Sommerferieboganbefaling #2

I det mindste kan ingen a-kasser blande sig i min blog mere

Når jeg får job, skal jeg have en opvaskemaskine. Ikke spilde mere liv og bordplads på snavsede gryder og kaffekopper.

Når jeg får job, skal jeg have ordnet mine tænder. Være pæn, når jeg smiler.

Når jeg får job, køber jeg to ekstra bogkasser, så bunkerne på gulve og borde forsvinder.

Når jeg får job, tager jeg til Århus og Oslo og besøger brødre og venner og nevø og niece.

Når jeg får job, køber jeg en flot lampe til stuen. Måske endda også en lænestol.

Når jeg får job, betaler jeg 3.000 kr. af måneden på mit studielån. For ellers kommer de efter mig.

Når jeg får job, lader jeg være med at nasse på andres sommerferie.

Når jeg får job, bestiller jeg en drømmerejse til Grønland eller Canada eller endnu længere væk.

Når jeg får job, melder jeg mig til kajakkursus.

Når jeg får job, lægger jeg gulv på altanen.

Når jeg får job, tager jeg kørekort.

Når jeg får job, sparer jeg sammen til pensionen.

Når jeg får job, skal jeg på skiferie.

Når jeg får job, inviterer jeg på restaurant.

Når jeg får job, leder jeg efter en ny frakke.

Når jeg får job, bestiller jeg tid hos en stofskiftelæge.

Når jeg får job, investerer jeg i et godt kamera.

Når jeg får job, bliver det nemt at købe julegaver.

Når jeg får job, bliver det nemt at købe fødselsdagsgaver.

Når jeg får job, kan vi da sagtens mødes på en café.

Når jeg får job, begynder jeg på zoneterapi igen.

Når jeg får job, ser jeg min psykolog igen.

Når jeg får job, betaler jeg for Netflix igen.

Når jeg får job, tør jeg godt åbne netbank.

Når jeg får job, slipper jeg frygten for at blive hjemløs.

Når jeg får job, ånder jeg lettet op.

Når jeg får job, skal det fejres.

Når jeg får job, er der intet, der ændrer sig.

For jeg har fået job, og det er deltid. Jeg tjener det samme som mine dagpenge.

Når jeg får et andet job, køber jeg en opvaskemaskine.

img_4451-graekelandsvej_1000Grækenlandsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

16 kommentarer

  • Lise

    Tillykke! Selvom pengene er små, må der være begrundet håb om være kommet et skridt nærmere (godt) fuldtidsarbejde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Når du har fået job, slipper du for at tvangssøge 2 jobs om ugen! Tillykke med jobbet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Tak. Og slipper for absurde møder med folk, der skal krydse mig af i bokse.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Tillykke :)

    Mht. stofskifte:
    Lån denne bog på biblioteket.
    https://www.saxo.com/dk/faa-livet-tilbage_helle-sydendal_paperback_9788799483532

    Jeg har researchet stofskifte, da jeg skrev om det til et sundhedsmagasin, og min mor har selv stofskiftesygdom. Jeg fik hende til at læse bogen, og hun siger, at det er præcis sådan det er. Jeg mener, at der er praktiske råd i den, for det gælder om at finde en læge, der ved noget om stofskifte.

    Og hvis man ikke orker at læse en bog, fordi man er træt pga. sit stofskifte, så har hun samlet de vigtigste pointer i et bestemt kapitel.

    Jeg ved godt, at det er lidt anmassende at forsøge at løse andre menneskers helbredsproblemer, men jeg synes, at det er synd, at mange kvinder belastes af deres stofskifte, når der nemt kan gøres noget ved det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Overhovedet ikke anmassende, men jeg har allerede bogen og var for nogle år siden igennem hele møllen. Hormonforstyrrelser, vægtøgning, synsforstyrrelser, træthed, hårtab, huller i tænderne, hudproblemer, glemsomhed osv. Sov med 2 dyner, tæpper, varmepude, masser af tøj og vågnede stadig op om natten og rystede af kulde. Fik taget blodprøver, var til neurolog, endokrinolog og øjenlæge, og bar store dunke med tis over på hospitalet. Men da hormontallene lagde sig igen, var der ingen hjælp at hente. Jeg spiste nok bare for meget pasta og hvidt brød. Og pommes frites. Også selvom diætisten så min kostdagbog og sagde, jeg burde tabe mig voldsomt, hvis det virkelig passede, hvad der stod. Ingen troede på mig. Mine tal var for normale. Måske skulle jeg bare prøve at løbe en tur? Jeg orker det ikke igen. Men! Der skulle være en læge i Århus, som tager symptomer og patienter alvorligt og vist nok også tager flere slags blodprøver. Jeg har tænkt mig at bestille tid hos ham. Problemet er bare, at det koster en bondegård. Også medicinen. Før jeg får fuldtidsjob, har jeg ikke råd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Berit

      Øv til, at det koster en bondegård.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja. Håber, jeg en dag får råd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    jamen altså. Tillykke med job:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Ej, stort tillykke! Det er da et skønt skridt at tage og være klar til. Pøj pøj med det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fez

    Tillykke med jobbet – så er der da (forhåbentligt) noget lidt mere spændende at stå op til end jobcentre og jobansøgninger – Har din a-kasse været efter dig, fordi du har skrevet blogs?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja, bloggen var “selvstændig virksomhed”, som skulle lukkes ned, fordi jeg for nogle år siden tjente penge på annoncer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • fez

      Ååh, på den måde – troede det var sådan noget med “Vi kan se at du var ude at ha’ det sjovt, burde du ikke i stedet sidde derhjemme og finde nye jobs?!”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Dog ikke. Det er vist kun syge mennesker, der oplever den slags.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferieboganbefaling #2