Amarkanere der reddede min dag

Mareridt

30.01.17
Jeg bor i en campingvogn på en villavej. Folk strømmer til, og en festival opstår. I mængden støder en mand ind i mig. Da jeg vender mig om og opdager, han har stjålet min telefon, giver han den tilbage. Der er allerede blevet ringet tre gange til Somalia.

17.02.17
Min ekskæreste spørger med forventning i stemmen, om jeg ikke har lyst til at flytte ind. Jeg bliver skrækslagen og ser mig omkring. Aner ikke, hvordan jeg er havnet i hans lejlighed.

24.02.17
Folk råber og griner udenfor i mørket. Det går op for mig, det er en polterabend. Enten min egen eller min kærestes. Pludselig bliver der helt stille. Jeg åbner døren, og nogen griber fat om min strube. Jeg kan ikke skrige. Det er ham. Min kæreste er kommet for at slå mig ihjel.

25.02.17
Mit kamera er ødelagt. Bagsiden af huset er revet af og noget indeni er smadret. Jeg bor i et ulækkert kollektiv og er ulykkelig.

20.03.17
Vi er til et stort arrangement, da der opstår tumult. Folk råber og skriger og løber. Jeg ser (en hemmelig blogger) løbe af sted med sin kæreste. Han falder sammen, da der lyder et skud. Flere skrig.

23.03.17
Jeg mødes med min venindes kæreste for at planlægge surprise-fødselsdag. Bliver forskrækket, da han kysser mig, men kan ikke komme væk. Kan ikke bevæge mig. Jeg tror, han har puttet noget i min danskvand og bedøvet mig. Tror, han filmer, at han kysser mig, så han kan vise filmen til hende og opdigte en historie og ødelægge vores venskab. Så han nemmere kan isolere og hjernevaske hende.

07.04.17
Jeg går alene langs floden i et flot bjerglandskab. Solen skinner. Så lyder der et brag, og jeg ved, at den kommer. Bølgen. At floden vil gå over sine bredder. Jeg er nødt til at søge op og væk for ikke at drukne, men pludselig kan jeg ikke komme videre. Jeg er fanget på en afsats. Kan høre floden brøle. Den kommer nærmere.

24.04.17
Jeg vågner højt over Manhattans tage. Min seng er hejst op med en gigantisk lift. Måske er der 4-500 meter ned på hver side. Jeg tør ikke kigge. Forstår ikke, hvorfor der ikke er sengeheste. Jeg kan da nemt falde ud over kanten i søvne. Noget pusler og piber. Mus! Et eller andet sted er der mus. Jeg må ned. Jeg må ned nu. Men jeg kan ikke finde knappen.

img_8798-urbanplanen_1000Urbanplanen

3 pile Mere amarOrama på Facebook og Twitter

4 kommentarer

  • Mimi

    Er lidt vild med dine mareridt – må høre flere! Altså.. Det er jo ikke fordi, jeg ønsker, at du skal have mareridt, men det er fascinerende at høre om!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ha, men kan du tyde dem? Gad godt høre nogle fortolkninger.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes der er et stærkt tema om utryghed i dem alle sammen; Ubehag eller usikkerhed ved det sted man bor/sover/burde føle sig tryg og nogen der er ude på at gøre dig fortræd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • amarOrama

      Ja. Og sjovt nok ingen nøgenhed eller tænder, der falder ud, eller fly, der falder ned, eller eksamener eller edderkopper.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amarkanere der reddede min dag