Svømmehalssituation

Sommerferieboganbefaling #1

Hunde er søde, katte er kedelige. Det ved alle trofaste amarOrama-læsere. Jeg gider ikke eje en kat, jeg gider ikke kæle for en kat, jeg gider ikke høre om en kat, jeg gider ikke glo på en kat, og jeg gider slet slet ikke læse om en kat (og nej internettet er ikke altid et rart sted for mig at være).

Men så er det godt at være med i en bogklub, hvor retten til at bestemme titler går på omgang, og nogen en dag meddeler, at til næste gang læser vi Min kat Jugolavien.

Den med en kat på forsiden, ja.

Og en kat på bagsiden, ja.

Den hvor hovedpersonen møder en kat på en bar, som han bliver kærester med. Og som flytter ind i hans lejlighed for at udnytte og ydmyge ham.
Hvor katte løber over gårdspladser, springer op på mure og snor deres lange sorte kattehaler som slanger.
Hvor kosovoalbanske bryllupsritualer foreskriver, at brudgommen dræber en kat med de bare næver for at skræmme sin nye hustru til et velfungerende ægteskab.
Hvor en udsultet kat bliver taget med hjem til hotellet for at få karbad og roomservice.
Hvor børnepsykologen undrer sig over, at flygtningebarnet med de forfærdelige mareridt er bange for katte.
Hvor hovedpersonen har en kat på skulderen, når han vender tilbage til Kosovo for at tage det store opgør med sin bedstefar.
Hvor moderen endelig forlader sin voldelige mand og køber en kat, så hun har nogen at se talentshows med på tv.
Hvor katte gaber, hvæser, skyder ryg, hopper op i vindueskarme, løber væk og altid mjaver i baggrunden.
Hvor katte, katte, katte.

Jeg er glad for, jeg fik læst Min kat Jugolavien. Det er en rigtig god bog. Også selvom den stritter i alle mulige retninger, virker lidt forvirret og lukker katte ind i mit liv. Jeg glæder mig til at læse mere af Pajtim Statovci.

img_7363-roesa%cc%8agade_1000Røsågade

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svømmehalssituation