Sommerferieboganbefaling #1

Hunde er søde, katte er kedelige. Det ved alle trofaste amarOrama-læsere. Jeg gider ikke eje en kat, jeg gider ikke kæle for en kat, jeg gider ikke høre om en kat, jeg gider ikke glo på en kat, og jeg gider slet slet ikke læse om en kat (og nej internettet er ikke altid et rart sted for mig at være).

Men så er det godt at være med i en bogklub, hvor retten til at bestemme titler går på omgang, og nogen en dag meddeler, at til næste gang læser vi Min kat Jugolavien.

Den med en kat på forsiden, ja.

Og en kat på bagsiden, ja.

Den hvor hovedpersonen møder en kat på en bar, som han bliver kærester med. Og som flytter ind i hans lejlighed for at udnytte og ydmyge ham.
Hvor katte løber over gårdspladser, springer op på mure og snor deres lange sorte kattehaler som slanger.
Hvor kosovoalbanske bryllupsritualer foreskriver, at brudgommen dræber en kat med de bare næver for at skræmme sin nye hustru til et velfungerende ægteskab.
Hvor en udsultet kat bliver taget med hjem til hotellet for at få karbad og roomservice.
Hvor børnepsykologen undrer sig over, at flygtningebarnet med de forfærdelige mareridt er bange for katte.
Hvor hovedpersonen har en kat på skulderen, når han vender tilbage til Kosovo for at tage det store opgør med sin bedstefar.
Hvor moderen endelig forlader sin voldelige mand og køber en kat, så hun har nogen at se talentshows med på tv.
Hvor katte gaber, hvæser, skyder ryg, hopper op i vindueskarme, løber væk og altid mjaver i baggrunden.
Hvor katte, katte, katte.

Jeg er glad for, jeg fik læst Min kat Jugolavien. Det er en rigtig god bog. Også selvom den stritter i alle mulige retninger, virker lidt forvirret og lukker katte ind i mit liv. Jeg glæder mig til at læse mere af Pajtim Statovci.

img_7363-roesa%cc%8agade_1000Røsågade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

Svømmehalssituation

Mand på gaden smiler intenst til mig.

Mand bliver ignoreret. Fordi mænd.

Mand råber: “Nå tak for det. Det var sørme venligt af dig!”, da han får døren i hovedet bag mig.

Mand får undskyldninger. Jeg vidste jo ikke, han også skulle ind i svømmehallen.

Mand glæder sig til at komme i vandet. “Så skal vi til det igen”.

Mand smiler. “Det var hårdt sidste gang”.

Mand bliver spurgt, om vi egentlig går på hold sammen? På vores lillebitte svømmehold, hvor vi tit kun er 4 personer?

Mand svarer ja. “Ja, vi er da på hold sammen.”

Mand får at vide, jeg har meget svært ved at genkende folk, der har tøj på.

Eller. At det er bare fordi, han ikke er nøgen. Så ved jeg ikke, hvem han er.

Altså ikke nøgen!

Men han har jo tøj på.

Eller.

Fx på Helgoland. Dér er vi nøgne.

Så jeg kan ikke kende ham.

Eller nej.

Men det ville være nemmere, hvis han smed tøjet.

Og derfor ved jeg ikke, at vi går på svømmehold sammen. Ok?

Mand glæder sig som sagt til at komme i vandet.

Mand skynder sig.

img_2604-amager-strandpark_1000Amager Strandpark

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

At overleve på dagpenge

Jeg er begyndt at sælge hash, sagde jeg til O Brother, da han en aften undrede sig over den kæmpestore hashklump, der lå indpakket i en gennemsigtig plastikpose på mit køkkenbord. Jeg kan simpelthen ikke få det til at løbe rundt på dagpenge.

O Brother blev lidt stille, men lignede en, der ville sove på det, før han indkaldte til familieintervention, så først næste dag afblæste jeg alarmen. Fortalte, at hashklumpen forresten ikke var mit første skridt ind i en verden af bandekrig og politirazziaer og afhuggede hestehoveder i sengen, men i virkeligheden bare stort stykke afrikansk sæbe, som Orddamen havde foræret mig.

Den slags sæbe, som jeg før har skrevet om. Og som en anden blogger, nemlig Marienaden, faktisk også har givet mig, men som jeg aldrig kommer til at se skyggen af. Selvfølgelig gør jeg ikke det, for hun lagde sæben i en kuvert og smed den i postkassen. Og hvis der er nogen, man bare ved overhovedet ikke er til at stole på, så er det da Post Danmark.

img_1734-islands-brygge-fri-hash_1000Islands Brygge

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter