Aaaah

Buy now! Pilles fantastiske tegnebog

Min lyserøde veninde Pille, du ved hende, der var modig nok til at vise baller på bloggen, skal til at udgive en tegnebog. For hun tegner nemlig, som nogen måske kan huske. På et tidspunkt tegnede hun faktisk hver dag i et år ovre på Instagram. Sjove, flotte, personlige tegninger fra Pille-livet. Om PMS fx og stress og søvnløshed og glimmer og flytning og julefred og internettet og udmattelse og tabuer og terapi og dans og lort og blod og hårdt arbejde og oppustethed og Amy Whinehouse og elendigt cykelvejr og rulleskøjter og hulahopringe og koncertsnavs og nedskæringer på jobbet og manglende elektrikere og usynlige tatoveringer og den erotiske bogklub og alt muligt andet.

365 tegninger i streg. En slags tegnedagbog. Og det er dem, der nu udkommer i bogform. Håber vi. Det kræver bare lidt penge. Og dig.

Det kræver nemlig, at du, eller andre, men helst dig!, smutter over på Kickstarter og forhåndskøber bogen. Eller forhåndskøber bogen plus en original tegning. Eller bare støtter bogen. Eller beder alle andre om at støtte bogen. Eller sender et kys til forlaget. Eller noget! Gør det dog. Jeg gør i hvert fald.

Der er 18 dage tilbage, og hvis Pille ikke når op på de 21.000 kr., som er målet i denne omgang, får du dine penge tilbage.

Men det gør hun jo. Ikke? Kom så.

PS Hvis du liker eller deler denne salgstale, bliver jeg glad.

IMG_3670_Øresundsvej De smukkeste ting vi kunne forestille os_1000Øresundsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aaaah