Internettet

Altankrævermentalitet

Læg dog trægulv på din altan! Gør det dog! Det er så lækkert med træfliser fra IKEA. Og så nemt at klikke på og save til. Intet problem. Og bare SÅÅÅ billigt. Gør det! Siger alle.

Men alle lyver! Det koster 800 kr. + 300 kr. i levering for jeres billige, lækre træfliser fra IKEA, som jeg mentalt allerede havde lagt på og nød i solen med mine bare tæer og isterningeklingende lemonade, mens jeg nussede mine krydderurter og døsede med en bog. Og som jeg nu skal undvære!

Så fuck jer og jeres gode altanidéer. I fatter jo ikke, hvor stor min altan er, og hvor dyr den er i træfliser. Kom tilbage, når jeg er færdig med at være arbejdsløs og har råd til et luksusliv uden splinter i fødderne.

Vent.

Bitchede jeg lige over, at min altan er for stor der?

Min helt egen sydvendte, solbeskinnede altan, som jeg ikke skal flytte fra eller dele med nogen? At den er for stor? For stor!

Pisk mig med jernkæder, tak.

IMG_5890 Øselsgade 700Øselsgade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

9 kommentarer

  • Du slipper for pisk – du opdagede det jo selv. Og det lyder dæleme lækkert med den altan. Også uden trægulv. Perfekt til at nyde foråret uden fast arbejde :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Svaret er noget tæppe. Kludetæppe eller ægte tæppe eller bare blødt tæppe. Som man lige ruller ud, når man skal være der. Kan man virkelig have tæpper uden for, spørger du? Ja. Bliver det ikke som en mega lækker lounge på et hotel? Jo. Eller som sådan en overdådig billedserie i Alt for Damerne? Korrekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Hahaha. Ja tæppe blev også foreslået ovre på Facebook. Måske ender jeg der, indtil jeg får råd til IKEA-gulv. Men lidt irriterende med rullen ind og rullen ud og glemsomhed og regnvejr og hvad har vi.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • “Indtil jeg får råd til IKEA-gulv” er en lækker sætning.
      Det kommer ikke til at regne i foråret, så det er heldigt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg pisker gerne. Mens jeg tænker på min egen amagerkanske sydvendte betonaltan, som jeg måtte forlade…
    Og som jeg i øvrigt smed en af de der mønstrede plasticmåtter på, så det blev lidt rart for fusserne. Billig og vejrbestandig. Købte den i Forvandlingskuglen på Holmbladsgade, men de fås vist også i Tiger og Netto.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ved overhovedet ikke, hvad det er for nogle måtter, men vil kigge efter dem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellers er de vævede plastiktæpper også ret gode på altanen. De har dem tit på tilbud i diverse supermarkeder. Jeg havde et på min altan i min gamle lejlighed. Det kan varmt anbefales, plus det kan tåle en del tæsk i form af regn og sol.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Internettet