Sommerferieboganbefaling #1

Sommerferieboganbefaling #2

ACHTUNG ACHTUNG ACHTUNG! Jeg fik denne bog tilsendt som gave.

Kirsten er den første, der siger velkommen. Højt og tydeligt med en stemme, der lyder som om, den altid er i gang med at synge i en kirke. For Kirsten lever for at hjælpe andre og skal nok sørge for, at den nye beboer, der kommer fra asylcentret, føler sig hjemme i opgangen. Kirsten tager imod og forklarer, hvordan man bruger moderne faciliteter som et toilet, og hun starter en indsamling for at hjælpe ham i gang, når nu forsikringen ikke dækker de ting, der blev bombet dernede i Arabien. Tre forskellige kakkelborde får han fx, og en sæk fyldt med beskidt børnetøj. Ja Kirsten skal nok hjælpe. Hun hjælper faktisk alle, hvis hun får lov. Engang var hun i Afrika for at hjælpe, da hun fandt to børn, hun gerne ville adoptere, men desværre ville forældrene selv beholde dem. “Folk udnytter min hjælpsomhed og tager mig for givet”, siger Kirsten. Men det skal ikke stoppe hende. Hun hjælper alligevel. Sådan er Kirsten bare.

Og sådan er mange af personerne i Anne Bredahls nye novellesamling. Egoistiske, selvbedrageriske røvhuller, som ydmyger folk på deres vej.

Der er hende, der piller sin datter ned før jobsamtalen. For selvfølgelig er det spændende, men nu må hun ikke blive for skuffet, hvis det ikke går.

Og der er ham, der fortæller konen, at hun ikke har et rigtigt arbejde som skolelærer. “Hun skulle lige prøve, hvordan det var der, hvor det seriøse ansvar og de store penge var”.

Og der er hende, der siger “Bare du nu ikke får en bøde for forurening”, når hendes ulykkelige kunstnersøn smider sine malerier i havnen.

Og der er alle de andre.

Det fantastiske er, at jeg ikke kun hader Kirsten & co. For lige så røvhulsagtige de er, lige så sørgelige og sjove er de også. Jeg får ondt af dem, mens jeg griner. Højt. De er absurde og underholdende i al deres genkendelighed. Derfor elsker jeg Annes noveller. Derfor elsker jeg vel alt, Anne skriver. Hun spidder folk med kærlighed og med sit syrlige, fantastiske sprog.

Hver gang jeg støder på noget særligt sjovt eller særligt vigtigt eller særligt flot, sætter jeg et æseløre. I Annes fine novellesamling er der æselører over det hele. Selvfølgelig skal du købe den.

Tag Sådan er Kirsten bare med i håndbagagen, hvis du flyver på sommerferie. Den vejer ingenting og er læst, før du lander.

img_2478a_1000Kongelunden

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferieboganbefaling #1