Bogmærke #53

Bogmærke #54

En ulykke rammer. Du bliver invalid. Du kan ikke arbejde. Din læge siger, du ikke kan arbejde. Brug de næste 5-15 år af dit liv på at danse rundt med jobcentrets sagsbehandlere for at bevise, du ikke kan arbejde. Ellers kan du ikke få førtidspension. Er det sådan, vi nu har skruet vores system sammen? Sådan læser jeg det. Lad os aldrig blive invalide.

img_0087-oerestads-boulevard_1000Ørestads Boulevard

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

2 kommentarer

  • V

    Ja det er lige præcis sådan vores system er skruet sammen! Jeg har taget en uddannelse til socialrådgiver og er i al beskedenhed en dygtig en af slagsen.
    Nu arbejder jeg så i det private erhvervsliv og har så dårlig samvittighed over, at jeg ikke gør den forskel for mennesker som har brug for det – sådan som jeg havde forestillet mig jeg skulle bruge mit lange arbejdsliv på. Men jeg har måttet indse at jeg simpelthen ikke kan tåle at arbejde i det system – det er simpelthen for voldsomt for min psyke. Ikke de mennesker man møder som socialrådgiver – men den måde man er med til at behandle dem på og de regler man er med til at forvalte. Jeg kan ganske enkelt ikke holde til det, så for at kunne være noget for mine børn var jeg nødt til at stoppe!
    Men jeg har virkelig dårlig samvittighed over, at jeg ikke engang kunne tåle at arbejde med det – når nu de mennesker (borger – suk!) jeg arbejdede med ikke havde noget valg!
    Og hvis man beder mig om et godt råd, er det nødt til at være: Lad være med at blive syg eller komme til skade – og hvis det ikke er en mulighed – så tegn en god forsikring før du gør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Jeg kan godt forstå, du stoppede. Ville ønske, alle den slags systemforvaltere strejkede, og at alle vi andre lod være med at stemme på politikere, der udhuler velfærdssystemet. For ja, det er vel det, der er planen. At de rige skal tegne dyre forsikringer, og at de fattige skal sejle deres egen invalide sø.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogmærke #53