Julebillede #10

Julebillede #11

Nordjylland, 1985.

Omma holder jul hos os. Tilbagelænet, i nydelig grå kjole, smiler hun fra en af de fine stole til Actionbror, som står forrest i billedet og viser sin julegave frem til fotografen. En bil. Han elsker biler og holder den stolt op som en lystfisker med en præmielaks, præcis så højt at den skygger for min lillesøsters ansigt. Hun har placeret sig i den højre sofa med hænderne i skødet, mens vi andre smiler fra den anden sofa. Jeg har en blåternet kjole på med flæser og bånd, som er overtaget fra en færøsk kusine, men nemt kunne været arvet fra Laura Ingalls, og over øret har jeg samlet en tot hår i en grå klemme. O Brother sidder på min mors skød, i præcis samme smækbukser, med telefon på maven, og ternet skjorte, som Actionbror holdt jul i for 4 år siden, og roder koncentreret i en kasse, jeg tror emballagen til en legetøjsbil. Hans periode som skrigende baby er heldigvis forbi. Min mor har rosa bluse på ligesom som min lillesøster. Bare med skulderpuder. Lige over hendes hoved hænger maleriet af Zacharias Heinesen, så åen, der løber gennem Tjørnuvík løber lige ned i hendes korte, mørke hår. I hjørnet bag palmen gemmer det grønlandske billede sig med en fanger, der kommer hjem med fisk, ikke ligefrem på hæderspladsen, for så vigtigt var det heller ikke med alle de grønlandske souvenirs, syntes min mor.

Omma besøgte os tit. Eller nærmere meget. Hun kom på en enkeltbillet og blev altid boende i mindst en måned, som hun brugte på at vaske tøj og bage kager og tage af bordet og vaske op og slappe af i den danske sol, mens vi gyngede, og sidde i køkkenet, mens min mor rullede hendes hår op, og købe kjoler og kigge på frakker inde i Aalborg. Engang købte hun også en lysekrone. Men hun plejede ikke at holde jul hos os, for hendes yngste barn skulle ikke sidde alene på Færøerne.

Hendes yngste barn er min moster. Hun studerer og bor i København, i et kæmpestort, gråt hus med mørke gange, der hedder Øresundskollegiet, og hun bor helt anderledes end alle andre, jeg kender. Over hendes køleskab hænger en plakat med Christiania, som er venstreorienteret, på hylderne står mærkelige krukker fra Indien, og hun har lilla puder i sofaen og kakerlakker i håndvasken. Det ved jeg, fordi vi besøgte hende i sommer. Jeg kunne godt lide at kigge på alle hendes ting og høre hende grine og opdage, at mit askebæger, som jeg havde malet til hende, til porcelænsmaling, stod på hendes sofabord. Jeg kunne bare godt lide at være hos hende. Mine brødre kunne bedst lide at løbe rundt ude på gangene med en bold, men pludselig stod Actionbror og fnisede i døråbningen med en hemmelighed, der var ved at eksplodere i hovedet på ham, indtil han udbrød: “Jeg leger med en kaneser”. Vi vidste ikke helt, hvad han mente, indtil vi kiggede ud. Og kiggede på en lille, sort dreng.

Senere, før min moster døde, gav hun mig en grøn lampe i studentergave. Den flotteste grønne lampe, som jeg havde ønsket mig, og som fulgte mig i årevis, indtil nogen dansede ind i den til en kollegiefest. Men lige nu er er min moster rask og har fået en kæreste. En kæreste, der bliver min onkel. Det er vist ham, hun holder jul med i København, og derfor behøver omma ikke rejse hjem med flyveren. Hun behøver overhovedet ikke bekymre sig om sit yngste barn. Hun kan læne sig tilbage i den fine stol og smile til Actionbror og være med på vores julebillede.

img_3677-oeresundskollegiet_1000Øresundskollegiet

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julebillede #10