Nyt fra altan og vindueskarm

Amarkanere der reddede min dag

To kvinder i en trappeopgang. Mor og datter måske. Eller gammel dame og hjemmehjælper. Jeg kom gående nede på gaden og så dem. Indrammet af vinduet som et symmetrisk komponeret maleri. De kiggede over mod byhusene og legepladsen. Den gamle pegede og fortalte. Måske har hun boet der altid. Måske fortalte hun, hvad hun gennem årene har set fra vinduet. Den anden lyttede uden at skulle videre. De stod bare og kiggede.

De var der i et glimt. Hun i sorte gevandter og sort slør. Han med hvidt teenagesmil. Hun trak ham drillende ind til sig, mens hun rodede ham i året. Han lod som om, han strittede imod. Som om han altså var for gammel til at blive holdt om af sin mor. Så drejede de om hjørnet i Amager Centret.

Spejderen med den tunge rygsæk. Han kom gående på Østrigsgade. Rødt hår og fregner og bare ben og mindede mig om, at de stadig findes. At nogen altid er beredt. På at snitte og tænde bål og binde knob. Og så opdagede jeg øllene. Beredt på turen til Roskilde.

Det store brød med tiger på ryggen. Muskeltype, machotype, bamsetype. Han ventede tålmodigt, mens den lille hvide tot tissede færdigt. Den havde lyserød tylsløjfe i panden og trippede efter ham, da den var klar.

Han sad på en trappesten og kiggede op i himlen. Som om han var landet i paradis. Rastafarimanden med den rygende cigaret og benene, der strakte sig ud over fortovet. Han nikkede og smilede, lod røgen slippe lungerne og sendte mig videre med et skud tiltrængt hverdagssexisme: Your’re looking damn fine lady. Daaaaamn fine.

img_2778-kongelundsvej_1000Kongelundsvej

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt fra altan og vindueskarm