til det: Er jeg i virkeligheden pinligt talentløs? Så kan frontalangreb også godt virke, men så er det lidt mere tricky at udfordre den. Ved ikke om det her giver mening, men det må være noget med at sætte sig ned og virkelig ærligt kigge på sine egne ambitioner, og så gå benhårdt efter dem. Vil du være den bedste i verden, så prøv at skriv så godt du overhovedet kan, og tro på det selv. Selv! Eller hvis du vil være den mest berømte, feterede, læste, så tro på at det er muligt, og skriv efter det. Det kan være meget pinligt og intimiderende at have ambitioner. Men man behøver jo ikke sige det højt hele tiden og til alle, man kan starte med at sidde med sig selv og bare der indrømme, hvad det er man drømmer om.


Tak til Maja og tak til alle andre, der gider blande sig i bloggen. I gør det sjovere at smide bogstaver ud på internettet.

IMG_2942 Jemtelandsgade_700Jemtelandsgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Older posts