Fangirl

Rapport fra Berlin

Ok jeg nåede faktisk noget i Berlin. Jeg nåede at vandre virkelig meget rundt. Jeg nåede hele vejen op til en yndig og ret ligegyldig baggård i Hussitenstrasse og hele vejen hen til Wohnstadt Carl Legien og hele vejen ned til Mendelsohns IG-Metall-Haus og en lille smule rundt på Unter den Linden, som var pakket ind i presenning og kraner og byggelarm, og ret meget rundt på små, tomme sidegader, hvor jeg sjældent vidste, hvor jeg var. Og jeg nåede at vandre vabler frem i Wedding, Prenzlauer Berg, Mitte, Friedrichshain, Neukölln og Kreuzberg. Nåede også at indse, jeg nok burde køre mere i U-Bahn. Og nåede i den grad at nyde, at undergrundsbaner kan bygges så uklaustrofobisk brede og rummelige, at det er muligt at trække vejret både i tog og på perroner (København, lær noget!). Jeg nåede at spise godt og billigt på Lemongrass og Monsieur Vuong og Yarok. Jeg nåede også at få mit livs første döner kebab (jo virkelig). Jeg nåede at se et skilt, hvor der stod “Vi serverer drinks så kolde som din ekskærestes hjerte“. Jeg nåede at blive skuffet over Prenzlauer Berg. Igen ja. Som stadig var meget sjovere, før O Brother rykkede ud, og Østerbro rykkede ind. Jeg nåede også at havne midt i en tyrkisk gadefest som næsten eneste leverpostejfarvede menneske. Og at finde en håndfuld Clet Abraham-skilte. Og at se sofistikeret eller psyko ud på 100 forskellige måder i Galeries Lafayettes solbrilleafdeling, endda helt uden at købe noget, muligvis fordi jeg nåede at smide mine egne solbriller ned på brosten og asfalt og stengulv og endnu ikke følte mig klar til at smadre et par til 3.000 kr. Til gengæld nåede jeg at købe en pose tørrede fisk (lodder) med tørrede hoveder og haler og det hele. Som jeg måske en dag når at blive modig nok til at spise. Jeg nåede at savne min hue og vinterjakke og besøge genbrugsbutikker, der spillede Rangleklods, som vist ikke hedder Rangleklods mere. Og jeg nåede at sætte pris på for en gangs skyld ikke at rejse solo og have nogen at spise aftensmad sammen med. Jeg nåede også at blive vildt imponeret over byens mange træer, som berlinerne, i stedet for at fælde, beskytter med stakitter og hegn og skilte (igen København, lær noget!). Jeg nåede også at slappe af og føle mig langt væk og drømme om min egen lejlighed i Berlin og fylde mig med billige øl og flere billige øl. Desværre nåede jeg også at tage de 3 kg. på, som jeg lige havde brugt en måned på at smide, og at hive tømmermænd og fedtet hud med hjem. Noget kan man alligevel nå på 5 dage.

IMG_3967 Clet Abraham BerlinKreuzberg

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fangirl